Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 25.01.2011 stilletfølgende spørgsmål nr. 100 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stilletefter ønske fra Esben Lunde Larsen (V)

Spørgsmål 100:

”Med henvisning til FLF alm. del - spørgsmål nr. 99 og ministerens besvarelse afFLF alm. del - spm. 72 og 73 bedes ministeren oplyse, om det veterinærfagligegrundlag og kontrolstatistikkerne for de nævnte husdyrsektorer medfører, atministeren for at undgå usaglig politisk vilkårlighed er tvunget til også at stillekrav om forhøjet kontroltryk samt uddannelse af de ansatte på alle so- ogkreaturbesætninger.”

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der oplyser følgende:”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at der i forbindelse med veterinærforliget (V, K, DF ogRV), der blev indgået i 2008, og som bl.a. havde til formål at øge velfærden betydeligtfor dyr i besætninger, pr. 1. juli 2010 er indført krav om obligatorisksundhedsrådgivning i bl.a. større so- og kreaturbesætninger.Ordningen medfører, at der skal aflægges minimum 9 rådgivningsbesøg i disse typer afhusdyrbesætninger. Inden ordningens indførsel har det siden 1995 været muligt at indgåen frivillig aftale om sundhedsrådgivning, og det er fortsat muligt at indgå aftaler omsundhedsrådgivning i de so- og kreaturbesætninger, der på grund af størrelsen ikke eromfattet af obligatorisk sundhedsrådgivning.Der blev samtidig med indførelsen af obligatorisk sundhedsrådgivning stillet krav omegenkontrol med dyrevelfærd. Formålet med egenkontrolprogrammet er at sikre, at denbesætningsansvarlige udarbejder et egenkontrolprogram, der beskriver, hvordan den

gældende lovgivning for dyrevelfærd overholdes i besætningen. Den praktiserendedyrlæge skal gennemgå de enkelte dele af egenkontrolprogrammet i forbindelse medrådgivningsbesøgene. Hvis der er velfærdsmæssige problemer, skal dyrlægen rådgiveden besætningsansvarlige om mulige løsninger.Alle større so- og kreaturbesætninger er således omfattet af et krav om egenkontrol meddyrevelfærd, mens der ikke er et lignende krav om egenkontrol knyttet til deobligatoriske aftaler om sundhedsrådgivning i minkbesætninger.Som anført ved besvarelsen af Fødevareudvalgets spørgsmål 72 øges risikoen foroffentlig kontrol i problembesætninger endvidere i kraft af 50-procentkontrollen. Størreso- og kreaturbesætninger er omfattet af 50-procentkontrollen, mens det ikke er tilfældetfor minkbesætninger.På det foreliggende grundlag vurderer Fødevarestyrelsen derfor, at der ikke umiddelbarter veterinærfagligt belæg for at stille krav om at øge kontroltrykket i so- ogkreaturbesætninger.For så vidt angår spørgsmålet om uddannelseskrav for de ansatte på alle so- ogkreaturbesætninger, så bliver dette behandlet i en arbejdsgruppe, der har til formål atudarbejde forslag til uddannelseskrav i forbindelse med andre husdyrhold end mink, jf.besvarelsen af FLF (alm. del) spm. 73. Arbejdsgruppen forventer at afgive sin rapport iløbet af foråret 2012.”