FIV, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 73: Spm. om internationale rankinglister om universiteter, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserFolketingetChristiansborg1240 København K

Svar på spørgsmål 73 (alm. del):11. april 2012

I brev af 14. marts 2012 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Ministeriet for Forskning,

Spørgsmål 73:”Ministeren bedes oversende udvalget væsentlige internationale rankinglister omuniversiteter og videregående uddannelser samt en oversigt over danskeuniversiteters og evt. andre videregående danske uddannelsesinstitutionersplacering på disse elitelister”.

Innovation og VideregåendeUddannelserPostboks 21351015 København KTelefonTelefaxE-post3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408

Svar:Der eksisterer en række internationale rankinglister, hvor verdens universitetervurderes i forhold til hinanden. De tre væsentligste lister er:Academic Ranking of World Universities (ARWU)Quacquarelli Symonds World University Ranking (QS)Times Higher Education World University Ranking (Times)

2012/0394122843221/1

De forskellige rankinglister er baseret på, hvordan universiteterne præsterer på enrække udvalgte, vægtede indikatorer. Rankinglisterne opererer ikke medidentiske indikatorer og vægte, men fælles for listerne er, at forskning ogcitationer vejer tungere end uddannelsesfaktorer i den samlede bedømmelse afdet enkelte universitet.På grund af forskningsindikatorernes vægtning er det kun de danske universiteter,der optræder på de forskellige rankinglister.Fælles for de tre rankinglister er, at universiteter i USA indtager mindst 15pladser på top 20. De bedste britiske universiteter (Oxford og Cambridge) klarersig også godt. Udviklingen fra 2006 til 2011 viser få forskydninger iplaceringerne på QS og ARWU rankinglisterne. Times ændrede i 2009 påindikatorer og metode, hvilket særligt betød, at den indbyrdes placering foruniversiteter uden for top 20 ændrede sig væsentligt. Aarhus Universitet ogKøbenhavns Universitet optræder efter ændringerne ikke længere på Times’ top100.Tabel: De danske universiteters placering på tre udvalgte ranglister, 2011/12

QS WorldUniversityRanking

Times HigherEducation WorldUniversityRanking5279150135125178

AcademicRanking ofWorldUniversities4386151-200

KøbenhavnsUniversitetAarhus UniversitetDanmarksTekniskeUniversitetSyddanskUniversitetAalborgUniversitetRoskildeUniversitetHandelshøjskolen iKøbenhavnIT-Universitetet

251-275301-350n/an/an/a

Kilder: QS:http://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankingsTimes:http://www.timeshighereducation.co.uk/world-university-rankings/2011-2012/top-400.html,ARWU:http://www.shanghairanking.com/ARWU2011.html

Roskilde Universitet, Handelshøjskolen i København og IT-Universitetet optræderikke på de tre rankinglister.Inden for business schools findes et særligt rankingssystem bundet op påinstitutionsakkreditering. Handelshøjskolen i København har som den førstebusiness school i Skandinavien opnået den såkaldte”Triple Crown akkreditering”,som kun indehaves af ca. 50 af de allerbedste business schools på verdensplan. Dentredobbelte akkreditering er en af de højeste udmærkelser, en business school kanopnå.Nyt europæisk klassifikationssystem og profileringsværktøj undervejsDe føromtalte rankinglister (QS, Times og ARWU) er af bl.a. EU-Kommissionenblevet kritiseret for at være behæftet med metodiske svagheder og for atfavorisere bestemte (forskningstunge) institutionstyper eller forskning inden forbestemte fagområder og sprog.Det er bl.a. en del af motivationen bag EU-kommissionens finansiering af etglobalt og multi-dimensionelt system til ranking af videregåendeuddannelsesinstitutioner: U-Multirank. Systemet skal baseres på et princip om atinkludere alle typer af institutioner og fakulteter. De anvendte indikatorer skalvære væsentligt mere dækkende for institutionernes aktiviteter, end tilfældet ermed de eksisterende ranking-systemer.Som del af dette projekt er der udviklet et værktøj til profilering af videregåendeuddannelsesinstitutioner. U-Map er et internationalt multi-dimensionelt

klassifikationssystem af videregående uddannelsesinstitutioner med detoverordnede mål at sikre gennemsigtighed inden for videregående uddannelse tilgavn for studerende, institutioner og international mobilitet. U-Map indikatorer erbaseret på institutionsdata om undervisning, studenterprofil, forskning,internationalisering, regionalt engagement og vidensoverførsel. U-Map ergennemført i Holland, Estland og Portugal.Netop nu gennemføres et nordisk projekt med støtte fra Nordisk Ministerråd,hvor de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark har mulighed for atdeltage. De deltagende institutioner skaber deres egen institutionsprofil inden forde valgte indikatorer, således man kan sammenligne sig med andre danske ognordiske institutioner.På sigt er målet at udbrede U-Map til alle europæiske videregåendeuddannelsesinstitutioner. Ca. 20 danske videregående uddannelsesinstitutionerforventes at deltage i projektet, hvis første resultater vil blive præsenteret på enkonference i efteråret 2012.