FIV, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om den manglende forskningskvalitet inden for det veterinære område og dansk fødevareforskning, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Spørgsmål 43”Ministeren bedes kommentere kronikken ”Der var engang, hvor der var dyrlæ-ger til stede” fra Weekendavisen 6. januar 2012 med henblik på en stillingtagentil kronikkens argumenter omkring den manglende forskningskvalitet inden fordet veterinære område og dansk fødevareforskning.”SvarJens Laurits Larsen (JLL), som er tidligere professor ved Landbohøjskolen, frem-sætter i sin kronik i Weekendavisen den 6. januar 2012 en kritik af organiserin-gen af veterinærforskningen og myndighedsbetjeningen på veterinærområdet iDanmark.Besvarelsen af spørgsmålet er koordineret med fødevareministeren.Det skal indledningsvist understreges, at regeringen betragter veterinær- og føde-vareområdet som meget væsentligt for den danske fødevaresikkerhed og fødeva-reproduktion. Diagnostik, overvågning og forskning i sygdomme hos husdyr ermeget væsentlig for den danske fødevaresikkerhed og fødevareproduktion. Rege-ringen har stort fokus på udvikling af det veterinære område af hensyn til ekspor-ten, fødevarekvaliteten og forbrugernes sundhed. Uden et effektivt beredskab vilerhvervets adgang til eksportmarkederne vanskeliggøres, og de store eksportind-tægter til gavn for hele samfundet vil smuldre.Regeringen er i tæt dialog med DTU om modeller for udvikling af den forsk-ningsbaserede rådgivning og laboratorieindsats, der begge er en forudsætning foret effektivt veterinært beredskab. Muligheder for synergier med andre forsk-ningsmiljøer og den kommercielle diagnostik indgår i de igangværende undersø-gelser. Kritisk masse, høj kvalitet og effektivitet er afgørende for beredskabet.De igangværende undersøgelser af fremtiden for det veterinære beredskab har så-ledes meget høj prioritet.

JLL fremfører i kronikken, at han foretrækker en organisering af veterinærområ-det, hvor en række af de uddannelses-, forsknings- og myndighedsbetjeningsakti-viteter, som i dag udføres på flere universiteter, bliver samlet i én organisation.Det universitetslandskab, som vi ser i dag, er et resultat af en række frivilligesammenlægninger af universiteter og af universiteter og sektorforskningsinstitu-tioner, som blev gennemført i 2007.Det er fastsat i universitetsloven, at universiteterne er statsfinansierede selvejendeinstitutioner inden for den offentlige forvaltning. Det betyder, at universiteternehar ret og pligt til selv at foretage strategisk udvælgelse, prioritering og udviklingaf sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder samt at sikre et ligevær-digt samspil mellem forskning og uddannelse. Uddannelsesministeren kan dogfastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særligeopgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Herunder kan regeringen undta-gelsesvis og efter drøftelse med universitetet pålægge universitetet at udføreforskningsbaseret myndighedsbetjening mod betaling, når der er tale om opgaveraf væsentlig samfundsmæssig betydning.Det grundlæggende synspunkt er imidlertid, at det er universiteterne, der er debedste til at træffe forskningsfaglige beslutninger. Dette princip gælder også påveterinærområdet. Det ændrer naturligvis ikke ved, at det er statens ansvar at sik-re en forsvarlig myndighedsbetjening.