Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12
FIV Alm.del
Offentligt
1137097_0001.png
1137097_0002.png
1137097_0003.png
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående UddannelserFolketingetChristiansborg1240 København K
18. juni 2012
Svar på spørgsmål 119 (alm. del):I brev af 14. maj 2012 har udvalget efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl(DF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 119:Ministeren bedes forholde sig til artiklen ”IQ-boom: Dobbelt så mange skal påuniversitetet” fra Avisen.dk den 10. maj 2012 og den i artiklen nævnte udviklingi antal studerende på lange videregående uddannelser og i sammenhæng hermedrelatere tallene til regeringens forudsætninger om antal videregående uddannel-sesstuderende frem til 2020 og de heraf afledede krav til økonomi og uddannel-seskapacitet.Svar:Regeringen har hævet målet for andelen af en ungdomsårgang, der skal gennemfø-re en videregående uddannelse til 60 procent i 2020, og har samtidig sat som mål at25 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannel-se. Seneste status målt på profilmodellen viser, at 54 procent af 2010-ungdomsårgangen forventes at opnå en videregående uddannelse og 24 procentforventes at opnå en lang videregående uddannelse.Regeringen måler status på uddannelsesmålsætningerne med profilmodellen, somer en prognosemodel, der estimerer hvor stor en andel af de nuværende 9. klasse-elever, der forventes at få en videregående uddannelse.Beregningerne foretages under antagelse af, at 9. klasseeleverne i deres vej gennemuddannelsessystemet (frem til de er 40 år) vil have den seneste kendte adfærd (fxfuldførelsesprocenter og overgangssandsynligheder mellem de forskellige uddan-nelser).Avisen.dk beregner via uddannelsesregistrene, den faktiske andel af de 25-29 årige,som i 2011 har, eller er i gang med, en lang videregående uddannelse til at være16,5 procent. Dette er en markant anderledes opgørelsesmetode end profilmodel-len, og beregningerne giver derfor også et andet resultat.De fleste påbegynder en universitetsuddannelse som 21-årig. Det betyder at de,som er mellem 25 og 29 år i 2011, typisk vil have påbegyndt deres første videregå-ende uddannelse (som almindeligvis vil være en universitetsbacheloruddannelse)

Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående

Uddannelser

Slotsholmsgade 10,PostPostboks 21351015 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408
Sagsnr.Dok nr.Side
12-12985623415621/1
mellem 2003 og 2007. Optaget på universitetsuddannelser er mellem 2003 og 2011steget med 39 procent. Denne stigning tager avisen.dk’s beregninger fx ikke hen-syn til i estimatet af hvor mange ekstra studerende, det er nødvendigt at optage forat nå målet om, at hver fjerde i 2020 ungdomsårgangen skal opnå en lang videregå-ende uddannelse.De danske unge er stadig lang tid om at gennemføre en videregående uddannelse.Derfor afhænger beregninger med avisen.dk’s metode meget af den aldersgruppe,der udvælges. Hvis man laver de tilsvarende beregninger for de 30-34-årige i stedetfor de 25-29-årige, får man, at 21 procent af de 30-34-årige er påbegyndt eller harfuldført en lang videregående uddannelse. Derudover kommer, at de 30-34-årigetypisk har påbegyndt deres uddannelse mellem 1998 og 2002, og optaget er stegetbetydeligt siden da.Et mål for forventet adfærd (profilmodellen) viser udviklingen blandt de unge, derforsøges påvirket gennem politiske indsatser og reformer, hvorimod målet for fak-tisk adfærd (avisen.dk’s metode) viser, hvordan en årgang har ladet sig påvirke afindsatser i uddannelsessystemet 10-15 år tidligere. Profilmodellen måler såledesmere præcist, hvilken betydning den nuværende regerings politik har for udviklin-gen, og det er derfor uddannelsesmålsætningerne følges ved hjælp af profilmodel-len. Metoden blev også anvendt af tidligere regeringer.Regeringspartierne skønnede i forbindelse med udformningen af regeringsgrundla-get i efteråret 2011, at optaget skulle øges med 10.000 studerende frem mod 2020for at indfri målsætningen om, at 60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføreen videregående uddannelse. Efterfølgende havde de videregående uddannelser etrekordstort optag af studerende. Merudgifterne til dette rekordstore optag finansie-rede regeringen krone til krone på finansloven for 2012 med ekstra midler og ikkeindenfor sektoren som den tidligere VK-regering. Efter den endelige opgørelse aftallene fra efterårets optag til de videregående uddannelser i 2011, skønner Uddan-nelsesministeriet nu, at optaget frem mod 2020 skal øges med ca. 8.000 studerendefrem mod 2020 for at sikre opfyldelsen af 60 procent målsætningen i 2020 og un-der forudsætning af et uændret frafald i de kommende år. Vi er således godt på vej,hvis tendensen med stigende optagstal fortsætter i de kommende år.I den tidligere regerings plan ”To streger under facit” indgik som en forudsæt-ning, at 50 procent af en ungdomsårgang ville gennemføre en videregående ud-dannelse fra 2015 og frem. Med den nuværende uddannelsesadfærd ventes 54procent af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse i 2020.I regeringens 2020-plan er der afsat 3,5 mia. kr. til at dække øgede SU-udgifterog til at dække over lavere skatteindtægter som følge af det voksende antal ungeer under uddannelse. Heraf går 1,5 mia. kr. til at finansiere den nuværende søg-ning til de videregående uddannelser, som er større end den tidligere regerings 50procent-målsætning. Det vil sige løftet fra 50 procent til 54 procent. Derudovergår der 2,0 mia. kr. til finansieringen af stigningen i antallet af en ungdomsårgangder skal gennemføre en lang videregående uddannelse fra 54 procent til 60 pro-cent.I 2020-planen er der endvidere under råderummet plads til fx stigende taxameter-udgifter i forbindelse med det øgede optag. De helt præcise uddannelsesudgiftersom følge af det øgede optag kan ikke på forhånd opgøres, fordi det vil afhænge af
hvilke konkrete uddannelser og dermed hvilke taxameterniveauer mv., de stude-rende vælger at søge ind på.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard