FIV, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 112: Spm. om kommentar til henvendelse af 27/4-12 fra Danmarks Lærerforening vedr. reform af læreruddannelsen, til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

Spørgsmål 112:Ministeren bedes kommentere henvendelse af 27. april 2012 fra DanmarksLærerforening vedr. reform af læreruddannelsen, jf. FIV alm. del – bilag 194.Svar:Danmarks Lærerforening (DLF) har overordnet to kritikpunkter til det fremlagteudspil til ny læreruddannelse:Udspillet imødekommer ikke behovet for et stærkere forskningsgrundlagfor læreruddannelsen, herunder behovet for at gøre læreruddannelsen 5-årig.Modellens oplæg til deregulering og større grad af fleksibilitet medførerrisiko for underminering af en national kvalitetsstandard for udbuddet aflæreruddannelse.Ad. Læreruddannelsens forskningsgrundlagDLF henviser til, at landene med de bedst præsterende grundskolesystemerudbyder forskningsbaseret læreruddannelse på kandidatniveau. DLF refererer iden forbindelse til det nyligt afholdte (marts 2012) OECD-møde ”TheInternational Summit on Teaching Profession” om skoleudvikling, herunderudvikling inden for skoleledelse, den lærerfaglige praksis samt læreruddannelse.DLF pointerer, at mødets konklusioner understøtter behovet for en 5-åriglæreruddannelse som grundlag for en velfungerende folkeskole.Jeg kan oplyse, at den fremlagte OECD rapport fra mødet fremhæver trefokuspunkter, som OECD’s komparative forskning af velpræsterende lande pågrundskoleområdet (bl.a. Finland, Singapore, Canada) har identificeret somvæsentlige parametre for kvalitet i læreruddannelsen:1) En konkret og koncis lovgivningsmæssig adressering af, hvad en lærerskal kunne såvel fagfagligt som fagdidaktisk.2) En balanceret tilgang i uddannelsen mellem forskningsbaseret viden ogpraksisnærhed. OECD konstaterer i de undersøgte lande en tendens ilæreruddannelse ’…towardsa model based less on academic preparation

and more on preparing professionals in school settings with anappropriate balance between theory and practice…”3) Mere fleksible strukturer synes at åbne for nye veje til lærerkarrierenuden at kompromittere den traditionelle vej gennem læreruddannelsen.Derudover konstaterer rapporten, at nogle af de undersøgte lande har bevæget sigvæk fra de specialiserede læreruddannelsesinstitutioner med relativ laveadgangskrav og i stedet i retning mod færre ’university-based colleges’ medrelativt høje adgangskrav og højere status.Hertil kan det bemærkes, at etableringen af professionshøjskolerne netop harbragt læreruddannelsen ind i større institutioner med mere faglig tyngde og enkapacitet til at indgå i praksisnære forskningssamarbejder med universiteterne,f.eks. samarbejderne om ph.d. uddannelser i henhold til Det Nationale Ph.d. rådfor Folkeskolen, hvilket bidrager til en væsentligt stærkereforskningsunderstøttelse af læreruddannelsen.DLF argumenterer endvidere for, at en læreruddannelse på kandidatniveau vilhave positive økonomiske effekter i kraft af lavere frafald. DLF henviser tilFinlands relative lave frafaldsprocenter på deres læreruddannelse. Det kan hertilbemærkes, at omfanget af frafald må tilskrives en række forskellige faktorer,hvor det forekommer vanskeligt at skulle estimere effekten ved et udbud aflæreruddannelse på kandidatniveau. Det kan i den forbindelse bemærkes, at dengennemsnitlige gennemførelsesprocent på de danske 3-årigeuniversitetsbacheloruddannelser er 72 pct. En sammenligning medlæreruddannelsens gennemførelsesprocent på 61 pct. (2010) bør tage højde for, atlæreruddannelsen er 4-årig. Hvis man for universitetsuddannelserne endvideremedregner det efterfølgende gennemsnitlige frafald på kandidatuddannelserneudgør den samlede gennemførelse ca. 60 pct.Endvidere kan det bemærkes, at de seneste tal for gennemførelsen pålæreruddannelsen viser en positiv udvikling i andelen af studerende, somgennemfører det kritiske 1. studieår. Således ses en samlet stigning i andelen afgennemførte på 1. studieår i perioden 2009-11 fra 81,7 pct. til 84,4 pct., hvilketindikerer, at professionshøjskolernes intensiverede indsats på området, herunderde konkrete målsætninger i de nuværende udviklingskontrakter, begynder at viseresultater.Ad. Deregulering og fleksibilitetDLF er bekymret for, at den fremlagte model vil resultere i en atomiseretlæreruddannelse med en række regionale profiler med varierende relevans forfolkeskolens fag. DLF fremhæver to eksempler på nuværende regionale toningeraf læreruddannelsen, hhv. i Nr. Nissum og Silkeborg, som ifølge DLF har entvivlsom relevans for folkeskolen.Hertil kan jeg oplyse, at toningen i Nr. Nissum gennem samarbejde medLinköping Universitet har særligt fokus på børns læreprocesser i uderummetmens toningen i Silkeborg vægter idræt, herunder tilbud til de studerende omidrætsundervisning på alle læreruddannelsens fire år. De to fremhævede toningerhar ikke status som godkendte forsøg. VIA oplyser, at toningerne gennemføresinden for den gældende almindelige ramme og regulering af læreruddannelsen.

For begge toningers vedkommende er der tale om et tilbud om ekstra kurser medhenblik på specialiseringudoverdet almindelige uddannelsesforløb. De tilbudtekurser til de interesserede studerende erstatter således ikke andet indhold ogfremstår således som eksempler på tilbud til studerende om mere indhold for desamme ECTS point.Jeg kan endvidere oplyse, at institutionerne ikke har lov til imarkedsføringsøjemed at kalde særligt tilrettelagte forløb ved andet navn enduddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen.I forhold til DLF’s bekymring om atomisering vil jeg understrege, at den nyemodel er et svar på at opsamle erfaringerne fra rækken af forsøg i den nuværendelæreruddannelse. Det forekommer ikke hensigtsmæssigt, at en nylæreruddannelse fortsat vil skulle være genstand for forsøg i det hidtil seteomfang, og fleksibiliteten for institutionerne i den foreliggende model er derforvæsentlig. Fastholdelsen af en national læreruddannelse sikres med denforeliggende model gennem de centralt formulerede kompetencemål og decentralt fastsatte eksamenskrav, der sikrer kvalitetstandarden.

21. maj 2012

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling