Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del
Offentligt
1071322_0001.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
25. januar 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 64 (Alm. del – § 7) af 21.december 2011 stillet efter ønske fra Kristian Jensen (V)

Spørgsmål

Det fremgår af BO 2012, tabel 2.1, at der er nye permanente udgifter for kr. 9.442mio. i 2012 og kr. 13.918 i 2013, mens det fremgår af tabel 2.4 at hhv. kr. 1.390mio. og kr. 1.610 mio. er midlertidigt provenu. Er ministeren enig i, at regeringendermed mangler et varigt provenu på kr. 1.610 mio. fra 2014 og fremefter? Hvor-ledes harmonerer det med regeringens ”forsigtighedsprincip”?

Svar

Det er ikke en korrekt fremstilling, at der mangler et varigt provenu på 1.610 mio.kr. fra 2014 og frem. Det særlige fokus på 2012 og 2013 iAftale om finansloven for2012skyldes EU-henstillingen om, at den strukturelle saldo skal forbedres med ialt 1½ pct. af BNP i 2011-2013.For oversigten over nye initiativer iBudgetoversigt 3,december 2011, gælder, at ikkealle initiativer er permanente. Nogle af dem er midlertidige, fx forlængelse af dag-pengeperioden, bedre muligheder for uddannelse for ufaglærte ledige og udvidelseaf målgruppen for gratis vaccination mod livmoderhalskræft. Andre har faldende(fx ny indsats mod ungdomsarbejdsløsheden) eller stigende profil efter 2013,jf. og-så besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 64.For så vidt angår oversigten over skatte- og afgiftsforhøjelser iBudgetoversigt 3,de-cember 2011, gælder, at der også er midlertidigt provenu i 2014 og 2015.Regeringens forsigtighedsprincip indebærer, at initiativer først kan igangsættes, nårfinansieringen er tilvejebragt. Finansloven for 2012 følger fuldt ud dette princip.
Med venlig hilsenBjarne Corydon