FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra samrådet den 27. oktober 2011 vedr. regeringens økonomiske politik og ressortmæssige ændringer, til finansministeren

Talepapiret er gengivet nedenfor. Det talte ord gælder.Spørgsmål A:Med regeringsgrundlaget har regeringen fremlagt sit fælles svar på de betydeli-ge udfordringer, der tegner sig for dansk økonomi.Regeringens økonomiske politik hviler på to ben. Vi vil på den korte bane sæt-te gang i vækst og beskæftigelse. Og på den lidt længere bane sikre fremtidensarbejdsudbud.Regeringens første store opgave er at lede Danmark ansvarligt gennem krisen.Regeringen vil derfor som det første kick-starte dansk økonomi. Vi skal un-derstøtte væksten og beskæftigelsen. Derfor vil regeringen blandt andet frem-rykke offentlige investeringer for i alt 10 mia. kr..Derudover vil regeringen igangsætte et omfattende reformarbejde, der på lidtlængere sigt skal skabe grundlag for en varigt højere vækst og sikre sunde of-fentlige finanser.Behovet for at styrke de offentlige finanser øges i de kommende år, blandtandet fordi der bliver flere ældre og lavere indtægter fra Nordsøen. Regeringenvil derfor blandt andet gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet og gi-ver økonomisk råderum, så vi kan investere i en styrkelse af velfærden og afuddannelse og forskning. Det vil også bidrage til at skabe nye arbejdspladser.Regeringen har sat en række ambitiøse mål for dansk økonomi. Målene omfat-ter blandt andet:

- at der skal være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020- at vi skal efterleve henstillingen fra EU om at forbedre den strukturelle saldomed 1½ pct. af BNP i 2011-2013, samt- at de offentlige finanser skal være holdbare på langt sigt.Disse tre målsætninger for de offentlige finanser har den nye regering til fællesmed den tidligere VK-regering.Men herudover har regeringen andre og mere ambitiøse mål for den økono-miske politik end den tidligere VK-regering. Både med hensyn til sætte gang ivæksten på den korte bane og når det kommer til reformer på den lidt længerebane.Mange har hæftet sig ved en bestemt formulering i regeringsgrundlaget, hvorder står, at ”Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiskepolitik i bredeste forstand herunder genopretningsaftalen og tilbagetræknings-reformen.”Lad mig gøre det helt klart, at det naturligvis ikke betyder, at denne regeringskulle have tænkt sig blot at videreføre den tidligere regerings økonomiske po-litik.Formuleringen fastslår derimod blot det grundvilkår, der gælder for enhver nyregering – nemlig at man må starte dér, hvor den tidligere regering slap.Det forhold, at denne regering deler nogle overordnedemålsætningerfor denøkonomiske udvikling med den tidligere regering, er jo heller ikke udtryk for,at vi skulle ønske at føre den samme økonomiske politik.Lad mig erindre om, at da regeringsmagten skiftede i 2001, da overtog VK-regeringen også de centrale målsætninger i den daværende 2010-plan fra dentidligere SR-regering. Men dermed var der jo mildt sagt ikke tale om, at manblot videreførte SR-regeringens økonomiske politik.Grundlæggende giver det kontinuitet og tillid til dansk økonomi, at skiftenderegeringer deler en række overordnede målsætninger for den økonomiske ud-vikling.Men det betyder bestemt ikke, at vi har de samme metoder til at nå disse mål.Vi lægger mere vægt på social balance, og at vi løfter i fællesskab. Vi priorite-rer uddannelse højere, og vi vil sikre en rimelig levestandard - også for menne-sker, som ikke kan få et arbejde.

Situationen er jo den, at regeringen har arvet et kæmpestort underskud på deoffentlige finanser fra den tidligere regering. Efter den tidligere regerings egetskøn bliver underskuddet næste år på omkring 85 mia. kr. Faktisk skal vi helttilbage til 1984 for at finde et tilsvarende stort underskud som andel af BNPFinanskrisen er selvfølgelig en del af forklaringen, men den tidligere regeringsøkonomiske politik har bidraget til, at krisen ramte særlig hårdt i Danmark.Under den seneste højkonjunktur havde man ikke styr på de offentlige udgif-ter. Finanspolitikken var for lempelig, og boligmarkedet kom ud af kontrol.Derfor blev økonomien overophedet, og vi har gennem flere år mistet kon-kurrenceevne.Samtidig opbyggede den finansielle sektor en stor sårbarhed, som vi siden harbetalt dyrt for.Overophedningen betaler vi for i dag, ved at vi i Danmark har sværere ved atkomme ud af problemerne end i de andre nordiske lande.En af den nye regerings første opgaver bliver at lave et ”kasseeftersyn”, så harvi har et klart overblik over, hvor stort underskuddet på de offentlige finanserventes at blive i 2012.På baggrund af kasseeftersynet vil vi fremlægge en ny økonomisk 2020-plan,som vil bygge på de opstillede målsætninger – herunder målet om strukturelbalance på de offentlige finanser i 2020.Opfyldelse af de mål, regeringen har opstillet for dansk økonomi, vil sikre entroværdig og ansvarlig økonomisk politik. Dermed kan vi sikre, at der er tillidtil dansk økonomi på de finansielle markeder.Denne tillid er afgørende - for den sikrer, at boligrenterne kan holdes lave, og-så når den finansielle uro raser i udlandet.Desuden er fortsat tillid til dansk økonomi en grundforudsætning for at fågang i vækst og beskæftigelse igen. Der går en lige linje fra tillid til økonomientil nedbringelse af ledigheden, herunder både langtidsledighed og ungeledig-hed.Overordnet set bygger regeringens plan for dansk økonomi på 4 elementer:- En trepartsaftale mellem regeringen, lønmodtagere og arbejdsgivere om enforøgelse af arbejdsudbuddet med 20.000 personer, hvilket forbedrer de of-fentlige finanser med ca. 4 mia. kr.- Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international

rekruttering, uddannelse, forebyggelse, integration mv., som skal øge arbejds-udbuddet med 28.000 personer frem mod 2020 og forbedre de offentlige fi-nanser med omkring 7 mia. kr.- En fuldt finansieret skattereform, der sænker skatten på arbejde, og øger ar-bejdsudbuddet med 7.000 personer, hvilket ventes at styrke de offentlige fi-nanser med 3 mia. kr.- Højere statslige indtægter, blandt andet via øgede skatter og afgifter på 5 mia.kr. samt omprioritering af erhvervsstøtten, der netto reducerer erhvervsstøttenmed 2 mia. kr.Samlet set er regeringens mål, at den strukturelle beskæftigelse øges med55.000 personer frem mod 2020. Inklusiv tilbagetrækningsreformen og genop-retningsaftalen vil det øge den strukturelle beskæftigelse med 135.000 perso-ner.Reformerne skal blandt andet skabe finansiering til forbedringer af velfærdenog til et løft af den sociale indsats. Samtidig ønsker regeringen at give et løft tiluddannelse og forskning.Men regeringen har også sagt helt klart, at den økonomiske politik bygger pået forsigtighedsprincip. Det betyder, at de ønskede forbedringer først kaniværksættes, når der er skabt finansiering. Der skal således være truffet beslut-ning om konkrete initiativer, der forbedrer de offentlige finanser - enten gen-nem højere indtægter eller lavere udgifter – før pengene kan bruges.

Spørgsmål BLad mig starte med at sige, at det jo på ingen måde er noget nyt, at der er flereøkonomiske ministerier. Det har der altid været. Og baseret på en klar og for-nuftig arbejdsdeling. Sådan vil det også være fremover.Det nye er, at vi markant styrker det økonomiske samarbejde i regeringen.Med de udfordringer, Danmark står med, er der brug for flere strenge at spillepå. Kodeordet er derfor fællesskab og samarbejde.Vi styrker den koordinerende funktion i regeringens økonomiudvalg. Vi sik-rer, at arbejdet med at videreudvikle og modernisere den offentlige sektor for-ankres bredere. Vi styrker arbejdet med økonomiske vurderinger. Vi skaber etgensidigt afhængighedsforhold mellem ministerierne – netop med det sigte atfremme fællesskabet og samarbejdet.Det er det nye. Og arbejdsdelingen er ganske klar:Skatteministerietfastholder uforandret de opgaver, ministeriet hidtil har haft.

Økonomi- og Indenrigsministerietfår ansvaret for atovervåge økonomien. Detomfatter konjunkturvurderinger, strukturanalyser, analyser af aktuelle økono-misk-politiske emner og overvågning af konkurrenceevnen.I naturlig forlængelse heraf ligger samarbejdet i internationale økonomiske fo-ra, herunder ECOFIN, OECD og IMF samt arbejdet med EU’s konvergens-programmer.Tilsvarende hænger arbejdet med lovmodellen snævert sammen med udarbej-delsen af bl.a. strukturanalyser. Derfor ligger lovmodellen også i Økonomi- ogIndenrigsministeriet.Finansministerietfår heroverfor etudførende ansvari forhold til atfastlæggeden økonomiske politik. Det omfatter ansvaret for at udarbejde mellemfri-stede økonomiske fremskrivninger og planer, bl.a. med udgangspunkt i devurderinger, der foretages i Økonomi- og Indenrigsministeriet.Tilsvarende omfatter det arbejdet med at fastlægge finanspolitikken og deoverordnede rammer for den offentlige økonomi, herunder finanslove og deårlige økonomiforhandlinger med kommuner og regioner.Det er en ganske klar arbejdsdeling. Men det siger sig selv, at den forudsætteret meget tæt og gensidigt afhængigt samarbejde. Det sikrer vi ved at styrkeØkonomiudvalgets rolle, men også ved i det daglige at etablere et tæt og lø-bende arbejdsfællesskab.På detkommunale og regionale områdeer arbejdsdelingen også ganskeklar:Finansministeren – i samarbejde med økonomi- og indenrigsministeren ogsundhedsministeren - forestår de årlige økonomiforhandlinger med kommu-ner og regioner. Det følger af den helt centrale betydning, disse områder harfor fastlæggelsen og gennemførelsen af den samlede økonomiske politik – pålinje med finansloven.Økonomi- og indenrigsministeren har ansvaret for kommunernes styrelse, ud-ligningssystemet, kommunale låntagning osv. – sammenfaldende med de op-gaver, der hidtil har ligget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.Når det gælderudvikling og modernisering af den offentlige sektorharbegge ministerier en rolle:Økonomi- og Indenrigsministeriet har til opgave at fastlægge overordnede po-litikker for modernisering af den offentlige sektor, bedre kvalitet og styring,god ledelse, afbureaukratisering og digitalisering.

Til at varetage denne opgave etableres en moderniseringspolitisk enhed - enadministrationspolitisk tænketank.Også Finansministeriet varetager – helt som i dag - en række konkrete opgaverpå disse områder.Det omfatter f.eks. analyser og politikker for de enkelte sektorer, tværgåendeafbureaukratiseringsinitiativer, overenskomstforhandlinger, instrumenter tilbedre ledelse, bl.a. gennem Personalestyrelsens arbejde, og det konkrete arbej-de med at digitalisere den offentlige sektor, herunder igennem den fællesof-fentlige digitaliseringsstrategi.Det er en arbejdsdeling, der kan fungere i praksis gennem et løbende og tætarbejdsfællesskab. Der er plads til både Økonomi- og Indenrigsministeriet ogFinansministeriet – med hver sine roller og kompetencer.Fordelen er, at vi sætter mere fokus på arbejdet og skaber grundlaget for, atflere trækker i samme retning og løfter i flok.