Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets FinansudvalgChristiansborg

FinansministerenDen 7. november 2012

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 330 (Alm. del) af23. august 2012 stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen(V)Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilke indkomstafhængige ydelser, servicetilbud, tilskudog fradrag, det er muligt at modtage, samt deres individuelle aftrapningsforløb.Svar

Finansministeriet har indhentet bidrag fra ministerierne, som jeg henholder migtil,jf. tabel 1 og vedlagte skema.Skemaet indeholder en oversigt over indkomstafhæn-gige ydelser, servicetilbud, tilskud og fradrag, herunder om de er aldersbetingede.Der er set bort fra en række generelle fradrag i skattesystemet.

Med venlig hilsenBjarne Corydon

Side 2 af 17

Tabel 1Oversigt over indkomstafhængige ydelser, servicetilbud, tilskud og fradragSkatteministeriets områdeSkattenedslag for seniorerTillæg til befordringsfradrag for lavindkomsterGrøn checkTillæg til grøn checkBørne- og ungeydelsenNedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionisterBeskæftigelsesministeriets områdeInvaliditetserstatning til besættelsestidens ofreSocial- og Integrationsministeriets område1)Folkepensionens grundbeløbPensionstillæg til folkepensionisterHelbredstillægVarmetillægDen supplerende pensionsydelse (ældrechecken)BoligsikringBoligydelseFørtidspension gl. ordning (tilkendt før 1. januar 2003)Jobpræmie til enlige forsørgereJobpræmie til langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagereKontanthjælpSærlig støtte efter § 34 i aktivlovenDagpenge ved arbejdsløshedFeriedagpengeDagpenge ved pasning af alvorligt syge børnBarselsdagpengeSygedagpengeJustitsministeriets områdeFri procesOffentlig retshjælp ved advokaterVederlag til faste og andre professionelle værgerNedsættelse af bøder

Førtidspension ny ordning (tilkendt efter 1. januar 2003) EfterlønSærligt børnetilskud til pensionisterSærligt børnetilskud til forældre under uddannelseSærlige dagtilbudAnbringelse af børn og unge uden for hjemmetMidlertidig hjemmehjælpAfløsning og aflastningTransport til beskyttet beskæftigelseBotilbudHandicapbilPlejehjem og beskyttede boligerMinisteriet for Børn og Undervisnings områdeStatslig elevstøtte til efterskolerStatens voksenuddannelsesstøtteMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregå-ende Uddannelsers områdeSU-stipendier og SU-lånSU-stipendier til 18-19 årige i ungdomsuddannelserIndkomstafhængige tilskud til en plads i dagtilbud, fri-tidshjem, klub eller i SFOVEU-godtgørelse og tilskud til befordring, kost og logiFripladstilskud ved private gymnasierOpholdsstøtte til elever ved kostafdelinger på privategymnasierKulturministeriet områdeIndtægtsregulerede ydelserYdelser til enker efter kunstnereFleksydelseDelpensionRevalideringsydelse for personer under 30 årForrevalideringHjælp til personer uden ret til social pensionForsørgelse af danske statsborgere i udlandetLedighedsydelse

Social- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministerområdets oversigt alene omfatter ydelser mv., hvorindkomsten har direkte betydning, og dermed omfatter oversigten ikke ydelser mv., hvor borgerens økono-miske forhold i bredere forstand indgår i en samlet vurdering af, om ydelsen mv. skal tildeles.Anm. De øvrige ministerier har oplyst, at der ikke er indkomstafhængige ydelser, servicetilbud, tilskud og fradragpå deres område.

Indkomstafhængige ydelser, servicetilbud, tilskud og fradrag mv.

FinansministerenNavn på ydelse, ser-vicetilbud, tilskud ellerfradragBeskrivelse og formålEventuelt aftrapningsforløbAlders- Øvrige bemærkningerbetinget

Skatteministeriets områdeSkattenedslag for seniorerSeniorer, der fylder 64 år i perioden 2010-2016 og somhar været fuldtidsbeskæftigede fra det 60. til det 64. årkan få et særligt skattenedslag. For at blive anset somfuldtidsbeskæftiget skal senioren i alderen 60-64 århave en indkomst af en vis størrelse og opfylde et ar-bejdstidskrav. Det er også en betingelse for at opnånedslaget, at seniorens gennemsnitlige årlige indkomstfra det 57. til det 59. år ikke overstiger 550.000 kr.(2008-niveau). Skattenedslaget gives i form af tilbage-betaling af en del af arbejdsmarkedsbidraget.Skattenedslaget kan udgøre op til 100.000 kr. (2008-niveau) – alt efter størrelsen af seniorens indkomst, oghvilken alder senioren havde ved ordningens indførel-se i 2008.Formål: At fastholde seniorer på arbejdsmarkedet fremtil de fylder 65 år.Tillæg til befordringsfradrag for lav-indkomsterFor personer med indkomst under 248.700 kr. (2012 og2013) beregnes der et tillæg på 29 pct. (2012) / 33 pct.(2013) til det almindelige befordringsfradrag; dog kan til-lægget maksimalt udgøre 7.000 kr. (2012) / 7.900 kr.(2013).Formål: Indført i 2002 som kompensation for, at lig-ningsmæssige fradrag fra 2002 ikke længere kunne fra-drages i grundlaget for bundskatten.Grøn checkSkattefri kompensation for forhøjede energi- og miljø-afgifter (grøn check), der modregnes i indkomstskat-ten. Den grønne check udgør 1.300 kr. til personer,For personer med indkomster over indkomstgrænsenaftrappes tillægget, dels ved at tillægssatsen på 29pct. / 33 pct. nedsættes med 0,58 pct.-point (2012) /0,66 pct.-point (2013), dels ved at maksimumsbeløbetpå 7.000 kr./7.900 kr. nedsættes med 2,0 pct. pr.1.000 kr., hvormed indkomsten overstiger de 248.700kr. Tillægget er således helt bortfaldet ved en ind-komst over 298.700 kr. Aftrapningsindkomsten beståraf grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget med tillægaf eventuelle dagpenge og sygedagpenge.Den grønne check aftrappes med et beløb svarendetil 7,5 pct. af den del af modtagerens topskattegrund-lag, der overstiger 362.800 kr. (2013). OverstigerNejTillægsprocenten og det maksimale til-læg forhøjes gradvist frem til 2019 i taktmed reduktionen af skatteværdien af lig-ningsmæssige fradrag.Seniornedslaget aftrappes ikke, men retten til nedslagbortfalder helt, hvis beløbsgrænserne overskrides el-ler ikke opfyldes.JaDer er tale om en midlertidig ordning,som udløber i 2016.

Side 4 af 17

der er fyldt 18 år, og 300 kr. pr. barn for op til 2 børnpr. familie. Beløbene for den grønne check er fastenominelle beløb, der ikke reguleres.Formål: Skattefri og indkomstafhængig ”grøn check”,der gives til alle skattepligtige som kompensation forforhøjelser af en række energi- og miljøafgifter, dergennemførtes i forbindelse med 2009-skattereformen– Forårspakke 2.0.Tillæg til grøn check (fra 2013)Tillæg til den skattefri kompensation, der udgør 280kr. årligt pr. voksen.Børne- og ungeydelsen vil fra 2014 blive indkomstaf-trappet for familier med høje indkomster.Formål: Indført som en del af 2012-skattereformen,hvor indkomstaftrapningen var et finansieringsele-ment, som samtidig sikrer en rimelig social balance ireformen.Nedslag i ejendomsværdiskattenfor folkepensionisterBoligejere, der har nået folkepensionsalderen indenudgangen af indkomståret, kan få et særligt nedslag iejendomsværdiskatten på 4 promille af grundlaget forejendomsværdiskatten, dog max. 6.000 kr. for en hel-årsbolig og max. 2.000 kr. for et sommerhus.Formål: Nedslaget skyldes, at man ved ejendoms-værdiskattens indførelse ikke fandt det rimeligt, ompensionister, der fx kun har deres folkepension, ogsom ikke beskattedes af fuld lejeværdi efter de tidlige-re regler, skulle betale fuld ejendomsværdiskat.

topskattegrundlaget aftrapningsbundfradraget med17.333 kr. eller mere, vil den grønne check være fuldtaftrappet. Der kan ikke overføres uudnyttet bundfra-drag mellem ægtefæller.Indkomstaftrapningen af den supplerende grønnecheck til børnene baseres på den voksne modtagersindkomst. En eventuel aftrapning heraf sker ligeledesmed 7,5 pct. af grundlaget for topskat, når dettegrundlag overstiger bundfradraget med 17.333 kr.Tillægget aftrappes ikke, men bortfalder helt, hvispersonens grundlag for topskat overstiger 212.000 kr.(2013)Modtageren af børne- og ungeydelse vil få ydelsen af-trappet med 2 pct. af den del af vedkommendestopskattegrundlag, der overstiger 700.000 kr. For æg-tefæller sker aftrapningen med 2 pct. af summen afden del, som overstiger bundgrænsen på 700.000 kr.hos hver af ægtefællerne.Nedslaget for pensionister er indkomstafhængigt, idetnedslaget aftrappes, når indkomsten overstiger vissebeløbsgrænser. I 2010-2013 reduceres nedslagetmed 5 pct. af et særligt indkomstgrundlag ud over174.600 kr. for enlige pensionister og ud over 268.600kr. for ægtepar.Ja

Børne- og ungeydelsen

Det særlige indkomstgrundlag opgøressom summen af personlig indkomstplus positiv nettokapitalindkomst plusaktieindkomst bortset fra udbytteind-komst op til 5.000 kr, for enlige og10.000 kr. for ægtepar.

Justitsministeriets områdeFri procesFri proces er udtryk for, at staten yder økonomisk bi-stand med henblik på at sikre den enkelte borgersadgang til domstolene. Formålet med fri proces er så-ledes at give personer med mindre gode økonomiskeforhold mulighed for at føre retssag på linje med per-soner med bedre økonomiske forhold.NejMeddelelse af fri proces i medfør afretsplejelovens §§ 327 og 328 er be-tinget af, at ansøgeren opfylder visseøkonomiske betingelser, der er nær-mere fastsat i retsplejelovens § 325 ogi bekendtgørelse nr. 1153 af 5. de-cember 2011 om fri proces.Efter retsplejelovens § 336 kan derdesuden ydes en part, som har en

Side 5 af 17

retshjælpsforsikring, der dækker om-kostningerne ved retssagen, godtgø-relse for den del af sagens omkostnin-ger, der overstiger forsikringens mak-simum, hvilket blandt andet er betingetaf, at ansøgeren opfylder de nævnteøkonomiske betingelser.Offentlig retshjælp ved advokaterGennem denne ordning yder staten tilskud til rådgiv-ning ud over helt grundlæggende rådgivning (trin 2)og rådgivning i forbindelse med forligsforhandlinger(trin 3). Formålet med ordningen er at give at givepersoner med mindre gode økonomiske forhold mu-lighed for at få rådgivning hos en advokat.Det fremgår af værgemålslovens § 32, stk. 1, at vær-gen kan få nødvendige udlæg dækket og i den ud-strækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sitarbejde. Beløbene, der fastsættes af statsforvaltnin-gen, betales af den, der er under værgemål, eller, hvisdenne ikke har midler, af statsforvaltningen.Vederlagenes størrelse og grænsen for, hvornår per-sonen under værgemål selv betaler værgens vederlager nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1075 af 11.december 2003 om behandling af værgemåls- ogværgesager samt om faste værger og værgers veder-lag m.v.Vederlagenes størrelse og indtægtsgrænsen for selv-betaling reguleres hvert år. De for 2012 gældendestørrelser og grænse findes i cirkulæreskrivelse nr.9581 af 25. november 2011.Spørgsmålet om statsforvaltningens hele eller delvisebetaling af værgens vederlag m.v. er afhængig af så-vel personen under værgemåls indtægt som formue.Det fremgår således af § 18 i den omhandlede be-kendtgørelse, at den, der er under værgemål, betalerværgens vederlag og nødvendige udlæg, hvis denpågældendes indtægt overstiger 160.300 kr. (2012).Hvis den del af indtægten, der overstiger 160.300 kr.ikke kan dække værgens vederlag og nødvendige ud-læg, betaler statsforvaltningen resten.Uanset, at den, der er under værgemåls indtægt ikkeoverstiger 160.300 kr. betaler denne værgens veder-lag og nødvendige udlæg, hvis den pågældendessamlede formue er på 75.000 kr. eller derover. Hvisden del af formuen, der overstiger 75.000 kr. ikke kandække værgens vederlag, betaler statsforvaltningenresten.Vederlaget for et værgemål, der omfatter alle økono-miske forhold udgør i 2012 5.900 kr. eksl. moms, ogvederlaget for et værgemål, der omfatter alle person-lige forhold udgør 7.000 kr. eksl. moms. Er værgemå-lene begrænsede fastsættes vederlaget til den fasteværge skønsmæssigt på grundlag af arbejdets art ogomfang. Der kan i forbindelse med etablering af vær-gemålet endvidere tillægges værgen et vederlag foretablering af værgemålet.Nedsættelse af bøderRigsadvokaten har fastsat vejledende bødetakster foren række af de mest almindelige færdselsovertrædel-NejNejDet er en forudsætning for at benytteordningen, at den rådsøgende opfylderde ovenfor nævnte indtægtsgrænser,jf. retsplejelovens § 323 og bekendtgø-relse nr. 1160 af 9. december 2011.

Vederlag til faste og andre profes-sionelle værger

(Nej)

Side 6 af 17

ser. Bøderne kan nedsættes, hvis den pågældendesårsindtægt (før skat) ikke overstiger 153.657 kr.(2012). Bøden kan nedsættes til det halve – dog mi-nimum 500 kr.

Social- og Integrationsministeriets områdeFolkepensionens grundbeløbFolkepensionen består af et grundbeløb og et pensi-onstillæg. Grundbeløbet udbetales til alle folkepensio-nister, der reelt er gået på pension, og som derfor ikkehar store arbejdsindtægter.Pensionstillægget er målrettet økonomisk dårligst stil-lede folkepensionister.Grundbeløbet bliver sat ned med 30 pct. af det, folke-pensionisten har i arbejdsindtægt over 291.200 kr.(2012-niveau)Som enlig bliver pensionstillægget sat ned med 30,9kr. for hver 100 kr. folkepensionisten har indtægt over64.300 kr. (2012-niveau)Som gift eller samlevende med en pensionist, bliverpensionstillægget sat ned med 16 kr. for hver 100 kr.de samlede har indtægt over 128.900 kr.Som gift eller samlevende med en ikke-pensionist bli-ver pensionstillægget sat ned med 32 kr. for hver 100kr. de samlede har indtægt over 128.900 kr. Der sesbort fra halvdelen af ikke-pensionistens indtægter optil 201.100 kr. på årsbasis,HelbredstillægFolkepensionister og førtidspensionister efter reglernefra før 1. januar 2003 har mulighed for at søge om al-mindeligt og udvidet helbredstillæg.Det almindelige helbredstillæg kan gives til betaling afpensionistens egne udgifter til medicin, tandlæge, fy-sioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbe-handling, som Regionsrådet også yder tilskud til.Det udvidede helbredstillæg kan gives til betaling afpensionistens egne udgifter til tandproteser, briller ogfodbehandling, som der ikke ydes tilskud til eftersundhedsloven. Det er kommunen der vurderer, omudgiften eller behandlingen er nødvendig.Helbredstillæg beregnes i forhold til 85 procent afpensionistens egen udgift. Helbredstillæg nedsættespå baggrund af pensionistens og en eventuel ægte-fælle eller samlevers samlede indtægt. På grundlag afden samlede indtægt beregnes den personlige til-lægsprocent.Er den personlige tillægsprocent 100, udgør tillægget85 procent af pensionistens egen andel af udgiften. Erden personlige tillægsprocent i stedet for eksempelnedsat til 50, udbetales tillægget svarende til halvde-len af 85 pct. af pensionistens egen udgift.Tillægsprocenten er på 100, når indkomsten ikke erover 18.500 kr. om året for enlige eller 36.600 kr. omåret for gifte og samlevende.For enlige sættes tillægsprocenten ned med 1 procentfor hver 458 kr. indkomsten er over 18.500 kr. omåret. For gifte og samlevende sættes tillægsprocentenned med 1 procent for hver 923 kr. indkomsten erover 36.600 kr. om året. (2012-niveau)(Ja)Ja

Pensionstillæg til folkepensionister

Folkepensionister har ret til et særligt”bundfradrag”. Bundfradraget er på30.000 kr. i et kalenderår.Bundfradraget gælder for de indtæg-ter, som pensionisten har ved ’person-ligt arbejde’. Fradraget betyder, atkommunen ser helt bort fra op til30.000 kr., når kommunen gør indtæg-terne op.Bundfradraget sættes op til 60.000 kr. iet kalenderår pr. 1. januar 2014.Folkepensionister har ret til et særligt”bundfradrag”. Bundfradraget er på30.000 kr. i et kalenderår.Bundfradraget gælder for de indtæg-ter, som pensionisten har ved ’person-ligt arbejde’. Fradraget betyder, atkommunen ser helt bort fra op til30.000 kr., når kommunen gør indtæg-terne op.Bundfradraget sættes op til 60.000 kr. iet kalenderår pr. 1. januar 2014.For at få helbredstillæg må pensioni-stens likvide formue ikke overstige77.700 kr.

Side 7 af 17

Varmetillæg

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglernefra før 1. januar 2003 har mulighed for at søge omvarmetillæg.Varmetillæg kan ydes til de egentlige opvarmningsud-gifter, dvs. udgiften til køb af el, gas, olie og andrebrændselsformer. Varmetillæg kan ikke ydes til andreudgifter, såsom drift og vedligeholdelse af varmefor-syningen. Varmetillæg kan ydes uanset boligform.

Varmetillæg nedsættes på baggrund af pensionistensog en eventuel ægtefælles eller samlevers samledeindtægt. På grundlag af den samlede indtægt bereg-nes den personlige tillægsprocent.Tillægsprocenten er på 100, når indkomsten ikke erover 18.500 kr. om året for enlige 36.600 kr. om åretfor gifte og samlevende tilsammen.For enlige sættes tillægsprocenten ned med 1 procentfor hver 458 kr. indkomsten er over 18.500 kr. omåret. For gifte og samlevende sættes tillægsprocentenned med 1 procent for hver 923 kr. indkomsten erover 36.600 kr. om året. (2012-niveau)Den supplerende pensionsydelse nedsættes på bag-grund af pensionistens og en eventuel ægtefælles el-ler samlevers samlede indtægt. På grundlag af densamlede indtægt beregnes den personlige tillægspro-cent.Tillægsprocenten er på 100, når indkomsten ikke erover 18.500 kr. om året for enlige 36.600 kr. om åretfor gifte og samlevende tilsammen.For enlige sættes tillægsprocenten ned med 1 procentfor hver 458 kr. indkomsten er over 18.500 kr. omåret. For gifte og samlevende sættes tillægsprocentenned med 1 procent for hver 923 kr. indkomsten erover 36.600 kr. om året. (2012-niveau)

(Ja)

Den supplerende pensionsydelse(ældrechecken)

De økonomisk dårligst stillede folkepensionister mod-tager den supplerende pensionsydelse også kaldetældrechecken på op til 11.200 kr. årligt.Den supplerende pensionsydelse sættes op med4.500 kr. pr. 1. januar 2013

Boligsikring

Boligsikring er boligstøtte til lejere, der ikke er pensio-nister. Førtidspensionister, som har fået tilkendt før-tidspension efter reglerne fra den 1. januar 2003,modtager boligsikring efter mere gunstige regler.

Boligsikring beregnes grundlæggende som forskellenmellem en andel af lejen og en andel af indkomsten.Huslejeandelen er 60 pct. af lejen. Indkomstandelenudgør 18 pct. af husstandens indkomst over et græn-sebeløb på 133.500 kr. (2012-niveau)

(Nej)

Til indkomsten lægges et formuetillæg,som udgør 10 pct. af formuer over702.700 kr. og yderligere 10 pct. afformuer over 1.405.500 kr.Det bemærkes, at den beregnede bo-ligsikring afhænger af flere andre for-hold, herunder den konkrete hus-standssammensætning, hvoraf nogleogså har betydning for den konkreteindkomstaftrapning. Fx øges grænse-beløbet, hvis der er mere end et barn ihusstanden.

Boligydelse

Boligstøtte til folkepensionister kaldes boligydelse ogkan ydes til leje-, ejer- og andelsboliger. Boligydelse til

Boligydelse beregnes grundlæggende som forskellenmellem en andel af boligudgiften og en andel af ind-

(Ja)

Til indkomsten lægges et formuetillæg,som udgør 10 pct. af formuer over

Side 8 af 17

ejer- og andelsboliger ydes som lån. Boligydelse ydesogså til førtidspensionister, der har fået tilkendt før-tidspension efter reglerne før 1. januar 2003.

komsten. Boligudgiftandelen er 75 pct. af boligudgif-ten efter et tillæg på 6.100 kr. Indkomstandelen udgør22,5 pct. af husstandens indkomst over et grænsebe-løb på 144.300 kr. (2012-niveau)

759.800 kr. og yderligere 10 pct. afformuer over 1.519.600 kr.Det bemærkes, at den beregnede bo-ligsikring afhænger af flere andre for-hold, herunder den konkrete hus-standssammensætning, hvoraf nogleogså har betydning for den konkreteindkomstaftrapning. Fx øges grænse-beløbet, hvis der er mere end et barn ihusstanden.(Nej)

Førtidspension gl. ordning (tilkendtfør 1. januar 2003)Grundbeløb og pensionstillæg

Førtidspensionen består af et grundbeløb og et pen-sionstillæg samt en række tillæg (hvoraf varmetillægog helbredstillæg er indtægtsafhængige, jf. ovenfor)

Grundbeløbet bliver sat ned med 60 pct. af det, pen-sionisten har i indtægt over 291.200 kr., hvis pensio-nisten er enlig eller samlevende. Hvis pensionisten ergift, bliver grundbeløbet sat ned med 60 pct. af det,pensionisten har i arbejdsindtægt over 197.600 kr.(2012-niveau)Som enlig bliver pensionstillægget sat ned med 30,9kr. for hver 100 kr. folkepensionisten har indtægt over64.300 kr.Som gift eller samlevende med en pensionist, bliverpensionstillægget sat ned med 16 kr. for hver 100 kr.de samlede har indtægt over 128.900 kr.Som gift eller samlevende med en ikke-pensionist bli-ver pensionstillægget sat ned med 32 kr. for hver 100kr. de samlede har indtægt over 128.900 kr. Der sesbort fra halvdelen af ikke-pensionistens indtægter optil 201.100 kr. på årsbasis,

Førtidspension ny ordning (tilkendtefter 1. januar 2003)

Man kan få tilkendt førtidspension, hvis ens arbejds-evne er varigt nedsat.

Som enlig, kan pensionisten have supplerende ind-tægter på op til 69.800 kroner på årsbasis, uden detpåvirker pension. For hver 100 kroner indtægten erhøjere end 69.800 kroner, nedsættes pensionen med30 kroner. (2012-niveau)Som gift eller samlevende kan de sammenlagt havesupplerende indtægter op til 110.600 kroner på års-basis, uden det påvirker pension. For hver 100 kronerderes samlede indtægt er højere end 110.600 kroner,nedsættes pensionen med 15 kroner.Ved opgørelsen af deres sammenlagte supplerendeindkomst ses der bort fra ægtefællens eller samleve-

(Nej)

Side 9 af 17

rens indtægt op til 174.168 kroner, hvis ægtefæl-len/samleveren er ikke-pensionist.Ægtefællens eller samleverens indtægt kan højestindgå med 343.000 kroner ved opgørelsen af densammenlagte supplerende indkomst, hvis ægtefæl-len/samleveren er pensionist, og med 226.900 kr.,hvis ægtefællen/samleveren ikke er pensionist.Særligt børnetilskud til pensionisterFor at modtage særligt børnetilskud til pensionisterskal begge eller en af barnets forældre være folke-pensionist eller modtage førtidspension efter reglernefra før 2003.For at modtage børnetilskud til forældre under uddan-nelse skal den ene eller begge af barnets forældrevære i lære eller i gang med en uddannelse, der be-rettiger til at få SU eller blive optaget i en a-kasse.Retten til børnetilskud til uddannelsessøgende er be-grænset som følge af adgangen til at modtage til-lægsstipendium for SU-modtagere med børn.Hjælp til børn med nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne, jf. SEL § 32. Der ydes 100 pct. tilskud til op-hold i et særligt dagtilbud, hvis et barn eller en ung eroptaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæs-sige grunde. Såfremt optagelsen er sket på andetgrundlag gives tilskuddet efter dagtilbudslovens reg-ler.Anbringelse af børn og unge på et anbringelsessted(døgnophold), jf. SEL § 53 stk. 3 nr. 7. Der kan op-kræves betaling efter SEL § 159.Særligt børnetilskud til pensionister, som ikke betalerbørnebidrag, nedsættes med tre pct. af den indtægt,der ligger ud over den indtægt, hvor pensionstillæggetbortfalder.Tilskuddet bliver sat ned med 10 pct. af den del afforældrenes årsindkomst, der overstiger 134.100 kr.for enlige eller 201.100 kr. for par. (2012-niveau)(Ja)

Særligt børnetilskud til forældreunder uddannelse

Nej

Særlige dagtilbud

Tilskuddet skal som minimum udgøre, hvad der sva-rer til det gennemsnitlige tilskud til opholdskommu-nens dagtilbud/klubtilbud til samme aldersgruppe.

(Ja)

Anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet

Forældre, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger123.700 kr. (2012-satsen), betaler ikke for børns ogunges ophold i et anbringelsessted. Af indkomst-grundlag over 123.700 kr. betales 18 pct., dog højst etbeløb, der svarer til 5/3 af normalbidraget (jf. § 14 i lovom børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-drag). Af indkomstgrundlag ud over dette maksimum,betales 9 pct., dog højst et beløb, således at densamlede betaling udgør 10/3 af normalbidraget. Beløbunder 100 kr. månedlig opkræves ikke.Betalingen for midlertidig hjemmehjælp er baseret påden del af indkomsten, som overstiger et fradragsbe-løb. Fradragsbeløbet er for 2012 fastsat til 138.600 kr.for enlige og 208.200 kr. for ægtepar. Hertil kommerfradragsbeløb for børn under 18 år.Der betales 3 kr. pr. time, hvis indkomsten udgør fra

(Ja)

Midlertidig hjemmehjælp

Der ydes personlig og praktisk hjælp i hjemmet efterSEL § 83. Hvis hjælpen er midlertidig, kan der opkræ-ves betaling, jf. SEL § 161, stk. 3

(Nej)

Kommunalbestyrelsen træffer beslut-ning om, hvorvidt der skal opkrævesbetaling for hjælp, der ydes midlertidigtefter servicelovens § 83, stk. 1, herun-der om der opkræves betaling for en-kelte ydelseskategorier, og om derskal fastsættes en minimumsgrænse

Side 10 af 17

2.701 kr. til 5.400 kr. over fradragsbeløbet. Betalingenforhøjes med 1 kr. pr. time for hver 2.700 kr., det be-regnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Der erfastsat en maksimumsgrænse, der i 2012 er 121 kr.Afløsning og aflastningDer ydes aflastning og aflastning til ægtefæller ellerandre nære pårørende, der passer en person mednedsat funktionsevne efter SEL § 84. Hvis modtage-ren ikke samtidig modtager hjælp efter servicelovens§§ 41, 42, 96 eller 100, kan der opkræves betaling, jf.Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og fortilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter ser-vicelovens §§ 79, 83 og 84.Betalingen for midlertidig hjemmehjælp er baseret påden del af indkomsten, som overstiger et fradragsbe-løb. Fradragsbeløbet er for 2012 fastsat til 138.600 kr.for enlige og 208.200 kr. for ægtepar. Hertil kommerfradragsbeløb for børn under 18 år.Der betales 3 kr. pr. time, hvis indkomsten udgør fra2.701 kr. til 5.400 kr. over fradragsbeløbet. Betalingenforhøjes med 1 kr. pr. time for hver 2.700 kr., det be-regnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Der erfastsat en maksimumsgrænse, der i 2012 er 121 kr.Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet be-skæftigelse skal selv afholde udgiften til daglig befor-dring til og fra virksomheden inden for en afstand af10 kilometer fra virksomheden. Nødvendige befor-dringsudgifter derudover skal afholdes af kommunen iform af billigste befordringsmulighed. Udgiften til be-fordring for den enkelte borger kan ikke overstige 30procent af vedkommendes indtjening ved den beskyt-tede beskæftigelse efter fradrag af skat.Den enkelte beboers andel i botilbuddets driftsudgifterog ejendomsvurdering beregnes på baggrund af denpågældendes private boligareal samt andel i fællesbo-ligarealet. Dette beregnede beløb kaldes den ”maksi-male husleje” pr. bolig. Beboeren betaler 10 pct. afden ”maksimale husleje”. Herudover betaler beboeren10 pct. af den årlige husstandsindkomst op til en ind-komstgrænse på 182.500 kr. (2012-grænse). Beboe-re, der har indkomst herudover, betaler 20 pct. af ind-komsten over indkomstgrænsen. Den samlede beta-ling må dog højest udgøre den ”maksimale husleje”for den enkelte bolig.For gifte eller samlevende personer i botilbud efterservicelovens § 108, nedsætter kommunalbestyrelsenbetalingen for boligen med en rabat på 25 pct. Dog af-trappes rabatten med 1 pct. for hver 4.662 kr. (2012-grænse), som den samlede indkomst overstiger densociale pension.Nej(Nej)

for, hvornår der opkræves betaling.

Ved midlertidigt døgnophold, herunderaflastningsophold, skal den samledebetaling for ydelser efter servicelovens§§ 83 og 84 fastsættes således, at denpågældende bevarer et beløb til dæk-ning af husleje og andre omkostninger,der er nødvendige for opretholdelsenaf den hidtidige bolig. Kommunalbesty-relsen kan ikke opkræve betaling forbolig ved midlertidigt døgnophold.

Transport til beskyttet beskæftigel-se

Der tilbydes beskyttet beskæftigelse til personer, derpga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer ikke kan opnå beskæftigel-se på normale vilkår på arbejdsmarkedet, jf. SEL §103. Borgeren afholder en del af befordringsudgiftentil beskæftigelsestilbuddet.

Botilbud

Midlertidige og varige botilbud til personer med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer, samt kvindekrisecentre, jf. SEL §§ 107-10.Kommunalbestyrelsen fastsætter borgerens betaling,jf. §§ 1-3 i bekg. nr. 1387 af 12. dec. 2006 om betalingfor botilbud m.v. efter SEL kap. 20 samt om flytteret iforbindelse med botilbud efter § 108.

Nej

Beboere, der ikke har en indtægt, op-kræves ikke betaling for opholdet. Somudgangspunkt opkræves beboere, derbevarer egen bolig under opholdet,heller ikke betaling for opholdet, oghvis betaling fastsættes, skal der tageshensyn til udgifter i forbindelse medopretholdelsen af boligen, samt at be-boeren har mulighed for at opfylde de-res hidtidige forpligtelser og har et ri-meligt beløb til personlige fornødenhe-der.

Side 11 af 17

Handicapbil

Støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, jf. SEL § 114. Støttenudmøntes som lån, hvoraf halvdelen tilbagebetales.For personer med indtægt over en vis grænse, forhø-jes tilbagebetalingsandelen.

Personer, hvis indkomstgrundlag ikke overstiger201.000 kr. (2012-priser) skal tilbagebetale halvdelenaf lånet med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag. Denanden halvdel af lånet nedskrives med 1/72 månedligtfra tidspunktet for bilens registrering. For personer,hvis indkomstgrundlag overstiger 201.000 kr., forhø-jes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20pct. af den del af indkomstgrundlaget, der overstiger201.000 kr.Beboeren betaler for boligen. Huslejen udledes delsaf boligens omkostninger og dels af beboerens ind-komst. Beboeren betaler 10 pct. af et beløb, som fast-sættes på baggrund af driftsomkostningerne. Herud-over betaler beboeren 10 pct. af sin indkomst indtil182.500 kr. Fra 182.500 kr. betales 20 pct. af indkom-sten. Beboerne kan dog ikke betale mere end boli-gens omkostninger.

Nej

Plejehjem og beskyttede boliger

Ophold i plejehjem og beskyttede boliger, jf. SEL §192. Der kan opkræves betaling jf. Bekendtgørelseom plejehjem og beskyttede boliger

(Nej)

Beskæftigelsesministeriets områdeInvaliditetserstatning til besættel-sestidens ofreErstatning til danske statsborgere, der i tiden fra 9.april 1940 indtil krigstilstandens ophør har pådragetsig skade eller sygdom, hvorved deres erhvervsevneer midlertidigt eller vedvarende forringet som følge afkrigshandlinger eller krigslignende handlinger her ilandet, herunder som følge af de af besættelsesmag-ten foretagne eftersøgninger, fængslinger, internerin-ger og deportationer.Der er endvidere mulighed for erstatning til efterladte.Jobpræmie til enlige forsørgereEn 2-årig forsøgsordning mhp. at afprøve nye meto-der, som kan styrke erhvervsdeltagelsen og reducererisikoen for langvarigt ledighed.Målgruppen er enlige forsørgere, der får job efterlangvarig ledighed. Hvis en person i målgruppen i for-søgsperioden får indtægter i form af løn eller lignen-de, udgør jobpræmien et beløb på højst 4 pct. af ar-bejdsindkomsten, dog maksimalt 600 kr. pr. måned.Jobpræmie til langvarigt ledigekontanthjælpsmodtagereEn 2-årig forsøgsordning mhp. at afprøve nye meto-der, som kan styrke erhvervsdeltagelsen og reducererisikoen for langvarigt ledighed.Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere, der får job2-årig forsøgsordningNej2-årig forsøgsordningNejHvis invaliditetserstatning og anden indtægt overstigeret beløb, nedsættes invaliditetserstatningen med detoverskydende beløbNej

Side 12 af 17

efter langvarig ledighed. Hvis en person i målgruppeni forsøgsperioden får indtægter i form af løn eller lig-nende, udgør jobpræmien et beløb på højst 4 pct. afarbejdsindkomsten, dog maksimalt 600 kr. pr. måned.KontanthjælpOverførselsindkomst, der har til formål at skabe etøkonomisk sikkerhedsnet for enhver, der ikke på an-den måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sinfamilie.Ydelsen gives også til personer, der er omfattet af in-tegrationsprogrammet efter integrationsloven.Personer med en formue over 10.000 kr., dog medvisse undtagelser, er ikke berettiget til kontanthjælp.Ydelsen er ægtefælleafhængig, og personens og æg-tefællens indtægter fratrækkes generelt i kontanthjæl-pen krone for krone bortset fra et timetillæg på 14,99kr. i forbindelse med arbejdsindtægter.Særlig støtte efter § 34 i aktivlovenIkke-skattepligtig ydelse til personer, der er berettigettil kontanthjælp, og som har høje boligudgifter og/ellermange børn.Formålet er at yde økonomisk bistand i tilfælde af le-dighed for medlemmer af a-kasser.Ydelsesniveauet afhænger af indkomsten før dag-pengeperioden dog inden for et dagpengemaksimum.Efter 3 måneder er der loft over den særlige støtte,således at den særlige støtte plus modtagerens øvri-ge indtægter efter skat ikke kan overstige dagpenge-maksimum efter skat.Der kan som udgangspunkt modtages dagpenge i 2år indenfor 3 år, jf. dog regler for genoptjening.For unge under 25 uden uddannelse nedsættes dag-pengene til 50 pct. efter 26 ugers til og med 104 ugerssammenlagt ledighed for medlemmer der ikke har haft2 års forudgående beskæftigelse inden for 3 år.Man har højest ret til 25 dage med feriedagpenge i etferieår og retten kan ikke overføres fra et ferieår til etandet.Nej(Ja)Det er kun en mindre andel af dem,der er berettiget til kontanthjælp, derogså modtager særlig støtte.Ydelsen nedsættes for unge under 25 år uden hjem-meboende børn, når personen har modtaget kontant-hjælp i 6 måneder efter at pågældende har påbegyndtet tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats ellertilbud i medfør af integrationsprogrammet efter inte-grationsloven.JaYdelsen afhænger bl.a. af alder og ompågældende har forsørgerpligt overforbørn eller ej.

Dagpenge ved arbejdsløshed

Nej

Feriedagpenge

Der optjenes ret til feriedagpenge af forsørgelsesydel-ser, der udbetales af en a-kasse, bortset fra efterløn.Dermed kan forsikrede ledige holde ferie, selvom deikke har haft mulighed for at optjene feriepenge gen-nem ordinært arbejde.Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har rettil dagpenge, hvis de i forbindelse med barnets syg-dom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller person-ligt arbejde i selvstændig virksomhed.Forældre har ret til barselsdagpenge under fravær iforbindelse med graviditet, fødsel og adoption mv.

Dagpenge ved pasning af alvorligtsyge børn

Ydelsesniveauet afhænger af indkomsten før pasnin-gen af det syge barn dog inden for et maksimum.

(Ja)

Barselsdagpenge

Der kan udbetales barselsdagpenge under fravær pågrund af graviditetsbetinget sygdom før 4 uger før for-ventet fødsel. Herudover kan der udbetales barsels-

Nej

Side 13 af 17

dagpenge fra 4 uger før forventet fødsel. Efter fødslenkan der udbetales barselsdagpenge for i alt 48 uger.Ydelsesniveauet afhænger af indkomsten før barseldog inden for et maksimum.SygedagpengeFormålet er at yde økonomisk kompensation ved fra-vær på grund af sygdom, at medvirke til, at den sygegenvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til ar-bejdsmarkedet så hurtigt som muligt og at understøttesamarbejdet mellem kommuner, virksomheder og an-dre relevante aktører for at nedbringe og forebyggesygefravær.Personer, der er tilmeldt efterlønsordningen, og somopfylder visse betingelser, har mulighed for at trækkesig tilbage fra arbejdsmarkedet op til 5 år før folke-pensionsalderen og modtage efterløn.Sygedagpenge kan som udgangspunkt kun udbetalesi 52 uger. Perioden kan dog i en række tilfælde for-længes.Ydelsesniveauet afhænger af indkomsten før syge-dagpengeperioden dog inden for et maksimum.Fradrag for arbejde sker time for time, men inden forde første 34.607 kr. arbejdsindtægt er der mulighedfor lempet timefradrag, hvis timelønnen er under dentil enhver tid gældende omregningssats.Ydelsesniveauet afhænger af indkomsten før over-gang til efterløn, tidspunktet for overgang til efterlønog pensionsformuen.FleksydelsePersoner, der er visiteret til et fleksjob, betaler fleksy-delsesbidrag og opfylder visse betingelser, har mulig-hed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet op til5 år før folkepensionsalderen og modtage fleksydelse.Fradrag for arbejde sker time for time, men inden forde første 34.607 kr. arbejdsindtægt er der mulighedfor lempet timefradrag, hvis timelønnen er under dentil enhver tid gældende omregningssats.Ydelsesniveauet afhænger af indkomsten før over-gang til fleksydelse og pensionsformuen.DelpensionPersoner, der opfylder visse betingelser, har mulighedfor at modtage delpension op til 5 år før folkepensi-onsalderen, hvis de nedsætter deres arbejdstid.Den årlige delpension udgør 1/37 af det individuellebasisbeløb for hver hele time, den gennemsnitligeugentlige arbejdstid nedsættes.Delpensionen beregnes og reguleres forholdsmæssigtefter et årligt basisbeløb. Ydelsesniveauet afhængeraf pensionsformuen og med nedsættelse for pensio-ner fremkommer det individuelle basisbeløb for per-sonen.Revalideringsydelse for personerunder 30 årFormålet med revalidering er erhvervsrettede aktivite-ter, der kan bidrage til, at en person med begrænsnin-ger i arbejdsevnen, kan fastholde, genskabe elleretablere tilknytningen til arbejdsmarkedet.Personer under 30 år, der ikke forsørger egne børn ihjemmet, på revalidering, der ikke i 6 forudgåendeJaJaJaJaNej

Efterløn

Side 14 af 17

måneder har haft en indkomst svarende til mindstmaksimale dagpengeniveau, modtager revaliderings-ydelse på kontanthjælpsniveau på det niveau, perso-nen alternativt ville have været berettiget til. Dog errevalideringsydelsen ikke indkomst- og ægtefælleaf-hængig.ForrevalideringForrevalidering er et forløb, der går forud for og forbe-reder en person på et revalideringsforløb.Personer, der ikke opfylder retten til folkepension ellerfuld førtidspension pga. reglerne om optjening kan fåsupplerende kontanthjælp efter aktivlovens §§ 27 og §27a.Personer, der opholder sig kortvarigt i udlandet, kan ivisse tilfælde bevare retten til deres ydelse under op-holdet. Ydelsen kan fx være kontanthjælp, revalide-ring og ledighedsydelse.Personer, der er visiteret til et fleksjob og opfylder vis-se betingelser, har mulighed for at modtage ledig-hedsydelse.Ydelsen under forrevalidering er hidtidig ydelse ogkan dermed implicit være afhængig af det hidtidigeindkomstniveau.Størrelsen af den supplerende kontanthjælp beror påkonkret individuel vurdering af den enkelte ansøgersøkonomiske forhold.Den enkelte ydelse er afhængig af det hidtidige ind-komstniveau og for kontanthjælps vedkommende afægtefællens indkomst.Ydelsen udgør højst et beløb, der svarer til, hvad denpågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsind-tægt eller anden indtægt de forudgående tre måne-der.Ledighedsydelsen kan ikke være mere end 91 pct. El-ler mindre end 82 procent af arbejdsløshedsdagpen-genes højeste beløb.(Nej)

Hjælp til personer uden ret til socialpension

(Ja)

Forsørgelse af danske statsborge-re i udlandet

Nej

Ledighedsydelse

Nej

Reglerne vil blive ændret i forbindelsemed gennemførelse af aftale om re-form af førtidspension og fleksjob

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående ud-dannelsers områdeSU-stipendier og SU-lånUddannelsesstøtteStøtten reduceres hvis egenindkomsten overskriderårets fribeløb. Det laveste årlige fribeløb i 2012 er106.812 kr. i videregående uddannelser, i ungdoms-uddannelser er det 86.436 kr.Det laveste fribeløb gælder, når man er under uddan-nelse. Fravælger man klip eller er uden for uddannel-se bliver fribeløbet større.SU-stipendier til 18-19 årige i ung-domsuddannelserUddannelsesstøtteFor støttemodtagere, som får støtte efter satsen forhjemmeboende, aftrappes tillægget til grundstipendiettil 0 kr., når forældreindkomsten går fra 309.452 kr. til660.383 kr.JaFribeløbet eller evt. SU-lån kan forhø-jes, hvis stipendietillægget er aftrap-pet.Støtten reduceres hvis egenind-Ja

Side 15 af 17

Får de støtte efter udeboendesatsen aftrappes tillæg-get, når forældreindkomsten går fra 309.452 kr. til540.743 kr.

komsten overskrider årets fribeløb

Ministeriets for Børn og Undervisnings områdeStatslig elevstøtte til efterskolerStaten yder indkomstbestemt statslig elevstøtte tilnedsættelse af elevbetalingen på efterskoler. Elev-støtten beregnes på baggrund af elevens husstands-indkomst. Til hver elev ydes et indkomstbestemt støt-tebeløb pr. uge, der udbetales til skolen, som fradra-ger beløbet i elevens egenbetaling.Derudover ydes individuel supplerende elevstøttesom en særlig trangsbestemt støtte til nedsættelse afegenbetalingen. Støtten ydes som en takst pr. årselevtil efterskolerne, som dermed har mulighed for påbaggrund af en individuel vurdering at hjælpe vanske-ligt stillede unge til et efterskoleophold.Statens voksenuddannelsestøtteI forbindelse med beskæftigedes deltagelse i voksen-og efteruddannelse kan der udbetales løntabsgodtgø-relse i form af SVU.Berettigelse til SVU afhænger udover en række krite-rier om alder, beskæftigelseskrav, typen af uddannel-se mv. af at personen ikke modtager andre offentligeindkomstydelser, der tilsigter at dække leveomkost-ningerne,Ved deltidsundervisning nedsættes støtten forholds-mæssigt. Uanset antallet af undervisningstimer kanman højst få SVU svarende til det antal timer omugen, som ens arbejdstid bliver sat ned med på grundaf uddannelsen, det vil sige fravær fra arbejde pågrund af uddannelsen. Arbejdstiden kan aldrig sættesned med flere timer, end man i gennemsnit har haftom ugen i de sidste 10 uger, før man søger om SVU.Indkomstafhængige tilskud til enplads i dagtilbud, fritidshjem, klubeller i SFOTilskud til nedsættelse af forældrenes egenbetalingfor plads i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud efterdagtilbudsloven samt i SFO efter folkeskoleloven.Økonomisk fripladstilskud ydes efter ansøgning, og erud over husstandens indkomst, også afhængig af an-tallet af børn i husstanden, samt af familiens civil-Økonomisk friplads ydes til familier med en hus-standsindkomst under 485.500 kr. for par. Ved hus-standsindkomst på 156.300 kr. eller derunder ydesfuld økonomisk friplads. Ved indkomster mellem156.301 kr. og 159.765 kr. betaler familien 5 procentaf taksten i tilbuddet. Egenbetalingen forhøjes med 1procent for hver indkomststigning på 3.465 kr. Fri-(Ja)Indkomstintervaller samt elevstøttesatser fastsættes ide årlige finanslove.For husstandsindkomster op til 320.000 kr. ydes denhøjeste sats, som på FFL2013 er fastsat til 1.128 kr.pr. uge. Herefter nedtrappes støtten i takt med hus-standsindkomsten. For husstandsindkomster over870.001 kr. ydes minimumstøtten, som på FFL2013er fastsat til 544 kr. pr. uge.NejPå FFL2013 er bevillingen 963,6 mio.kr. til statslig elevstøtte og 31,1 mio. kr.til individuel elevstøtte.

Side 16 af 17

stand.Det økonomiske fripladsstilskud gives pr. plads.VEU-godtgørelse og tilskud til be-fordring samt kost og logi.I forbindelse med beskæftigedes deltagelse i er-hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og mederhvervsuddannelsesniveau, kan der udbetales løn-tabsgodtgørelse i form af VEU-godtgørelse. Endvide-re kan der ydes tilskud til befordring samt kost og logived deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.Berettigelse til VEU-godtgørelse afhænger udover enrække kriterier om uddannelsesniveau mv. af at per-sonen ikke modtager andre offentlige indkomstydel-ser, der tilsigter at dække leveomkostningerne,Fripladstilskud ved private gymna-sierAf bevillingen ydes tilskud til nedbringelse af betalingfor undervisningen m.v.(fripladstilskud) til elever vedprivate gymnasier m.v. Tilskuddet administreres af ensærlig kasse (friplads- og vikarkassen), hvis vedtægtgodkendes af børne- og undervisningsministeren. Til-deling af fripladstilskud tager udgangspunkt i ind-tægtsbestemte forhold.Tilskuddet til nedbringelse af betaling for ophold på enkostafdeling ydes med en takst pr. årselev under 18år. Skolen eller kurset træffer selv afgørelse om, hvor-ledes tilskuddet fordeles. MBU er bekendt med, at deprivate gymnasier bruger forsørgeres indkomstgrund-lag som kriterium for tildeling

pladsskalaens indkomstgrænser forhøjes med 54.684kr. for enlige forsørgere og med 7.000 kr. for hverthjemmeboende barn under 18 år ud over ét barn.-(Ja)

Hvert privat gymnasium tildeles et beløb af friplads-og vikarkassen, som de selv administrerer. Den kon-krete administration heraf og evt. aftrapningsforløb va-rierer fra skole til skole og vi er ikke bekendt hermed.

(Nej)

På FFL13 er bevillingen på 4 mio. kr.

Opholdsstøtte til elever ved kostaf-delinger på private gymnasier

Den konkrete administration heraf og evt. aftrapnings-forløb varierer fra skole til skole og vi er ikke bekendthermed.

På FFL13 er bevillingen på 6,5 mio. kr.

Kulturministeriets områdeIndtægtsregulerede ydelserYdelsen indtægtsreguleres. Bevillingen dækker mak-simalt 275 livsvarige statsydelser,jf. § 21.21.03.20 påFFL13.Minimumsydelsen er ca. 16.700 kr. og mak-simumsydelsen ca. 153.400 kr. (2011-pl)Den livsvarige ydelses størrelse beregnes på grundlagaf et gennemsnit af kunstnerens skattepligtige indkomstde seneste tre år – fratrukket den livsvarige ydelse.Maksimumsydelse: Skattepligtig indkomst på eller un-der ca. 198.100 kr./år. = ydelse ca. 153.400 kr./år.Mellemydelse: Skattepligtig indkomst på mere end ca.198.100 kr./år = ydelse justeres ned fra maksimumsat-sen med et beløb svarende til 75 % af det overstigendeindkomstbeløb.Nuværende minimumsydelse: Skattepligtig indkomst påca. 380.400 kr./år eller derover: Ydelse = ca. 16.700kr./år.NejDer er indgået en aftale om reform afde livsvarige ydelser i 2012 (S, RV, SF,EL, V, K). Aftalen betyder, at ordningenskifter navn til ”Statens Kunstfonds hæ-dersydelser”, og at minimumsydelsenfremover ændres til en hæder udenydelse. Nuværende kunstnere vil såle-des fortsat modtage en minimumsydel-se som hidtil, mens der for kunstnere,der fremover tildeles minimumsydelse,vil være tale om en hæder uden ydelse.

Side 17 af 17

Ydelser til enker efter kunstnere

Ydelsen er til enker efter kunstnere, der indtil deresdød har oppebåret en livsvarig ydelse på finansloven,jf. § 21.21.03.30.Ydelsen udgør halvdelen af denydelse kunstneren modtog på dødstidspunktet. Ydel-sen ydes kun, hvis den efterladtes indkomst- og for-mueforhold ikke taler derimod.

Efterladte efter kunstnere, der indtil deres død har op-pebåret livsvarig ydelse på finansloven, kan med Fi-nansministeriets godkendelse i hvert enkelt tilfældetildeles en understøttelse på finansloven.Understøttelse ydes kun i tilfælde, hvor den efterlad-tes indkomst- og formueforhold ikke taler derimod.Ydelserne procentreguleres med den generelle pro-centreguleringsstigning, som aftales udbetalt til sta-tens tjenestemandspensioner jf. § 11, stk. 3.

Nej

Der er indgået en aftale om reform afde livsvarige ydelser i 2012 (S, RV, SF,EL, V, K). Aftalen betyder, at ordningenskifter navn til ”Statens Kunstfonds hæ-dersydelser”, og at der fremover ikke vilblive tildelt ydelser til efterladte efterkunstnere. Nuværende modtagere afydelsen til efterladte vil ikke blive frata-get den allerede tildelte ydelse.