Det er særdeles vanskeligt at drage konklusioner om indkomstforskelle baseret påtal fra Eurostat. De tal for indkomstforskelle, som Eurostat offentliggør, udviseret væsentligt anderledes forløb, end hvad der kan registreres i Danmarks nationaleopgørelser,jf. figur 1.Figur 1

Udvikling i indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten, 2000-09

Gini, pct.28272625242322212000200120022003200420052006200720082009Gini, pct.2827262524232221

Anm.: I forhold til Eurostats opgørelse er tallene forskudt ét år, idet 2010-tallet reelt er udtryk for fordelingen afindkomsterne i indkomståret 2009. I Eurostat-beregningen er der set bort fra imputeret afkast af ejerboligsamt renteudgifter og der er anvendt en anden ækvivaleringsmetode end finansministeriet normalt anven-der.Kilde: Eurostat og egne beregninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.

Finansministeriets opgørelser er baseret på en repræsentativ stikprøve på 33,3 pct.af befolkningen. Finansministeriets opgørelser indikerer en stigning i indkomst-forskellene på samlet 2 pct.point i perioden 2000 til 2009. I Eurostats opgørelse erstigningen mere end dobbelt så stor.

Grundlaget for Eurostats opgørelse (EU-SILC) er en meget lille stikprøve på ca.15.000 personer, svarende til knap 0,3 pct. af befolkningen. Stikprøven er endvi-dere en kombination af register- og interviewoplysninger, hvor interviewbaseredeundersøgelser skaber større usikkerhed ved opgørelser af Gini-koefficienten.Det skal bemærkes, at familierne interviewes i foråret, og der suppleres hereftermed indkomstoplysninger for indkomståret forud for interview-året. Dermed erEurostats tal for fordelingen af de disponible indkomster i fx 2010 reelt et udtrykfor fordelingen af 2009-indkomsterne.En betydelig del af stigningen i de opgjorte indkomstforskelle siden 2000 kan hen-føres til udviklingen i kapitalindkomsterne herunder boligpriser og aktiekurser.Eurostat indregner imidlertid ikke renteudgifter og afkast af bolig i opgørelsen afden disponible indkomst. Når der ses bort fra renteudgifter i indkomstopgørelsenbliver der et mismatch mellem indkomst og skattebetaling. Det imputerede afkastaf ejerbolig gør det muligt at sammenligne indkomsten for ejere og lejere.Danmark er fortsat et af de lande i Europa, hvor indkomstforskellene er mindst,og hvor færrest er i risiko for fattigdom. Regeringen lægger vægt på at begrænseindkomstforskellene gennem en målrettet indsats for de personer i det danskesamfund, som er i risiko for fattigdom og social udstødelse.Med venlig hilsenBjarne Corydon