Folketingets FinansudvalgChristiansborg

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 326 (Alm. del – §) af 17.august stillet efter ønske fra Ulla Tørnæs (V)Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilke undersøgelser der understøtter den socialdemo-kratiske ordfører Magnus Heunickes udtalelser i TV2-nyhederne den 17. august2012 om, at Danmark er det land i Europa, der har mest effekt i at skabe arbejds-pladser.Svar

Regeringen har, siden den trådte til i efteråret 2011, gennemført en række tiltag,som understøtter vækst og beskæftigelse. Det står i kontrast til en række andreEU-lande, som for tiden strammer finanspolitikken markant.Målt på ændringen i den primære strukturelle saldo (som opgjort af OECD) erDanmark således det OECD-land, som har planlagt den største finanspolitiskelempelse i 2012,jf. figur 1.Figur 1

Finanspolitisk lempelse i 2012

Pct. af BNP543210-1DNKJPNGERLUXCHEESTSWEISRFINAUTKORCANNZLNLDUSAOECNORFRAGBRICEEUBELCZEIREAUSSLVPOLGRCHUNITAPRTESP

Figur 2

Investeringer i kickstarten og øvrige tiltag

Pct. af BNP543210-1-2Mia. kr., 2013-priser1816141210864202012Kickstart - off. investeringerFFL13 - off. investeringerØA13 - klimatilpasning2013Kickstart - øvrige inv.Boligaftale, maj 2012Mia. kr., 2013-priser181614121086420

Ændring i primær strukturel saldo 2011-2012

Anm.: Finansministeriet egne skøn for DanmarkKilde: OECD,Economic Outlook,maj 2012

Kilde: Finansministeriet

Det bemærkes, at det generelt er vanskeligt at sammenligne finanspolitik og effek-ten af denne mellem lande. Ændringen i den strukturelle saldo kan anvendes somet groft mål for summen af de diskretionære finanspolitiske ændringer i internati-

onale sammenligninger1. Men de diskretionære ændringer kan ikke fuldt ud isole-res i den strukturelle saldo.Dertil kommer, at sammenligninger af den strukturelle saldo udelader eventuelleautomatiske konjunkturdæmpende mekanismer i et lands økonomi. I internationalsammenhæng er der ganske store automatiske konjunkturdæmpende effekter iDanmark, fordi vi har et relativt højt skattetryk og et veludbygget overførselssy-stem. Når konjunkturerne forværres, betyder det, at statens indtægter mindskes iform af færre skatter og afgifter, mens udgifterne stiger som følge af en stigning iantallet af overførselsmodtagere, og det udgør i sig selv en finanspolitisk lempelse,som ikke er indregnet i sammenligningen herover.Regeringens beskæftigelsesfremmende initiativer sigter navnlig efter at understøtteden private beskæftigelse, som er faldet væsentligt under det internationale øko-nomiske tilbageslag. Tiltagene lægger stor vægt på investeringer, herunder isærbygge- og anlægsinvesteringer, som er blandt de finanspolitiske instrumenter, derhar den største effekt på den private beskæftigelse på kort sigt,jf. tabel 1 og figur 2.Tabel 1

Effekt på vækst og beskæftigelse af en finanspolitisk lempelse på 1 mia. kr. (2011-priser) gennem offent-

lige investeringer, nedsættelse af personskatter og offentligt forbrug.

BNP

Instrument

Offentligt forbrug – beskæftigelseOffentligt forbrug – varekøbOffentlige investeringer – bygOffentlige investeringer – materielNedsættelse af personskatterPct.0,050,040,050,030,02

Beskæftigelse

1.000 personer2,00,60,90,40,2

Privat beskæftigelse

1.000 personer0,00,60,90,40,2

Anm.: Tabellen angiver 1-års virkningen af stød til ADAM-modellen, hvor hvert instrument er øges med 1 mia.kr. i 2011 (ekskl. tilbageløb og adfærd). På lang sigt kan en skattenedsættelse, medføre strukturelle forbed-ringer, herunder varige virkninger på beskæftigelsen, i økonomien. Eventuelle strukturelle forbedringer vilafhænge af det konkrete skatteinstrument og er som nævnt ikke indregnet i tabellen.Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen.

Det drejer sig især om Kickstarten, som fremrykker og igangsætter investeringerfor i alt 17� mia. kr. i 2012 og 20132. Derudover understøttes vækst og beskæfti-gelse af Boligaftalen (maj 2012), klimainvesteringer på spildevandsområdet jf. afta-1

Struktursaldoen påvirkes også af andre forhold, f.eks. eventuelle ændringer i den strukturelle ledighed og i Danmarks til-fælde aftagende Nordsø-provenu. Omvendt findes der også finanspolitiske tiltag, som ikke påvirker den strukturelle saldo.Det gælder f.eks. udbetalingen af efterlønsbidrag, som er et enkeltstående forhold, der ikke påvirker den strukturelle offent-lige økonomi. Opgørelsen adskiller sig dermed også fra de direkte provenuvirkninger (som ligger til grund for finanseffek-ten), der udelukkende indregner virkningen af diskretionære finanspolitiske tiltag. Der findes imidlertid ikke internationaltsammenlignelige opgørelser af de direkte provenuvirkninger.

Investeringsprojekterne i kickstarten forløber overordnet som planlagt, dog er renoveringen af almene boliger i regi aflandsbyggefonden meldt forsinket, hvilket har medført en nedjustering af renoveringsaktiviteten i 2012 på 1 mia. kr., mensaktiviteten i 2014 og 2015 er opjusteret med ½ mia. kr. per år.

len om kommunernes økonomi. Hertil kommer skattereformen, herunder investe-ringsvinduet og tilbagebetalingen af efterlønsbidragDet vurderes, at beskæftigelsesvirkningen af regeringens initiativer til at understøt-te dansk økonomi udgør ca. 10.500 personer i 2012 og 21.000 personer i 2013.Med venlig hilsenBjarne Corydon