FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 308: Spm. om, hvor stort et arbejdsudbud, ud over de arbejdsudbudseffekter som regeringen forventer af skattereformen, til finansministeren

Ad 1)Regeringen fremlagde i maj 2020-planenDanmark i arbejde,som udstikker deoverordnede rammer for den økonomiske politik frem mod 2020. 2020-planenopfylder de centrale finanspolitiske mål i regeringsgrundlaget – herunder navnligmålet om strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 samt at holdbarheds-indikatoren skal være positiv.Målet om strukturel balance i 2020, som med de aktuelle fremskrivninger ogsåmedfører finanspolitisk holdbarhed, skal ses i sammenhæng med budgetloven ogforsigtighedsprincippet.I budgetloven sigtes der efter omtrent strukturel balance i alle år, dvs. det struktu-relle underskud må ikke overstige ½ pct. af BNP (medmindre der foreligger særli-ge omstændigheder). Forsigtighedsprincippet tilsiger, at der ikke planlægges udgif-ter, som der ikke er skaffet finansiering til inden for rammerne af de finanspoliti-ske mål, herunder målet om strukturel balance i 2020.Derfor vil der med budgetloven og forsigtighedsprincippet være strukturel balancei 2020.Dermed er spørgsmålet om reformer og arbejdsudbud i højere grad et spørgsmålom, hvor stor vækst, der sigtes efter i den samlede økonomi, og hvor stor pladsman ønsker der skal være til vækst i det offentlige forbrug frem mod 2020 (ellerandre finanspolitiske prioriteringer). Reformer, der forbedrer de offentlige finan-ser, kan dermed bl.a. gå til at sikre plads til en større vækst i det offentlige forbrugfrem mod 2020 end der ellers vil være plads til.

I 2020-planen fra maj 2012 var målet at øge beskæftigelsen svarende til 60.000personer. Herefter har regeringen indgået aftale om en skattereform, som varigtøger beskæftigelsen svarende til ca. 16.000 personer, samt aftale om en reform afførtidspension og fleksjob, som vurderes at øge beskæftigelsen svarende til ca.5.000 personer i 2020. Derimod er trepartsdrøftelserne afsluttet, uden at der blevindgået en aftale. I 2020-planenDanmark i arbejde, maj 2012var der forudsat et be-skæftigelsesløft fra en trepartsaftale svarende til 20.000 personer.Der vil senere blive fremlagt en opdateret status for 2020-planen.Ad 2)Den seneste opgørelse over velstanden pr. indbygger i OECD-lande viser, atDanmark i 2010 er nummer 7 på listen over de rigeste lande,jf. tabel 1.OECD of-fentliggør ikke deciderede fremskrivninger af velstanden pr. indbygger, og bl.a.derfor kan der ikke umiddelbart svares på, hvilken placering Danmark forventes athave i 2020.Frem mod 2020 vil væksten pr. indbygger i alle OECD-landene afhænge af kon-junkturudviklingen og den ”underliggende vækst”, som bl.a. påvirkes af ændringeri det samlede antal præsterede timer pr. indbygger samt af produktivitetsudviklin-gen. Udviklingen i antallet af præsterede timer afhænger bl. a. den demografiskeudvikling (herunder hvor stor en del af befolkningen, der er i den arbejdsdygtigealder) samt vedtagne reformer.Hvis der alene tages udgangspunkt i Danmarks placering i 2010, er der et behovfor at øge BNP pr. indbygger med ca. 1½ pct. for at nå op på samme niveau somnr. 5, Australien. Det svarer til en stigning i beskæftigelsen på godt 40.000 perso-ner, under antagelse om, at de ekstra 40.000 i beskæftigelse har samme produktivi-tet som den gennemsnitlige beskæftigede.Skattereformen vurderes på sigt at bidrage til en varig forøgelse af beskæftigelsenmed 16.000 personer, og dermed vil der groft skønnet udestå et behov på ca.25.000 personer, for at Danmark kan være blandt de 5 rigeste lande i OECD, nårder beregningsteknisk tages udgangspunkt i velstandsniveauerne for 2010. Heriindgår ikke beskæftigelseseffekten af andre reformer som eksempelvis tilbage-trækningsaftalen, dagpengereformen og reformen af førtidspension og fleksjob.For andre lande er der heller ikke indregnet effekt af vedtagne reformer.I forhold til at skabe øget velstand i Danmark, er det ikke alene arbejdsudbuddetog beskæftigelsen, der er relevant, men også produktiviteten. Over de seneste 10-15 år har produktivitetsvæksten været svag i Danmark set i forhold til lande, vinormalt sammenligner os med.Blandt andet er der derfor blevet nedsat en produktivitetskommission, som skalbidrage med yderligere forslag, der kan styrke produktiviteten herhjemme i såvelden private som den offentlige sektor. Derudover skal uddannelsesindsatsen styr-

kes, konkurrencen øges og forskning og udvikling skal prioriteres højt. Dette ertiltag, der alle kan styrke produktiviteten og dermed velstanden.Afslutningsvis bemærkes det, at opgørelsen af en velstandsrangliste er behæftetmed stor usikkerhed, herunder som følge af usikkerhed ved opgørelsen af købe-kraftskorrektionen. På baggrund heraf anbefales det, at velstandsranglisten ikkefortolkes alt for håndfast. Beregningerne af, hvor store reformer der skal gennem-føres for, at Danmark når op blandt de 5 rigeste OECD-lande, skal også ses i lysetheraf, og bør kun anvendes som en meget grov indikator.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Velstandsniveau pr. indbygger, 2010, OECD-lande

Danmark=100

7 Danmark

100,0