Svar:

Der er generelt store usikkerheder forbundet med opgørelsen af, hvor mange penge der an-vendes til lønninger for ydelser foretaget i hjemmet, og provenuvirkninger og beskæftigel-seseffekter er således forbundet med en del usikkerhed.Det kan med betydelig usikkerhed skønnes, at der anvendes for knap 12 mia. kr. (2012-niveau) arbejdskraft i hjemmet. Heraf er det skønnet, at ca. 8 mia. kr. anvendes til løn.1Såfremt alle der er berettiget til fradraget, anvender muligheden for at indberette og fra-trække lønomkostninger med fuld fradragsværdi, vil det umiddelbare provenutab udgøreca. 3,8 mia. kr.Forslaget indebærer, at den disponible indkomst forøges, og derfor vil ordnin-gen medføre afledte indtægter på moms og afgifter (tilbageløb).Det umiddelbare provenutabefter tilbageløb udgør ca. 2,8 mia. kr.Ved at gøre det mere attraktivt at ansætte fagfolk til at udføre arbejde i hjemmet, må det forven-tes, at der vil komme mindre gør-det-selv-arbejde. Fradraget til lønomkostninger vil formentligtøge efterspørgslen efter hvid arbejdskraft, hvilket alt andet lige vil medføre en substitution frasort arbejdskraft til hvid arbejdskraft, hvilket forøger skattegrundlaget på kort sigt.Hvis det forudsættes, at tilskuddet virker omtrent som en forøgelse af beskæftigelsesfradraget,skønnes de afledte virkninger på arbejdsudbuddet at udgøre omkring 15 pct. af det umiddelbareprovenu efter tilbageløb, svarende til ca. 2.000 personer.

Privatforbruget af reparationer og vedligeholdelse stammer fra Danmarks Statistiks forbrugerundersøgelse2008:10, hvor privatforbruget er korrigeret for den faldende udvikling i beskæftigelsen i byggebrancen og forlønudviklingen. Derudover er det antaget, at 50 pct. af privatforbruget af reparationer og vedligeholdelse i bo-liger mv. går til lønomkostninger, mens 90 pct. af privatforbrug til rengøring antages at blive anvendt til løn.Side 2

Spørgsmål:

Svar: