Det er blandt regeringens vigtigste mål for den økonomiske politik, at der mindstskal være strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, og at holdbarhedsin-dikatoren mindst skal være positiv.Finanspolitisk holdbarhed betyder, at den politik, der planlægges frem mod 2020,kan fastholdes i årene efter, samtidig med at den offentlige gæld udgør en stabilandel af samfundsøkonomien på langt sigt – givet de antagelser som de langsigte-de fremskrivninger i øvrigt er baseret på. Begrebet finanspolitisk holdbarhed for-hindrer ikke, at der i perioder kan være betydelige offentlige underskud eller gæld,og sikrer dermed ikke nødvendigvis overholdelse af budgetlovens krav til denstrukturelle saldo eller kravene i EUs Stabilitets- og Vækstpagt i alle fremtidige år.Med regeringens 2020-planDanmark i arbejde,der fastlægger de overordnederammer for den økonomiske politik frem mod 2020, vurderes de offentlige finan-ser at være holdbare svarende til en positiv holdbarhedsindikator, når der sikresstrukturel balance i 2020, jf.”Danmark i arbejde – udfordringer for dansk økonomi mod2020”1.Beregningen af holdbarhedsindikatoren hviler på en beregningsteknisk fremskriv-ning af dansk økonomi for årene efter 2020, der grundlæggende forudsætteruændret skattepolitik mv. De nominelle udgifter til offentligt forbrug er fremskre-vet ud fra et princip om, at udgifternepr. brugerfølger lønudviklingen, og bruger-grundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige serviceydelser,jf.Danmarks Konvergensprogram 2012, kapitel 5.

Ibasisforløbetmed strukturel balance i 2020 er holdbarhedsindikatoren opgjort til 0,3 pct. af BNP. IreformforløbetiDanmark iarbejdeer holdbarhedsindikatoren opgjort til ca. 0,5 pct., men det præcise tal vil afhænge af de konkrete reformer. Den nyebefolkningsprognose 2012, der blev offentliggjort efter grundlaget forDanmark i arbejde,reducerer holdbarhedsindikatoren iforhold til begge disse forløb.1

Forløbet efter 2020 afspejler således beregningsmæssige forudsætninger, og er ik-ke udtryk for en samlet vedtagen politik. Danmark vil også efter 2020 føre en fi-nanspolitik, der overholder budgetlovens og Finanspagtens krav til strukturel ba-lance.Forløbet efter 2020 viser, at dansk økonomi står over for betydelige udfordringer ikommende årtier, når der bliver flere ældre og indtægterne fra Nordsøen falder. I2020-forløbet ventes der således strukturelle underskud på i størrelsesordenen -1½ pct. af BNP i 2035-2045 ved uændret politik,jf. figur 1.Med fortsat levetidsin-deksering af aldersgrænserne for efterløn og folkepension i kraft af Velfærdsafta-len og tilbagetrækningsaftalen vendes underskuddene derefter gradvist til over-skud (og derfor er holdbarhedsindikatoren positiv).Figur 1

Strukturel saldo i Danmark i arbejde samt i forløb, hvor underskuddet ikke overstiger ½ pct. af BNP

Overholdelse af Budgetloven og EU-reglerne i Finanspagten vil således kræve til-pasninger af den økonomiske politik i forhold til det beregningstekniske forløb.For at illustrere størrelsesordenen af den nødvendige tilpasning i årene efter 2020kan det nævnes, at overholdelse af budgetlovsgrænsen på -½ pct. af BNP i alle årfx vil svare til, at den årlige realvækst i det offentlige forbrug reduceres fra godt 1pct. om året i 2021-35 i det beregningstekniske forløb til ca. 0,8 pct. om året – el-ler andre initiativer med tilsvarende virkning på den strukturelle saldo.I et forløb, hvor finanspolitikken strammes i forhold til det beregningstekniskeforløb frem mod 2035, peger fremskrivningen på, at der i årtierne efter vil opståbetydelige budgetoverskud, som vil muliggøre efterfølgende lempelser. Beregnin-gerne viser endvidere, at selv forholdsvis begrænsede ændringer i den årlige ud-gifts- eller finanspolitik kan akkumulere til ganske store saldoændringer på så langt