Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del
Offentligt
1129187_0001.png
1129187_0002.png
1129187_0003.png
1129187_0004.png
1129187_0005.png
1129187_0006.png
1129187_0007.png
1129187_0008.png
1129187_0009.png
1129187_0010.png
1129187_0011.png
1129187_0012.png
1129187_0013.png
1129187_0014.png
1129187_0015.png
TALEPAPIRDet talte ord gælder

Tilhørerkreds:

Anledning:

Tid og sted:

Dok nr.:

Finansudvalget

Lukket samråd i FIU den 10. maj 2012

Den 10. maj kl. 13 i FIU's lokale - 2-011

912638

[Indledning – samrådsspørgsmål I]

Tak for denne anledning til drøfte de igangværende sygehusinvesteringer medudvalget.
2
Samrådsspørgsmålet lyder:Idet der henvises til Statsrevisorernes beretning omsygehusbyggeri nr. 3/2011 bedes ministeren redegøre for sine bemærkninger tilundersøgelsen og for, hvilke tiltag undersøgelsen og kritikken giver anledning tilat iværksætte.

[Kritikken fra statsrevisorerne]

Kritikken af ministeriet i statsrevisorernes beretning vedrører to konkreteforhold:1) Definitionen af IT/apparatur og2) Det endelige tilsagn vedr. Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)
3
Herudover kritiserer statsrevisorerne Region Midtjylland for, at regionenstilrettelæggelse af projektet for Det nye Universitetshospital i Aarhus DNU harværet utilfredsstillende.Rigsrevisionens undersøgelse vedrører perioden fra efteråret 2007 til ultimo2011 og kritikken af ministeriet vedrører således følgende sundhedsministre:Lars Løkke Rasmussen, Jakob Axel Nielsen, Bertel Haarder og mig selv.

[1. Vedr. kritikken af ministeriet vedrørende IT og apparatur]

Statsrevisorerne skriver i deres bemærkninger, at ”Sundhedsministeriethar ikkesikret sig, at regionerne afsætter tilstrækkelige midler til it og apparatur indenfor tilsagnsrammen”.
4
Rigsrevisionen skriver i beretningen, at Sundhedsministeriet på tidspunktet forRigsrevisionens undersøgelse ikke har konkretiseret, hvad rammen til IT ogapparatur mv. skal anvendes til. Derfor finder Rigsrevisionen, at der er risikofor, at regionerne ikke bruger rammen efter hensigten, og regeringens tilsagndermed ikke opfyldes.Først skal jeg – særligt på tidligere ministres vegne – understrege at bådeforeløbige og endelige tilsagn fastsætter en delramme til IT, apparatur,medicoteknik mv. Hensigten hermed at sikre finansiering til et fuldtfunktionsdygtigt og tidssvarende sygehus, når byggeriet er afsluttet. Med ensamlet totalramme for hele projektet og en delramme for IT, apparatur mv.skabes der på forhånd et klart grundlag for regionens økonomiske planlægning
5
af projektet, og delrammen er således med til at skabe sikkerhed for, at der i densamlede projektøkonomi er reserveret tilstrækkelige midler til formålet.Lad mig samtidig understrege, at hensigten med delrammenikkehar været atregulere i detaljen, hvilke scannere eller lignende der skal købes til de enkeltekvalitetsfondsbyggerier. Både fordi regionerne som sygehusejere efter minvurdering har bedre indsigt heri. Og fordi midlerne til IT og apparatur i mangetilfælde først skal realiseres lige før ibrugtagelse af byggerierne og dvs. i mangetilfælde først omkring år 2020. Med den rivende udvikling på området ved visåledes ikke engang, hvad der findes af fx udstyr til den tid – eller for den sagsskyldhvordanbehandlingerneafdeforskelligesygdommemest
hensigtsmæssigt udføres.
6
Som opfølgning på kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne harministeriet imidlertid præciseret definitionen af IT, apparatur, medicoteknik ogløst inventar. Denne præcisering er sket i samarbejde med Danske Regioner ogFinansministeriet.Definitionen fremgår af regnskabsinstruksen for kvalitetsfondsbyggerierne, somvi lige nu er ved at lægge sidste hånd på. Regnskabsinstruksen hjælper til atdefinere, hvilke udgifter der kan konteres under delrammen til IT, apparatur mv.I definitionen af IT, apparatur, medicoteknik mv. fremgår en vejledende, menikke udtømmende afgrænsning af medicoteknisk udstyr, it-udstyr (hardware), it-systemer (software), teknisk udstyr, logistisk udstyr samt øvrigt udstyr.
7
Det understreges samtidig, at hovedvægten skal ligge på patientrettet IT ogapparatur og logistiske løsninger, mens fx tekniske anlæg og maskiner (f.eks.maskiner til affaldshåndtering mv.) kun i mindre omfang indgår i rammen til ITog apparatur mv.Afgrænsningen af rammen til IT, apparatur, medicoteknik mv. muliggør fortsathensyntagen til, at der er tale om forskellige projekter. Det er nødvendigt, dabehovet for indkøb af fx apparatur vil variere alt efter, om der er tale omnybyggeri på barmark eller ombygning, ligesom der er forskelle mellemsomatiske og psykiatriske sygehuse.
8
Ministeriets tilsyn med rammen til IT, apparatur, medicoteknik mv. vil baseresig på definitionen fra regnskabsinstruksen.Det er samlet set min vurdering, at vi med de beskrevne tiltag har imødekommetRigsrevisionens og Statsrevisorernes kritik af både tidligere og nuværenderegering i forhold til at sikre, at regionerne afsætter de nødvendige midler til ITog apparatur.

[Vedr. kritikken af ministeriet vedr. Det Nye Universitetshospital i Aarhus]

Det andet kritikpunkt fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne vedrørerhåndteringen af Det Nye Universitetshospital i Århus. Kritikken er som nævntindledningsvist rettet mod den tidligere regering og Region Midtjylland.
9
Statsrevisorerne skriver i deres bemærkninger, at ”Sundhedsministerietgavendeligt tilsagn til Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), inden degrundlæggende forudsætninger for byggeriet var afklaret og uden at sikre sig, atbyggeriet kunne realiseres inden for tilsagnsrammen.”Detfremgårafberetning3/2011,atRigsrevisionenfinder,at
Sundhedsministeriet den 1. juli 2010 gav endeligt tilsagn til etableringen af DetNye Universitetshospital i Århus uden at have sikret sig, at der var klarhed omde grundlæggende forudsætninger for byggeriet, og at projektet kunne realiseresinden for den fastsatte tilsagnsramme.Jeg kan hertil oplyse, at Sundhedsministeriet har taget til efterretning, atRigsrevisionen finder, at Region Midtjylland ikke havde beskrevet den såkaldte
10
5-punktsplan tilstrækkeligt detaljeret til, at ministeriet – efter Rigsrevisionsvurdering – kunne betrygges i, at projektet var realiserbart, inden det endeligetilsagn blev givet.Som det også fremgår af min redegørelse til statsrevisorerne, blev det endeligetilsagn til DNU givet af den daværende minister efter, at ansøgningen havdeværet behandlet på tre møder i ekspertpanelet. De tre øverste embedsmænd fraRegion Midtjylland med ansvar for DNU-projektet deltog i det ene møde, ogregionen blev ad flere omgange bedt om at indsende supplerende oplysninger tilekspertpanelet.Den tidligere regering gav på baggrund af indstilling fra ekspertpanelet i juli2010 endeligt tilsagn til Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Rigsrevisionen
11
finder, at dette tilsagn blev givet for tidligt. Omvendt har Region Midtjyllandkritiseret den tidligere regering og ministeriet for at trække sagen i langdrag.Der har efterfølgende været en intensiv dialog med regionen vedrørendeopfyldelsen af tilsagnsforudsætningerne, og vi fandt på den baggrund behov forat præcisere tilsagnsforudsætningerne, hvilket skete i december 2011.Men lad mig i forhold til kritikken fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerneunderstrege, at der da Rigsrevisionen afgav sin beretning til statsrevisorerne,endnu ikke var udbetalt midler til regionen. Det er altsåikkesådan, at ministerietkritiseres for at have udbetalt statslige penge på et for spinkelt grundlag.Kritikken går på, at der efter Rigsrevisionens opfattelse er givet ’grønt lys’ tilprojektet, uden at regionen – efter Rigsrevisionens vurdering – på
12
tilfredsstillende vis har godtgjort, at projektet kan realiseres inden for den afsatteøkonomiske ramme. Det er også baggrunden for, at såvel Rigsrevisionen somStatsrevisorerne finder, at regionens håndtering af processen omkring Det NyeUniversitetshospital har været utilfredsstillende.Udbetalingen af kvalitetsfondsmidlerpåbegyndes først, når regionen harindsendt detaljerede oplysninger om bl.a. udgiftsprofil,ognår det på baggrundaf regionens oplysninger – herunder også oplysninger fra regionens uvildigerådgivere – vurderes, at en anmodning lever op til tilsagnsbetingelserne. Det erderfor ministeriets vurdering, at der er taget skyldige økonomiske hensyn itilrettelæggelsen af processen.
13
I den konkrete sag vedr. DNU bad Sundhedsministeriet i efteråret 2011 COWIom at vurdere, om det foreliggende projekt er realisabelt inden fortilsagnsrammen, og om de forudsatte ressourcer til IT, apparatur mv. kanafholdes inden for denne ramme. Hensigten var netop i den konkrete sag at opnåbetryggelse for projektets realisme inden for tilsagnsrammen.COWI vurderede, at DNU-projektets håndværkerudgifter er budgetteretrealistisk, men pegede samtidig på en række usikkerheder om projektetsomfang/areal, styring og økonomi, herunder vedrørende risikostyring ogreserver samt budgettering af it, apparatur og udstyr mv.På baggrund heraf har ministeriet ført dialog med Region Midtjylland medhenblik på at håndtere de usikkerheder, som COWI påpeger. For at sikre fælles
14
forståelse mellem Region Midtjylland og regeringen har Sundhedsministeriet ifællesskab med Finansministeriet præciseret forudsætningerne for det endeligetilsagn.Endvidere fører Sundhedsministeriet i 2012 en tæt opfølgning på DNU, derindbefatter månedlig rapportering og statusmøder. De første statsligekvalitetsfondsmidler til DNU blev udbetalt i april 2012.Ministeriet vurderer på den baggrund at have klarlagt en fælles begrebsrammefor DNU. Ligeledes vurderer ministeriet, at projektet på baggrund af detpræciserede tilsagn er realisabelt inden for totalrammen på 6,35 mia. kr. (09-PL). Dette bekræftes også af årsrapporten for 2011 fra DNU projektets uvildige
15
rådgivere, hvoraf det fremgår, at der på nuværende tidspunkt vurderes at være etrimeligt niveau for reserver i projektet.

[Afslutning]

Jeg vurderer med ovenstående, at have redegjort for de tiltag, som ministeriethar iværksat for at imødekomme den kritik, som Rigsrevisionen ogStatsrevisorerne har rejst af den tidligere og nuværende regering i forhold tilkvalitetsfondsbyggerierne.