Spørgsmål 198:"Ministeren bedes oplyse beskæftigelsesvirkninger i 2020 og på lang sigt af den en-delige energiaftale og ikke af regeringens oprindelige energiudspil, som fremgår afbesvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr.140 af 23. marts 2012."Svar:Der er foretaget beregninger af beskæftigelsesvirkninger fra energiaftalen vurderetpå baggrund af den samlede energiaftale, herunder inkl. såkaldte billiggørelsesinitia-tiver. Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.Energiaftalens påvirkning af beskæftigelsen på længere sigt, den strukturelle beskæf-tigelse, vil alt andet lige svare til påvirkningen af arbejdsudbuddet. Afgiftsforhøjelserog øgede PSO-udgifter og tariffer, som ligger i energiaftalen, indebærer alt andet ligeen belastning af borgernes disponible indkomst og dermed, at arbejdsudbuddet re-duceres. Den langsigtede effekt på arbejdsudbuddet er vurderet til en reduktion påomkring 800 fuldtidspersoner,jf. tabel 1.I 2020, hvor der ikke er fuldt gennemslag påarbejdsudbuddet, skønnes arbejdsudbuddet reduceret med omkring 400 fuldtidsper-soner.

Tabel 1

Arbejdsudbudsvirkning af ”Vores energi” inkl. Billiggørelsesinitiativer (Energiaftalen)2020Pers.Samlet virkning på arbejdsudbuddet-400Langt sigtPers.-800

Energiaftalen indebærer en samlet belastning på 3,5 mia. kr. (2011-priser) i 2020 afenergiforbrugerne. Belastningen er gradvist stigende frem mod 2020, hvorefter der eret aftagende finansieringsbehov i perioden efter 2020 i fravær af nye energipolitisketiltag.Det bør bemærkes, at den langsigtede arbejdsudbudseffekt er beregnet givet enfastholdt belastning i procent af indkomsten svarende til 2020-niveauet. Belastningeni medfør af energiaftalen vil være aftagende efter 2020. Dels vil belastningen fra PSOog tariffer blive reduceret i fraværet af initiativer efter 2020, og samtidig vokser ener-giforbrugene og tilhørende afgiftsbelastning ikke i samme takt som indkomsterne isamfundet. Samtidig kan bemærkes, at også PSO-udgifter, der ikke er en konse-kvens af initiativer i energiaftalen, aftager i perioden efter 2020. I lyset af regeringensmål om fossil uafhængighed i 2050 kan der dog også lægges til grund, at der efter2020 vil skulle gennemføres yderligere energiinitiativer med heraf følgende påvirk-ning af beskæftigelsen.I perioden 2012 til 2019 er beskæftigelseseffekten derimod positiv. Energiaftalen ini-tierer, ifølge Energistyrelsens skøn, investeringer i størrelsesordenen 90-150 mia. kr.(2011-priser). Energiudspillets investeringsløft styrker på kort sigt isoleret set vækstog beskæftigelse i de erhverv, der beskæftiger sig med energiteknologi og vedvaren-de energi. Hertil kommer beskæftigelsesvirkninger af de investeringer, som hushold-ningerne m.fl. vil skulle foretage for at opnå forudsatte energibesparelser, jf. figur 1.

Figur 1

Beskæftigelsesvirkninger frem mod 2020 af ”Vores Energi” inkl. billiggørelsesinitiativer med delvis for-trængning af investeringer og forbrug

Anm.: Udover den modelberegnede fortrængning fra blandt andet svækket konkurrenceevne er der beregnings-teknisk antaget en fortrængning af energiinvesteringer på 50 pct. For energibesparelserne antages at 30 pct.af investeringerne også ville være foretaget i et forløb uden nye tiltag. Beregningerne er som udgangspunktbaseret på en middelværdi af det fra Energistyrelsen opgjorte investeringsinterval.Kilde: Egne beregninger.

Beregningerne for beskæftigelseseffekterne er foretaget på makromodellen ADAM,og er behæftet med betydelig usikkerhed. Beregningerne peger på, at beskæftigel-sen løftes med omkring 800 henholdsvis 4.300 personer i 2012 og 2013. Herefterskønnes virkningen på beskæftigelsen at øges til 6.000-7.000 personer i perioden2015-2019,jf. tabel 2.

Tabel 2. Beskæftigelsesvirkninger af ”Vores Energi” inkl. Billiggørelsesinitiativer (Energiaftalen)

1.000 personerSamlet virkning af investeringer,forsyningsafgift, PSO mv.ArbejdsudbudI alt20120,80,00,820134,3-0,14,320144,4-0,14,320156,4-0,26,320166,6-0,26,420177,5-0,37,320187,0-0,36,620195,8-0,45,420200,0-0,4-0,4

De isolerede virkninger af investeringerne vurderes til 800 personer i 2012 og 4.300 personer i 2013. Beskæf-tigelsesvirkningen af investeringerne i 2012 og 2013 er lidt mindre end tidligere beregnet i forbindelse medoplæg til finanslov og kickstart af dansk økonomi. Det afspejler et revideret beregningsgrundlag for finansef-fekten i forbindelse med overgangen til en ny ADAM-version.2) Det bemærkes, at der udover den modelberegnede fortrængning fra blandt andet svækket konkurrenceevneberegningsteknisk er antaget en fortrængning af energiinvesteringer på 50 pct. og på 30 pct. af investeringer ienergibesparelser. Fortrængningen vil alt andet lige reducere de beregnede beskæftigelseseffekter.Kilde: Egne beregninger.

Det er i øvrigt beregningsmæssigt forudsat, at arbejdsudbudseffekten alene afspejlerden umiddelbare belastning af indkomsterne, der følger fra finansieringen af energiaf-talen. Således lægges det bl.a. til grund, at de positive beskæftigelseseffekter fremmod 2020 fra investeringsaktiviteten i medfør af energiaftalen, ikke har betydning forden strukturelle beskæftigelse. Videre lægges fx til grund, at forbedring af danskestyrkepositioner inden for clean tech-sektoren ikke påvirker det strukturelle beskæfti-gelsesniveau.