FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 187: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, om statslige virksomheder er omfattet af Europagtens krav om budgetdisciplin og i givet fald hvilke typer virksomheder og hvordan er disse omfattet, til finansministeren

EU-retten indeholder to traktatfæstede regler vedrørende de offentlige finanser.De nævnte traktatfæstede regler indebærer som udgangspunkt, at underskuddet påden offentlige saldo ikke må overstige 3 pct. af bruttonationalproduktet, og at denoffentlige bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af bruttonationalproduktet.Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal EU-landene yderligere fastlægge et mellem-fristet mål for den offentlige saldo (et såkaldt Medium Term Objective – forkortetMTO) tæt på balance. For Danmarks vedkommende skal MTO som minimumvære et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet.I begyndelsen af december 2011 blev eurolandene enige om en yderligere styrkelseaf det finanspolitiske regelsæt gennem en Finanspagt (Fiscal Compact). Et af decentrale elementer i finanspagten er, at de deltagende lande indfører en nationalbalanceregel for de offentlige finanser.For Danmarks vedkommende er balancekravet operationaliseret således, at detstrukturelle offentlige underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP, og regeringenhar den 25. april 2012 fremsat forslag til en budgetlov, som blandt andet indehol-der et krav om, at det årlige strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 pct. af brut-tonationalproduktet.Opgørelsen af den offentlige saldo følger Danmarks Statistisk institutionelle sek-toropdeling afOffentlig forvaltning og service,som afspejler internationalt vedtagneopgørelsesmetoder, jf. FN’s System of National Accounts (SNA) og EU’s Euro-pean System of Accounts (ESA).Statslige virksomheder påvirker enten direkte eller inddirekte den offentlige saldoafhængigt af, hvordan virksomhederne er organiseret. Danmarks Statistik define-

rer virksomhedernes placering enten som en del af offentlig forvaltning og serviceeller uden for denne sektor.De statslige virksomheder Danmarks Statistik klassificerer inden for offentlig for-valtning og service er omfattet fuldt ud af Europagtens krav om budgetdisciplin,og udgifterne i virksomhederne indgår som offentligt forbrug eller offentlige inve-steringer i de offentlige finanser. Det gælder blandt andet universiteter, ministerierog de fleste styrelser.Offentlige selskabslignende virksomheder definerer Danmarks Statistik som virk-somheder, hvor regnskaberne er integreret i stats- eller kommuneregnskaberne,indtægterne ved salget udgør 50 pct. eller mere af de løbende driftsudgifter og sel-skaberne drives erhvervsmæssigt. Selvom disse selskaber ikke er en del af offentligforvaltning og service, indgår deres driftsunderskud i de offentlige udgifter somsubsidier og kapitaloverførsler til virksomheder, mens et eventuelt driftsoverskudvil blive udbetalt som udbytte og påvirke den offentlige saldo som en offentligindtægt. Af statslige selskabslignende virksomheder kan nævnes Statens Serum In-stitut, Skov og Naturstyrelsen og Finanstilsynet.Offentlige selskaber definerer Danmarks Statistik som selskaber, der producererydelser på markedsmæssige vilkår. Det gælder blandt andet DONG Energy, PostDanmark, og DSB. Disse virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning ogservice og er dermed ikke direkte underlagt finanspagtens krav om budgetdisci-plin. Betalinger mellemoffentlig forvaltning og serviceog offentlige selskaber påvirkerdog den offentlige saldo. Det gælder blandt andet kontraktbetalingen til DSB ogudbytter fra DONG Energy og Post Danmark.

Spørgsmål

Svar