FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 154: Spm. om talepapir fra samråd den 29/3-12 om DONG, til finansministeren

Talepapir: Samrådsspørgsmål N stillet efter ønske fra Kristian Thulesen Dahl (DF):”Ministerenbedes redegøre for ledelsesforholdene i DONG, herunder for, hvordan regeringenfremover vil varetage statens ejerskab af DONG”Rammen for udøvelsen af det statslige ejerskab i DONG Energy og de øvrigestatslige følger de retningslinjer, anbefalinger mv., som er beskrevet i den publika-tion, der hedder ”Staten som Aktionær”.Udgangspunktet er, at ansvarsfordelingen i de statslige selskaber følger den, dergælder også for private selskaber, og som er fastlagt i Selskabsloven.Det betyder, at det entydigt er selskabets ledelse, der har ansvaret for at drive sel-skabernes virksomhed. Ledelsen består af bestyrelsen, der har det overordnedeansvar for selskabets drift. Heri ligger endvidere en kontrolforpligtelse i forhold tildirektionen, der til gengæld har ansvaret for virksomhedens daglige drift.Selskabsloven tillægger i det store hele ikke aktionærerne i selskaber særlige pligter.Men det er klart, at de ministerier, der har ansvaret for statslige aktieposter, ernødt til at forholde sig til, hvad der foregår i de statslige selskaber. Dette er formu-leret som, at der påhviler de ansvarlige ministerier en overordnet tilsynspligt.I bl.a. ”Staten som aktionær” er den overordnede tilsynspligt beskrevet som, atministerierne på baggrund af den information, som selskaberne offentliggør, skalfølge med i udviklingen i selskaberne.

Ligeledes anses der at være en pligt til at reagere, hvis udviklingen i et selskab gørdette nødvendigt. Hvad der præcist ligger i dette, afhænger naturligvis af, hvad deter for en situation, som et selskab handler i.Som aktionær i et selskab påhviler det selvfølgelig også de ansvarlige ministerier atdeltage i generalforsamlingen. Og her er der ingen tvivl om, at den væsentligstebeslutning, som aktionærerne træffer, vedrører sammensætningen af bestyrelsen.Ved siden af denne formelle ramme for udøvelsen af det statslige ejerskab inde-holder ”Staten som aktionær” også nogle overordnede principper.Et af disse principper er, at statens ejerskab skal udøves med respekt for bestyrel-sens beslutningskompetence. Med andre ord skal bestyrelsen have mulighed for atdrive selskabet på det grundlag, som Folketinget har fastsat for dets virksomhed,uden at staten som ejer skal inddragesKun hvis der er tale om sager af stor eller principiel betydning, er det forventnin-gen af selskaberne forinden orienterer staten som aktionær. Dette har bl.a. til hen-sigt at give den ansvarlige minister mulighed for, at der er den nødvendige politi-ske opbakning til selskabets dispositioner.Et andet af principperne er, at staten er forpligtet til at tage et behørigt hensyn tileventuelle mindretalsaktionærer. Dette er relevant i forhold til DONG Energy,hvoraf knapt en fjerdedel af aktierne er ejet af sjællandske og jyske forbrugerejedeselskaber.Det er min opfattelse, at den ramme for udøvelsen af det statslige ejerskab, somjeg har skitseret her, overordnet både er rimelig og hensigtsmæssig.Det er ikke det samme, som at vi ikke kan blive bedre. Og det er oplagt, at Fi-nansministeriet i lyset af den aktuelle sag i DONG Energy vil vurdere, om der varnoget, der kunne have været håndteret anderledes og i givet fald, hvordan det kangøres fremadrettet.Det er dog også min opfattelse, at det ikke vil være muligt som ejer at sikre sigmod situationer, hvor en adm. direktør går ud over de bemyndigelser, som har få-et, og at de etablerede kontrolmekanisme dermed ikke fungerer. Og det er det,som der har været tilfældet i DONG Energy.

Derfor er det også min vurdering, at den konkrete sag om DONG Energys adm.direktør ikke i sig selv vil føre til ændringer af udøvelsen af statens ejerskab iDONG Energy.Jeg vil her gerne indskyde, at det efter min opfattelse er opgaver, som uden tvivlbedst varetages af en professionel selskabsledelse og ikke af embedsmænd ellerpolitikere.I forhold til ansættelsesvilkår for direktionen og koncernledelsen har bestyrelsennedsat et vederlagsudvalg med bestyrelsesformanden som formand, som udarbej-der indstillinger til bestyrelsen.Vederlagsudvalget skal også udarbejde indstillinger om principper for løn- og bo-nus- og øvrige ansættelsesvilkår for medarbejdere i chefstillinger, som refererer tilmedlemmer af koncernledelsen.Inden for de rammer har direktionen, som indtil den 12. marts bestod af AndersEldrup og Carsten Thomsen, ansvaret for den daglige drift.På den baggrund er jeg egentlig af den opfattelse, at rammerne omkring statensejerskabsvaretagelse og selskabets ledelse grundlæggende set har været hensigts-mæssige.Jeg vil dog samtidig gerne tilføje, at vi generelt har fokus på at forbedre statens ak-tive ejerskab af statens selskaber fx gennem løbende drøftelse med bestyrelsernefor de større selskaber, herunder med fokus på resultatmål og øget gennemsigtig-hed.Det bør dog ikke indebære et direkte tilsyn med selskabets vilkår for aflønning afledende medarbejder. Det skal fortsat være bestyrelsens ansvar.**Talepapir: Samrådsspørgsmål O stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL):”Ministerenbedes redegøre for, om der har været uoverensstemmelser mellem bestyrelsen, bestyrel-sesformanden og DONGs tidligere direktør vedr. DONGs rolle i forhold til at løse de klima-mæssige udfordringer”Lad mig starte med at konstatere, at bestyrelsen for DONG Energy har slået fast,at selskabets strategi ikke påvirkes af Anders Eldrups fratrædelse.

Målet med DONG Energys strategi er selvfølgelig at tjene penge, men DONGEnergy har også fastsat et mål om, at udledningen af CO2 pr. produceret kWh elog varme skal halveres fra 2006 til 2020. Og sidste år var selskabet med en reduk-tion på ca. 24 pct. i forhold til 2006 allerede nået halvdelen af vejen.Midlerne til at nå dette mål er især øgede investeringer i havvindmøller og omstil-ling af kraftvarmeværker.Og der bliver investeret i DONG Energy. I perioden 2011-2014 forventes netto-investeringerne at udgøre i størrelsesordenen 40 mia. kr. Tages der højde for, atselskabet også løbende gennemfører frasalg, herunder af andele i deres havvind-mølleprojekter, dækker det over bruttoinvesteringer, der er væsentligt højere.Af selskabets årsrapport fremgår endvidere, at der alene inden for det forretnings-område, der hedder Wind Power, blev investeret for knapt 11 mia. kr.Det fremgår også, at DONG Energy forventer en fordobling af selskabets vind-kapacitet i perioden fra 2011 og 2014. Det svarer til en stigning i produktionska-paciteten på ca. 1.000 MW, eller hvad der svarer til 2½ gange havvindmølleparkenved Anholt.Og i disse tal er fraregnet fx den andel af havvindmølleparken ved Anholt, somPensionDanmark og PKA vil komme til at eje.Endelig har DONG Energy alene inden for de sidste 14 dage offentliggjort, atman har indgået et joint venture med det britiske Centrica om at udvikle hav-vindmølleprojekter i det irske hav, og at man gennem selskabet A2SEA, som ejes ifællesskab med Siemens Wind Power, har indgået en kontrakt om levering af etnyt fartøj til installation af havvindmøller.Når jeg nævner dette, er det blot for at pege på, at der i DONG Energy allerede ertruffet mange beslutninger, der rækker flere år frem, og som betyder, at vedvaren-de energi vil udgøre en stadig større andel af selskabets produktion.Det er imidlertid også væsentligt for mig at understrege, at denne omstilling afDONG Energy gennemføres, fordi investeringerne i grønne teknologier forventesat give et forretningsmæssigt afkast.Det ligger således fast, at DONG Energy skal drives på et forretningsmæssigtgrundlag.

Sådan har det været, siden Folketinget besluttede at stifte Dansk Olie og Naturgas,og sådan bør det efter min mening fortsat være.Langt størstedelen af DONG Energys virksomhed drives i konkurrence med an-dre energiselskaber og en stadig større del foregår i andre lande end i Danmark.Det betyder bl.a., at DONG Energy skal drives forretningsmæssigt, hvis vi skalundgå konflikter med statsstøttereglerne. Men jeg synes også det ville være sværtat forklare, hvorfor de danske skatteborgere skal påtage sig risikoen ved at investe-re i fx en britisk havvindmøllepark, hvis ikke DONG Energy opnår et forret-ningsmæssigt afkast af disse investeringer.Og til sidst – men ikke mindre vigtigt af den – har staten en forpligtelse over fortil mindretalsaktionærerne til at sikre, at DONG Energy drives forretningsmæs-sigt.I den forbindelse vil jeg også erindre om, at det netop var nogle af de nuværendemindretalsaktionærer, der ved at støtte op om den danske energifusion, sikrede, atvi overhovedet har noget der hedder DONG Energy. Havde de handlet som nog-le af de andre aktionærer i Elsam, havde størstedelen af den danske elsektor for-mentlig i dag været på udenlandske hænder.Vi kan selvfølgelig glæde os over, at den strategi, som DONG Energy synes erden forretningsmæssigt mest fornuftige, samtidig er til gavn for klimaet og dendanske vindmøllersektor.Men det ændrer ikke grundlæggende ved, at klimaet er noget, vi politikere må tageos af. Kun hvis vi definerer de rette rammebetingelser og økonomiske incitamen-ter, der gælder for alle energiselskaber, er der sikkerhed for, at vi når de ønskedeklima- og energipolitiske mål. Den netop indgåede energiaftale er et godt eksem-pel herpå.På baggrund af ovenstående følger det også, at der næppe kan have været uenig-heder om DONG Energys rolle i forhold til at løse de klimamæssige udfordringer.DONG Energy skal drives forretningsmæssigt og har således ikke en selvstændigrolle i forhold til klimapolitikken, sådan som spørgsmålet synes at lægge op til.Derimod har der været en diskussion om, hvor store ambitioner DONG Energykan have i forhold til havvindmølleudbygningen. Det er imidlertid en diskussion,der har handlet om, hvor store finansielle risici et statsligt ejet selskab med rimeligkan påtage sig. Ikke om hvor ”grøn” virksomheden skal være.

Spørgsmål

Svar