Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
Finansministeren
19. april 2012
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 152 (Alm. del – §) af 28.marts 2012Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis udspil”Fair Løsning 2020” ville kunne gennemføres under budgetloven, herunder i for-hold til kravet om budgetbalance, jf. svar på FIU alm. del spørgsmål 2.Svar
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 27. marts 2012 ind-gået aftale om en budgetlov, som er sendt i høring.Ifølge udkastet til budgetlov er det centrale mål for den økonomiske politik at sik-re balance eller overskud på de samlede offentlige finanser. Balancekravet ansesfor overholdt, hvis den strukturelle saldo udviser et underskud på højst 0,5 pct. afBNP.Kravet om balance på de offentlige finanser i budgetloven følger af finanspagten,der er et svar på blandt andet gældskrisen og de store offentlige underskud ovenpåfinanskrisen. Finanspagten indebærer en styrkelse af de finanspolitiske regler iforhold til de gældende EU-regler i lyset af gældskrisen og behovet for at sikre, atder fremadrettet foretages den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser.I foråret 2012 fremlægger regeringen Danmarks Konvergensprogram 2012, somvil være baseret på en opdateret vurdering af dansk økonomi frem mod 2020. Denmellemfristede fremskrivning i Konvergensprogram 2012 vil være i overensstem-melse med budgetloven.Fair Løsning 2020 tog udgangspunkt i forudsætningerne i den tidligere regeringsDanmarks Konvergensprogram 2011.Her var det strukturelle underskud på mere end½ pct. af BNP i 2010-2012.Der henvises til besvarelsen på Finansudvalgets spørgsmål nr. 185 af 18. maj 2011for en vurdering afFair Løsning 2020med udgangspunkt i forudsætningerne iDanmarks Konvergensprogram 2011,hvor det strukturelle underskud var på mere end½ pct. af BNP i 2010 til 2012.
Side 2 af 2
Det skal bemærkes, at man i budgetloven kan have et underskud på mere end ½pct. af BNP i perioder med alvorligt økonomisk tilbageslag.
Med venlig hilsenBjarne Corydon