FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om ministeren vil oplyse om den strukturelle beskæftigelseseffekt af energiaftalen, til klima- energi- og byggeministeren

Spørgsmål 140:"Ministeren bedes oplyse den strukturelle beskæftigelseseffekt af energiaftalen."Svar:Beregninger i forbindelse med energiforhandlingerne er foretaget på makromodellenADAM og vurderet på regeringens oprindelige energiudspil (Vores energi). Beregnin-gerne er behæftet med betydelig usikkerhed.Energiaftalens påvirkning af beskæftigelsen på længere sigt, den strukturelle beskæf-tigelse, vil alt andet lige svare til påvirkningen af arbejdsudbuddet. Afgiftsforhøjelserog øgede PSO-udgifter og nettariffer i energiaftalen vil reducere arbejdsudbuddet.Den langsigtede effekt på arbejdsudbuddet, baseret på det oprindelige udspil, er vur-deret til en reduktion på 1.300 fuldtidspersoner,jf. tabel 1.I 2020, hvor virkningen påarbejdsudbuddet ikke er fuldt indfaset, skønnes arbejdsudbuddet reduceret medknap 700 fuldtidspersoner.Den endelige aftale reducerer belastningen væsentligt fra primært nettarifferne, jf.nedenfor. Også den langsigtede arbejdsudbudseffekt vil dermed alt andet lige blivereduceret.I perioden 2012 til 2019 er beskæftigelseseffekten derimod positiv. Energiaftalen ini-tierer, ifølge Energistyrelsens skøn, investeringer på 90-150 mia. kr. (2011-priser).Energiudspillets investeringsløft styrker på kort sigt isoleret set vækst og beskæfti-gelse i de erhverv, der beskæftiger sig med energiteknologi og vedvarende energi.Hertil kommer beskæftigelsesvirkninger af de investeringer, som husholdningernem.fl. vil skulle foretage for at opnå forudsatte energibesparelser.Beregningerne peger på, at beskæftigelsen løftes med omkring 700 henholdsvis4.000 personer i 2012 og 2013. Herefter skønnes virkningen på beskæftigelsen atøges til 6.000-8.000 personer i perioden 2015-2018,jf. tabel 1.

De isolerede virkninger af investeringerne vurderes til 800 personer i 2012 og 4.300 personer i 2013. Beskæftigelses-virkningen af investeringerne i 2012 og 2013 er lidt mindre end tidligere beregnet i forbindelse med oplæg til finanslovog kickstart af dansk økonomi. Det afspejler et revideret beregningsgrundlag for finanseffekten i forbindelse medovergangen til en ny ADAM-version.2)Det bemærkes, at der udover den modelberegnede fortrængning fra blandt andet svækket konkurrenceevne bereg-ningsteknisk er antaget en fortrængning af energiinvesteringer på 50 pct. og på 30 pct. af investeringer i energibespa-relser. Fortrængningen vil alt andet lige reducere de beregnede beskæftigelseseffekter.Kilde: Egne beregninger.

I den endelige aftale er investeringsløftet bibeholdt, mens belastningen af borgerneer reduceret, først og fremmest i kraft af en række såkaldte billiggørelsestiltag sombl.a. sigter mod effektivisering og omkostningsreduktioner i energisektoren.Billiggørelsestiltagene mv. vil, i takt med at tiltagene gennemføres frem mod 2020,reducere belastningen af borgerne fra primært nettarifferne. Dermed vil den negativepåvirkning af beskæftigelsen, der alt andet lige følger fra øgede PSO-udgifter og net-tariffer som følge af energiudspillet, blive reduceret tilsvarende. Omvendt er de posi-tive beskæftigelsesvirkninger fra investeringsløftet bibeholdt.Her forudsættes, at arbejdsudbudseffekten alene afspejler den umiddelbare belast-ning af indkomsterne, der følger fra finansieringen af energiaftalen. Således læggesbl.a. til grund, at de positive beskæftigelseseffekter frem mod 2020 fra investerings-aktiviteten i medfør af energiaftalen, ikke har betydning for den strukturelle beskæfti-gelse. Videre lægges fx til grund, at forbedring af danske styrkepositioner inden forcleantechsektoren ikke påvirker det strukturelle beskæftigelsesniveau.Videre bør bemærkes, at den langsigtede arbejdsudbudseffekt er beregnet givet enfastholdt belastning i procent af indkomsten svarende til 2020 niveauet. Efter 2020 vilbelastning i procent af indkomsten imidlertid være aftagende. Energiforbrugene ogden tilhørende afgiftsbelastning vokser således ikke i samme takt som indkomsterne isamfundet. Videre vil belastning fra PSO og tariffer alt andet lige blive reduceret i fra-været af initiativer efter 2020. I lyset af regeringens mål om fossil uafhængighed i2050 kan der dog lægges til grund, at der efter 2020 vil skulle gennemføres yderlige-re energiinitiativer med heraf følgende påvirkning af beskæftigelsen.

Tabel 1