FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 114: MFU spm. om ministeren vil oversende en oversigt over reformtiltag i andre EU-lande siden 2008 mhp. at konsolidere de offentlige finanser, herunder arbejdsmarkedsreformer og skattereformer m.v., til økonomi- og indenrigsministeren

Medlem af Folketinget Torsten Schack Pedersen (V) har den 9. februar 2012stillet følgende spørgsmål nr. 114 i FIU til økonomi- og indenrigsministeren, ogsom hermed besvares.FIU alm. del – Spørgsmål 114:”Ministeren bedes oversende en oversigt over reformtiltag i andre EU-landesiden 2008 mhp. at konsolidere de offentlige finanser, herunder arbejdsmar-kedsreformer og skattereformer m.v.”Svar:EU-landene har i de senere år gennemført og er ved at gennemføre en rækkereformer af de økonomisk-politiske rammer, arbejdsmarkeder, skattepolitik,pensions- og tilbagetrækningssystemerne, sundhedsområdet samt produkt- ogtjenestemarkederne.Vedlagte oversigt præsenterer et udvalg af en række centrale reformer i EU-lande, baseret på kilder fra OECD, EU-Kommissionen og de respektive lande.Med hensyn til reformer af de finanspolitiske rammer, er der en række lande,som har gennemført eller er ved at gennemføre love og andre regler, somblandt andet fastlægger balanceregler for den strukturelle saldo og bindendeflerårige udgiftslofter for den offentlige sektor og delsektorer.For så vidt angår arbejdsmarkedsreformer er der generelt et fokus på tilpas-ninger af overførselssystemerne, aktivering, uddannelse, mv., og på skatteom-rådet indføres blandt andet øgede afgifter, herunder miljøafgifter mv.Med hensyn til pensions- og tilbagetrækningsreformer gennemfører en rækkelande forhøjelser af tilbagetrækningsalderen og stramninger af kravene foradgang til de forskellige ordninger samt tilpasninger af tilbagetrækningsaldereller pensionsydelserne, så de afhænger af levetiden.På sundhedsområdet er der fokus på generel effektivisering af sundhedsvæ-senets økonomi i form af tiltag til styrket udgiftskontrol mv.På produkt- og tjenestemarkedet har en række landes reformer fokus på åb-ning og konkurrenceudsættelse af infrastrukturer (især på energiområdet)samt styrkede rammer for konkurrence i detailhandlen, åbning af lukkede pro-fessioner samt styrkede konkurrenceregler og -myndigheder.Der kan i øvrigt henvises til EU-Kommissionens landespecifikke analyser påbaggrund af EU-landenes Nationale Reformprogrammer og Stabilitets- ellerKonvergensprogrammer. OECD udarbejder desuden bl.a. analyser af de en-kelte OECD-lande (”Economic Surveys”) samt generelle oversigter over lan-denes reformtiltag (særligt publikationen ”Going for Growth”).

fra 2020. 3) Korrektionsmekanisme for Forbundet: Kontrolkonto kumulerer afvigelser fra balancekrav op til grænse på1,5 pct. af BNP i forfatningen (1 pct. i den præciserende implementeringslov for at sikre en ekstra buffer). Herefternedbringes de akkumulerede overskridelser af kravet under højkonjunkturer. Afvigelser fra balancekrav ved exceptio-nelle omstændigheder. Implementeringen af budgetbalancereglen i Länder endnu uafklaret. I 2010 blev et StabilityCouncil oprettet. Deres opgave er overvågning af budgetudviklingen.Udgiftsregel fra 2011 for stat og lokal admin.(ikke renterudg.). Tilladt vækst i udgifter begrænset til forventet økonomisktrendvækst. (Dog mindre under periode med EU-henstilling)

Budgetbalancereglen blev revideret i 2006: i) BNP-vækst over 3 pct.: offentlige delsektorer skal opnå overskud, ii)Vækst ml. 2 og 3 pct.: delsektorer skal opnå balance, iii) Vækst under 2 pct. : Underskud på maks. 1 pct. af BNP foroff. sektor, heraf 1) 0,2 pct. centraladmin., 2) 0,75 pct. regioner, og 3) 0,05 pct. lokal admin.Regionalt gældsloft 2009: Gældsstiftelse kræver godkendelse fra centralstyret.Budgetbalanceregel ved forfatningsændring sep. 2011: Strukturelle underskud og gæld skal følge europæiske regler.Detaljer i sekundærlov ventes juni 2012 (vedr. korrektionsmekanisme mm.)

indtægter i centralsektor bruges til at reducere off. underskud. Fra 2011 også indtægter vedr. overførsler.2011: Flerårig-udgiftsregel for Staten (1/3 af off. sektor). 1) Statens udgifter ekskl. renter på gæld og off. pensionerfastfryses nominelt. 2) Statens samlede udgifter fryses realt. Det strammeste krav binder.Plan om reform med indskrivning af budgetbalanceregel og bindende flerårige budgetrammer (udgiftslofter) i forfatning.Plan om ny ’Fiscal Responsibility Law’ og etablering af rådgivende budgetråd: Herunderi) ’Public Finances Correction Rule’: Finanspolitisk stramning øges med afstand til traktatens referenceværdier. ii)’Prudent Budget Rule’: Krav om minimum tilpasning på 0,5 pct. af BNP indtil MTO nås. iii) Regel om holdbar udgifts-vækst: Samlede off. udgifter må ikke vokse hurtigere end underliggende mellemfristede økonomiske vækstrate medmindre kompenseret ved øgede indtægter.

2010: Indførelse af 3-årige mellemfristede budgetmål opdelt på delsektorer (central, regional og lokal, samt overførs-ler). Plan om forfatningsændring vedr. budgetbalanceregel medio 2012.2010: Udgiftsregel: Vækst i off. udgifter må ikke overstige mellemfristede vækstudsigter, når modcykliske finanspoliti-ske tiltag er udfaset oven på krisen i 2009.Budgetreform vedtaget i 2010: 1) konjunkturfølsomme udgiftsposter (overførsler) og renteudgifter genindført underudgiftslofter for at undgå procyclikalitet under højkonjunktur. Renteudgifter under forventning medfører reduktion afudgiftsloft. Øgede renteudgifter skal finansieres inden for loft. 3) Vedtagelse af signal-margin: Hvis mål for off. under-skud overskrides med over 1 pct. af BNPkonsolideringstiltag.2012: Plan om budgetlov, som dels skal indføre EU’s finanspolitiske regler og dels egne budgetregler i national lov.

Revision af budgetrammelov vedtaget dec. 2010: i) flerårige udgiftslofter for delsektorer og mellemfristet budgetbalan-ceregel om MTO med korrektionsmekanisme (som er udefineret), ii) styrket kontrol med alle offentlige delsektorer, iii)uafhængigt økonomisk råd.Budgetbalanceregel i 2010: Gns. overskud 1 pct. af BNP over konjunkturcykel. Dækker hele offentlige sektor. Målindført i 2000, nu formaliseret i budgetlov (fra 2000 balance for lokal admin.).2010: Nominelt udgiftsloft for stat og pensionssystem (eksl. renteudgifter) indført i 1997, men fra 2010 lovpligtigt atvedtage udgiftslofter for rullende 3-års perioder. Bindende lofter vedtages med vedtagelsen af årlig FL. Krav om buffer.2007: ’Finanspolitiska Rådet’: Uafhæng. analyser + ikke bindene anbefalinger.I maj 2010 vedtog ny regering nye finanspolitiske rammer: 3 hovedsøjler: i) den konjunkturrensede planlagte saldo

Reformtiltag2011: Kriterier strammet for tildeling af førtidspension. Introduktion af en bankafgift (balanceafgift) og en afgift påhandel med derivater. 2010: Samlet set visse lempelser af erhvervsbeskatningen, herunder lempelser vedr. beskatningaf overskud for personligt ejede virksomheder og stramninger vedr. den skattemæssige behandling af tilbageholdtoverskud. Øgede miljøafgifter på køretøjer, flytrafik mv., øgede tobaksafgifter.2010: Erhvervsbeskatning – samlet set visse lempelser; forbedrede skattemæssige incitamenter for virksomheder ogentreprenører mv., men begrænsning af fradragsmuligheder ift. behandling af renteudgifter. Visse momssatser sæn-kes. Afgifter på miljø-venlige køretøjer sænkes. 2008-2009: Aktiveringsprogrammer for unge ledige er optrappet. Siden2005: Bidrag til sociale sikringsordninger er sænket flere gange for lavtlønnede, langtidsledige mv.2011: Supplerende ledighedsydelse udfases. Indførelse af programmer, som skal øge deltagelse på arbejdsmarkedetfor personer med indvandrerbaggrund samt ny lovgivning, som skal sikre bredere anerkendelse af uddannelsesmæs-sige kompetencer erhvervet i udlandet. 2010: Forhøjelser af visse ydelser, f.eks. børneydelser. Erhvervsbeskatningsænkes gennem øgede muligheder for fradrag for renteomkostninger. 2007-2009: Bidrag til arbejdsløshedsforsikringerreduceres. 2007-2013: Offentlig børnepasningsordning udvides.2011: Decentral lønfastsættelse - gennemførelse af reform som fremmer fastsættelse af løn og arbejdstid på virksom-hedsniveau. Vedtagelse af handlingsplan for styrket arbejdsformidling. 2010: Vedtagelse af arbejdsmarkedsreform,som gør det lettere og billigere for virksomheder at afskedige ansatte. Reformen tilskynder til ansættelse af lærlinge ogpraktikanter. 2010: Indkomstskat øges gennem udfasning af visse fradrag og indførelse af en progressiv beskatning afopsparingsindkomst. Erhvervsbeskatning reduceres gennem en udbredelse af de mere lempelige regler, som gælderfor små- og mellemstore virksomheder, herunder højere skattemæssige beløbsgrænser ift. behandlingen af overskudmv. 2010-2011: Generel momssats sættes op fra 16 til 18 pct.2010: Visse lempelser i indkomstskattesystemet, herunder lavere skattesatser og større fradrag. Afgifter øges på

2011: Skærpede økonomiske sanktioner for ledige ved afvisning af job eller jobtræning. 2010: Indkomstskat øgesgennem reducerede fradrag og højere satser. Generel momssats sænkes med 0,5 pct. til 21 pct. (tilbage til niveauetfør december 2008).2012: Igangværende dialog om arbejdsmarkedsreform, som ventes at indeholde ændring i reglerne for afskedigelsesamt en liberalisering af en række erhvervssektorer. 2010: Øget indsats mod skatteunddragelse.2011: Ændringer i indkomstskattesystemet, som vil indebære stærkere progression. Afgifter på tobak øges og sænkesfor energieffektive køretøjer. Reform af invalidepensionssystem, som skal mindske unges tilgang til invalidepension.2009: Indførelse af en række beskæftigelsesfradrag for lavindkomstgrupper mv. for at tilskynde til øget arbejdsudbud.2011: Forhøjelse af bidrag til sociale sikringsordninger. Øgede afgifter på tobak mv. Forhøjelser af visse satser imomssystemet.2010: Udfasning af midlertidig førtidspensionsordning. Indkomstskat sænket som led i skattereform med tilpasning afvisse fradrag mv. 2009: Etablering af økonomiske incitamenter for de delvist uarbejdsdygtige til at indtræde på ar-bejdsmarkedet. Bidrag til sociale sikringsordninger reduceres. Siden 2006: Inden for syge- og invalideordninger erkriterierne for modtagelse strammet op, bl.a. via regelmæssige vurderinger af personers arbejdsduelighed og aktivrehabiliteringsproces.2011: Generel momssats sættes op fra 17,5 til 20 pct. fra en midlertidig nedsættelse til 15 pct. i 2008-2009. Erhvervs-beskatning: reduceret selskabsskattesats. 2010: Indkomstbeskatning øges og gøres yderligere progressiv. Introduktionaf forskellige nye miljøafgifter. 2008-2010: Udvidelse af arbejdsmarkedsprogram fra 2008 til at omfatte flere grupper afoverførselsindkomstmodtagere. 2009: Indførelse af bankafgift (balanceafgift). 2008: Vedtagelse af arbejdsmarkedspro-gram, hvis formål er at få personer, som har ansøgt om understøttelse, tilbage på arbejdsmarkedet.

ReformtiltagLovgivning om pensionsrettigheder strammet i 2011, herunder vedr. muligheden for invalide- og førtidspension. Fra2014 strammes muligheden for tidlig tilbagetrækning gennem bl.a. en forlænget arbejdsmæssig optjeningspligt.Pensionsreformer i 2007 og 2009 forhøjede alderen for tidlig tilbagetrækning fra 58 år til 60 år. Pensionsalderen forkvinder forhøjet fra 64 år til 65 år, så den nu er lig pensionsalderen for mænd. Derudover er der introduceret en pensi-ons-bonus ved arbejde ud over pensionsalderen. Aktuelt pågår en større revision af ordninger for tidlig tilbagetrækning,og den nye regering har fremlagt forslag til en pensionsreform der bl.a. har til hensigt at øge pensionsalderen fra 65 til67 år.Pensionsalderen er aktuelt 65 år, men hæves gradvist til 67 år i perioden 2012-2029. Stadig muligt for forsikrede attrække sig tilbage som 65-årig uden reduktion i pensionen, hvis de igennem 45 år har indbetalt de obligatoriske bidrag.Tidlig tilbagetrækning mulig for 63-67 årige, idet ydelserne reduceres per måned pensionen bliver udbetalt tidligere.Pensionsreform i 2011 medfører en forhøjelse af pensionsalderen fra 65 år til 67 år indfaset over en periode på 15 år.Ydelser og tilbagetrækningsalder er gjort afhængig af den forventede levealder. Antallet af år man skal have været iarbejde for at kunne modtage pension er hævet fra 15 år til 25 år. Stramning af reglerne for tidlig tilbagetrækning.Pensionsreform i 2005: Introducerede en koefficient, som varierer pensionsydelsen efter udvikling i forventet levetid.Tidligere ordninger for tidlig tilbagetrækning, hvor det at modtage ydelsen ikke påvirkede ens senere pensionsudbeta-linger, er ved at blive udfaset. Fra januar 2011 blev aldersgrænsen for deltidspension forhøjet fra 58 år til 60 år.Pensionsreform fra 2010 øger gradvist forskellige tilbagetrækningsaldre med 2 år frem til 2018. Den tidligste pensions-

alder hævet fra 60 til 62 år, og alderen hvormed man er berettiget til fuld pension er hævet fra 65 til 67 år. Personer,der vælger at blive på arbejdsmarkedet efter at de berettiget til pension kan opnå en øget pensionsudbetaling perekstra kvartal de er på arbejdsmarkedet.Indførelse af pensionsafgift i 2009 og pensionsreform i 2010, bl.a. forhøjelse af pensionsalderen fra 65 år til 66 år i2014, 67 år i 2021 og 68 år i 2028. Endvidere ny pensionsordning for offentligt ansatte indført fra 2011, som reducererstatens pensionsrelaterede udgifter ved bl.a. en lignende stigning i pensionsalderen fra 65 til 68 år.En række pensionsreformer senest i 2010 og 2011 har strammet op på mulighed for pensionsydelser bl.a. gennem engradvis forhøjelse af pensionsalderen fra generelt 65 år til 66 år for mænd og fra generelt 60 år til 65 år for kvinder. Foroffentligt ansatte vil pensionsalderen fra og med 2012 være på 65 for både mænd og kvinder. Reglerne om levetidsin-deksering af ydelser og pensionsalder blev strammet med reformen i 2010 og 2011. Reformen fra 2011 suspenderermidlertidigt reguleringen af pensionsydelsen ift. inflationen, øger antallet af år for pensionsindbetalinger til 42 år ogindfører en ”exit window”-mekanisme der udskyder udbetalingen af pensionsydelser med 12-18 måneder i forhold tilpensionsalderen.

Pensionsreform fra 2009 øger pensionsalderen fra 65 år til 66 år i 2020 og 67 år i 2025. Gunstige skatteregler forindkomstrelaterede private pensionsordninger afskaffet i 2005 med henblik på at stimulere arbejdsudbuddet blandtseniorer.Ingen større pensionsreformer siden 2003. Tilbagetrækning med indkomstafhængig alderspension er muligt fra 62 år.Personer med lav eller ingen optjent pension modtager en garantipension, der tidligst kan hæves fra 65 år. De måned-lige udbetalinger af alderspensionen er stigende med den enkelte borgers tilbagetrækningsalder. Pensionssystemgenerelt indrettet så højere forventet levealder vil indebære en generelt lavere pensionsudbetaling.

ReformtiltagSundhedsreform besluttet 2010, trådt i kraft i 2011, stigning i bidraget til den lovpligtige sygeforsikring – i både arbejds-giverandel (7,9 % til 8,2 %) og lønmodtagerandel (7,0 % til 7,3 %) samt omkostningsreduktioner hos læger og sygehu-se.2010: styrket udgiftskontrol på sundhedsområdet med specielt fokus på medicinforbruget.2011: reform af uddannelsessystemet, specielt fokus på videregående uddannelser, herunder hurtig gennemførsel,indførsel af brugerbetaling og mulighed for offentlige studielån afhængigt af indkomst.2009 reform af det regionale sundhedsvæsen. Opbygning af regionale sundhedsmyndigheder, som bl.a. skal sikreeffektiv brug af forskellige interessenter i sundhedsvæsnet. 2010 indført nye tiltag til at sikre budgetoverholdelse.Derudover stiger egenbetalingen af sundhedsydelser, da den nationale sygesikring sænker andelen, som refunderes.Siden 2005 er andelen faldet fra 80% til 78% .2011: Omlægning af sundhedsskat. Tidligere en bidragssats, trukket af bruttoløn for ved indkomst over €26.000, Nu

indkomstskat med progressiv beskatning for lønmodtagere med min. €4.000 i årlige indkomst. Provenuneutralt, menændring i skattebase. (0,5 mio. flere irere betaler den nye Universal Social Charge ift. den tidligere Health and IncomeLevy.)2010: tiltag til styrkelse af styring og forbedring af budgetkontrol i sundhedssystem, specielt på regionalt niveau.2009: reformering af sundhedssystemet, med bl.a. optimering af samarbejdet mellem institutioner samt en reorganise-ring og modernisering af funktioner.2010-2014: reformering af sundhedssystemet, herunder effektivisering, omkostningsminimering og opbygning afnetværk på tværs af sektoren.2006: Gennemgribende reform af sundhedssystemet, ”the Health Insurance Act” som gik fra blandet privat og socialt

sikret model til en privat obligatorisk standardforsikring, med samme præmie for alle, dvs. uden risikotillæg, Reformenindeholder risikoudligning mellem grupper og kompensation for lave indtægtsgrupper. Derudover er der i 2010 vedta-get nye love, som begrænser adgangen til invalidepension for unge.2009: stramning af regler for handicaptillæg og førtidspension.Skolereform i 2009/2013, med bl.a. sænkelse af alder for obligatorisk skolestart til 5 år.2007: Reformprogram vedr. syge- og handicapordninger. 2010: Strengere tilkendelsesregler ift. sygedagpenge, tidsbe-grænsninger, job-incitamenter og udfasning af midlertidige handicapydelser.2011/2012-: Omfattende reform af sundhedssystemet, NHS., bl.a. med fokus på decentralisering af beslutninger ogtættere kontakt mellem læge og patient.

ReformtiltagLov om styrket konkurrence på naturgasmarkedet vedtaget i 2011. Styrket netværksadgang på teleområdet vedtaget2010. Lovrevision i 2008 vedr. styrket adgang til en række beskyttede professioner. Udvidelse af åbningstider i detail-handlen i 2008.Regler vedr. detailsalg lempet i 2010, herunder indskrænkninger i eksisterende i pris- og udsalgsrestriktioner samtlettere adgang til at etablere storcentre mv.Forbedringer af erhvervslivets rammevilkår vedtaget i 2008-2009: lettere etableringsprocedurer for enkeltmandsvirk-somheder og forbedret konkurslovgivning. Det drøftes aktuelt at nedsætte kapitalkrav for (ikke-finansielle) virksomhe-der.Styrkelse af konkurrencen på elektricitets- og gasmarkedet vedtaget i 2009. Planer om at liberalisere regionale bustje-nester i 2011.Engrosmarkedet for elektricitet åbnet i 2010 og fuld liberalisering inden 2013. Restriktioner på grundkøb er blevetafskaffet. Administrative lettelser for virksomheder vedtaget på en række områder.Lempelser af krav vedr. etablering af storcentre mv. vedtaget i 2010.Lempelse i restriktioner for butiksåbningstider (søndagsåbent) vedtaget i 2009.Reform af konkurrencemyndigheder i 2009. Visse lempelser i eksisterende i prisrestriktioner i detailhandlen samt visselettelser i planlovgivning vedr. detailhandel.Ny konkurrencelov og lettelser vedr. virksomhedsetablering trådte i kraft i 2011. Lovgivning vedr. åbning af 150 lukke-de professioner samt åbning af energisektoren vedtaget af parlamentet i 2010-2011.Trinvis markedsåbning af energisektoren trådt i kraft i 2007 og 2009.Øgede straffe for overtrædelse af konkurrencelovgivning vedtaget i 2011 samtidig med reformer af regulering af apo-teksbranchen og juridisk rådgivning. Øget åbning af engrosmarkedet for elektricitet fra 2007 og frem.Lempelser af restriktioner vedr. detailhandel (reduktion af åbningstidsbegrænsninger og bedre mulighed for etableringaf storcentre mv.) og styrkede beføjelser til konkurrencemyndighederne vedtaget i december 2011. Fremlagt planervedr. liberalisering af lukkede professioner, transportsektoren mv.Styrkelse af konkurrencemyndighederne planlægges.Styrkelse af konkurrencemyndighederne vedtaget som led i Letland låne- og tilpasningsprogram.Styrket tilsynsmyndighed på teleområdet vedtaget i 2009.Styrket markedsadgang på energiområdet og bedre mulighed for etablering af storcentre mv. vedtaget i 2009 og 2010.Planer vedr. privatiseringer i energisektoren og liberalisering af lukkede professioner, herunder ved afskaffelse afforskellige autorisationskrav.Afskaffelse af apotekernes eneret på salg af medicin. Bedre adgang for private aktører til at byde på kommercieltattraktive strækninger for passagertogtransport.Vedtaget administrative forenklinger mv., herunder vedr. offentlige udbud.