FIU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om satsreguleringen og satspuljen, til finansministeren

Ad. satserI tabellerne 1-13 er vist de ønskede oplysninger om satserne for overførslerneVedrørende førtidspension skal bemærkes, at det for 2006 blev bestemt, at pensi-onsbeløbene til personer på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension skul-le sættes op til niveauet for den mellemste førtidspension. Derfor er der for enligeog gifte førtidspensionister med forhøjet almindelig førtidspension fra og med2006 angivet samme beløb i tabellernes tre rækker som for enlige henholdsvis gif-te førtidspensionister med mellemste førtidspension,jf. tabellerne 3 og 4 samt 7 og 8.Det kan selvsagt ikke afgøres, om forbedringerne for de pågældende førtidspensi-onister også ville være blevet gennemført i situationerne med alternative regulerin-ger. I tabellerne er det imidlertid teknisk lagt til grund, at dette ville være tilfældet.De viste satser for førtidspension vedrører den ”gamle” ordning. Førtidspensio-nen blev ændret i 2003. Fx modtager enlige, der har fået tilkendt førtidspensionefter 1. januar 2003, en ydelse, der bortset fra afrundinger svarer til den maksimalesats for arbejdsløshedsdagpenge,jf. tabel 13.For så vidt angår folkepensionisterne (jf. tabel 1 og 5), skal bemærkes, at den sup-plerende engangsydelse til ældre i 2003 og den supplerende ældreydelse fra 2004(der er blevet forhøjet siden) ikke er indregnet i de angivne ydelser til folkepensio-nisterne. I øvrigt kan det ikke – i lighed med hvad der gælder for førtidspensioni-ster – afgøres, om de pågældende forbedringer for folkepensionister med beske-den supplerende indkomst eller formue også ville være blevet gennemført i situa-tionerne med alternative reguleringer af overførslerne.I satserne for pensionerne fra 2010 og frem indgår, at pensionstillægget i 2010forhøjedes med 2.000 kr. (2009-niveau). Her gælder tilsvarende, at det ikke kanvides, om denne forbedring for pensionisterne også ville være blevet gennemført i

situationerne med alternative reguleringer af overførslerne. Det er som ovenforteknisk lagt til grund, at det ville have været tilfældet.Alternative reguleringsmekanismer for indkomstoverførslerne ville have haft be-tydning for arbejdsudbud, indkomstfordeling og offentlige finanser og dermedhave indebåret andre forløb for fx beskatning eller andre offentlige udgifter, somogså påvirker overførselsmodtageres økonomi.Der kan ikke drages enkle konklusioner ved at sammenligne udviklingen i satsre-guleringen og timelønnen. Det skyldes bl.a., at der i satsreguleringen sker en kor-rektion for, at overførselsmodtagere ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag. Hertilkommer, at der korrigeres for pensionsbidrag, og at reguleringen sker på grundlagaf udviklingen i årslønnen.Hvis der var blevet reguleret med timelønnen, ville satserne for overførselsind-komsterne almindeligvis være vokset hurtigere end den udbetalte årsløn for de be-skæftigede lønmodtagere. Det ville have svækket tilskyndelserne til at arbejde ogdermed reduceret arbejdsudbud og beskæftigelse. Samtidig ville de offentlige fi-nanser være blevet belastet, hvilket ville have skabt behov for kompenserendeændringer i andre offentlige udgifter eller højere beskatning. Det ville have kunnetpåvirke overførselsindkomstmodtagernes økonomi.Endelig skal anføres, at de viste satser ikke giver et udtømmende billede af ind-komstforholdene for overførselsmodtagere under gældende regler, bl.a. fordi sats-puljemidlerne også kommer overførselsmodtagere til gode, hvortil kommer denævnte diskretionære forbedringer af ydelserne til folkepensionister med beskedenindkomst eller formue og ændringen af førtidspensionen i 2003.Systemet med satsregulering og puljebeløb indebærer, at gruppen af overførsels-modtagere opnår en udvikling i ydelserne nogenlunde på linje med udviklingen iden gennemsnitlige udbetalte årsløn for de beskæftigede lønmodtagere.Akkumuleret satspuljeDen akkumulerede satspulje udgør i 2012 12,3 mia. kr. (2012-priser),jf. vedlagte ta-bel 14.Med venlig hilsenBjarne Corydon

Spørgsmål

Svar