Finansudvalget 2011-12
FIU Alm.del Bilag 227
Offentligt
16/2011
Beretning omundervisningen på universiteterne
16/2011
Beretning omundervisningen på universiteterne
Statsrevisorerne fremsender denne beretningmed deres bemærkninger til Folketinget ogvedkommende minister, jf. § 3 i lov omstatsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov omrevisionen af statens regnskaber m.m.København 2012
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommendeminister.Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser afgiver en redegørelse til beretningen.Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilketforventes at ske i februar 2013.Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i april måned – i dette tilfælde Endeligbetænkning over statsregnskabet 2011, som afgives i april 2013.
Henvendelse vedrørendedenne publikation rettes til:StatsrevisorerneFolketingetChristiansborg1240 København KTelefon: 33 37 59 87Fax: 33 37 59 95E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kankøbes ved henvendelse til:Rosendahls-Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk
ISSN 2245-3008ISBN 978-87-7434-385-1
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,den 29. august 2012BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNEUniversiteterne skal ifølge universitetsloven forestå forskningsbaserede uddannelserinden for deres fagområder. Universiteterne kan som selvejende institutioner selv be-stemme, hvor mange timer de skal tilbyde de studerende. Uddannelserne skal dogudbydes som heltidsuddannelser og give de studerende forskningsbaseret viden, fær-digheder og kompetencer inden for fagområderne.Universiteternes samlede bevilling til uddannelse er 6,8 mia. kr. i 2012. Folketingetforhøjede i perioden 2010-2012 taxameteret til humaniora og samfundsvidenskabmed henblik på mere og bedre forskningsbaseret uddannelse.Statsrevisorerne kritiserer, at universiteterne og Uddannelsesministeriet ikke itilstrækkelig grad har styret efter og fulgt op på, om de studerende modtagertilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.Statsrevisorerne peger på risikoen for, at studerende på nogle universitetsud-dannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, fordi antallet afundervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er util-strækkelig.Statsrevisorerne kritiserer, at der ikke er fastsat mål og normer eller peget påbedste praksis for den forskningsbaserede undervisning, og at der kun er etenkelt universitet (CBS), som har tilstrækkelig viden om omkostningerne vedde forskellige uddannelser. Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:At Uddannelsesministeriet ikke har tilstrækkelig viden om undervisningen på uni-versiteterne og ikke via akkreditering har sikret, at universiteterne tilbyder de stu-derende et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.At der er store forskelle på forskerdækningen af undervisningen både mellem uni-versiteter og hovedområder. Naturvidenskab/teknisk videnskab har fx den høje-ste forskerdækning på 88 %, og samfundsvidenskab har en forskerdækning på60 %, mens den på nogle uddannelser er nede på godt 20 %.At takstforhøjelsen til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelserhar medført, at timetallet er steget fra 2009 til 2011 på 55 % af uddannelserne,og forskerdækningen er steget på 47 % af uddannelserne. Kun på 24 % af ud-dannelserne har de studerende fået både flere timer og højere forskerdækning.Denne udvikling er ikke tilfredsstillende.Peder LarsenHenrik ThorupHelge Adam MøllerKristian JensenMogens JensenKlaus Frandsen
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
At studerende på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab harvæsentligt flere undervisningstimer end på samfundsvidenskab og særligt på hu-maniora. Denne forskel mellem det tekniske område og humaniora ses i de flesteeuropæiske lande. Timetallet på humaniora er dog så lavt – i gennemsnit 8 timerom ugen på bacheloruddannelsen og 5 timer om ugen på kandidatuddannelsen– at der er risiko for, at der ikke tilbydes en heltidsuddannelse.
Beretning til Statsrevisorerne omundervisningen på universiteterne
Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning tilStatsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar2012. Beretningen vedrører finanslovens § 19. Mi-nisteriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser.
Indholdsfortegnelse
I.II.
Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1Indledning .................................................................................................................... 6A.Forskningsbaseret uddannelse og undervisning .................................................. 6B.Universiteternes økonomiske rammebetingelser og organisering ........................ 9C.Formål, afgrænsning og metode ......................................................................... 13Forskningsbaseret undervisning ................................................................................ 16A.Forskningsbaseret undervisning på universiteterne ........................................... 16B.Universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen ................................................ 22Universiteternes styring af den forskningsbaserede undervisning............................. 26A.Universiteternes grundlag for at styre udbuddet af undervisning........................ 27B.Økonomisk prioritering af forskningsbaseret undervisning ................................. 31C.Opsamling – de enkelte universiteters styring og prioriteringer .......................... 36Uddannelsesministeriets opgaver i forhold til den forskningsbaseredeundervisning .............................................................................................................. 39A.Akkrediteringens fokus på forskningsbaseret undervisning ................................ 40B.Kvaliteten af data for forskningsbaseret undervisning ........................................ 42
III.
IV.
V.
Bilag 1. Ordliste ................................................................................................................... 44
Beretningen vedrører finanslovens § 19. Ministeriet for Forskning, Innovation ogVideregående Uddannelser.I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:Helge Sander: november 2001 - februar 2010Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011Morten Østergaard: oktober 2011 -
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
I. Introduktion og konklusion
1. Denne beretning handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder deres stude-rende, og som udgør en væsentlig del af bachelor- og kandidatuddannelserne. Rigsrevisio-nen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i efteråret 2011.2. De senere år er antallet af studerende på universiteterne steget markant. I dag er 125.000studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, og det er 24 % flere end i2006. Universiteternes bevilling til uddannelse stiger med antallet af studerende og er voksetfra 5,6 mia. kr. i 2006 til 6,8 mia. kr. i 2012.Folketinget besluttede i 2009 at hæve taxameteret til de humanistiske og samfundsvidenska-belige uddannelser, så universiteterne i perioden 2010-2012 har fået 4.000-5.000 kr. mereårligt pr. studerende i forhold til taksten for 2009. Formålet med takstforhøjelsen er, at de stu-derende på humaniora og samfundsvidenskab skal have mere og bedre forskningsbaseretundervisning.En dansk undersøgelse fra 2009 viste, at studerende på disse uddannelser fik meget lidt un-dervisning, og siden har en stor europæisk undersøgelse med deltagelse af danske stude-rende vist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af undervisningstimer og de stu-derendes ugentlige studietid. Jo færre undervisningstimer de studerende har, jo mindre sam-let tid bruger de på deres uddannelse.Universitetsuddannelserne skal være tilrettelagt på heltid, og undervisningen skal være forsk-ningsbaseret. Der er mange forhold, der skaber en god uddannelse. 2 væsentlige kvalitets-parametre for forskningsbaserede heltidsuddannelser er antallet af undervisningstimer, oghvor meget forskere varetager af den undervisning, som universiteterne tilbyder de studeren-de (forskerdækningen). Der er ingen centralt fastsatte krav til, hvor mange undervisningsti-mer de studerende skal have på bachelor- og kandidatuddannelserne, men ved akkrediterin-gen af uddannelserne bliver det vurderet, om de studerende i udstrakt grad undervises afaktive forskere.3. Denne undersøgelse af den forskningsbaserede undervisning på universiteterne er kom-parativ, og vi sammenligner antallet af undervisningstimer og forskerdækning af undervis-ningen både mellem universiteterne og hovedområderne. Der eksisterer ikke landsdækken-de opgørelser over, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilbyder de studerende,eller hvor meget af undervisningen forskere varetager på uddannelserne. Rigsrevisionenhar derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt studielederne på 100 uddan-nelser, hvilket svarer til mere end 1/10 af de uddannelser, som universiteterne udbyder.
Bachelor- og kandi-datuddannelsererforskningsbaseredeuddannelser, som uni-versiteterne udbyder.Uddannelserne udby-des inden for de fagli-ge hovedområder hu-maniora, samfundsvi-denskab, naturviden-skab, teknisk viden-skab og sundhedsvi-denskab.
Akkrediteringer envurdering af, om en ud-dannelse opfylder cen-tralt fastlagte kriterierfor relevans og kvalitet.Det er et krav, at dan-ske universitetsuddan-nelser er akkrediteretfor at kunne modtagemidler fra staten.
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerende påbachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal undervis-ningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet det øn-skede løft til undervisningen på humaniora og samfundsvidenskab.Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takst-forhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og sam-fundsvidenskab?Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseretundervisning på alle uddannelser?Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsba-seret undervisning på alle uddannelser?
UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONUniversitetsuddannelserne skal være tilrettelagt på heltid, og undervisningenskal være forskningsbaseret. 2 væsentlige indikatorer for kvaliteten af uddan-nelserne er derfor antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af un-dervisningen.Takstforhøjelsen i perioden 2010-2012 har betydet, at universiteterne på huma-niora og samfundsvidenskab i dag generelt har større mulighed for at tilbydemere og bedre forskningsbaseret undervisning end før. Men selv efter takstfor-højelsen tilbydes de studerende på en række af disse uddannelser i dag stadigfå undervisningstimer, og meget af undervisningen varetages ikke af forskere.Således har en bachelorstuderende på en humanistisk uddannelse i gennem-snit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og en kandidatstuderende har 5 timer pr.uge. En studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse undervises igennemsnit noget mindre af forskere end på andre uddannelser. Rigsrevisio-nen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelser, hvor forskerevaretager helt ned til godt 20 % af undervisningen. Det lave undervisningstime-tal giver risiko for, at de studerende ikke reelt går på en heltidsuddannelse, ogden lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerendeikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.Universiteterne er selvejende institutioner, som skal udbyde forskningsbase-rede uddannelser, herunder forskningsbaseret undervisning. Generelt styreruniversiteterne hverken strategisk eller økonomisk efter at sikre de studeren-de et minimum af forskningsbaseret undervisning. Universiteternes mulighedfor at styre påvirkes i nogen grad af deres økonomiske rammebetingelser, somer meget forskellige. I de senere år har universiteterne haft stigende bevillinger,og flere har haft store overskud, som har resulteret i stigende egenkapitaler.Rigsrevisionen vurderer, at universiteterne skal gøre sig klart, hvilket niveaufor undervisningstimer og forskerdækning uddannelserne skal have, og aktivtanvende dette i styringen af uddannelsesudbuddet. Det er Rigsrevisionens op-fattelse, at universiteterne i højere grad skal benytte sig af deres frihed og øko-nomiske råderum til at foretage prioriteringer og disponeringer, der kan sikrede studerende et minimum af forskningsbaseret undervisning.
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Uddannelsesministeriet bidrager heller ikke via akkreditering til at sikre, at uni-versiteterne tilbyder de studerende et minimum af undervisningstimer, da an-tallet af undervisningstimer ikke indgår i akkrediteringen. Ved akkreditering vur-deres det, om forskere i udstrakt grad varetager undervisningen, men der stil-les forskellige minimumskrav på hovedområderne. Det laveste krav stilles til desamfundsvidenskabelige uddannelser, hvor 55 % af undervisningen skal vare-tages af forskere, men da minimumskravet ikke er absolut, kan uddannelserneakkrediteres med en endnu lavere forskerdækning.Uddannelsesministeriet opsamler ikke systematisk opgørelser over timetal ogforskerdækning på universitetsuddannelserne. Det skyldes bl.a., at der ikke ek-sisterer udtømmende definitioner af fx undervisning og forskerdækning. Detteer et problem i forbindelse med akkrediteringen af uddannelserne, da de data,universiteterne opgør, ikke altid er pålidelige. Manglen på data har også bety-det, at det har været nødvendigt for Rigsrevisionen selv at gennemføre en spør-geskemaundersøgelse for at få informationer om undervisningstimetallet påuniversitetsuddannelserne. Da universiteterne er selvejende institutioner, er detvigtigt, at der er høj gennemsigtighed i de ydelser, som de leverer, fx undervis-ningen. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør stå i spidsen for at definere ogudvikle centrale nøgletal om undervisningen på universiteterne.Det er Rigsrevisionens vurdering, at universiteterne skal kunne godtgøre, at derpå alle uddannelser er et tilstrækkeligt antal undervisningstimer og en tilstræk-kelig forskerdækning af undervisningen til, at de studerende tilbydes en heltids-uddannelse af høj kvalitet. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Uddannelses-ministeriet aktivt skal bidrage til universiteternes arbejde hermed.
Hovedkonklusionen er baseret på følgende delkonklusioner:Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og hartakstforhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humanioraog samfundsvidenskab?Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at studerende på de humanistiske uddannel-ser generelt har få undervisningstimer. Således har bachelorstuderende på humanio-ra i gennemsnit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og kandidatstuderende 5 timer pr.uge. Til sammenligning får en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab i gen-nemsnit 18 undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelsen og 13 timer på kan-didatuddannelsen. Da der er sammenhæng mellem antal undervisningstimer og sam-let arbejdsbelastning, kan et meget lavt antal undervisningstimer betyde, at de stude-rende ikke har en arbejdsbelastning, der svarer til et heltidsstudium.De studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser undervises mindst af for-skere. Her varetager forskere gennemsnitligt 60 % af undervisningen. Til sammenlig-ning er forskerdækningen på naturvidenskab/teknisk videnskab på 88 %. På 1/5 af destørste samfundsvidenskabelige uddannelser er forskerdækningen på 50 % eller min-dre, og Rigsrevisionen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelsermed en forskerdækning på ned til godt 20 %.
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Takstforhøjelsen har ført til, at de studerende på mange humanistiske og samfunds-videnskabelige uddannelser har fået flere undervisningstimer og/eller en højere for-skerdækning af undervisningen fra 2009 til 2011. Det varierer, hvor store ændringeri timetal og forskerdækning der er tale om, men der er 21 % af uddannelserne, hvorhverken undervisningstimetallet eller forskerdækningen er hævet. De humanistiskeuddannelser har efter takstforhøjelsen stadig færrest undervisningstimer, og de sam-fundsvidenskabelige uddannelser den laveste forskerdækning.Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbase-ret undervisning på alle uddannelser?De 6 universiteter, der indgår i denne undersøgelse, har i deres styring kun et begræn-set fokus på at sikre forskningsbaseret undervisning. Ingen af universiteterne opstil-ler mål for både antal undervisningstimer og forskerdækning, og kun få opstiller målfor det ene. Det er også kun få universiteter, der indsamler sammenlignelige nøgle-tal vedrørende den forskningsbaserede undervisning, der kan bruges som grundlagfor eventuelle justeringer.Universiteterne fordeler heller ikke indtægter på en måde, som sikrer alle studerendeet minimum af forskningsbaseret undervisning. Det skyldes, at universiteterne gene-relt fordeler midler efter principper, der ligner dem, som finanslovsbevillingerne byggerpå, dvs. de overordnede politiske prioriteringer i sektoren som helhed og ikke konkre-te hensyn til driften på det enkelte universitet. Universiteternes fordeling medfører, atde naturvidenskabelige/tekniske videnskabelige fakulteter har op til 5 gange så man-ge indtægter pr. studerende som de samfundsvidenskabelige fakulteter.På fakulteterne er der generelt større fokus på at styre den forskningsbaserede un-dervisning, men de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteters mulighederfor at sikre de studerende et tilstrækkeligt niveau af forskningsbaseret undervisningpå uddannelserne er begrænset af, at de har meget færre indtægter end de øvrigefakulteter.Universiteterne sikrer dermed ikke et minimumsniveau for forskningsbaseret under-visning på alle uddannelser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at universiteterne børhave større fokus på at sikre flere undervisningstimer og bedre forskerdækning af un-dervisningen – særligt på humaniora og samfundsvidenskab. Det kan bl.a. gøres vedat fastsætte mål eller minimumsnormer for den forskningsbaserede undervisning.5 ud af 6 universiteter har fordelt takstforhøjelsen, som de normalt fordeler uddannel-sestilskud. Det betyder, at hovedparten af de ekstra midler er kommet ud til fakulte-ter og institutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere ogbedre forskningsbaseret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabe-lige uddannelser. Det betyder også, at universiteterne har trukket de sædvanlige bi-drag til fx administration og bygninger fra de ekstra midler i takstforhøjelsen.
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forsk-ningsbaseret undervisning på alle uddannelser?Uddannelsesministeriet sikrer ikke via akkreditering, at de studerende får et minimumaf undervisning på universitetsuddannelserne. Antallet af undervisningstimer indgårikke i akkrediteringen af uddannelserne, og indtil videre er der akkrediteret uddannel-ser med under 3 undervisningstimer pr. uge. Ministeriet sikrer heller ikke via akkredi-tering et generelt minimum af forskerdækning af undervisningen på uddannelserne,da der ved akkrediteringen stilles forskellige krav til forskerdækning af undervisnin-gen, alt efter hvilket hovedområde uddannelserne hører til. Minimumskravet for for-skerdækning er højest for naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige uddannelsermed 84 % og lavest for samfundsvidenskabelige uddannelser med 55 %. Da mini-mumskravene ikke er absolutte, kan der dog akkrediteres uddannelser med lavereforskerdækning. Rigsrevisionen vurderer, at minimumskravet til de samfundsviden-skabelige uddannelser er lavt set i forhold til, at undervisningen på universiteterne iudstrakt grad skal varetages af forskere.Uddannelsesministeriet følger ikke med i det generelle niveau for den forskningsba-serede undervisning på universitetsuddannelserne, og ministeriet har ikke opgørel-ser over antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisningen påuddannelsesniveau. Dertil kommer, at de data, der anvendes i akkrediteringen, ikkealtid er pålidelige, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse har betydning for akkredi-teringernes kvalitet. Selv om Folketinget har udlagt opgaven med at kvalitetssikreforskningsbaseret undervisning til ACE Denmark, er det Rigsrevisionens opfattelse,at ministeriet har ansvaret for, at der er pålidelige data til rådighed for akkrediterin-gen.Efter Rigsrevisionens opfattelse er det væsentligt, at Uddannelsesministeriet aktivtudvikler og anvender information om den forskningsbaserede undervisning, hvis mi-nisteriet skal kunne indkredse problemområder og sikre niveauet for undervisningen.Derved kan ministeriet omsætte den viden, der eksisterer, til brug for administrativeeller politiske beslutninger på området.Uddannelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er enig med Rigsrevisioneni, at det er vigtigt at få mere viden om den undervisning, som universiteterne leverer.
6
INDLEDNING
II. Indledning
5. Denne beretning handler om den undervisning, som universiteterne tilbyder de studeren-de på bachelor- og kandidatuddannelserne.Vi ser i beretningen på antallet af undervisningstimer, hvor stor en del af undervisningen for-skere dækker, og om takstforhøjelsen har givet de studerende mere og bedre forsknings-baseret undervisning. Derudover ser vi på universiteternes overordnede styring og priorite-ringer af undervisningen, og hvordan Uddannelsesministeriet via akkreditering sikrer forsk-ningsbaseret undervisning.
HeltidsuddannelserEn bacheloruddannel-se og en kandidatud-dannelse er på hen-holdsvis 180 og 120ECTS-point. Et studie-år svarer til 60 ECTS-point. 60 ECTS-pointer i arbejdsbelastningca. 1.650 timer, dvs.37 timer pr. uge i gen-nemsnit.
A.
Forskningsbaseret uddannelse og undervisning
6. Universiteterne har ifølge universitetsloven til opgave at give forskningsbaseret uddannel-se indtil højeste internationale niveau inden for deres fagområder. Alle bachelor- og kandi-datuddannelser skal udbydes som heltidsuddannelser svarende til henholdsvis 180 og 120ECTS-point. Arbejdsbelastningen på studiet skal derfor være 37 timer pr. uge i gennemsnit.Der er ingen lovmæssige krav til, hvor mange undervisningstimer universiteterne skal tilby-de de studerende.Universitetsloven definerer heller ikke, hvad forskningsbaseret uddannelse eller undervis-ning er. Men akkrediteringsbekendtgørelsen fastslår, at universitetsuddannelser for at væreforskningsbaserede skal leve op til forskellige krav, bl.a. at uddannelsen er tilrettelagt af ak-tive forskere, at uddannelsen er i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø, og at de stude-rende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Akkrediteringsbekendtgørelsen slår og-så fast, at uddannelserne skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer ba-seret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r).7. Undervisningen er et helt centralt redskab til at sikre, at de studerende udvikler og opnårviden, færdigheder og kompetencer gennem deres studier. Vi ser i denne beretning på denforskningsbaseredeundervisning,som universiteterne tilbyder deres studerende – og der-med på en vigtig del af den forskningsbaseredeuddannelse.Vores forståelse af begrebetundervisning fremgår af boks 1.
Akkrediterings-bekendtgørelsenskriterierACE Denmark akkredi-terer uddannelser medudgangspunkt i akkre-diteringsbekendtgørel-sens 5 kriterier om ud-dannelsens relevansog kvalitet. Ét af de 5kriterier vedrører ud-dannelsens forsknings-basering.
BOKS 1. UNDERVISNINGSBEGREBETVi forstår i denne beretning undervisning bredt. I spørgeskemaundersøgelsen indgår kategorierneforelæsninger, holdundervisning, øvelsestimer, seminarhold, laboratorietimer, vejledning og andet iundervisningsbegrebet. Eksamen og censur indgår ikke.
INDLEDNING
7
Forskningsbaseret undervisning8. I denne beretning ser vi på forskningsbaseret undervisning ved at analysere mængdenog forskerdækningen af undervisningen.Mængden af undervisning er væsentlig for, at de studerende kan opnå de kompetencer, somen universitetsuddannelse skal give. Som indikator for mængden af undervisning anvendervi det ugentlige antal undervisningstimer.Det er dog ikke alene antallet af undervisningstimer, der har betydning for de studerendeskompetencer, men også kvaliteten af undervisningen. Det eneste direkte krav til forsknings-baseret undervisning i akkrediteringsbekendtgørelsen er, at de studerendei udstrakt gradskal undervises af aktive forskere.Vi har spurgt universiteternes ledelser om deres forståelse af, hvad forskningsbaseret under-visning er. Ledelserne har ikke en fuldstændig entydig forståelse af begrebet. Der er dog ge-nerelt enighed om, at forskningsbaseret undervisning forudsætter, at det er forskere, der til-rettelægger uddannelsen, og at det også i vid udstrækning er forskere, der underviser destuderende. På universiteterne er der primært 2 typer af undervisere: forskere og eksterneundervisere, jf. boks 2.
BOKS 2. FORSKERE OG EKSTERNE UNDERVISEREForskere
Fastansatte videnskabelige medarbejdere, der typisk både har til opgave at forske og at undervise påuniversitetets uddannelser.Eksterne undervisere
Eksterne undervisere er ansat i tidsbegrænsede stillinger, varetager udelukkende undervisningsopga-ver og har ingen forskningsforpligtelse på universitetet. Typisk er de eksterne undervisere praktikere,fx advokater på jura og tandlæger på odontologi. De eksterne undervisere kan godt være forskere vedfx et andet universitet, men det er ikke et krav.I studieåret 2010/2011 var der ca. 1.500 eksterne underviserårsværk, svarende til 6.900 personer, ogde varetog ca. � af universiteternes samlede undervisning. De eksterne undervisere er typisk billige-re og mere fleksible for universiteterne at anvende til undervisningen end forskerne. Censorer indgåri opgørelser over eksterne undervisere.
Om undervisningen varetages af en forsker eller en ekstern underviser, kan altså ses somen central indikator for, hvor forskningsbaseret undervisningen er. På den baggrund har viundersøgt, hvor stor en del af undervisningen der varetages af forskere (forskerdækningenaf undervisningen).En anden indikator for forskningsbaseret undervisning er, hvor mange studerende der er pr.forsker. Denne indikator afspejler, i hvilket omfang de studerende har mulighed for at havetæt kontakt til forskningsmiljøet. Vi anvender denne indikator i meget begrænset omfang somsupplement til forskerdækningen af undervisningen.Indikatorerne antal undervisningstimer, forskerdækningen af undervisningen og studerendepr. forsker indgår alle i Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen. Ministerietog universiteterne er blevet enige om at anvende disse indikatorer til at måle forbedringer iden forskningsbaserede undervisning.
Supplerende indika-torerI Uddannelsesministe-riets opfølgning indgårogså enkelte andre in-dikatorer, som universi-teterne (ofte uddannel-serne selv) har valgt forat følge forbedringer iden forskningsbasere-de undervisning påeget område.
8
INDLEDNING
9. I beretningen fokuserer vi på 2 af indikatorerne: antallet af undervisningstimer og forsker-dækningen af undervisningen. Det gør vi for at give et samlet overblik over den forsknings-baserede undervisning, som universiteterne tilbyder de studerende. Undersøgelsen er kom-parativ, og vi sammenligner uddannelser fordelt på universiteter og hovedområder baseretpå kvantitative data om undervisningen. Metoden giver mulighed for at tegne et bredt billedeaf mængden og forskerdækningen af undervisningen, men giver kun i begrænset omfangmulighed for gå i dybden og inddrage kvalitative aspekter af undervisningen (fx universite-ternes begrundelser for et bestemt antal undervisningstimer eller begrundelser for at inddra-ge praktikere i undervisningen på forskellige uddannelser).Ansvaret for den forskningsbaserede undervisning10. Universiteterne har ansvaret for driften af uddannelserne og dermed den forskningsba-serede undervisning. Det er derfor deres opgave at afgøre, hvordan de enkelte uddannelserskal tilrettelægges, hvor mange undervisningstimer de studerende skal tilbydes, og hvor me-get af undervisningen forskere skal varetage.Universiteterne er selvejende institutioner, som ifølge universitetsloven har til opgave at dri-ve forskning og give forskningsbaseret uddannelse samt at sikre et ligeværdigt samspil mel-lem forskning og uddannelse. Universiteterne skal desuden foretage en løbende strategiskudvælgelse og prioritering af deres forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder.Rektor har som den øverste leder af universitetet det endelige ansvar for, at de studerendefår tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning, mens studienævnet skal sikre tilrettelæggel-se, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Den eksterne kvalitetssikringsker ved akkreditering af uddannelserne, og siden 2007 har ACE Denmark haft ansvaret forat sikre, at uddannelserne lever op til en række minimumsstandarder.Det er dog uddannelsesministeren, der har det overordnede politiske og administrative an-svar for bachelor- og kandidatuddannelserne på universiteterne.
INDLEDNING
9
B.
Universiteternes økonomiske rammebetingelser og organisering
11. Alle universiteterne har oplevet økonomisk vækst i de senere år. I 2012 er universite-ternes omsætning ca. 25. mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 24 % siden 2006. Figur 1viser udviklingen i universiteternes omsætning i perioden 2006-2012 fordelt på forskelligeindtægtskilder.Figur 1. Universiteternes omsætning i perioden 2006-2012 fordelt på indtægtskilder (2012-priser)(Mio. kr.)25.0006.201
20.0003.900
15.0007.647
8.818
10.0006.840
5.000
5.583
Forskningsbaseretmyndighedsbetjeninger en række myndig-hedsopgaver, som uni-versiteterne udfører forforskellige ministerier(opgaver fra de tidlige-re sektorforskningsin-stitutioner).På finansloven indgårmidler til forskningsba-seret myndighedsbe-tjening i basismidlerne.Disse midler har vi idenne beretning valgtat udsondre.
891
8602.402
02006
2.160
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Driftsindtægter mv.UddannelsestilskudTilskudsfinansierede forskningsmidler
Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjeningBasistilskud, herunder forskning
Note:Basistilskudindeholder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrigeformål.Uddannelsestilskudindeholder også øvrige uddannelsestilskud.Kilde: Finansloven for 2012.
Som det fremgår af figur 1, består universiteternes indtægter af basistilskud, uddannelses-tilskud, tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening, tilskudsfinansierede forsknings-midler og egne driftsindtægter. De direkte finanslovstilskud i form af de 3 førstnævnte udgør16,5 mia. kr. i 2012, svarende til 66 % af universiteternes indtægter. Dertil kommer ekster-ne indtægter på i alt 8,6 mia. kr. i 2012, hvoraf en del også er statslige tilskud, men fordeltvia forskningsrådssystemet.12. Uddannelsestilskuddet er i 2012 på 6,8 mia. kr. og er steget med 23 % siden 2006. Stig-ningen skyldes i vid udstrækning, at der i perioden har været en vækst i antallet af studeren-de på 24 %. Universiteternes basistilskud er i 2012 på 8,8 mia. kr. og er steget med 15 %i forhold til 2006. De tilskudsfinansierede forskningsmidler er i samme periode steget med59 %.
Antal studerende kanopgøres som årsstu-derende eller antal re-surseudløsende stude-rende. Enårsstude-rendeopgøres efterbestået eksamensakti-vitet, hvor hver årsstu-derende svarer til 1 årsgennemført studietid.Antalresurseudløsen-de studerendeopgø-res som det antal stu-derende, der indgår iberegningen af årsstu-derende, fordi de harbestået én eller flereeksaminer.
10
INDLEDNING
Universiteternes bevilling13. Universiteterne disponerer ifølge universitetsloven frit inden for deres formål og kan der-for i høj grad selv prioritere deres uddannelses- og forskningsbevillinger. Da forskning udgørrammebetingelserne for universiteternes muligheder for at levere forskningsbaseret under-visning, ser vi i det følgende på universiteternes bevillinger til både uddannelse og forskning.Boks 3 indeholder en oversigt over universiteternes bevillinger og øvrige indtægtskilder.
Forkortelser foruniversiteterneKU:AU:SDU:CBS:AAU:RUC:DTU:ITU:KøbenhavnsUniversitetAarhus Univer-sitetSyddansk Uni-versitetCopenhagenBusiness SchoolAalborg Univer-sitetRoskilde Univer-sitetDanmarks Tek-niske UniversitetIT-Universitetet
BOKS 3. UNIVERSITETERNES INDTÆGTSKILDERFinanslovsmidler
Uddannelsestilskud, herunder taxametertilskud til heltids- og deltidsuddannelser, færdiggørelses-bonus, tilskud til udvekslingsstuderende og mindre tilskud, fx småfag på humaniora på KU, AU ogSDU (27 % af det budgetterede indtægtsgrundlag i 2012).Basistilskud, herunder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige formål(35 % i 2012).Tilskud til forskningsbaseret myndighedsbetjening (3 % i 2012).Eksterne midler
Tilskudsfinansierede forskningsmidler, heraf tilskud fra forskningsrådssystemet, Danmarks Grund-forskningsfond, Højteknologifonden, EU, private bidragsydere mfl. (25 % i 2012).Driftsindtægter, bl.a. indtægter ved deltagerbetaling for deltidsuddannelse, ved salg til studerendeog ved indtægtsdækket virksomhed (10 % i 2012).
Regulering af taxa-metertaksterHvert år pris- og løn-reguleres takstniveau-et (1,5 % i 2012), ogtaksterne reduceresmed 2 %, som hidtil erblevet anvendt til fær-diggørelsesbonus ogfinansiering af merak-tivitet på uddannelses-området.Færdiggørelsesbo-nuser et tilskud, somuniversiteterne modta-ger, når bachelor- ogkandidatstuderende bli-ver færdige inden fornormeret tid (for bache-loruddannelserne nor-meret tid plus 1 år). I2012 udgør færdiggø-relsesbonussen 10 %af tilskuddet til heltids-uddannelse.
Uddannelsesbevillinger14. Uddannelsestilskud er en af hovedindtægterne for universiteterne, og heraf er taxame-tertilskud til uddannelse det vigtigste. Tilskuddet til uddannelse ydes pr. årsstuderende efteruddannelsens takst. Disse uddannelsestakster er politisk fastsat ud fra bl.a. samfundsøko-nomiske behov, uddannelsernes karakter og en samlet vurdering af omkostningerne. Takst-niveauet fastsættes hvert år på finansloven. Tabel 1 viser takstniveauet i 2012 for de 3 tak-ster, som Uddannelsesministeriet anvender for bachelor- og kandidatuddannelserne.
Tabel 1. Takstniveauet i 2012 for bachelor- og kandidatuddannelserneTakst 146.200 kr.Kilde: Finansloven for 2012.Takst 266.900 kr.Takst 397.600 kr.
Som det fremgår af tabel 1, udløser takst 1-uddannelser i dag 46.200 kr. pr. årsstuderende,mens takst 2- og 3-uddannelser udløser henholdsvis 66.900 kr. og 97.600 kr. Som udgangs-punkt udløser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser takst 1, og naturviden-skabelige, teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser takst 3, menskombinationsuddannelser, dvs. uddannelser, der indeholder fx både humanistiske og tekni-ske elementer, udløser takst 2.15. Folketingets beslutning om at hæve takst 1 betød, at taksten for 2009 blev forhøjet med4.180 kr. pr. årsstuderende i 2010, 4.775 kr. i 2011 og 5.000 kr. i 2012. Takstforhøjelsen eren midlertidig ekstrabevilling i perioden 2010-2012, og stigningen for hele perioden svarertil en øget bevilling på 653 mio. kr. (2010-priser).
INDLEDNING
11
Forskningsbevillinger16. Universiteterne modtager basistilskud over finansloven (35 % af omsætningen). Basis-midlerne består i hovedtræk af basistilskud til forskning, som universiteterne frit disponererover, og midler til øvrige formål (9 % af basismidlerne), som kan være givet til specifikke for-mål, fx museumsdrift.Basistilskud til forskning gives som en rammebevilling, der bl.a. skal dække universiteternesforskningsaktiviteter og uddannelse af ph.d.-studerende. Fordelingen af basistilskud er del-vist funderet i en historisk udvikling, hvor tilskuddet videreføres ved en fremskrivning af tidli-gere års tilskud. Derudover fordeles også basistilskud til forskning efter den såkaldte 45-20-25-10-model. Modellen anvendes primært ved fordeling af nye basistilskud til universiteter-ne. I 2012 er 8 % af basistilskuddet til forskning blevet fordelt efter denne model.De enkelte universiteters økonomiske rammer17. Fordelingen af bevillingerne mellem universiteterne betyder, at de økonomiske ramme-betingelser er meget forskellige universiteterne imellem.Tabel 2 viser de enkelte universiteters omsætning fordelt på indtægtskilder og antallet af års-studerende på heltidsuddannelserne.
45-20-25-10-modellener blevet gradvist ind-ført i perioden 2010-2012 og omfatter allenye forskningsmidler,som fordeles til univer-siteterne.Modellen går ud på, at:45 % fordeles efterindtjente uddannel-sesbevillinger20 % fordeles efterforskningsvirksom-hed finansieret afeksterne midler25 % fordeles efterforskningsbibliometri10 % fordeles efterantallet af færdigud-dannede ph.d.er.
Tabel 2. Universiteternes omsætning fordelt på indtægtskilder og antallet af årsstuderende på heltidsuddannelserne(budget 2012)(Mio. kr.)KUOmsætning i altUddannelsestilskudBasistilskud, herunderforskningTilskudsfinansieretforskningForskningsbaseretmyndighedsbetjeningAntal årsstuderende,heltid7.7541.8643.1602.0602623.396AU6.0731.4831.8681.69044620.595SDU2.518904891512199.642AAU2.3019357403943011.163CBS1.24160431586-10.642RUC768341274103-5.100DTU4.2075861.5101.3263395.137ITU2501148230-979Sektor
25.121
6.840
8.840
6.201
838
86.654
Note:Omsætning i alter inkl. universitetets driftsindtægter fra fx deltagerbetaling. Rækkesum er ikke lig med sektor på grundaf afrunding.Kilde: Finansloven for 2012.
Tabel 2 viser, at KU er størst med 23.400 studerende og en omsætning på 7,8 mia. kr. i2012, og ITU er mindst med 980 studerende og en omsætning på 250 mio. kr. DTU og RUCer stort set lige store målt i antal studerende (ca. 5.100), men hvor DTU i 2012 forventer enomsætning på 4,2 mia. kr., forventer RUC en omsætning på 770 mio. kr.18. Alle universiteterne skal ud over uddannelse og forskning også finansiere bygninger,administration mv. Nogle af universiteterne har derudover andre opgaver i form af fx forsk-ningsbaseret myndighedsbetjening og museumsvirksomhed, ligesom nogle universiteter harmange forskningsprojekter med ekstern finansiering. Dette skal tages i betragtning, når uni-versiteternes indtægtsgrundlag sammenlignes. Det samlede indtægtsgrundlag er dog medtil at skabe rammerne for uddannelse og undervisning.
12
INDLEDNING
I beretningen analyserer vi universiteternes økonomiske rammebetingelser for at levereforskningsbaseret undervisning ved bl.a. at sammenligne universiteternes forskningsbevil-linger pr. studerende. Da de eksterne forskningsmidler og midlerne til forskningsbaseretmyndighedsbetjening er givet til specifikke eksternt finansierede projekter og bundne myn-dighedsopgaver, har vi valgt ikke at inddrage disse midler i analyserne.Egenkapitaler en virk-somheds værdi, dvs.aktiver fratrukket for-pligtelser.
Universiteternes økonomiske resultater19. Universiteterne har de seneste år haft store overskud, og flere af universiteterne har op-arbejdet en stor egenkapital. Tabel 3 viser universiteternes resultater i perioden 2009-2011,egenkapitalen i 2011 og egenkapitalen som andel af omsætningen i 2011.
Tabel 3. Universiteternes resultater i perioden 2009-2011 og egenkapital i 2011 (løbende priser)(1.000 kr.)Resultati 2009KUAUSDUAAUCBSRUCDTUITUI alt
¶75.93827.4254.591117.70035.72425.20712.356¶2.108144.957
Resultati 2010165.61698.205¶1.560104.30028.81732.48082.235¶16.080494.013
Resultati 2011335.19347.838112.69570.670114.78121.31881.0702.475786.040
Egenkapital pr.31. december20111.003.199587.714549.306388.497265.72385.1022.188.76239.3265.107.629
Egenkapital i forholdtil omsætningeni 201113 %10 %22 %18 %21 %11 %52 %17 %21 %
Note: Egenkapitalen er ekskl. statsforskrivninger. Statsforskrivningerne er udløbet ved udgangen af 2011.Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af universiteternes årsrapporter.
StatsforskrivningerI forbindelse med uni-versiteternes overgangtil selveje fik de flesteuniversiteter en midler-tidig sikkerhedsstillelse– en statsforskrivning –i perioden 2007-2011.Begrundelsen var, atderes egenkapital varlille i forhold til deresomsætning. Uddannel-sesministeren blev be-myndiget til at udstedestatsforskrivninger forsamlet 1 mia. kr.
Det fremgår af tabel 3, at årsresultaterne kan svinge, men både i 2010 og særligt i 2011 haruniversiteterne set under ét haft store overskud på i alt henholdsvis 490 mio. kr. og 790 mio.kr.Universiteterne forklarer overskuddene i 2011 med, at de har brug for at være polstret moden eventuel bevillingsnedgang, da budgetoverslagsårene (dvs. 2013-2015) på finanslovenfor 2012 viser en samlet reduktion af universiteternes finanslovsbevilling på ca. 1 mia. kr. år-ligt som følge af udløbet af aftalen om globaliseringsmidlerne. Der er dog på finansloven af-sat en reserve på mellem 2,8 mia. kr. og 3 mia. kr. årligt til videreførelse af globaliseringsind-satsen efter 2012.Tabellen viser også, at den samlede egenkapital for universiteterne er 5,1 mia. kr. ekskl.statsforskrivninger. De enkelte universiteters egenkapital ligger mellem 39 mio. kr. på ITUog 2,2 mia. kr. på DTU. I 2011 udgjorde egenkapitalen over 20 % af omsætningen for DTU,SDU og CBS. Vi har i denne undersøgelse ikke undersøgt årsagen til de store overskud el-ler sammensætningen af universiteternes egenkapitaler, men det er væsentligt at bemær-ke, at egenkapitalen også indeholder værdien af bygninger og materiel. DTU ejer som deteneste af universiteterne alle sine bygninger.
INDLEDNING
13
Universiteternes organisering20. Universiteterne er store og komplekse organisationer med flere led og opgaver. Normaltdannerinstitutterneden organisatoriske ramme om universiteternes konkrete opgaver medforskning og uddannelse, mensfakulteterneer en overordnet administrativ samling af be-slægtede institutter.Flere universiteter har organiseret sig med et fakultetsniveau, der nogenlunde svarer til defaglige hovedområder. Det drejer sig om KU, AU, SDU og AAU, som alle har fx et humanis-tisk og samfundsvidenskabeligt fakultet. Fakultetet ledes af en dekan, der har det overordne-de ansvar for forskning og uddannelse på fakultetet. RUC har ingen fakulteter, men tværfag-lige institutter. CBS har hovedsageligt uddannelse og forskning inden for samfundsviden-skab og har valgt at have dekaner med ansvar for henholdsvis uddannelse og forskning.
C.
Formål, afgrænsning og metode
21. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om universiteterne tilbyder de studerendepå bachelor- og kandidatuddannelserne forskningsbaseret undervisning (målt i antal under-visningstimer og forskerdækning af undervisningen), og om takstforhøjelsen har givet detønskede løft til uddannelserne på humaniora og samfundsvidenskab.Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:Hvad er status for den forskningsbaserede undervisning på universiteterne, og har takst-forhøjelsen givet mere og bedre forskningsbaseret undervisning på humaniora og sam-fundsvidenskab?Styrer universiteterne fra centralt hold efter at tilbyde de studerende forskningsbaseretundervisning på alle uddannelser?Sikrer Uddannelsesministeriet via akkreditering, at universiteterne udbyder forskningsba-seret undervisning på alle uddannelser?
Afgrænsning og metode22. Undersøgelsen er tidsmæssigt afgrænset til perioden 2009-2012, da universiteterne si-den 2010 har fået en forhøjet takst 1. Analyserne af universiteternes økonomiske prioriterin-ger er dog alene foretaget ud fra budgetterne for 2012.Undersøgelsen af mængde og forskerdækning af undervisningen23. Der findes ikke landsdækkende opgørelser over antallet af undervisningstimer, eller hvormeget forskere underviser på de enkelte uddannelser. Vi anvender derfor i beretningen 3 for-skellige datasæt.For det første har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der dækker 100 uddannel-ser fordelt på alle universiteter og hovedområder. Der indgår både små og store uddannel-ser. Antallet af uddannelser for hvert enkelt universitet er proportionalt med universitetetsstørrelse, så der indgår flest uddannelser fra KU og færrest fra ITU. Spørgeskemaet er be-svaret af uddannelsernes studieledere. Vi bruger spørgeskemaundersøgelsen til at give enstatus over antal undervisningstimer og undervisningsaktiviteter.For det andet bruger vi data fra Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen. Mi-nisteriet undersøger, om der er kommet mere og bedre undervisning på takst 1-uddannel-serne. Universiteterne har bl.a. indberettet antallet af undervisningstimer og forskerdæknin-gen før og efter takstforhøjelsen for de 5 største henholdsvis humanistiske og samfundsvi-denskabelige bachelor- og kandidatuddannelser på hvert universitet (i alt 115 uddannelser).Universiteterne har haft en vis metodefrihed i opgørelserne af undervisningstimer og forsker-dækning, og kravet har været, at ministeriet skal kunne måle ændringer på den enkelte ud-dannelse fra 2009 til 2011. Vi har modtaget universiteternes indberetninger ubehandlet oghar bearbejdet dataene.
14
INDLEDNING
Vi anvender i beretningen både data fra vores spørgeskemaundersøgelse og Uddannel-sesministeriets opfølgning, men de 2 undersøgelser er på flere punkter forskellige. Voresspørgeskemaundersøgelse dækker alle hovedområder, men har færre humanistiske ogsamfundsvidenskabelige uddannelser end ministeriets opfølgning, som udelukkende inde-holder universiteternes største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Ta-bel 4 viser, hvor mange uddannelser fra hvert universitet der indgår i de 2 undersøgelser.
Tabel 4. Antal uddannelser pr. universitet i de 2 undersøgelserRigsrevisionensspørgeskemaundersøgelseKUAUSDUAAUCBSRUCDTUITUI alt
2424131310853100
Uddannelsesministeriets opfølgning(kun humanistiske og samfunds-videnskabelige uddannelser)202026201019--115
Danske Universiteterer universiteternessammenslutning.Danske Universiteterindsamler bl.a. oplys-ninger om, hvor man-ge fastansatte forskereog eksterne undervise-re universiteterne allo-kerer til uddannelse påuniversitetsniveau oghovedområdeniveau.
For det tredje anvender vi data fra Danske Universiteters statistiske beredskab til at bereg-ne forskerdækningen og antal studerende pr. forsker på universiteterne og hovedområder-ne. De seneste data fra Danske Universiteter er fra 2011.Caseundersøgelsen af universiteternes styring og prioriteringer24. I undersøgelsen af universiteternes styring af den forskningsbaserede undervisning ind-går 6 universiteter og 6 fakulteter. Vi har udvalgt de 6 universiteter, som har humanistiske ogsamfundsvidenskabelige uddannelser. Valg af universiteter og fakulteter fremgår af tabel 5.
Tabel 5. Universiteter og fakulteter i caseundersøgelsenKUAUSDUAAUCBSRUCHumanistisk fakultetSundhedsvidenskabeligt fakultetSamfundsvidenskabeligt fakultet(Business and Social Sciences)Humanistisk fakultetSamfundsvidenskabeligt fakultetIntet fakultet – CBS er monofakultærtInstitut for kultur og identitet (CUID)
Vi har i caseundersøgelsen fravalgt DTU og ITU, da de kun har henholdsvis naturvidenska-belige og teknisk videnskabelige takst 3-uddannelser og derfor hverken skal prioritere mel-lem uddannelser med forskellige takster eller er omfattet af takstforhøjelsen.
INDLEDNING
15
På fakultetsniveau har vi valgt hovedsageligt at fokusere på humanistiske og samfunds-videnskabelige fakulteter, der har fået del i forhøjelsen af takst 1. Vi har dog valgt også atinddrage et enkelt sundhedsvidenskabeligt fakultet for at få et indtryk af rammebetingelser-ne for et fakultet med altovervejende takst 3-uddannelser.25. Vi har baseret caseundersøgelsen på interviews og materialegennemgang. Vi har bl.a.interviewet repræsentanter for universiteternes øverste ledelse – herunder dekanerne for deudvalgte fakulteter – budgetansvarlige på universiteterne og fakulteterne samt studieledereog grupper af studerende. Desuden har vi bl.a. gennemgået budgetter for 2012, budgetvej-ledninger og strategipapirer.Undersøgelsen af Uddannelsesministeriet og ACE Denmark26. Undersøgelsen af Uddannelsesministeriet og ACE Denmark er baseret på interviewsmed repræsentanter fra ministeriet og ACE Denmark samt gennemgang af materiale ud-leveret og/eller udarbejdet af ministeriet. Vi har også gennemgået ACE Denmarks internesagsbehandlingsmateriale og ca. 50 akkrediteringsrapporter.27. Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelsesministeriet, universiteterne og ACEDenmark, hvis bemærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.28. Bilag 1 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
16
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
III. Forskningsbaseret undervisning
Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at studerende på de humanistiske uddannel-ser generelt har få undervisningstimer. Således har bachelorstuderende på humanio-ra i gennemsnit kun 8 undervisningstimer pr. uge, og kandidatstuderende 5 timer pr.uge. Til sammenligning får en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab i gen-nemsnit 18 undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelsen og 13 timer på kan-didatuddannelsen. Da der er sammenhæng mellem antal undervisningstimer og sam-let arbejdsbelastning, kan et meget lavt antal undervisningstimer betyde, at de stude-rende ikke har en arbejdsbelastning, der svarer til et heltidsstudium.De studerende på de samfundsvidenskabelige uddannelser undervises mindst af for-skere. Her varetager forskere gennemsnitligt 60 % af undervisningen. Til sammenlig-ning er forskerdækningen på naturvidenskab/teknisk videnskab på 88 %. På 1/5 af destørste samfundsvidenskabelige uddannelser er forskerdækningen på 50 % eller min-dre, og Rigsrevisionen har set eksempler på samfundsvidenskabelige uddannelsermed en forskerdækning på ned til godt 20 %.Takstforhøjelsen har ført til, at de studerende på mange humanistiske og samfunds-videnskabelige uddannelser har fået flere undervisningstimer og/eller en højere for-skerdækning af undervisningen fra 2009 til 2011. Det varierer, hvor store ændringeri timetal og forskerdækning der er tale om, men der er 21 % af uddannelserne, hvorhverken undervisningstimetallet eller forskerdækningen er hævet. De humanistiskeuddannelser har efter takstforhøjelsen stadig færrest undervisningstimer, og de sam-fundsvidenskabelige uddannelser den laveste forskerdækning.
29. I dette kapitel undersøger vi universiteternes udbud af forskningsbaseret undervisningved at give en status på antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisnin-gen på uddannelserne. Dernæst undersøger vi, om takstforhøjelsen har givet mere og bed-re forskningsbaseret undervisning på humaniora og samfundsvidenskab.
A.
Forskningsbaseret undervisning på universiteterne
30. Vores undersøgelse af den forskningsbaserede undervisning på universitetsuddannel-serne har vist følgende:En studerende på en bacheloruddannelse på humaniora får i gennemsnit tilbudt 8 timerpr. uge, hvor en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab får tilbudt 18 timer pr.uge. På kandidatuddannelserne er det også de studerende på de humanistiske uddan-nelser, der får tilbudt færrest undervisningstimer med i gennemsnit 5 timer pr. uge, hvoren studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab får tilbudt flest antal timer med 13timer pr. uge.
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
17
På naturvidenskab/teknisk videnskab dækker forskere 88 % af undervisningen, på huma-niora 73 % og på samfundsvidenskab 60 %. Vores gennemgang af forskerdækningen afundervisningen på de største samfundsvidenskabelige uddannelser viser, at 1/5 har enforskerdækning på under 50 %, og enkelte uddannelser har ned til godt 20 %. Ligeledeser der langt flere studerende pr. forsker på humaniora og særligt samfundsvidenskab endpå naturvidenskab/teknisk videnskab og sundhedsvidenskab.Vores undersøgelse indikerer, at der på humaniora og samfundsvidenskab er en sammen-hæng mellem undervisningstimer og forskerdækning, så samfundsvidenskab har fleretimer, men en lavere forskerdækning end humaniora, der har færre timer, men en højereforskerdækning. På naturvidenskab og teknisk videnskab har uddannelserne typisk bå-de høje undervisningstimetal og høj forskerdækning af undervisningen.
Eurostudenter en storeuropæisk spørgeske-maundersøgelse, somca. 1.650 danske uni-versitetsstuderende hardeltaget i. De europæi-ske studerende er bl.a.blevet spurgt om deresøkonomi og sociale for-hold.
Undervisningstimer på universitetsuddannelserne31. I dette afsnit giver vi en status på, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilby-der de studerende. Undervisning er vigtig for, at de studerende kan opnå de kompetencer,en universitetsuddannelse skal give, selv om der ikke nødvendigvis er en direkte sammen-hæng mellem antal undervisningstimer og uddannelsens kvalitet. Et lavt undervisningstime-tal kan få den konsekvens, at de studerende ikke studerer på fuld tid, selv om bachelor- ogkandidatuddannelser ifølge universitetsloven skal være heltidsuddannelser.32. En stor europæisk undersøgelse (Eurostudent 2011) har vist, at der for danske studeren-de er en klar sammenhæng mellem det antal undervisningstimer, de studerende deltager i,og deres ugentlige studietid. Figur 2A og 2B viser antal studierelaterede arbejdstimer for hen-holdsvis bacheloruddannelser og kandidatuddannelser fordelt på hovedområder i 2011.
Ethovedområdeeren faglig inddeling afuddannelser og forsk-ningsområder.Forkortelser:HUM: humanioraSAMF: samfunds-videnskabNAT: naturvidenskabTEK: teknisk viden-skabSUND: sundheds-videnskab
Figur 2A og 2B. Antal studierelaterede arbejdstimer på en typisk uge på bachelor- og kandidatuddannelserne fordelt påhovedområder i 2011 (selvangivet)A. Bacheloruddannelser
B. Kandidatuddannelser
454035302520151050HUMUndervisning
454035302520151050SAMFNATTEKSUND
HUM
SAMF
NAT
TEK
SUND
Selvstudium
Note: Opgørelserne er baseret på danske studerendes angivelser af tidsforbrug på en typisk uge. I Eurostudents definition af undervis-ning indgår forelæsninger, holdundervisning, seminarer, laboratorium, test osv. De studerende i undersøgelsen følger ikke nød-vendigvis den normerede studieplan og optjener dermed ikke 60 ECTS-point om året. Der er forskel på, hvor lange semestrene erpå hovedområderne, og derfor har naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab ofte ikke alene flere undervisnings-timer på en typisk uge, men også flere undervisningsuger på et semester.Kilde: Eurostudent 2011.
Figur 2A og 2B viser, at der både på bacheloruddannelserne og kandidatuddannelserne ersammenhæng mellem undervisningstimer og studietid. Den ugentlige forberedelsestid (selv-studium) er nogenlunde den samme for studerende på alle hovedområder undtagen sund-hedsvidenskab. Det betyder, at jo færre undervisningstimer de studerende modtager, jo la-vere er deres samlede ugentlige studietid.
18
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Undervisningstimer – Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse33. I dette afsnit ser vi på, hvor mange undervisningstimer universiteterne tilbyder de stude-rende pr. studieår. Disse data stammer fra vores spørgeskemaundersøgelse, jf. kap. II, dader ikke findes sammenlignelige data baseret på registreringer af antallet af undervisnings-timer. Vi har omregnet det årlige timetal til et ugentligt timetal baseret på, at der er 28 under-visningsuger på et studieår, selv om et semesters længde i praksis varierer.34. Figur 3A og 3B viser, hvor mange undervisningstimer universiteterne i gennemsnit tilby-der de studerende på bacheloruddannelser fordelt på hovedområder og universiteter i 2012.Den lodrette linje viser spredningen mellem det laveste og højeste antal undervisningstimerpå uddannelserne.Figur 3A og 3B. Antal undervisningstimer på bacheloruddannelserne fordelt på hovedområder og universiteter i 2012A. Hovedområder
B. Universiteter
Note: I spørgeskemaundersøgelsen indgår kun få uddannelser fra DTU og ITU, da stikprøven er udtaget efter universiteternes antal afstuderende. På ITU udgør stikprøven dog 1/3 af bacheloruddannelserne.Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse, foråret 2012.
Det fremgår af figur 3A, at bachelorstuderende på humaniora med i gennemsnit 8 timer pr.uge får tilbudt færrest timer. Til sammenligning har en studerende på samfundsvidenskab igennemsnit 13 timer pr. uge, på naturvidenskab/teknisk videnskab 18 timer pr. uge og påsundhedsvidenskab 19 timer pr. uge. De studerende på naturvidenskab, teknisk videnskabog sundhedsvidenskab har således mere end dobbelt så mange timer som de studerendepå humaniora.På alle hovedområder er der flere undervisningstimer på bacheloruddannelserne end påkandidatuddannelserne. På kandidatuddannelserne har studerende på naturvidenskab, tek-nisk videnskab og sundhedsvidenskab dog også væsentligt flere undervisningstimer endstuderende på samfundsvidenskab og særligt humaniora. Således har studerende på denaturvidenskabelige/teknisk videnskabelige kandidatuddannelser i gennemsnit 13 timer pr.uge, mens de studerende på de humanistiske kandidatuddannelser har 5 timer pr. uge.Antallet af undervisningstimer på humaniora og samfundsvidenskab i vores spørgeskema-undersøgelse bekræftes af Uddannelsesministeriets opfølgning på takstforhøjelsen, selvom metoderne i de 2 undersøgelser ikke er helt ens.
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
19
Figur 3B viser det gennemsnitlige antal undervisningstimer pr. uge på bacheloruddannelser-ne på de forskellige hovedområder. Det fremgår, at bachelorstuderende på DTU og ITU fårtilbudt flest undervisningstimer med henholdsvis 19 og 22 timer pr. uge i gennemsnit (derindgår dog få uddannelser fra de 2 universiteter). CBS, SDU, KU og AU tilbyder 12-16 timerpr. uge i gennemsnit på bacheloruddannelserne, mens RUC og AAU tilbyder henholdsvis 9og 10 timer pr. uge i gennemsnit.35. I et internationalt perspektiv viser Eurostudents undersøgelse, at der i stort set alle euro-pæiske lande er forskel på antal undervisningstimer på henholdsvis humaniora og det tekni-ske område – humaniora har færrest undervisningstimer, og det tekniske område har flest.Danmark er et af de lande i undersøgelsen, hvor forskellen i timetallet mellem hovedområ-derne er allerstørst.Undervisningsaktiviteter på universitetsuddannelserne36. Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse afdækket, hvilke former for undervisningsak-tiviteter uddannelserne indeholder opdelt på forelæsninger, holdundervisning, laboratorie-øvelser, vejledning og andet. Der kan være kvalitative forskelle på undervisningsaktiviteter-ne. Fx kan vejledning gennemføres på forskellig vis. Vi har i denne undersøgelse set på,hvor stor en del af undervisningen de enkelte undervisningsaktiviteter udgør, men ikke for-holdt os til de kvalitative aspekter af undervisningsaktiviteterne. Figur 4A og 4B viser under-visningsaktiviteterne fordelt på hovedområder og universiteter i 2012.Figur 4A og 4B. Undervisningsaktiviteter fordelt på hovedområder og universiteter i 2012A. Hovedområder
B. Universiteter
Forskellen på fore-læsninger og hold-undervisningVed forelæsninger erder primært tale omenvejskommunikationog ofte, men ikke nød-vendigvis, større hold.Holdundervisning inde-holder også øvelses-timer/seminarhold oganses som mere inter-aktiv undervisning.
SAMF
CBSSDU
NAT/TEK
ITUAAU
HUM
DTUAU
SUND0%ForelæsningerVejledning20%40%60%80%100%
RUCKU0%20%40%60%80%100%
HoldundervisningAndet
Laboratorieøvelser
Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse, foråret 2012.
Det fremgår af figur 4A, at forelæsninger udgør godt halvdelen af undervisningen på sam-fundsvidenskab. Til sammenligning udgør forelæsninger på humaniora og sundhedsviden-skab henholdsvis 14 % og 17 % af undervisningen, da holdundervisning her er den mest al-mindelige undervisningsform. På naturvidenskab/teknisk videnskab udgør laboratorieøvel-ser og vejledning en større del af undervisningen end på de andre hovedområder.Forskellene i undervisningsformer mellem hovedområder kan skyldes uddannelsernes stør-relse, da uddannelser med mange studerende har mulighed for at gennemføre en større delaf undervisningen som forelæsninger. De samfundsvidenskabelige uddannelser er genereltstørre end de humanistiske, og det kan forklare, at samfundsvidenskab har flere forelæsnin-ger.
20
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Figur 4B viser, at det varierer, i hvilket omfang universiteterne tilbyder forelæsninger. PåCBS udgør forelæsninger 56 % af undervisningen, mens de kun udgør godt 21 % på KU,hvor holdundervisning er den mest almindelige undervisningsform. Vejledning udgør 17-27 % af undervisningen på alle universiteter med undtagelse af KU og CBS, hvor vejled-ning udgør henholdsvis 10 % og 13 %. På kandidatuddannelserne udgør vejledning en me-get større del af undervisningen end på bacheloruddannelserne, men også her er den stør-ste del af undervisningen forelæsninger eller holdundervisning. For alle universiteterne gæl-der det, at kategorien andet, som kunne dække over fx it-baseret undervisning, er ikke be-nyttet i nævneværdigt omfang.Forskerdækning af undervisningen37. I dette afsnit giver vi en status på forskerdækningen af undervisningen. Til det benyttervi data fra Danske Universiteter og supplerer med data fra Uddannelsesministeriets opfølg-ning på takstforhøjelsen. Tabel 6 viser forskerdækningen af undervisningen på hovedom-rådeniveau for alle universiteterne i 2011.
Tabel 6. Forskerdækning af undervisningen på hovedområdeniveau i 2011HUMKUAUSDUAAUCBSRUCDTUITUSektor
71 %75 %74 %75 %-69 %--73 %
SAMF42 %60 %65 %69 %56 %69 %--60 %
NAT/TEK87 %86 %87 %91 %-69 %96 %52 %88 %
SUND64 %61 %64 %87 %-69 %--64 %
I alt
72 %
69 %
73 %
84 %
56 %
69 %
96 %
52 %
73 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Danske Universiteters statistiske beredskab,2011.
Det fremgår af tabel 6, at naturvidenskab/teknisk videnskab med 88 % har den højeste for-skerdækning af undervisningen. Humaniora ligger næsthøjest med en forskerdækning på73 %, og samfundsvidenskab lavest med en forskerdækning på 60 %. Sundhedsvidenskabhar en forskerdækning på 64 %, hvilket i vid udstrækning skyldes et helt særligt krav ompraktisk træning på de store sundhedsvidenskabelige uddannelser (medicin og tandlæge).Også på andre uddannelser kan brugen af eksterne undervisere skyldes, at universitetetønsker at gøre uddannelsen praksisnær, og derfor er målet heller ikke nødvendigvis en for-skerdækning på 100 %. Vi har i denne undersøgelse ikke beskæftiget os med de enkelteuddannelsers begrundelser for en lav forskerdækning.Tabellen viser også, at forskerdækningen på samfundsvidenskab varierer mellem 42 % og69 % på de forskellige universiteter. KU har med 42 % den laveste forskerdækning, og RUCog AAU har med 69 % den højeste forskerdækning. På naturvidenskab ligger ITU med 52 %væsentligt under gennemsnittet for hovedområdet. På humaniora er der en lille spredningpå forskerdækningen mellem universiteterne.
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
21
38. Uddannelsesministeriet har i sin opfølgning på takstforhøjelsen indsamlet data vedrø-rende forskerdækningen på de største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddan-nelser på hvert universitet (i alt 115 uddannelser, jf. afsnit II.C). Figur 5 viser forskerdæk-ningen for disse uddannelser i form af antallet af uddannelser, der placerer sig i et bestemtinterval, fx 0-40 %.Figur 5. Antal humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fordelt efter forsker-dækning i 2011 (intervaller)91-100 %81-90 %71-80 %61-70 %51-60 %41-50 %0-40 %0HUMSAMF10203040
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Det fremgår af figur 5, at 10 af de største humanistiske og samfundsvidenskabelige uddan-nelser har en forskerdækning på mindre end 40 %, og yderligere 7 uddannelser en forsker-dækning på 41-50 %. 12 af de 17 uddannelser med en forskerdækning på under 50 % ersamfundsvidenskabelige, hvilket samlet svarer til ca. 20 % af de største samfundsvidenska-belige uddannelser. Det er typisk forskellige erhvervsøkonomiske uddannelser og jura, derhar den laveste forskerdækning (helt ned til 22 %), men også historie og psykologi på KUhar en forskerdækning på under 50 %. Der er dog også flere uddannelser, der har en højforskerdækning. Det gælder særligt uddannelser på AAU og RUC.39. Samlet set indikerer vores undersøgelse, at der er en sammenhæng mellem undervis-ningstimer og forskerdækning. Således har samfundsvidenskab generelt en væsentligt la-vere forskerdækning end humaniora, men til gengæld tilbyder universiteterne på de sam-fundsvidenskabelige uddannelser de studerende flere undervisningstimer end på de huma-nistiske. Til sammenligning har naturvidenskab/teknisk videnskab både mange undervis-ningstimer og en høj forskerdækning. Denne sammenhæng mellem undervisningstimer ogforskerdækning kan øjensynligt også foregå på universitetsniveau. Det gælder fx AAU, somgennemsnitligt tilbyder sine studerende et af de laveste timetal pr. uge, men til gengæld harden højeste forskerdækning.
22
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Forholdet mellem studerende og forskere40. Det fremgår af tabel 7, hvor mange årsstuderende der gennemsnitligt er pr. forsker påde forskellige hovedområder i sektoren i 2011.
Tabel 7. Antal årsstuderende pr. forskningsårsværk allokeret til uddannelser påhovedområder i 2011HUM27SAMF46NAT/TEK12SUND20Sektor
23
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Danske Universiteters statistiske beredskab,2011.
Tabel 7 viser, at der er stor forskel på, hvor mange årsstuderende der er pr. forsker på deforskellige hovedområder. På samfundsvidenskab er der 46 studerende pr. forsker, på hu-maniora 27, på sundhedsvidenskab 20 og på naturvidenskab/teknisk videnskab 12. På sam-fundsvidenskab er der således dobbelt så mange studerende pr. forsker som på humanio-ra og knap 4 gange så mange som på naturvidenskab/teknisk videnskab. Antallet af stude-rende pr. forsker har betydning for de studerendes mulighed for en tæt kontakt til forsknings-miljøet, jf. afsnit II.B.
B.
Universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen
41. Vores undersøgelse af universiteternes anvendelse af takstforhøjelsen har vist følgende:På 24 % af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser har de studerendefået både flere undervisningstimer og højere forskerdækning fra 2009 til 2011. På 21 %af uddannelserne har de studerende hverken fået flere timer eller højere forskerdækning.55 % af uddannelserne har hævet undervisningstimetallet fra 2009 til 2011. Dertil kom-mer, at 47 % af uddannelserne har en højere forskerdækning af undervisningen i 2011sammenlignet med 2009. Der er stor variation i, hvor store ændringer i timetal og forsker-dækning der er tale om.
Udviklingen i den forskningsbaserede undervisning fra 2009 til 201142. I dette afsnit ser vi på udviklingen i antallet af undervisningstimer og forskerdækningenaf undervisningen på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser fra 2009 til2011 for at vurdere, om de studerende har fået flere timer og højre forskerdækning af under-visningen efter takstforhøjelsen. Takstforhøjelsen kan dog også være anvendt til andre ud-dannelsesforbedringer, fx mindre hold eller nye undervisningsformer.Analysen bygger på data, som Uddannelsesministeriet har indsamlet til brug for sin opfølg-ning på takstforhøjelsen, dvs. hvert universitets største humanistiske og samfundsvidenska-belige uddannelser.Udvikling i antal undervisningstimer fra 2009 til 201143. Udviklingen i antal undervisningstimer illustreres i figur 6, som viser, hvor stor en del afde humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser der har haft stigende, uændreteller faldende timetal pr. studerende pr. år fra 2009 til 2011.
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
23
Figur 6. Andel af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med stigende,uændret eller faldende timetal pr. studerende fra 2009 til 2011AUAAUCBSKURUCSDUI alt0%Stigning20%Ingen ændring40%Fald60%80%100%
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets undersøgelse.
Det fremgår af figur 6, at timetallet på 55 % af de uddannelser, der indgår i målingen, er hæ-vet, mens timetallet på 20 % er faldet og er forblevet uændret på 25 % af uddannelserne fra2009 til 2011. Ser vi på forskellen mellem universiteter, har AU hævet timetallet på 85 % afuddannelserne, CBS og AAU på 80 % og KU på 75 %. SDU og RUC har den største andelaf uddannelser, hvor timetallet er uændret eller faldet.44. Tabel 8 viser udviklingen i det samlede gennemsnitlige timetal for de humanistiske ogsamfundsvidenskabelige uddannelser for hvert universitet fra 2009 til 2011.
Tabel 8. Gennemsnitlige timetal pr. uge for de humanistiske og samfundsviden-skabelige uddannelser fra 2009 til 2011Gennemsniti 2009KUAUSDUAAUCBSRUC8,48,111,05,97,85,8Gennemsniti 20118,88,910,26,88,55,7Udvikling i %fra 2009 til 20115%10 %¶7 %15 %10 %0%
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Det fremgår af tabel 8, at det samlede timetal på de største humanistiske og samfundsvi-denskabelige uddannelser er steget med 15 % på AAU, 10 % på CBS og AU og 5 % på KU.Procentvist er AAU steget mest, men AAU og RUC var i 2009 de universiteter, der havdedet laveste timetal, og de 2 universiteter har i 2011 stadig det laveste timetal. RUC’s time-tal er uændret fra 2009 til 2011. SDU’s timetal er faldet med 7 %, men alligevel har SDU dethøjeste timetal blandt de 6 universiteter.
24
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
Udvikling i forskerdækningen af undervisningen fra 2009 til 201145. Vi har også set på udviklingen i forskerdækningen af undervisningen fra 2009 til 2011.Figur 7 viser andelen af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser i Uddannel-sesministeriets undersøgelse, der fra 2009 til 2011 har haft stigende, uændret eller falden-de forskerdækning af undervisningen.Figur 7. Andel af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med stigende,uændret eller faldende forskerdækning fra 2009 til 2011AURUCAAUSDUKUCBSI alt0%Stigning20%Ingen ændring40%Fald60%80%100%
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
Figur 7 viser, at 47 % af alle uddannelser har haft en stigende forskerdækning af undervis-ningen, mens de resterende 53 % har en faldende eller uændret forskerdækning fra 2009til 2011. AU, RUC og AAU har haft stigninger i forskerdækningen på 50-60 % af uddannel-serne, mens SDU, KU og CBS har en overvægt af uddannelser, der har en uændret ellerfaldende forskerdækning.46. Det varierer altså, i hvilken udstrækning der er kommet flere undervisningstimer og/ellerhøjere forskerdækning af undervisningen på de enkelte universiteter. Tabel 9 samler op påanalysen ved at vise andelen af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, derfra 2009 til 2011 har haft en stigning i antallet af timer og/eller en stigning i forskerdækningen.
Tabel 9. Andel af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser med stigende timetal og andel med stigendeforskerdækning fra 2009 til 2011KUUddannelser med stigning i timetalUddannelser med stigning i forskerdækning75 %40 %AU85 %60 %SDU12 %48 %AAU80 %50 %CBS80 %10 %RUC21 %58 %I alt
55 %
47 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelsesministeriets data.
FORSKNINGSBASERET UNDERVISNING
25
Tabel 9 viser, at de fleste universiteter i praksis har anvendt takstforhøjelsen til at udbydeflere undervisningstimer til de studerende. Således udbød universiteterne på 55 % af uddan-nelserne flere undervisningstimer pr. studerende i 2011 sammenlignet med 2009. 47 % afuddannelserne har en større forskerdækning af undervisningen. Tabellen viser også, at AUog AAU har hævet både timetallet og forskerdækningen på en stor del af deres uddannel-ser, mens stigningen i timetallet på CBS er gået ud over forskerdækningen på en del uddan-nelser.Samlet set er både timetallet og forskerdækningen faldet eller uændret på 21 % af uddan-nelserne, mens 24 % af uddannelserne har forbedret både antal undervisningstimer og for-skerdækningen af undervisningen.
26
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
IV. Universiteternes styring af den forsknings-baserede undervisning
De 6 universiteter, der indgår i denne undersøgelse, har i deres styring kun et begræn-set fokus på at sikre forskningsbaseret undervisning. Ingen af universiteterne opstil-ler mål for både antal undervisningstimer og forskerdækning, og kun få opstiller målfor det ene. Det er også kun få universiteter, der indsamler sammenlignelige nøgle-tal vedrørende den forskningsbaserede undervisning, der kan bruges som grundlagfor eventuelle justeringer.Universiteterne fordeler heller ikke indtægter på en måde, som sikrer alle studerendeet minimum af forskningsbaseret undervisning. Det skyldes, at universiteterne gene-relt fordeler midler efter principper, der ligner dem, som finanslovsbevillingerne byggerpå, dvs. de overordnede politiske prioriteringer i sektoren som helhed og ikke konkre-te hensyn til driften på det enkelte universitet. Universiteternes fordeling medfører, atde naturvidenskabelige/tekniske videnskabelige fakulteter har op til 5 gange så man-ge indtægter pr. studerende som de samfundsvidenskabelige fakulteter.På fakulteterne er der generelt større fokus på at styre den forskningsbaserede un-dervisning, men de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteters mulighederfor at sikre de studerende et tilstrækkeligt niveau af forskningsbaseret undervisningpå uddannelserne er begrænset af, at de har meget færre indtægter end de øvrigefakulteter.Universiteterne sikrer dermed ikke et minimumsniveau for forskningsbaseret under-visning på alle uddannelser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at universiteterne børhave større fokus på at sikre flere undervisningstimer og bedre forskerdækning af un-dervisningen – særligt på humaniora og samfundsvidenskab. Det kan bl.a. gøres vedat fastsætte mål eller minimumsnormer for den forskningsbaserede undervisning.5 ud af 6 universiteter har fordelt takstforhøjelsen, som de normalt fordeler uddannel-sestilskud. Det betyder, at hovedparten af de ekstra midler er kommet ud til fakulte-ter og institutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere ogbedre forskningsbaseret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabe-lige uddannelser. Det betyder også, at universiteterne har trukket de sædvanlige bi-drag til fx administration og bygninger fra de ekstra midler i takstforhøjelsen.
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
27
47. I dette kapitel undersøger vi, hvordan forskningsbaseret undervisning indgår i universi-teternes styring, for at finde forklaringer på de store forskelle på antallet af undervisnings-timer og forskerdækningen af undervisningen, jf. kap. III. DTU og ITU indgår ikke i dennedel af undersøgelsen.Vi ser på, om universiteternes øverste ledelsesniveauer har etableret et styringsgrundlag iform af normer eller mål samt viden om undervisningen. Derudover ser vi på, om universi-teterne prioriterer deres økonomiske midler på en måde, der sikrer forskningsbaseret under-visning på alle uddannelser.
A.
Universiteternes grundlag for at styre udbuddet af undervisning
48. Vores undersøgelse af universiteternes grundlag for at styre den forskningsbaseredeundervisning i form af normer eller mål samt viden om undervisningen har vist følgende:Ingen af universiteterne styrer fra centralt hold efter at sikre de studerende både et mini-mum af undervisningstimer og forskerdækning af undervisningen. KU har i 2012 opstil-let minimumsmål for antallet af undervisningstimer i perioden 2012-2016, mens CBS ogAAU har mål for forskerdækningen. Fakulteterne i vores undersøgelse har alle mål forforskerdækningen af undervisningen, men kun SDU HUM har en norm for timetallet.Et enkelt universitet (CBS) og 3 fakulteter (KU SUND, AU SAMF og AAU SAMF) indsam-ler systematisk viden om mængden og forskerdækningen af undervisningen. De øvrigehar viden fra ad hoc-undersøgelser, hvor udvælgelsen af uddannelser ikke er systema-tisk og dækkende. Det gør det vanskeligt at bruge denne viden i den overordnede styringaf universiteternes forskningsbaserede undervisning. Stort set alle universiteter og fakul-teter har til gengæld god viden om studieadfærd og -resultater.Kun CBS og nogle enkelte fakulteter har fra centralt hold prioriteret, hvordan takstforhø-jelsen skal bruges, fx om midlerne skal anvendes til at hæve timetallet eller forskerdæk-ningen. En sådan prioritering vanskeliggøres af, at det kun er KU SUND, SDU HUM ogCBS, der kender uddannelsernes omkostninger og dermed ved, hvad de reelt kan få forfx 5.000 kr.
Etfakulteter en afde-ling på et universitet,der ledes af en dekan.Typisk dækker et fakul-tet ét eller 2 faglige ho-vedområder.Forkortelser:HUM: humanistiskfakultetSAMF: samfunds-videnskabeligtfakultetNAT: naturvidenska-beligt fakultetTEK: teknisk viden-skabeligt fakul-tetSUND: sundheds-videnskabeligtfakultet
Strategier og opfølgning på den forskningsbaserede undervisning49. Hvis universitetsledelserne skal sikre et minimumsniveau af forskningsbaseret undervis-ning på alle uddannelser, er det nødvendigt, at de har relevante nøgletal om undervisningentil rådighed og har formuleret normer eller mål for fx omfanget af undervisningen. Vi under-søger derfor i de næste afsnit universiteternes styringsgrundlag i form af henholdsvis normereller mål for undervisningen og nøgletal om undervisningen.Normer eller mål for den forskningsbaserede undervisning50. Vi ser i dette afsnit på, om universiteterne har normer eller mål for antallet af undervis-ningstimer og forskerdækningen af undervisningen. Det gør vi for at vurdere, om universite-terne enten fra centralt hold eller fakultets- og institutniveau styrer udbuddet af undervisnin-gen.51. De fleste universiteter har strategier for undervisningen, og flere universiteter har kvali-tetspolitikker e.l., som indeholder krav til undervisningen. Vi har gennemgået universiteter-nes centrale styringsdokumenter for normer eller mål for antallet af undervisningstimer ogforskerdækningen af undervisningen. Tabel 10 viser resultaterne af denne gennemgang.
RUC og CBS har in-gen fakulteter. PåRUC har vi derfor un-dersøgt institutniveau-et, mens vi på CBSkun har undersøgt detcentrale niveau.
28
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Tabel 10. Oversigt over normer eller mål for udbuddet af undervisningenTimetalKU – centraltKU SUNDKU HUMAU – centraltAU SAMFSDU – centraltSDU HUMAAU – centraltAAU SAMFCBSRUC – centraltRUC – institut for kultur og identitetNormer eller styringsegnede målMål, men ikke styringsegnede (konkrete/meldt ud)Ingen normer eller målForskerdækning
Tabel 10 viser, at kun et enkelt universitet (KU) fra centralt hold har defineret normer ellermål for antallet af undervisningstimer, selv om flere universiteter har områder med få under-visningstimer, jf. kap. III. KU har i 2012 udarbejdet et mål om, at alle studerende på bache-lorniveau på kort sigt får tilbudt mindst 8 undervisningstimer pr. uge. Målet for 2016 er mindst12 timer for bacheloruddannelserne, og at universitetet skal fastlægge et minimumstimetalfor kandidatuddannelserne. På fakultetsniveau er det kun SDU HUM, der har normer for an-tallet for undervisningstimer med et normalkrav om 11 konfrontationstimer i 13 uger pr. se-mester på bacheloruddannelserne.Tabellen viser også, at kun AAU og CBS på centralt niveau har mål for forskerdækningen afundervisningen. RUC har dog en tommelfingerregel, mens KU og AU har mere kvalitativeretningslinjer for forskerdækningen. Alle fakulteterne i undersøgelsen har egne mål for for-skerdækningen af undervisningen. Boks 4 indeholder eksempler på universiteter og fakulte-ter med mål for forskerdækningen.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ UNIVERSITETER OG FAKULTETER MED MÅL FOR FORSKERDÆK-NINGENAAU har opstillet mål for forskerdækningen af undervisningen på 85 %. AAU SAMF, som liggerunder de 85 %, har tidsfastsat målet og iværksat en investeringsstrategi, som skal gøre det mu-ligt at nå målet inden udgangen af 2015. Fakultetet har desuden en allokeringsmodel, som sik-rer, at den enkelte uddannelse har resurser til at udbyde et bestemt antal undervisningstimer va-retaget af forskere pr. studerende pr. studieår.CBS har et mål om, at forskerdækningen for alle uddannelser skal leve op til akkrediteringskrave-ne, dvs. have en forskerdækning på mindst 55 % på samfundsvidenskab. CBS har ligesom AAUiværksat en strategi for investering i flere forskere.AU SAMF har som følge af internationale akkrediteringsstandarder et minimumskrav til forsker-dækningen på 50 % på enkeltuddannelser og 60 % på fakultetsniveau.KU SUND har central uddannelsesstyring. Det betyder, at fakultetets ledelse styrer forskerdæk-ningen og timetallet på alle uddannelser.
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
29
52. Uddannelsesministeren har i juni 2012 indgået nye udviklingskontrakter med universite-terne. Både de hidtidige og de nye udviklingskontrakter forholder sig til forskellige aspekteraf kvalitet i uddannelserne, men ingen af kontrakterne for 2011 indeholder mål for antalletaf undervisningstimer eller forskerdækningen. Det gør 2 af de nye kontrakter, idet målet fortimetal indgår i KU’s kontrakt, og et mål om at øge forskerdækningen af undervisningen ind-går i CBS’ kontrakt.Viden om undervisningen53. Viden i form af relevante nøgletal er en forudsætning for, at universiteterne kan styre ud-buddet af undervisning. På universitetsniveau er det vigtigt at have viden om undervisningenpå et aggregeret niveau, så det er muligt at satse strategisk og prioritere mellem fx fakulte-ter. På fakultetsniveau bør informationen være så detaljeret, at den kan danne grundlag forat prioritere mellem institutter og uddannelser. Vi har derfor undersøgt, om universiteternepå centralt niveau har nøgletal til rådighed om undervisningen, og om fakulteterne har videnom undervisningen på de enkelte uddannelser.54. Vores undersøgelse har vist, at alle universiteter har god viden om de studerende og de-res studieadfærd (fx gennemførelsestid og frafald). Billedet er mere forskelligt, når vi ser påuniversiteternes viden om undervisningen og dens omkostninger. Det fremgår af tabel 11,som viser, hvilke universiteter og fakulteter der har nøgletal for timetal, forskerdækning ogomkostninger.
Enudviklingskontrakter en 3-årig aftale mel-lem universitetet og ud-dannelsesministeren.I udviklingskontraktenopstilles en række mål,som universiteterneover for ministeren for-pligter sig til at forfølgei kontraktperioden.
Tabel 11. Oversigt over universiteternes viden om undervisningen i form af nøgletalTimetalKU – centraltKU SUNDKU HUMAU – centraltAU SAMFSDU – centraltSDU HUMAAU – centraltAAU SAMFCBSRUC – centraltRUC – institut for kultur ogidentitetForskerdækningOmkostninger
Systematisk indsamlede/dækkende dataAd hoc-baserede data/kun udvalgte uddannelserIngen data
Som det fremgår af tabel 11, indsamler kun 2 universiteter (CBS og AU) på centralt niveausystematisk viden om antal undervisningstimer på tværs af universitetet, mens KU SUND,AU SAMF og AAU SAMF gør det på fakultetsniveau. Dertil kommer, at 2 universiteter og 2fakulteter har gennemført optællinger af antal timer på udvalgte uddannelser. Universiteter-ne har foretaget flere af de ad hoc-baserede optællinger i forbindelse med Uddannelsesmi-nisteriets opfølgning på takstforhøjelsen, jf. kap. III. Boks 5 indeholder eksempler på univer-siteter og fakulteter, som systematisk indsamler data vedrørende timetallet.
30
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
BOKS 5. EKSEMPLER PÅ UNIVERSITETER OG FAKULTETER, SOM INDSAMLER DATA VED-RØRENDE TIMETALLETCBS har et informationssystem, som bl.a. indeholder registrering af data om uddannelsernesplanlagte forbrug af undervisningstimer.AU indsamler data om mængden af undervisningen i forbindelse med universitetets studiemiljø-undersøgelser, der indtil videre er blevet gennemført i 2008 og 2011. Viden om antal timer er idisse undersøgelser baseret på spørgeskemadata fra de studerende og viser derfor ikke det plan-lagte antal undervisningstimer.KU SUND udarbejder hvert år et samlet budget for alle uddannelser, der bl.a. indeholder oversig-ter over antal timer i forskellige kategorier.
Tabel 11 viser også, at 2 universiteter systematisk indsamler data om undervisningens for-skerdækning. Det drejer sig om CBS, som overvåger forskerdækningen via nøgletal på ud-dannelsesniveau, og AAU, som overvåger forskerdækningen via nøgletal på fakultetsniveau.Da forskerdækningen af undervisningen indgår i akkrediteringen, har alle universiteter og fa-kulteter viden om dette for uddannelser, som er blevet akkrediteret. Akkrediteringsrappor-terne giver et mere nuanceret billede af enkeltuddannelserne end et nøgletal, men indtil vi-dere er kun ca. 40 % af alle universitetsuddannelser akkrediteret.Ingen universiteter eller fakulteter i vores undersøgelse har et samlet overblik over, hvor storen del af deres eksterne undervisere der faktisk er forskere, men ved andre institutioner.Endelig fremgår det af tabellen, at kun et enkelt universitet (CBS) og 2 fakulteter (KU SUNDog SDU HUM) har viden om uddannelsernes omkostninger. Det er væsentligt, at universite-terne har viden om omkostningerne ved uddannelse og undervisning, fordi det er lettere atprioritere resurserne, hvis man ved, hvad fx en ekstra undervisningstime på en uddannelsekoster. På KU SUND indgår omkostningssiden i ledelsens grundlag for at træffe beslutnin-ger om ændringer af studieordninger. En sådan viden er en fordel, når et universitet fx skalprioritere, hvordan universitetet vil anvende en takstforhøjelse, jf. boks 6.
BOKS 6. STYRINGSGRUNDLAG FOR TAKSTFORHØJELSENTaxametertakst 1 blev hævet i perioden 2010-2012. Vi har undersøgt, om universiteterne har fore-taget en overordnet prioritering af midlerne i takstforhøjelsen, da det kun på et overordnet niveau foralvor er muligt at prioritere mellem uddannelser. Der kan fx være en afvejning mellem at hæve time-tallet meget på udvalgte uddannelser eller lidt på alle eller en afvejning mellem at øge timetallet og øgeforskerdækningen, da et højere timetal kan sænke forskerdækningen, hvis det fx er eksterne under-visere, der underviser de ekstra timer.Et enkelt universitet (CBS) og 2 fakulteter (AAU SAMF og SDU HUM) har forholdt sig til prioriterin-gen af de ekstra uddannelsesmidler. De øvrige har overladt det til institutterne at foretage en even-tuel prioritering.
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
31
B.
Økonomisk prioritering af forskningsbaseret undervisning
55. Vores undersøgelse af universiteternes økonomiske prioriteringer i forhold til den forsk-ningsbaserede undervisning har vist følgende:Universiteterne viderefordeler deres uddannelsesbevilling til fakulteter og institutter ef-ter samme principper, som de modtager den via finansloven, dvs. afhængigt af studieak-tivitet og taxametertakst. Fakulteter og institutter får dermed det uddannelsestilskud, de-res studerende har udløst til universitetet – efter en procentvis beskatning til centrale for-mål og fakultetsformål, fx administration og bygninger. Da alle universiteterne fordelertakstforhøjelsen som øvrige uddannelsesmidler, er disse midler også kommet ud til fakul-teter og institutter efter at være blevet beskattet.Uddannelsestaksternes størrelse er udtryk for en overordnet politisk prioritering og er ik-ke nødvendigvis udtryk for de faktiske omkostninger ved uddannelserne. Alligevel vide-refordeler universiteterne uddannelsesbevillingen på en måde, så takstforskellene i taxa-metersystemet automatisk videreføres på fakultets- og institutniveau. De humanistiskeog samfundsvidenskabelige fakulteter og institutter har hovedsageligt uddannelser medlav takst og får derfor ca. halvt så mange uddannelsesmidler som de natur- og sundheds-videnskabelige fakulteter og institutter, der hovedsageligt har uddannelser med høj takst.Universiteterne fordeler i vid udstrækning forskningsmidlerne mellem fakulteterne efterprincipper, der ligner de principper, som Uddannelsesministeriet anvender, når ministe-riet fordeler forskningsmidlerne mellem universiteterne. Fx fordeler universiteterne lige-som ministeriet i udstrakt grad forskningsmidlerne efter historik og kun i begrænset om-fang med fokus på uddannelsesformål, fx antallet af studerende.Universiteternes fordeling af forskningsmidler medfører endnu større forskelle mellemfakulteterne end dem, som følger af variationerne i uddannelsestaksterne. Således erder på KU og AU, hvor forskellene er størst, op til 4-5 gange så mange resurser til rådig-hed pr. studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab som på samfundsvidenskab,når uddannelses- og forskningsmidlerne lægges sammen. Dette kan bl.a. skyldes sær-lig prioritering af udvalgte forskningsområder, men giver fakulteter inden for samme uni-versitet meget uens rammebetingelser for at levere forskningsbaseret undervisning.De økonomiske rammebetingelser har betydning for universiteternes muligheder for atprioritere og levere undervisning og uddannelse til de studerende. Der er store forskellemellem universiteternes samlede statslige tilskud målt i forhold til antal studerende. Fxfår CBS i 2012 et samlet tilskud til uddannelse og forskning på 86.000 kr. pr. årsstuderen-de, mens KU får 214.000 kr. pr. årsstuderende.
Universiteternes fordeling af deres bevillinger56. Vi undersøger i dette afsnit, hvordan universiteterne fordeler og prioriterer deres økono-miske midler. De 4 universiteter med flere fakulteter (KU, AU, SDU og AAU) fordeler midlertil fakulteterne, som derefter viderefordeler til de institutter og uddannelser, der står for un-dervisnings- og forskningsaktiviteterne. På disse universiteter ser vi hovedsageligt på, hvor-dan universiteterne fordeler midler mellem fakulteter. Vi ser også i begrænset omfang på,hvordan fakulteterne fordeler mellem institutter, men ikke på, hvordan institutterne fordelermellem forskellige uddannelser.RUC og CBS har ikke fakulteter. På RUC ser vi derfor på den centrale fordeling mellem insti-tutter og på CBS på den centrale fordeling direkte til uddannelserne. På alle universiteter servi på fordelingsprincipperne og deres konsekvenser ud fra budgettet for 2012.
32
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
57. Forskningsmiljøer, forskere og forskningsmidler udgør væsentlige rammebetingelser forden forskningsbaserede undervisning. Forskning og forskere er således en forudsætning forforskningsbaseret undervisning, og vi ser derfor i det følgende på universiteternes bevillingertil både uddannelse og forskning. Da universiteterne fordeler midler til fakulteter og institutterforskelligt – alt efter om der er tale om uddannelsesmidler eller forskningsmidler – analyse-rer vi disse midler hver for sig.Universiteternes fordeling af uddannelsesmidler58. Alle universiteter fordeler deres uddannelsesindtægter mellem fakulteterne efter sammeprincipper, som de modtager dem, dvs. afhængigt af studieaktivitet (beståede eksaminer) oguddannelsens takst. Det betyder, at fakulteterne på fx AAU automatisk får de tilskud til hel-tids- og deltidsuddannelse og den færdiggørelsesbonus, deres studerende har optjent til uni-versitetet. Kun CBS, som primært har takst 1-uddannelser, fordeler sine indtægter efter ud-dannelsernes niveau (bachelor eller kandidat) og særlige behov.Alle universiteter fradrager en del af uddannelsesindtægterne, inden de viderefordeles til fa-kulteterne. Denne ”beskatning” skal bidrage til at dække universitetets udgifter til centraleformål, fx bygningsdrift og administration. Universiteterne beskatter uddannelsesindtægter-ne forskelligt, men generelt med en fast procentdel uafhængigt af fx takstforskelle mellemuddannelser.59. Fakulteterne viderefordeler deres uddannelsesindtægter til institutterne efter optjenings-og beskatningsprincipper, der svarer til universiteternes centrale fordeling, dvs. efter studie-aktivitet og takst. Institutterne får således de midler, deres studerende har udløst til universi-tetet, men fakulteterne fradrager dog også undervejs midler til fx administration. Det gælderdog ikke for KU SUND, hvor fakultetet og ikke institutterne prioriterer og fordeler mellem ud-dannelser. Automatikken i fordelingen af uddannelsesindtægterne betyder, at institutternefår en fast procentdel (typisk 60-65 %) af de uddannelsesmidler, som instituttets studeren-de har udløst til universitetet.For fakulteter og institutter bliver uddannelsesindtægterne derfor automatisk større eller min-dre, i takt med at studenteroptaget eller de studerendes studieeffektivitet ændrer sig – påsamme måde, som det sker for universitetets samlede uddannelsesindtægt. Fakulteter oginstitutter har derfor økonomisk incitament til at øge optaget og forbedre studieeffektiviteten,men ikke til at forbedre forskerdækningen eller antallet af timer.Automatikken medfører, at de betydelige takstforskelle mellem hovedområderne videreførestil fakulteter og institutter på alle universiteter. Da fakulteterne og institutterne typisk har be-slægtede uddannelser i samme takstgruppe, er deres muligheder for at prioritere økonomiskmellem uddannelserne ringere, end hvis prioriteringen var foregået på universitetsniveau. Iboks 7 viser vi, hvilken betydning disse principper for fordeling af uddannelsesindtægter harhaft for fordelingen af de ekstra midler i takstløftet.
BeskatningsprocentPå 3 fakulteter har vikunnet beregne, hvorstor en andel af univer-sitetets uddannelses-indtægter, der fradra-ges som beskatning,før uddannelsesmidler-ne når ud til de institut-ter, der afholder de di-rekte udgifter til under-visning og uddannelse.På KU HUM, SDUHUM og AAU SAMFhar universitet og fakul-tet samlet set fradraget35-40 % i 2012 til brugfor centrale formål ogfakultetsformål, fx byg-ningsdrift og admini-stration.
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
33
BOKS 7. KONSEKVENS AF FORDELING AF UDDANNELSESMIDLER FOR ØKONOMIEN ITAKSTFORHØJELSENGenerelt har universiteterne fordelt de ekstra midler som følge af takstforhøjelsen efter deres almin-delige modeller for fordeling af uddannelsesmidler. De ekstra midler er således automatisk blevetfordelt til de fakulteter og institutter, der har optjent dem. Midlerne er blevet beskattet undervejs påsamme måde, som det sker for de øvrige uddannelsesmidler. Eneste undtagelse er CBS, som bl.a.har afsat puljer til særlige initiativer og beskattet midlerne med en lavere procentsats end andre ud-dannelsesmidler.SDU forventer fx i 2012 at få i alt 9,7 mio. kr. mere i uddannelsestilskud til deres humanistiske uddan-nelser, end universitetet ville have fået uden takstløftet. Heraf forventer SDU HUM at fordele 6,2 mio.kr. til uddannelserne og 3,5 mio. kr. til fakultetet og til universitetet centralt. Det betyder, at institutter-ne får 3.185 kr. af de ekstra 5.000 kr. pr. studerende i takstløft. På SDU HUM svarer det til, at 64 %af midlerne går til institutterne.Samlet set er hovedparten af de ekstra midler i takstforhøjelsen altså kommet ud til fakulteter og in-stitutter, som dermed har fået mulighed for at tilbyde de studerende mere og bedre forskningsbase-ret undervisning på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser.
Universiteternes fordeling af forskningsmidler60. Universiteternes måde at fordele forskningsmidler på varierer meget, og de enkelte uni-versiteters budgetmodeller er komplekse. Der er dog nogle gennemgående træk. Universi-teterne fordeler således i vid udstrækning forskningsmidlerne til fakulteterne efter principper,der ligner den måde, som Uddannelsesministeriet fordeler forskningsmidlerne mellem uni-versiteterne på. Fx fordeler universiteterne ligesom ministeriet i udstrakt grad forskningsmid-lerne efter historik og med kobling til ph.d.-produktionen. Universiteterne fordeler kun i be-grænset omfang forskningsmidler til fakulteterne med fokus på uddannelsesformål.KU, AU og SDU fordeler hovedsageligt forskningsmidler på baggrund af øremærkninger,herunder til ph.d.-området, og efter historik. Historik anvendes bl.a. som fordelingsmeka-nisme med henvisning til kontinuitet og til, at der på tidligere års finanslove har været øre-mærket midler til bestemte formål, og at disse formål stadig eksisterer, selv om øremærk-ningerne ikke længere figurerer på finansloven. KU og AU fordeler kun i begrænset omfangforskningsmidler med direkte kobling til uddannelsesformål. SDU fordeler de nye forsknings-midler ligeligt mellem fakulteterne, og universitetet anvender desuden forskningsmidler, hvorder af hensyn til uddannelserne er behov for fx at opbygge eller udbygge forskningsmiljøer.AAU fordeler forskningsmidler til fakulteterne efter en modificeret udgave af 45-20-25-10-modellen, hvor fordelingen afhænger af ph.d.-produktion, publikationspoint, ekstern indtje-ning og antallet af aktive forskere. Sidstnævnte bestemmer fordelingen af ca. 40 % af forsk-ningsmidlerne, idet universitetet giver fakulteterne tilskud til det antal publiceringsaktive for-skere, de har ansat. Fakulteter og institutter får på denne måde fra centralt hold tilskud til såstor en del af forskernes løn, at det ikke er dyrere for dem at anvende forskere til undervis-ning end de ellers noget billigere eksterne undervisere. Universitetet kombinerer i 2011 og2012 modellen med en investeringsstrategi på de humanistiske og samfundsvidenskabeli-ge fakulteter, som har en forskerdækning af undervisningen under målet på 85 %. Dermedbidrager AAU’s økonomiske prioriteringer til at sikre større ensartethed i fakulteternes økono-miske rammebetingelser for at levere forskningsbaseret undervisning.De 2 øvrige universiteter (RUC og CBS) skiller sig ud. CBS prioriterer forskningsmidler fracentralt hold og deler herefter ud til institutter og centre, mens RUC i 2012 har fastsat ensamlet omkostningsramme for institutterne og ikke har fordelt forskningsmidler til institutter-ne.
34
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Fordeling af uddannelses- og forskningsmidler mellem fakulteter på 4 universiteter61. Universiteternes måde at fordele forskningsmidler på er kompleks og svær at sammen-ligne. Vi har derfor valgt at sammenligne den interne fordeling af forskningsmidler for at se,hvordan universiteterne i praksis fordeler forskningsmidler mellem de faglige hovedområder.Dette kan vi gøre på KU, SDU, AU og AAU, da disse universiteter har flere faglige hoved-områder og har fakulteter, der svarer til disse hovedområder.For at kunne sammenligne fakulteternes rammebetingelser for den forskningsbaserede un-dervisning har vi valgt at sætte fakulteternes indtægter i forhold til antallet af årsstuderendeog sammenligne den relative fordeling af uddannelses- og forskningsmidler pr. studerende.Selv om universiteternes data ikke er fuldstændigt sammenlignelige, kan den relative forde-ling give en solid pejling af forskellene mellem fakulteterne. Sammenligningen fremgår af fi-gur 8A og 8B, hvor vi har indekseret fakulteternes indtægter til henholdsvis uddannelse ogsummen af indtægter til uddannelse og forskning ud fra det samfundsvidenskabelige hoved-område, som har værdien 100.Figur 8A og 8B. Relativ fordeling af midler mellem fakulteter på 4 universiteter i 2012 (indekseret, SAMF = 100)A. Kun uddannelsesmidler
B. Uddannelses- og forskningsmidler fra finansloven
250200150100
600500400300200
500KUSAMFHUM
1000AUNAT/TEK
AAUSUND
SDU
KU
AU
AAU
SDU
Note: Figuren illustrerer den relative fordeling af uddannelses- og forskningsmidlerne (basistilskud inkl. midler til øvrige formål ekskl. myn-dighedsbetjening) mellem fakulteterne på hvert universitet, idet vi har givet det samfundsvidenskabelige fakultet værdien 100 og be-regnet de øvrige ud fra forholdet til de samfundsvidenskabelige fakulteters midler til uddannelse og forskning. KU har mere end4 fakulteter, og vi har derfor for sammenlignelighedens skyld slået data sammen vedrørende henholdsvis det juridiske og sam-fundsvidenskabelige fakultet, det humanistiske og teologiske fakultet, det naturvidenskabelige fakultet og LIFE samt det sundheds-videnskabelige og farmaceutiske fakultet.
Figur 8A viser, at der på alle 4 universiteter er ca. dobbelt så mange uddannelsesmidler pr.studerende på de naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabeligefakulteter som på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter. Det skyldes, atde humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter primært har takst 1-uddannelser, ogtakst 1 er ca. halvt så høj som takst 3. Det varierer, hvor mange takst 2-uddannelser univer-siteterne har, og det kan forklare forskelle i uddannelsestilskuddet både mellem de humani-stiske og samfundsvidenskabelige fakulteter og mellem fakulteterne internt.
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
35
I figur 8B ser vi på summen af uddannelses- og forskningsmidler pr. studerende. Som detfremgår af figuren, øges forskellene mellem fakulteternes økonomiske rammer betragteligt,når også forskningsmidlerne inddrages i analysen. På alle universiteter er der størst forskelmellem samfundsvidenskab og naturvidenskab. På KU og AU er der de største forskelle mel-lem på den ene side de humanistiske og samfundsvidenskabelige fakulteter og på den an-den side de naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige og sundhedsvidenskabelige fakul-teter. Således er der på KU og AU henholdsvis næsten 4 og 5 gange så mange midler til rå-dighed på naturvidenskab som på samfundsvidenskab. Forskellene forstærkes i mindre gradpå SDU, hvor der er knap 3 gange så mange midler til rådighed på naturvidenskab/tekniskvidenskab som på samfundsvidenskab, og mindst på AAU, hvor forskellen er 1:2.62. Der kan være mange grunde til, at universiteterne ikke fordeler deres midler ligeligt mel-lem de enkelte fakulteter. Fx kan omkostningerne ved laboratoriebaseret forskning og ud-dannelse, hvor der skal bruges udstyr og teknisk personale, være større end områder, hvorman ikke bruger laboratorier. Dertil kommer, at universiteterne i vid udstrækning satser forsk-ningsmæssigt på naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab – i tråd medde politiske signaler fra bl.a. ph.d.-satsningens fokus på disse områder. Der har gennem desenere år været meget stort politisk fokus på forskning, og det kan derfor give god mening,når universiteterne understøtter udvalgte forskningsmiljøer med basismidler.Vi kan dog samtidig konstatere, at forskellene i såvel uddannelsesmidler som forsknings-midler giver meget uens betingelser for at levere forskningsbaseret undervisning på de fag-lige hovedområder. Dette gælder især på de største universiteter.I boks 8 viser vi, hvilken betydning universiteternes fordeling af forskningsmidler har haftfor fakulteternes samlede indtægter efter takstforhøjelsen.
Hovedområdeforskel-le på RUCRUC har ikke fakulte-ter, men institutter.Sammenligner vi ind-tægtsfordelingernemellem institutterne påRUC, viser det sig, atdet naturvidenskabeli-ge institut (NSM) får 4gange så mange ud-dannelses- og forsk-ningsmidler som deøvrige institutter, derdækker humanistiskeog samfundsviden-skabelige områder.
BOKS 9. KONSEKVENS AF FORSKNINGSMIDLERNES FORDELING FOR ØKONOMIEN ITAKSTFORHØJELSENAlle universiteter og fakulteter med takst 1-uddannelser har haft en stigning i uddannelsesindtægterpr. studerende som følge af takstløftet, jf. kap. II. Flere fakulteter har dog en opfattelse af, at de ikkehar fået flere midler, selv om uddannelsestilskuddet har været stigende. Det kan skyldes, at 2 fakul-teter i vores undersøgelse (KU HUM og SDU HUM) har haft stort set uændrede indtægter pr. stude-rende fra 2009 til 2012 og ét universitet (CBS) har haft faldende indtægter pr. studerende, når vi serpå både uddannelsesmidler og forskningsmidler. Dette skyldes, at alle 3 har fået flere studerende, ogat forskningsmidlerne ikke er steget tilsvarende.
Universiteternes økonomiske rammebetingelser63. I de forrige afsnit har vi set på universiteternes interne fordeling af midler. I dette afsnitser vi på de overordnede rammebetingelser for universiteterne i form af fordeling af finans-lovsmidler mellem universiteterne.64. Universiteterne er meget forskellige i forhold til størrelse og opgaver, jf. kap. II, og harmeget forskellige økonomiske rammebetingelser. Dette fremgår af tabel 12, som viser uni-versiteternes indtægter til uddannelse og forskning i 2012 divideret med antal årsstuderen-de på heltidsuddannelserne.
36
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Tabel 12. Uddannelsestilskud og basistilskud pr. årsstuderende i 2012(1.000 kr.)Basistilskud, herunder forskningUddannelsestilskudTilskud til uddannelse og forskning i alt
KU13480214
AU9172163
SDU9294186
AAU6684150
CBS305786
RUC5467121
Note:Basistilskudindeholder basistilskud til forskning, grund- og kapitaltilskud og tilskud til øvrige formål.Uddannelsestilskudindeholder også øvrige uddannelsestilskud. Kolonnesum er ikke lig tilskud i alt på grund af afrunding.Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af finansloven for 2012.
Tabel 12 viser, at det gennemsnitlige uddannelsestilskud varierer fra 57.000 pr. årsstude-rende på CBS til 94.000 kr. på SDU. Variationerne skyldes takstforskellene og dermed detenkelte universitets portefølje af uddannelser i de 3 takstgrupper. Fx har CBS kun takst 1-uddannelser, mens SDU har mange takst 3-uddannelser.Basistilskuddet varierer også meget mellem universiteterne. Således får CBS det lavestebasistilskud med 30.000 kr. pr. årsstuderende. Til sammenligning får KU 134.000 kr., og AUog SDU får henholdsvis 91.000 kr. og 92.000 kr. pr. årsstuderende.Ser vi på det samlede tilskud til uddannelse og forskning, giver det markante forskelle mel-lem universiteterne. Størst er forskellen mellem KU og CBS, idet CBS’ samlede tilskud til ud-dannelse og forskning pr. studerende kun udgør 40 % af det tilsvarende tilskud på KU.Det skal hertil bemærkes, at universiteternes opgaver – især på forskningsområdet – ikke erhelt sammenlignelige, at en del af basistilskuddet gives til specifikke formål, jf. kap. II, og atuniversiteternes forhold vedrørende fx bygninger varierer. Universiteternes indtægtsgrund-lag skaber dog rammerne for uddannelse og undervisning og for universiteternes mulighe-der for at foretage prioriteringer.
C.
Opsamling – de enkelte universiteters styring og prioriteringer
65. Vores undersøgelse af de enkelte universiteters styring og prioriteringer i forhold til denforskningsbaserede undervisning har vist følgende:Der er en vis – men ikke helt entydig – sammenhæng mellem, hvordan universiteternestyrer og prioriterer, og antallet af undervisningstimer på humaniora og forskerdækningenaf undervisningen på samfundsvidenskab. Fx er forskerdækningen lav på KU SAMF, somikke har centrale mål for forskerdækningen, men høj på AAU SAMF, som har centralemål. Timetallet er højest på SDU HUM, der som det eneste fakultet har en norm for time-tallet.
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
37
Universiteternes prioriteringer og den forskningsbaserede undervisning66. I dette afsnit samler vi op på de enkelte universiteters styring og prioriteringer på centraltniveau. Sammenfatningen fremgår af tabel 13. Vi har i tabellen også tilføjet de gennemsnit-lige timetal på de humanistiske uddannelser på hvert universitet og den gennemsnitlige for-skerdækning på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Disse områder har henholdsvisde laveste timetal og den laveste forskerdækning, jf. kap. III.
Tabel 13. Oversigt over universiteternes centrale styring af undervisningsudbuddet og undervisningsudbuddet på dehumanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelserStyringsgrundlag
Normer/målDataIndtægtsgrundlag
Forskellemellem hovedområderSAMF:NAT1:41:51:31:2-1:4Undervisningsudbud
Timer pr. uge igennemsnitpå humanioraBachelor9912796Kandidat55655542 %60 %65 %69 %56 %69 %Forskerdækningpå samfunds-videnskab i 2010
TFKUAUSDUAAUCBSRUC
TFO
Note: Styringsgrundlag svarer til tabel 10 og 11.T = timerF = forskerdækningO = omkostningerForskelle i indtægtsgrundlag svarer til figur 7. Timer pr. uge er beregnet som et vægtet gennemsnit af resultaterne afRigsrevisionens undersøgelse og Uddannelsesministeriets undersøgelse. Forskerdækning på samfundsvidenskabsvarer til tabel 6.
Som det fremgår af tabel 13, har KU på centralt niveau mål for timetallet. Målet er fra 2012og har derfor endnu ikke haft effekt på timetallet på humaniora, som er lavt. KU har ingennormer eller mål for forskerdækningen, som er meget lav på det samfundsvidenskabeligehovedområde. Universitetet indsamler ad hoc-data om timetal og forskerdækning, men vedikke, hvad uddannelserne koster. På KU har det naturvidenskabelige hovedområde 4 gangeså mange indtægter pr. studerende som det samfundsvidenskabelige.AU ligner KU. Dog har universitetet ikke centrale mål for timetallet, men indsamler systema-tisk viden om de studerendes deltagelse i undervisningen. Også på AU er der store forskel-le i rammebetingelserne på samfundsvidenskab sammenlignet med naturvidenskab (1:5).Forskerdækningen af undervisningen på AU SAMF er højere end på KU SAMF, mens time-tallet på humaniora er lige så lavt som på KU.SDU har det højeste ugentlige timetal på humaniora – særligt på bacheloruddannelserne.Det kan skyldes, at SDU HUM som det eneste fakultet har en norm for timetallet. På centraltniveau har universitetet dog hverken mål for timetallet eller forskerdækningen, men forsker-dækningen på samfundsvidenskab er med 65 % i den højere ende af spektret. Forskellenei de økonomiske rammebetingelser mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab/tekniskvidenskab er 1:3, dvs. mindre end på AU og KU.
38
UNIVERSITETERNES STYRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
RUC og AAU har ingen mål for timetallet og tilbyder de studerende på de humanistiske bac-heloruddannelser færrest undervisningstimer. På samfundsvidenskab på AAU og RUC erforskerdækningen af undervisningen højere end på de øvrige universiteter. Dette kan hæn-ge sammen med det meget lave timetal, men også at disse universiteter har mål for forsker-dækningen – om end det kun er en tommelfingerregel på RUC. Hverken RUC eller AAU harviden om timetal, eller hvad deres uddannelser koster. På RUC er forskellen på rammebe-tingelserne mellem samfundsvidenskab og naturvidenskab/teknisk videnskab 1:4, mens for-skellen på AAU kun er 1:2.CBS indsamler systematisk data og ved i sammenligning med de øvrige universiteter megetom sine uddannelser. Universitetet har et mål om at øge forskerdækningen, men ikke time-tallet, som på de humanistiske uddannelser er på samme niveau som på KU og AU. Forsker-dækningen på de samfundsvidenskabelige uddannelser er lav.
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
39
V. Uddannelsesministeriets opgaver i forhold tilden forskningsbaserede undervisning
Uddannelsesministeriet sikrer ikke via akkreditering, at de studerende får et minimumaf undervisning på universitetsuddannelserne. Antallet af undervisningstimer indgårikke i akkrediteringen af uddannelserne, og indtil videre er der akkrediteret uddannel-ser med under 3 undervisningstimer pr. uge. Ministeriet sikrer heller ikke via akkredi-tering et generelt minimum af forskerdækning af undervisningen på uddannelserne,da der ved akkrediteringen stilles forskellige krav til forskerdækning af undervisnin-gen, alt efter hvilket hovedområde uddannelserne hører til. Minimumskravet for for-skerdækning er højest for naturvidenskabelige/teknisk videnskabelige uddannelsermed 84 % og lavest for samfundsvidenskabelige uddannelser med 55 %. Da mini-mumskravene ikke er absolutte, kan der dog akkrediteres uddannelser med lavereforskerdækning. Rigsrevisionen vurderer, at minimumskravet til de samfundsviden-skabelige uddannelser er lavt set i forhold til, at undervisningen på universiteterne iudstrakt grad skal varetages af forskere.Uddannelsesministeriet følger ikke med i det generelle niveau for den forskningsba-serede undervisning på universitetsuddannelserne, og ministeriet har ikke opgørel-ser over antallet af undervisningstimer og forskerdækningen af undervisningen påuddannelsesniveau. Dertil kommer, at de data, der anvendes i akkrediteringen, ikkealtid er pålidelige, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse har betydning for akkredi-teringernes kvalitet. Selv om Folketinget har udlagt opgaven med at kvalitetssikreforskningsbaseret undervisning til ACE Denmark, er det Rigsrevisionens opfattelse,at ministeriet har ansvaret for, at der er pålidelige data til rådighed for akkrediterin-gen.Efter Rigsrevisionens opfattelse er det væsentligt, at Uddannelsesministeriet aktivtudvikler og anvender information om den forskningsbaserede undervisning, hvis mi-nisteriet skal kunne indkredse problemområder og sikre niveauet for undervisningen.Derved kan ministeriet omsætte den viden, der eksisterer, til brug for administrativeeller politiske beslutninger på området.Uddannelsesministeriet har tilkendegivet, at ministeriet er enig med Rigsrevisioneni, at det er vigtigt at få mere viden om den undervisning, som universiteterne leverer.
67. I dette kapitel undersøger vi, om Uddannelsesministeriet via akkreditering af universi-tetsuddannelserne sikrer, at universiteterne tilbyder de studerende forskningsbaseret under-visning på alle uddannelser. Vi ser også på, om ministeriet har data om den forskningsba-serede undervisning, så det er muligt at følge op på niveauet for undervisningen på uddan-nelserne, bl.a. i forbindelse med akkreditering.
40
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
A.
Akkrediteringens fokus på forskningsbaseret undervisning
Akkrediteringsinstitu-tionener en uafhæn-gig institution underUddannelsesministeri-et, der består af et ak-krediteringsråd og enfaglig operatør, ACEDenmark.Akkrediteringsrådettræffer den endeligeafgørelse om akkredi-tering af universitets-uddannelser baseretpå faglige vurderingerfra ACE Denmark.Det er Akkrediterings-rådet, der fører fagligttilsyn med ACE Den-mark.
68. Vores undersøgelse af, om akkrediteringen sikrer, at de studerende tilbydes forsknings-baseret undervisning på alle uddannelser, har vist følgende:I akkrediteringsbekendtgørelsen er der ikke krav om, hvor mange undervisningstimer destuderende skal tilbydes på uddannelserne, mens der er et krav om, at de studerende iudstrakt grad undervises af aktive forskere.ACE Denmark vurderer, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere iforhold til hovedområdets landsgennemsnit for forskerdækningen af undervisningen. ACEDenmark stiller dermed forskellige krav til forskerdækningen af undervisningen på tværsaf hovedområderne. Således er minimumskravene for forskerdækningen af undervisnin-gen 84 % på naturvidenskab/teknisk videnskab og 55 % på samfundsvidenskab. Mini-mumskravene er ikke absolutte, og ACE Denmark kan akkreditere fx samfundsvidenska-belige uddannelser med lavere forskerdækning end 55 %.
Krav til den forskningsbaserede undervisning69. I dette afsnit undersøger vi, om Uddannelsesministeriet via akkreditering af universitets-uddannelserne sikrer, at universiteterne udbyder forskningsbaseret undervisning på alle ud-dannelser.70. ACE Denmark akkrediterer universitetsuddannelser ud fra akkrediteringsbekendtgørel-sen og foretager her en vurdering af, om uddannelserne lever op til centralt fastsatte kriteri-er for kvalitet og relevans – herunder også om uddannelsen er forskningsbaseret. ACE Den-mark foretager vurderingen ved hjælp af paneler med faglige eksperter, og på denne mådeskal ACE Denmark sikre, at universitetsuddannelserne lever op til nogle minimumsstandar-der.I akkrediteringsbekendtgørelsen er undervisningen en del af vurderingen af, om uddannel-sen er forskningsbaseret, jf. boks 9.
BOKS 9. FORSKNINGSBASERET UDDANNELSE IFØLGE AKKREDITERINGSBEKENDT-GØRELSENUddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskninginden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mel-lem forskning og praksis.Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere.De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere.Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø.Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forsk-ningsindikatorer.Kilde: Akkrediteringsbekendtgørelsen.
ACE Denmark undersøger undervisningen på universiteterne ved at se på, om de studeren-de i udstrakt grad undervises af forskere (rød markering). ACE Denmark ser her også på for-holdet mellem studerende og forskere på uddannelsen. Vores undersøgelse har dog vist, atforholdet mellem forskere og studerende tillægges mindre vægt i akkrediteringerne. Der erikke i akkrediteringsbekendtgørelsen nogen kriterier eller vurderingspunkter for antallet afundervisningstimer.
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
41
71. Vi ser i det følgende på, om ACE Denmark stiller ens krav til uddannelserne om, hvormeget af undervisningen forskere skal varetage. I den forbindelse undersøger vi, hvordanACE Denmark i praksis vurderer, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive for-skere.ACE Denmarks praksis for vurdering72. ACE Denmark vurderer ikke antallet af undervisningstimer på uddannelserne, og voresspørgeskemaundersøgelse har vist, at ACE Denmark har akkrediteret kandidatuddannelser,som har under 3 timer pr. uge i gennemsnit.73. Med hensyn til forskerdækningen af undervisningen har ACE Denmark i sin akkredite-ringsvejledning ikke formuleret et absolut minimumskrav, som modsvarer bekendtgørelsenskrav om, at de studerende i udstrakt grad undervises af forskere på alle uddannelser. I stedetopererer ACE Denmark med, at alle uddannelser inden for et hovedområde som udgangs-punkt skal have en forskerdækning af undervisningen på landsgennemsnittet for hovedom-rådet fratrukket 25 %. Hvis uddannelsen har en forskerdækning, der ligger mere end 25 %under hovedområdegennemsnittet, skal universitetet redegøre nærmere for, hvorfor det for-holder sig sådan. Tabel 14 viser forskerdækningen af undervisningen på hovedområdernei 2010 og ACE Denmarks minimumskrav, som er landsgennemsnittet for forskerdækningenfratrukket 25 %.
Tabel 14. Forskerdækningen på hovedområderne i 2010 og ACE Denmarks minimumskrav til forskerdækningenHUMGennemsnitlig forskerdækningACE Denmarks minimumskrav til forskerdækningen75 %69 %SAMF62 %55 %NAT/TEK87 %84 %SUND64 %57 %
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra ACE Denmark, 2011.
Tabel 14 viser, at gennemsnittet for forskerdækningen af undervisningen i 2010 er 87 % pånaturvidenskab/teknisk videnskab, 75 % på humaniora, 64 % på sundhedsvidenskab og62 % på samfundsvidenskab. Når vi ser på hovedområdegennemsnittet fratrukket 25 %, erACE Denmarks minimumskrav til forskerdækningen på 84 % på naturvidenskab/teknisk vi-denskab, 69 % på humaniora, 57 % på sundhedsvidenskab og 55 % på samfundsviden-skab.ACE Denmark accepterer dermed som udgangspunkt et spænd på forskerdækningen afundervisningen på ca. 30 procentpoint mellem naturvidenskab/teknisk videnskab og sam-fundsvidenskab. Herved er minimumskravet på samfundsvidenskab, at forskere skal vare-tage lige over halvdelen af undervisningen. Da minimumskravet ikke er absolut, har vi i vo-res undersøgelse set eksempler på akkrediterede uddannelser, der i 2011 har en forsker-dækning på helt ned til 30 %.ACE Denmark har oplyst, at de kvantitative indikatorer er udgangspunktet for vurderingen.Universiteternes eventuelle forklaring på tallene og ACE Denmarks besøg på universiteter-ne indgår også i vurderingen, herunder de studerendes oplevelse af den forskningsbasere-de undervisning. ACE Denmark tillægger dermed både kvantitative indikatorer og kvalitati-ve forklaringer vægt i vurderingen af, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktiveforskere.
42
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
Vores gennemgang af en række akkrediteringsrapporter viser dog, at den kvantitative indi-kator – forskerdækningen af undervisningen – fremstår meget vægtig i ACE Denmarks vur-dering af, om de studerende i udstrakt grad undervises af aktive forskere. Dermed brugerACE Denmark i vid udstrækning en kvantitativ minimumsstandard for forskerdækningen,som varierer mellem hovedområderne.Information til Uddannelsesministeriet om undervisningen74. Da Folketinget har udlagt opgaven med den eksterne kvalitetssikring af universitetsud-dannelserne til ACE Denmark, har vi set på, hvilke tilbagemeldinger Uddannelsesministerietfår om kvaliteten af uddannelserne, herunder den forskningsbaserede undervisning.75. Akkrediteringerne er Uddannelsesministeriets primære kilde til information om forsk-ningsbaseringen af universitetsuddannelserne. ACE Denmark informerer ministeriet om alleafgørelser om akkreditering, da afgørelserne har betydning for, om universiteterne kan fåuddannelsestilskud til den pågældende uddannelse.På nuværende tidspunkt er ca. 40 % af de eksisterende bachelor- og kandidatuddannelserakkrediteret, så der foreligger vurderinger af knap halvdelen af universiteternes uddannel-ser. Da det er akkrediteringer af enkeltuddannelser, er der behov for at samle viden på tværsaf akkrediteringerne for at have et samlet billede af kvaliteten og relevansen af de danskeuddannelser, herunder kvaliteten af den forskningsbaserede undervisning.ACE Denmark har i sommeren 2012 offentliggjort den første tværgående opsamlende ana-lyse af forskningsbaseringen i uddannelserne. Rapporten er baseret på de ca. 200 uddan-nelser, der er akkrediteret efter den gældende akkrediteringsbekendtgørelse, og analysener det første tiltag til at samle viden om uddannelserne baseret på akkrediteringerne.Ministeriet har hidtil ikke foretaget opsamlinger eller analyser, hvor det generelle niveau forden forskningsbaserede undervisning er blevet undersøgt. Ministeriet er dog ved at gennem-føre en opfølgning på takstforhøjelsen, hvor 115 humanistiske og samfundsvidenskabeligeuddannelser indgår, jf. kap. III.
B.
Kvaliteten af data for forskningsbaseret undervisning
76. Vores undersøgelse af kvaliteten af data for den forskningsbaserede undervisning harvist følgende:Der eksisterer ikke systematiske optællinger af antallet af undervisningstimer på univer-sitetsuddannelserne. De data om forskerdækningen, som universiteterne generelt kunopgør i forbindelse med akkrediteringerne af enkeltuddannelser, er ikke altid pålidelige.Forskerdækningen opgøres forskelligt, fordi der ikke eksisterer udtømmende definitioner,og fordi opgørelserne ikke er systemunderstøttet.Dataenes svingende kvalitet har både betydning for kvaliteten af akkrediteringerne ogUddannelsesministeriets mulighed for at følge niveauet for den forskningsbaserede un-dervisning på universitetsuddannelserne.I forbindelse med opfølgningen på takstforhøjelsen i 2010 er det blevet klart for Uddan-nelsesministeriet, at der er problemer med data. Ministeriet nedsætter i 2012 en arbejds-gruppe, der skal udvikle definitioner for bl.a. antal undervisningstimer. I øvrigt vil ministe-riet etablere et datavarehus, som skal gøre det lettere at få adgang til kvalitetssikrededata på tværs af universiteterne.
UDDANNELSESMINISTERIETS OPGAVER I FORHOLD TIL DEN FORSKNINGSBASEREDE UNDERVISNING
43
Data for den forskningsbaserede undervisning77. Vi har undersøgt, om de opgørelser, ACE Denmark anvender i forbindelse med akkredi-tering, er pålidelige.78. ACE Denmark benytter i behandlingen af akkrediteringsansøgningerne universiteternesegne opgørelser af forskerdækningen af undervisningen og antal forskere pr. studerende påuddannelsesniveau. Universiteternes opgørelser er på de fleste universiteter og fakulteterikke systemunderstøttet og optælles fra gang til gang. Data opgøres således ikke systema-tisk, men ad hoc i forbindelse med akkreditering. Dette giver betydelige udfordringer for da-takvaliteten.Dertil kommer, at der heller ikke er udtømmende definitioner af, hvordan forskerdækningenpå uddannelsesniveau skal opgøres, og der er derfor risiko for, at de data, der anvendes vedakkreditering, hverken er sammenlignelige på tværs af universiteter eller uddannelser. Så-ledes kan der være forskellig praksis fra gang til gang selv inden for samme universitetet,samme fakultet, samme institut og endda inden for samme uddannelse, når uddannelsenskal genakkrediteres.ACE Denmark tager i vurderingen hensyn til problemer med datamaterialet, hvis de bliveropmærksomme herpå. ACE Denmark har over for Rigsrevisionen bemærket, at de i forbin-delse med sagsbehandlingen i flere tilfælde har set, at der i data er afvigelser i form af, hvor-dan fx et årsværk defineres, og hvad der ligger i begrebet undervisning. ACE Denmark ef-terspørger i sådanne tilfælde nye opgørelser fra universiteterne, men foretager ikke syste-matisk kvalitetssikring af universiteternes opgørelser.ACE Denmark anvender data fra Danske Universiteter til at beregne minimumskravet til for-skerdækningen af undervisningen. Men også disse data er upræcise vedrørende årsværkallokeret til uddannelse fordelt på forskere og eksterne undervisere på de forskellige hoved-områder. Universiteterne fordeler deres årsværk på fx undervisning og forskning ud fra for-delingsnøgler og ikke ud fra tidsregistreringer. Vi er i forbindelse med denne undersøgelsestødt på fejlregistreringer, som kan påvirke gennemsnittene på hovedområderne og dermedACE Denmarks minimumsstandarder.79. Også indberetningerne til Uddannelsesministeriet om opfølgningen på takstforhøjelsenkan tyde på, at opgørelsesmetoderne varierer. Her har ministeriet brugt de samme definitio-ner for forskerdækningen, som ACE Denmark anvender. I forbindelse med gennemgangenaf disse indberetninger har Rigsrevisionen konstateret, at tallene kan være meget svære atgennemskue og sammenligne, og at problemerne i vid udstrækning er de samme, som ACEDenmark støder på. Ministeriet har oplyst, at ministeriet i efteråret 2012 vil nedsætte en ar-bejdsgruppe, der skal analysere mulige indikatorer for omfanget af undervisningen.80. I øvrigt har Finansudvalget den 7. juni 2012 ved aktstykke nr. 100 tiltrådt, at Uddannel-sesministeriet opretter en institution ”Uddannelsesministeriets it”, som bl.a. skal etableregrundlaget for et centralt datavarehus for uddannelsesinstitutionerne, så der kan gennem-føres analyser på tværs af en række administrative it-systemer. Ifølge ministeriet er fokus idatavarehusstrategien hurtigere tilgængelige data om helt centrale indikatorer, som samtidiger kvalitetssikrede.
Rigsrevisionen, den 22. august 2012
Lone Strøm
/Inge Laustsen
44
ORDLISTE
Bilag 1. Ordliste
Akkreditering
En vurdering af, om en uddannelse opfylder centralt fastlagte kriterier for relevans ogkvalitet.Det er et krav, at danske universitetsuddannelser er akkrediteret for at kunne modtagemidler fra staten.Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannel-sers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannel-ser.En uafhængig institution under Uddannelsesministeriet, der består af et akkrediterings-råd og en faglig operatør, ACE Denmark.Akkrediteringsrådet træffer den endelige afgørelse om akkreditering af universitetsud-dannelser baseret på faglige vurderinger fra ACE Denmark.Det er Akkrediteringsrådet, der fører fagligt tilsyn med ACE Denmark.Forskningsbaserede uddannelser, som universiteterne udbyder. En bacheloruddannel-ser er 3-årig (180 ECTS-point), og en kandidatuddannelse er 2-årig (120 ECTS-point).Universiteterne modtager basistilskud over finansloven, hvor det gives som en ramme-bevilling, der bl.a. skal dække universitetets forskningsaktiviteter og uddannelse afph.d.-studerende.Universiteternes sammenslutning.Udbud af erhvervsrettede forskningsbaserede uddannelser til den voksne befolkningmed delvist statstilskud og deltagerbetaling fastsat af universitetet. Deltidsuddannelserskal tilrettelægges på deltid, så uddannelserne kan følges af personer med fuldtidsar-bejde.Ét studieår svarer til 60 ECTS-point. ECTS er et mål for arbejdsbelastningen, og 60ECTS-point svarer i Danmark til en arbejdsbelastning på 1.650 timer om året.En virksomheds værdi, dvs. aktiver fratrukket forpligtelser.En stor europæisk spørgeskemaundersøgelse, som ca. 1.650 danske universitetsstu-derende har deltaget i. De europæiske studerende er bl.a. blevet spurgt om deres øko-nomi og sociale forhold.En afdeling på et universitet, der ledes af en dekan. Typisk dækker et fakultet ét eller2 faglige hovedområder.Hvor stor en del af undervisningen der varetages af forskere ansat på universitetet.En række myndighedsopgaver, som universiteterne udfører for forskellige ministerier(opgaver fra de tidligere sektorforskningsinstitutioner).Et tilskud, som universiteterne modtager, når bachelor- og kandidatstuderende bliverfærdige inden for normeret tid (for bacheloruddannelserne normeret tid plus 1 år). I2012 udgør færdiggørelsesbonussen 10 % af tilskuddet til heltidsuddannelse.En bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse er på henholdsvis 180 og 120ECTS-point. Et studieår svarer til 60 ECTS-point. 60 ECTS-point er i arbejdsbelast-ning ca. 1.650 timer, dvs. 37 timer pr. uge i gennemsnit.En faglig inddeling af uddannelser og forskningsområder. I denne beretning anven-der vi 5 hovedområder: humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab, tekniskvidenskab og sundhedsvidenskab.En politik for en løbende intern kvalitetssikring af uddannelserne.
Akkrediteringsbekendtgørelsen
Akkrediteringsinstitutionen
Bachelor- og kandidatuddan-nelserBasistilskud
Danske UniversiteterDeltidsuddannelser
ECTS (European Credit Trans-fer System)EgenkapitalEurostudent
FakultetForskerdækning af undervis-ningenForskningsbaseret myndigheds-betjeningFærdiggørelsesbonus
Heltidsuddannelser
Hovedområde
Kvalitetspolitik
ORDLISTE
45
Resurseudløsende studerendeStatsforskrivning
Antal resurseudløsende studerende opgøres som det antal studerende, der indgår iberegningen af årsstuderende, fordi de har bestået én eller flere eksaminer.I forbindelse med universiteternes overgang til selveje fik de fleste universiteter enmidlertidig sikkerhedsstillelse – en statsforskrivning – i perioden 2007-2011. Begrun-delsen var, at deres egenkapital var lille i forhold til deres omsætning. Uddannelses-ministeren blev bemyndiget til at udstede statsforskrivninger for samlet 1 mia. kr.Midler, der tildeles forskere og/eller virksomheder eller grupper af forskere på bag-grund af ansøgninger til konkrete forskningsprojekter. Midlerne tildeles af en rækkeforskellige forskningsråd og fonde.Tilskudsfinansierede forskningsmidler omfatter både statslige midler på finansloven,kommunale og regionale midler, EU-midler og andre offentlige midler, som ikke figu-rerer på finansloven (fx Danmarks Grundforskningsfond).Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.Tilskud til heltidsuddannelse, deltidsuddannelse, udvekslingsstuderende, færdiggørel-sesbonus, småfag, fripladser og stipendier.En 3-årig aftale mellem universitetet og uddannelsesministeren. I udviklingskontrak-ten opstilles en række mål, som universiteterne over for ministeren forpligter sig til atforfølge i kontraktperioden.Bekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 af lov om universiteter.En årsstuderende opgøres efter bestået eksamensaktivitet, hvor hver årsstuderendesvarer til 1 års gennemført studietid. En årsstuderende er det samme som et studen-terårsværk (STÅ).Modellen er blevet gradvist indført i perioden 2010-2012 og omfatter alle nye forsk-ningsmidler, som fordeles til universiteterne. Modellen går ud på, at:45 % fordeles efter indtjente uddannelsesbevillinger20 % fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne midler25 % fordeles efter forskningsbibliometri10 % fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d.er.
Tilskudsfinansieredeforskningsmidler
UddannelsesministerietUddannelsestilskudUdviklingskontrakt
UniversitetslovenÅrsstuderende
45-20-25-10-modellen
