Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del
Offentligt
1092514_0001.png
1092514_0002.png
1092514_0003.png
1092514_0004.png
1092514_0005.png
Folketingets EuropaudvalgChristiansborg
Finansministeren
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 77 (EUU alm. del) af 16.februar 2012 stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL)Spørgsmål
Ministeren bedes – i lyset af at Danmark og EU har to forskellige resultater ift.udregningen af Danmarks strukturelle budgetunderskud - oplyse, hvilken udreg-ning ministeren mener der er mest korrekt.Svar
EU-Kommissionens skøn for den danske strukturelle saldo afviger betydeligt fraFinansministeriets skøn,jf. figur 1 og 2.Der er væsentlige forskelle i både niveauet(figur 1)og de årlige ændringer(figur 2).Når man ser på et gennemsnit for perioden2003-13, er EU-Kommissionens skøn dog omtrent på linje med Finansministeri-ets skøn.Figur 1

Strukturel saldo, 2003-13

Pct. af BNPPct. af BNP
Figur 2

Årlig ændring i strukturel saldo, 2004-13

Pct. af BNPPct. af BNP
543210-1-2-30304050607080910111213Finansministeriet, december 2011EU-Kommissionen, efterår 2011
543210-1-2-3
3210-1-2-30304050607080910111213EU-Kommissionen, efterår 2011Finansministeriet, december 2011
3210-1-2-3
Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, no-vember 2011 og egne skøn, jf. ØkonomiskRedegørelse, december 2011.
Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, no-vember 2011 og egne skøn, jf. ØkonomiskRedegørelse, december.
Beregningen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den faktiske offentligesaldo, der korrigeres for virkningen af konjunkturforhold og andre midlertidigebidrag til de offentlige finanser.
Side 2 af 5
Forskellene i skønnene for den strukturelle saldo skal blandt andet ses i lyset af enrække forskelle mellem Kommissionens og Finansministeriets metode til bereg-ning af den strukturelle saldo, herunder:Finansministeriets metode korrigerer for midlertidige udsving i indtægterne fraaktiviteterne i Nordsøen, pensionsafkastskat, selskabsskat, registreringsafgift,nettorenter og ”øvrige specielle poster”. Dette bidrager typisk til at give enmere stabil udvikling i den strukturelle saldo, end hvis der ikke korrigeres forsådanne midlertidige forhold. Fx kan der være meget store årlige udsving iprovenuet af pensionsafkastskatten, som i høj grad påvirker udviklingen i denfaktiske saldo fra år til år.EU-Kommissionen anvender en budgetfølsomhed, der er lidt mindre end Fi-nansministeriets, der er beregnet på den makroøkonometriske model ADAM.Budgetfølsomheden er et udtryk for konjunkturernes gennemslag på de of-fentlige finanser.1For en given udvikling i outputgabet, vil Finansministerietsmetode dermed indebære et større konjunkturbidrag til de offentlige finanserog derned en mere jævn udvikling i den strukturelle saldo.EU-Kommissionen anvender EU’s skøn for outputgabet som mål for kon-junkturernes udsving, mens Finansministeriets metode er baseret på en sam-menvejning af Finansministeriets skøn for outputgabet og beskæftigelsesgabet(idet en række indtægter og udgifter er tættere knyttet til beskæftigelsen endproduktionen). Da beskæftigelsesgabet reagerer forsinket i forhold til output-gabet, betyder forskellen blandt andet, at der kan være tidsforskydninger imel-lem EU-kommissionens og Finansministeriets vurdering af ændringer i denstrukturelle saldo.
På baggrund af de nævnte metodeforskelle vurderes Finansministeriets skøn forden strukturelle saldo at være mere retvisende for Danmark end EUs skøn. Der ernaturligvis usikkerhed om enhver opgørelse af den strukturelle saldo, herunderFinansministeriets. Det skal herudover bemærkes, at EU-kommissionens metodeanvendes på samtlige EU-lande og blandt andet har til formål at sikre sammenlig-nelighed på tværs af lande. Metoden tager derfor ikke højde for særlige forhold ide enkelte lande.Beregningen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den faktiske saldo ogkorrigerer for budgeteffekten af, at BNP (og beskæftigelsen) afviger fra sit struk-turelle niveau. Korrektionen foretages således med udgangspunkt i økonomiensoverordnede udvikling. Finansministeriet sammenholder løbende sit skøn for æn-dringer i struktursaldoen med et såkaldt ”bottom-up” approach, hvor der bereg-nes bidrag til ændringer i struktursaldoen fra finanspolitikken og fra strukturel be-
1
Budgetfølsomheden angiver ændringen i den offentlige saldo i pct. af BNP ved en ændring i outputgabet på 1 pct.-point.
Side 3 af 5
skæftigelse, strukturelle Nordsø-provenuer, strukturelle renteindtægter mv. Detgiver et ekstra tjek og dermed større sikkerhed om de skønnede ændringer i struk-tursaldoen fra et år til det næste i Finansministeriets beregning.I forbindelse med en kommende budgetlov, der blandt andet skal omfatte balan-cereglen i den nye finanspagt (Fiscal Compact), vil det være Finansministerietsskøn for den strukturelle saldo, der ligger til grund. Balancereglen indebærer forDanmark, at det strukturelle underskud som udgangspunkt ikke må overstige ½pct. af BNP.Metodeforskellene betyder, at Finansministeriets skøn for den strukturelle saldogiver en mere jævn profil over årene end EU-Kommissionens skøn,jf. figur 3 og 4.For de historiske år afspejler det blandt andet, at der i Finansministeriets opgørel-se korrigeres for de store indtægter fra pensionsafkastskatten (2004-05), Nordsøen(2005-08) og selskabsskat (2003-07). Justeringerne fører samlet til, at Finansmini-steriets vurdering af struktursaldoen bliver lavere end EU-kommissionens i perio-den 2005-08. Tilsvarende er der i FM’s opgørelse blandt andet korrigeret for eks-traordinært højt niveau for provenuet fra pensionsafkastskatten i 2010.Figur 3

Faktisk og strukturel saldo, Finansministeriet

Pct. af BNPPct. af BNP
Figur 4

Faktisk og strukturel saldo, EU-Kommissionen

Pct. af BNPPct. af BNP
6420-2-4-60304050607080910111213Faktisk saldoStrukturel saldo
6420-2-4-6
6420-2-4-60304050607080910111213Faktisk saldoStrukturel saldo
6420-2-4-6
Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn, jf. Økono-misk Redegørelse, december 2011.
Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, no-vember 2011.
I årene 2010-2013, hvor Danmark er omfattet af EU-henstillingen om at forbedreden strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP, afviger EU-Kommissionens skøn forden strukturelle saldo fra Finansministeriets skøn.Med Finansministeriets skøn forbedres den strukturelle saldo således med 1½ pct.af BNP fra 2010 til 2013, mens den strukturelle saldo med Kommissionens skønsvækkes med 1,3 pct. af BNP fra 2010 til 2013,jf. tabel 1.
Side 4 af 5
Tabel 1

Skøn for den strukturelle saldo mv., 2010-13

Pct. af BNP

Strukturel saldoFinansministeriet,Økonomisk Redegørelse,december 2011EU-Kommissionen,efterårsprognose,november 2011-1,5-0,1-0,8-2,1-0,9-2,30,0-1,4

2010

2011

2012

2013

Faktisk saldoFinansministeriet,Økonomisk Redegørelse,december 2011EU-Kommissionen,efterårsprognose,november 2011-2,7-2,6-4,0-4,0-5,5-4,5-2,6-2,1
OutputgabFinansministeriet,Økonomisk Redegørelse,december 2011EU-Kommissionen,efterårsprognose,november 2011-1,9-3,9-2,1-2,9-2,2-2,0-1,8-1,1
Sammenvejet konjunkturgab,Økonomisk Redegørelse,december 2011
-1,9
-2,4
-2,5
-2,2
Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, november 2011 og Økonomisk Redegørelse, december 2011.
EU’s vurdering af efterlevelsen af stramningskravet på 1½ pct. af BNP tager ud-gangspunkt i Kommissionens metode til beregning af den strukturelle saldo, menvurderingen afspejler i sidste ende en helhedsvurdering. I sin helhedsvurderinginddrager Kommissionen og Rådet også evt. dokumentation fra medlemslandene,herunder fx opgørelser af de direkte provenuvirkninger af finanspolitiske tiltag.EU-kommissionen er bekendt med usikkerheden i Kommissionens skøn for dendanske strukturelle saldo, og EU-Kommissionen vurderede i januar 2011, atDanmark efterlever henstillingen – selv om Kommissionens metode på det tids-punkt viste en svækkelse af den strukturelle saldo fra 2010 til 2013.EU-Kommissionen anfører desuden eksplicit i efterårsprognosen 2011, at konso-lideringen af de offentlige finanser ud fra en ”bottom-up” beregning skønnes atudgøre 1½ pct. af BNP i 2011-13 – selv om EU-kommissionens egne skøn forstruktursaldoen viser en forværring fra 2010 til 2013.EU-Kommissionens skøn for den strukturelle saldo i 2010-13 skal blandt andetses i lyset af, at EU-Kommissionen – på trods af en forventet beskeden BNP-vækst og næsten uændret ledighed – skønner en meget stor indsnævring af out-putgabet fra 2010 til 2013. Dermed bliver en stor del af forbedringen af de offent-lige finanser fra 2010 til 2013 anset som konjunkturelt betinget med EU-
Side 5 af 5
Kommissionens skøn, mens en mindre del betragtes som en strukturel forbed-ring.2I Finansministeriets skøn bidrager korrektionen for andre midlertidige forhold –herunder pensionsafkastskat og Nordsø-indtægter – desuden til, at den strukturel-le saldo styrkes med 1 pct. af BNP fra 2010 til 2013. Det skal især ses i sammen-hæng med udviklingen i provenuet fra pensionsafkastskatten, der ligger ca. 1 pct.af BNP over det strukturelle niveau i 2010 og under det strukturelle niveau i 2013.Med venlig hilsenBjarne Corydon
2
EU-Kommissionen har ikke indregnet virkningen på den strukturelle beskæftigelse og BNP af besluttede reformer – her-under dagpengereformen ogForårspakke 2.0mv. – der har virkning frem mod 2013.