Europaudvalget 2011-12
EUU Alm.del
Offentligt
1126963_0001.png
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Europa
Den 16. maj 2012J.nr. 400.C.1.
Europaministerens besvarelse af spørgsmål nr. 102 alm. del af 3. maj 2012 fra FolketingetsEuropaudvalg

Spørgsmål 102:

Ministeren bedes redegøre for, om der findes eksempler på, at man i Danmark er begyndt atimplementere - dvs. tilpasse dansk lovgivning - nye EU-direktiver, før direktiverne er endeligtvedtaget i EU-systemet.

Svar:

Gennemførelse af direktiver sker i Danmark normalt ved lov eller gennem administrativeforskrifter med hjemmel i lov eller ved konstatering af normharmoni, dvs. konstatering af, atder består fuld overensstemmelse mellem den pågældende EU-retsakt og de eksisterendedanske regler. Det skal fremgå af bemærkningerne til et lovforslag, i hvilket omfang de enkelteelementer i lovforslaget sker til opfyldelse af EU-forpligtelser. Er der tale om ”overopfyldelse”af EU-retlige minimumsforpligtelser, skal dette også anføres. Lovforslagets bemærkninger omkonsekvenser skal desuden i fornødent omfang omtale konsekvenserne af den foreslåede”overopfyldelse”, jf. JustitsministerietsVejledning om Lovkvalitet(juni 2005).Gennemførelsen af direktiver kan i sagens natur først ske, når disse er endeligt vedtaget i EU-systemet. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor man i ressortministerieteller Folketinget har ladet sig inspirere af forslag i EU-processen, hvis man i øvrigt er enige i detventede resultat.