Besvarelse af spørgsmål 96 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 21. februar 2012 efter ønske fra Tom Behnke

(KF).

Spørgsmål:

Kan ministeren bekræfte, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sinvurdering af, om en sag er omfattende nok til, at man skal bruge ressour-cer på den, også skal tage højde for, at manglende sagsbehandling kanmedføre en ekspandering af problemet, fordi andre i branchen erfarer, atder ikke gribes ind? Der tænkes konkret på Konkurrence- og Forbruger-styrelsens afvisning af at behandle en klage fra Danmarks Automobilfor-handler Forening om værksteders muligheder for opnåelse af autorisationi forhold til bestemte bilmærker.

Svar:

Det er Konkurrencerådet, der har hjemmel til at afgøre sager efter kon-kurrenceloven, og det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der påKonkurrencerådets vegne afgør, om der er tilstrækkelig anledning til atundersøge en sag. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i den forbin-delse oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:"Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager hvert år en lang rækkehenvendelser om konkurrenceforhold fra virksomheder og borgere. Det eren af styrelsens vigtigste opgaver at håndhæve konkurrenceloven.Når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager en klage over eneventuel overtrædelse af konkurrencereglerne, foretager styrelsen altid enoverordnet vurdering af mulighederne for at gennemføre sagen. I dennevurdering er den forventede effekt en central parameter. Desuden indgåren række faktorer, så som sagens økonomiske og samfundsmæssige be-tydning, sagens grovhed og/eller principielle karakter, konkurrencefor-holdene på det pågældende marked og den præventive effekt af en afgø-relse over for branchens øvrige aktører.Herudover indgår, om det er muligt at gennemføre sagen, samt hvilkeressourcer styrelsen forventer at skulle bruge på at oplyse sagen på ensådan måde, at der kan træffes en afgørelse.På baggrund af disse faktorer foretages der en samlet afvejning af, omsagen bør prioriteres.Hjemlen til at afgøre, om der er tilstrækkelig anledning til at undersøgeeller træffe afgørelse i en sag findes i konkurrencelovens § 14.

I lovbemærkningerne til bestemmelsen anføres, at:"Konkurrencerådet, som det er fastslået af Konkurrenceankenævnet [har]vide beføjelser til at afvise at behandle en sag. Konkurrencerådet kansåledes på et hvilket som helst tidspunkt i sagsbehandlingen afvise at be-handle alle eller nogle af de klagepunkter, som en klager har rejst. SomKonkurrenceankenævnet har udtalt, er det vigtigt at være opmærksom på,at der kan være forskel på, hvor mange myndighedsressourcer der ud fraet klagersynspunkt kan ønskes anvendt på en sag, og hvilken ressource-anvendelse sagen ud fra det offentliges interesse i lovens overholdelse –bagudrettet og fremadrettet – med rimelighed kan bære."Ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens prioritering af sager er manopmærksom på, at også mindre sager kan være principielle og have enpræventiv effekt, og det indgår som nævnt i den samlede vurdering af,om sagen skal gennemføres.Hvis det på baggrund af de foreliggende oplysninger i en sag, sammen-holdt med styrelsens kendskab til det pågældende marked, er sandsynligt,at der kan tilvejebringes dokumentation for, at en aftale eller adfærd er istrid med konkurrenceloven, og den forventede effekt står i rimeligt for-hold til det forventede ressourceforbrug, vil styrelsen prioritere sagen.Hvis det omvendt ikke kan forventes, at nærmere undersøgelser vil føretil afdækning af forhold, som kan forfølges efter konkurrenceloven, vilKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen som hovedregel beslutte, at der ikkeer tilstrækkelig anledning til at gå videre med sagen.Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afviste en klage fra DanmarksAutomobilforhandler Forening om adgang til at blive autoriseret repara-tør af et bestemt bilmærke, var det, som også meddelt foreningen, fordistyrelsen fandt det usandsynligt, at en nærmere undersøgelse af sagenville vise, at konkurrenceloven er overtrådt.Det kan i den forbindelse oplyses, at en virksomhed, der ikke er domine-rende, som altovervejende hovedregel selv kan vælge, hvem man vilhandle/samarbejde med.”