Folketingets Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalg har den 8. februar 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 94 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, somhermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.Spørgsmål nr. 94:Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet(ØKOFIN) den 21. februar 2012.Svar:På dagsordenen for ECOFIN den 21. februar 2012 vurderes alle punkter pådagsorden at være relevant for udvalget med undtagelse af punktet vedr. for-handlingsmandat til Kommissionen til forhandling med relevante 3. lande.For nærmere detaljer om alle sagerne samt dagsordenspunkt 8 om budgetguidelines for 2013, punkt 9 om klimafinansiering: opfølgning på Durban kon-ferencen og punkt 10 vedr. road map for økonomiske aspekter af ressource-effektivitet henvises til Økonomi og Indenrigsministeriets samlenotat vedrøren-de ECOFIN den 21. februar 2012, som er oversendt til Erhvervs, Vækst- ogEksportudvalget orientering.

Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket

euro samarbejde

Der vil være en ny drøftelse af de to nye forslag om styrket økonomisk samar-bejde for eurolandene, som Kommissionen offentliggjorde den 23. november2011, den såkaldte ’two-pack’.Det drejer sig hhv. om forslag til forordning vedr. budgetopfølgning og forslagtil forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i omfattende finansie-ringsvanskeligheder eller med låneprogrammer. Forslagene vedrører som sagtkun eurolandene. Danmark er derfor ikke omfattet af de to forslag til retsakter,ligesom Danmark heller ikke vil have stemmeret i sagen.De to forordninger blev også drøftet på forrige ECOFIN, som angav nogle poli-tiske retningslinjer vedr. udestående spørgsmål. Efterfølgende har arbejds-gruppen for de to retsakter udarbejdet reviderede udkast til retsakterne.Det første forslag lægger blandt andet op til 1) en fælles tidslinje for eurolan-denes budgetprocesser, 2) at alle eurolande årligt skal indlevere en budget-plan med mål for de vigtigste indtægts- og udgiftsposter i det kommende år,som Kommissionen og eurogruppen kan udtale sig om, og 3) at der indføresstyrket overvågning af eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud, der løbende skal aflevere rapporter om deres implementering af hen-stillinger og pålæg.Det andet forslag lægger op til styrket overvågning af eurolande i store finan-sieringsvanskeligheder, herunder lande med låneprogrammer. Hvorvidt et lander i alvorlige vanskeligheder vurderes af Kommissionen med udgangspunkt iblandt andet landets lånebetingelser, tilbagebetalingsprofil på udestående lån,og landets gældsbyrde. Lande i finansieringsvanskeligheder, som underlæg-ges styrket overvågning skal regelmæssigt fremsende detaljerede redegørel-ser, såsom detaljerede data for den finansielle sektor, samt stresstest og føl-somhedstest af den finansielle sektor, så dennes modstandsdygtighed kanvurderes. En tidligere formulering om, at Rådet skal kunne anmode et land omat søge et lån, er ændret til et forslag om, at Rådet skal kunne anmode landetom at forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram, som sigter på at re-etablere sunde og holdbare økonomiske og finansielle betingelser, således atlandets evne til at selvfinansiere sig på de finansielle markeder genopbygges.De nye udkast til forordninger er opdateret i lyset af den mellemstatslige aftaleom en finanspagt, som stats- og regeringscheferne opnåede enighed om påtopmødet den 30. januar. De to forordninger indeholder således referencer tilenkelte af finanspagtens bestemmelser, særligt den automatiske korrektions-mekanisme, som skal træde i kraft, hvis et land overskrider sit konkrete balan-cekrav under finanspagten, bestemmelserne vedrørende landenes gældsud-stedelse samt bestemmelserne vedrørende de såkaldte partnerskabspro-grammer, som skal udarbejdes af eurolande som er i proceduren for ufor-holdsmæssigt store underskud. Programmerne skal bl.a. redegøre for de plan-lagte reformer, som skal sikre at korrektionen af det uforholdsmæssigt storeunderskud bliver effektiv og varig.Det er det danske formandskab, der sidder for bordenden ved forhandlingerneaf de to forordningsforslag både på teknisk og politisk niveau. Planen er at fåvedtaget forslagene snarest muligt i løbet af dette halvår. Det er muligt, at eu-rolandene vil nå til enighed om de to retsakter på det kommende ECOFIN.Dette vil give mandat til det danske formandskab til efterfølgende forhandlingmed Europa-Parlamentet.Selv om Danmark ikke vil blive omfattet af forslagene, så støtter regeringen iprincippet forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige finanser i eu-roområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Dagsordenspunkt 4: Europæisk semester: Proceduren for makroøkono-

miske ubalancer – scoreboard-rapport

Etableringen af et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer var denstørste nyskabelse, da EU-landene sidste år vedtog reformen af det økonomi-ske samarbejde. Den nye makroubalanceprocedure skal nu gennemføres forførste gang som en del af det europæiske semester.Kommissionen skal som det første led i implementeringen af den nye procedu-re fremlægge en såkaldt scoreboard-rapport.

Kommissionens rapport skal på grundlag af en vurdering af udviklingen i enrække indikatorer, udpege lande, som vurderes at have opbygget makroøko-nomiske ubalancer eller at være i fare for at opbygge makroøkonomiske uba-lancer.Som led i proceduren vil Kommissionen efterfølgende skulle gennemføre endybdegående analyse af disse lande, som i sidste instans kan resultere i an-befalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne.Kommissionen har endnu ikke fremlagt sin rapport. Hvis rapporten bliver frem-lagt inden ECOFIN, ventes en orientering fra Kommissionen og evt. en drøftel-se i Rådet som input til Kommissionens videre arbejde. Hvis rapporten ikkebliver fremlagt inden ECOFIN, vil sagen formentlig blive udskudt til næste mø-de.Regeringen støtter en troværdig og konsistent implementering af den nye ma-kroubalanceprocedure.Regeringen ventes at kunne støtte den enighed, som der måtte kunne opnås iRådet om Kommissionens rapport og eventuelle planer om analyser af landevedr. ubalancer.

Dagsordenspunkt 5: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 1.-2. marts

2012

På stats- og regeringscheferne forårstopmøde den 1.-2. marts vil man skullebeslutte nogle overordnede økonomisk-politiske retningslinjer, som landeneventes at tage højde for under udarbejdelsen af de nationale reformprogram-mer og stabilitets- eller konvergensprogrammer. De fælles vurderinger af disseprogrammer fører frem til de anbefalinger til de enkelte lande, som skal vedta-ges af ECOFIN og DER i juni, og som landene efterfølgende forventes at tagehøjde for i deres økonomiske politik fremadrettet.På det kommende ECOFIN vil man drøfte og vedtage rådskonklusioner påbaggrund af Kommissionens Vækstundersøgelse. Disse konklusioner skalfungere som et indspil til det Europæiske Råd primo marts.Der ventes enighed om konklusioner, som sætter fokus på implementering,særligt implementering af den nødvendige finanspolitiske konsolidering og re-former med udgangspunkt i de landespecifikke anbefalinger som medlemslan-dene blev enige om i 2011. Det er afgørende for at få Europa ud af krisen,genskabe tilliden og få skabt arbejdspladser.

Dagsordenspunkt 6: Forberedelse af G20-finansministermøde den 25.-26.

februar 2012

ECOFIN skal vedtage en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den 25.-26. februar. EU vil påG20-mødet være repræsenteret ved det danske EU-formandskab og Kommis-sionen i fællesskab.

Fokus for G20-mødet ventes at være på især 4 temaer: Den internationaleøkonomiske situation, herunder udfordringerne i euroområdet, implementerin-gen af G20-landenes forpligtelser i G20’s handlingsplan for vækst, styrket fi-nansiel regulering og tilsyn samt styrkelse af den internationale finansielle arki-tektur.EU vil på G20-mødet blandt andet lægge vægt på følgende:1. At EU har taget væsentlige skridt for at håndtere krisen, herunder i form afenighed blandt eurolandene om en styrket og fremrykket ESM-lånemekanisme, Det Europæiske Råds enighed 30. januar om initiativer tilfremme af vækst og jobskabelse og vedtagelsen af finanspagten;2. At G20 især bør fokusere på landenes implementering af deres forpligtelseri forbindelse med handlingsplanen for vækst på G20-topmødet i Cannes i no-vember, herunder konsolidering og reformer, som er afgørende for en håndte-ring af de globale ubalancer og tilbagevenden til stærk og holdbar globalvækst og beskæftigelse;3. At IMF i lyset af den forværrede globale økonomiske situation tilføres flereressourcer mhp. at kunne varetage sin centrale rolle i forhold til at genskabeøkonomisk og finansiel stabilitet i alle sine medlemslande;4. At G20 fastholder en ambitiøs dagsorden i forhold til styrkelse af finansielregulering og tilsyn, herunder i forhold til aflønning i den finansielle sektor oghåndteringen af systemisk vigtige finansielle institutioner.Regeringen støtter en fælles EU-holdning til G20-mødet den 25.-26. februarmed disse hovedelementer.

Dagsordenspunkt 7: Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen

af budgettet for regnskabs året 2010

Decharge-procedurenPå ECOFIN den 21. februar forventes Rådet at vedtage sin henstilling til Euro-pa Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemfø-relsen af budgettet for 2010.Det er Parlamentet, der træffer afgørelsen om decharge, hvilket forventes atske i første halvdel af maj 2012. Rådets henstilling indgår som en del af Par-lamentets beslutningsgrundlag.Rådets henstilling er udarbejdet med udgangspunkt i Revisionsrettens årsbe-retning om budgetgennemførelsen i 2010. I udkastet til henstilling anbefalerRådet, at der meddeles Kommissionen decharge for gennemførelse af budget-tet. Henstillingen indeholder derudover en lang række anbefalinger og be-mærkninger af såvel generel som sektorspecifik karakter.Kommissionen skal efterfølgende træffe foranstaltninger til at efterkomme be-mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om de-charge.Regeringen har i øvrigt tillagt Rådets behandling af Revisionsrettens årsberet-ning stor betydning. Sagen har derfor høj prioritet under vores EU-formandskab.

RevisionserklæringenI den del af revisionserklæringen, der omhandler regnskabernes rigtighed, an-fører Revisionsretten, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billedeaf EU’s indtægter og udgifter samt finansielle stilling. Der er - for fjerde år itræk - tale om en positiv erklæring uden forbehold.Hvad angår revisionserklæringen om de transaktioner, der ligger til grund forregnskabet, har Retten heller ikke i år set sig i stand til at afgive en positiv er-klæring for alle de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed- og dermed for betalingerne som helhed.Retten afgiver en positiv erklæring for EU’s egne indtægter, indgåede forplig-telser samt betalingerne inden for de tre udgifts-grupper ”Bistand til tredjelan-de, udvikling og udvidelse”, ”Forskning og andre interne politikker” samt ”Ad-ministrationsudgifter og andre udgifter”. Retten konkluderer, at betalingerne pådisse områder er uden væsentlig fejlforekomst, idet der skønnes at være fejl iunder 2 % af transaktionerne. Eller sagt med andre ord: Mindst 98 % af beta-lingerne på disse områder er fejlfri.Retten afgiver en negativ erklæring om de underliggende betalinger på de re-sterende to udgiftsområder, der omfatter ”Landbrug og naturressourcer” samt”Samhørighed, energi og transport”. På disse politikområder skønner Retten,at der er fejl i over 2 % af betalingerne, hvorved fejlforekomsten ligger over detaf Retten definerede acceptable niveau.På udgiftsområdet ”Landbrug og naturressourcer” - der tegner sig for knapthalvdelen af de samlede afholdte udbetalinger - skønner Retten, at den mestsandsynlige fejlforekomst ligger på 2,3 %, hvilket er nogenlunde på linje medsidste års revisions-resultat. Det er især fejlforekomsten på området udviklingaf landdistrikter, der trækker fejlhyppigheden op. De fleste fejl skyldes derud-over, at tilskudsmodtagerne havde overanmeldt det støtteberettigede areal.På området ”Samhørighed, energi og transport” - der tegner sig for en tredje-del af de samlede afholdte udbetalinger - skønner Retten, at den mest sand-synlige fejlforekomst ligger på 7,7 %. Dette er højere end fejlforekomsten for2009, men fortsat på et væsentligt lavere niveau i forhold til årene 2006-2008.De fleste fejl skyldes manglende støtteberettigelse og manglende overholdelseaf reglerne for indgåelse af offentlige indkøb.På denne baggrund skønner Retten, at den mest sandsynlige fejlfrekvens i be-talingerne som helhed er steget en smule fra 3,3 % i 2009 til 3,7 % i 2010. El-ler sagt med andre ord: Mindst 96 % af alle betalinger, der blev foretaget i2010, er fejlfri.Stigningen i fejlprocenten som helhed skyldes førnævnte højere fejlprocent påområdet ”Samhørighed, energi og transport”, idet fejlprocenterne for de øvrigeudgiftsområder ligger forholdsvis stabilt.Rettens årsberetning indeholder ingen kritiske bemærkninger om Danmark.

Revisionsretten har ved flere lejligheder betonet, at fejl ikke kan fortolkes somtegn på svig, ligesom Retten gennem årene kun er stødt på ganske få sagerom formodet svig.Regeringens holdningSom nævnt har Retten for fjerde år i træk kunnet afgive en positiv erklæringuden forbehold om Kommissionens regnskabsaflæggelse. Dette finder rege-ringen tilfredsstillende.Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten afgiver enpositiv erklæring om de underliggende transaktioner eller betalinger vedrøren-de EU’s egne indtægter og de udgiftsområder, der forvaltes direkte af Kom-missionen. Det drejer sig bl.a. om forskning og bistand til tredjelande. Dissebudgetområder er uden væsentlig fejlforekomst, idet der skønnes at være fejl iunder 2 % af betalingerne.Det er imidlertid utilfredsstillende, at Retten atter har måttet afgive en negativerklæring om betalingerne på de store udgiftsområder, hvor forvaltningen erdelt mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Det drejer sig om den fælleslandbrugspolitik og strukturpolitikkerne.Der er dog grund til at glæde sig over, at den mest sandsynlige fejlprocent ibetalingerne som helhed i de senere år har udvist et betragteligt fald fra over 7% i 2006 til under 4 % i 2010. Denne udvikling afspejler - også efter Revisions-rettens opfattelse - væsentlige forbedringer i budgetgennemførelsens kvalitet.Denne hovedtendens giver grundlag for en vis optimisme, når det gælder mu-ligheden for at opnå en revisionserklæring med gradvist færre forbehold fra årtil år.Dansk holdning på ECOFINDet er på denne baggrund min opfattelse, at vi fra dansk side - også i år - børtilslutte os Rådets henstilling til Parlamentet om, at der gives Kommissionendecharge for gennemførelsen af budgettet for 2010.Det skyldes først og fremmest, at der i de senere år kan konstateres en rækkemærkbare fremskridt i gennemførelsen af EU-budgettet. Dertil kommer, at dedanske synspunkter og anbefalinger i tilfredsstillende omfang er afspejlet i Rå-dets henstilling til Parlamentet.Det endvidere oplyses, at Finansministeriet efter mødet i ECOFIN vil søge atbidrage til, at de enkelte elementer i Rådets henstilling om decharge for regn-skabsåret 2010 udmøntes bedst muligt.