ERU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om ministerens indstilling til dagsordenen for rådsmødet (ØKOFIN) den 8/11-11, til økonomi- og indenrigsministeren

SvarPå dagsordenen for ECOFIN den 8. november 2011 vurderes følgende punk-ter at have relevans for Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget:Opfølgning på topmøderne 23. oktober og 26. oktober 2011Opfølgning på G20-topmødet den 3.-4. november 2011Rådsafgørelse om ændring af pålæg til GrækenlandScoreboard til overvågning af makroøkonomiske ubalancerOpstartsklimafinansiering – afrapportering fra 2011

Opfølgning på topmøderne 23. oktober og 26. oktober 2011Topmøderne i sidste uge resulterede i en samlet pakke af tiltag for at håndtereden aktuelle krise og bringe EU fremad mod en mere positiv økonomisk udvik-ling med vækst og jobskabelse. For det første blev der på DER 23. oktobervedtaget konklusioner med vægt på initiativer, der kan sætte gang i vækstenigen, herunder lovgivningsforslagene vedr. det indre marked mv. For det andetvar der på DER enighed om at forpligte sig til fuld implementering af den nyereform, der styrker EU’s økonomiske samarbejde (”six-pack’en”). For det tredjegodkendte EU27’s stats- og regeringschefer 26. oktober den plan for at styrkekapitalgrundlaget i de største europæiske banker, som man blev enige om iECOFIN lørdag den 22. oktober. For det fjerde var der på eurotopmødet 26.oktober enighed om konkrete skridt i forhold til Grækenland, eurolandenes lå-nefacilitet EFSF og et styrket eurosamarbejde.For så vidt angår Grækenland øges nedskrivningen af gælden til private inve-storer, så der nu skal gennemføres en halvering af gældens pålydende værdi.Herpå forventes et nyt græsk låneprogram på 130 mia. euro (i stedet for de109 mia. euro aftalt i juli). For så vidt angår EFSF får eurolandene et stærkeresikkerhedsnet ved at styrke eurolandenes lånefacilitet EFSF, hvis kapacitetsøges forøget til omkring 1.000 mia. euro. Det sker ved at mobilisere privateinvestorer og uden at øge garantierne fra eurolandene. Det skal hjælpe til atforhindre gældskrisen i at sprede sig til lande som Spanien og Italien. For såvidt angår styrket eurosamarbejde forpligter eurolandene sig politisk til at gåvidere i det indbyrdes samarbejde om den økonomiske politik. Alle eurolande

forpligter sig bl.a. til inden udgangen af 2012 at indføre bindende national lov-givning om strukturel balance på budgettet, at konsultere hinanden om størreøkonomisk-politiske tiltag og reformer, at lade Rådet og Kommissionen drøftefinanslove for eurolande i underskudsprocedure og skabe en mere regelmæs-sig dialog mellem eurolandene via faste eurotopmøder og styrket samarbejde ieurogruppen af økonomi- og finansministre.Der er taget ekstraordinære skridt for at komme ud af gældskrisen, men derudestår en del arbejde med at få omsat beslutningerne i praksis. Den nationa-le implementering er afgørende for, at pakken virker og bringer euroområdetog EU ud af gældskrisen. Særligt Spanien og Italien har på topmødet forpligtetsig til konkrete reformer, som er fremlagt i topmødeerklæringen. Det er heltcentralt for tilliden til hele pakken, at alle lande og især de mest udsatte lande,gør, hvad de har forpligtet sig til.ECOFIN skal følge op på aftalerne vedr. banktiltag, dels opdateringen afstresstests med kernekapitalkrav på 9 pct. af de risikovægtede aktiver og nati-onale processer med at styrke kapitalgrundlag i berørte banker, dels videreovervejelser vedr. evt. koordinerede nationale likviditetsgarantier og fællesprincipper herfor. Formålet med initiativerne er at forhindre gældskrisen i atundergrave bankers sundhed og udlån og dermed svække vækst og beskæfti-gelse. Fælles principper og krav skal sikre, at hånden ikke bliver holdt underbanker, der ikke er levedygtige. Derudover fortsætter det parallelle arbejdemed de mange lovinitiativer, der skal styrke finansiel regulering og tilsyn (styr-ket tilsynssamarbejde, styrkede kapitalkrav, regulering af derivater og megetmere). Arbejdet vil fortsætte og er en prioritet under dansk formandskab.Det er ikke nødvendigt med nye statslige kapitalindskud i danske banker påbaggrund af den opdaterede test og kernekapitalkravet på 9 pct. af aktiverne,som nu er offentliggjort, og Danmark er ikke forpligtet til at iværksætte nye li-kviditetsgarantier.

Opfølgning på G20-topmødet den 3.-4. november 2011ECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet, der forventes at fokusere påfølgende temaer:Den internationale økonomiske situation og håndteringen af gældskrisen iEuropa;Implementeringen af G20’s ramme for stærk, balanceret og holdbarvækst;Tilpasning af IMF’s lånefaciliteter til understøttelse af lande i likviditets- ogbetalingsproblemer; samtFremskridt med styrkelse af finansiel regulering og tilsyn.G20 vil formentlig drøfte EU- og eurotopmøderne den 26. oktober og den vide-re implementering af topmødebeslutningerne, og der må samtidig ventes fokuspå de finanspolitiske udfordringer i bl.a. USA og Japan.

på sporet, både pga. svag implementering og uventet dyb recession. Under-skudsmålet i genopretningsprogrammet er 7,6 pct. af BNP for 2011, men un-derskuddet ventes nu at blive over 8 pct. af BNP.Idet Grækenlands stramningskrav om at gennemføre strukturelle budgetfor-bedringer på over 10 pct. af BNP i perioden 2009-2014 er fastholdt, ligesomGrækenland fortsat har frist i 2014 for at bringe underskuddet ned under 3 pct.af BNP, kræves der nu yderligere tiltag for at efterleve den græske EU-henstilling. Ændringerne til pålægget specificerer derfor en lang række yderli-gere budgetforbedrende tiltag, som Grækenland skal foretage, herunder bl.a.reduktion af skattefradrag, ekstra permanent ejendomsskat, lønreduktion foroffentligt ansatte, reduktion i pensionsudbetalinger, reform af offentlige over-førsler, mv.Danmark har ifølge Traktaten ikke stemmeret i sager vedr. implementeringenaf Stabilitets- og Vækstpagten i eurolande, men regeringen støtter principieltpålægget til Grækenland og tiltag, der sikrer fuld implementering af pålægget.

Scoreboard til overvågning af makroøkonomiske ubalancerECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om det såkaldte scoreboard, derer en del af den pakke af lovgivningsforslag, som udmønter enigheden i tria-logforhandlingerne om indholdet af scoreboardet og rammerne for makrouba-lanceproceduren. Følgende indikatorer ventes at indgå i scoreboardet fra start:betalingsbalancen,den internationale nettoinvesteringsposition,eksportmarkedsandele,nominelle enhedslønomkostninger,reale effektive valutakurser,ledighed,privat gæld,kreditgivning til den private sektor,udviklingen i reale boligpriserden offentlige gældDer er foreløbigt ikke lagt op til at inkludere en finansiel indikator fra start. Derknyttes nogle tærskelværdier til hver indikator, og en overskridelse af en ellerflere af disse værdier er en første indikation på ubalancer.Regeringen kan støtte de konklusioner, som der er lagt op til. Den nye makro-ubalanceprocedure har potentiale til at skabe reel merværdi i det økonomiskesamarbejde i EU, og det vil være en dansk formandskabsprioritet at få det nyesamarbejde sat godt i gang.Der kan muligvis ventes en drøftelse på ECOFIN af den præcise behandling afbetalingsbalanceindikatoren i scoreboardet, som der endnu ikke er opnået en-delig enighed om. Et kompromis om scoreboardet ventes at afspejle, at beta-lingsbalanceunderskud vil skulle betragtes som en større udfordring end beta-lingsbalanceoverskud.