Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del
Offentligt
Det talte ord gælder.Talens struktur og væsentlige budskaberIndledningAlle sager til orientering.Pkt. 1: Afgift på finansielle transaktionerSenest har Tyskland og Frankrig alene anmodet om, atKommissionen tager skridt til et forstærket samarbejde.Statusdrøftelse på ECOFIN.Regeringens holdning er, at Danmark ikke på nuværendetidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde.Pkt. 2: De nye kapitalkrav (CRR/CRD-IV)Status på forhandlingerne, ingen beslutninger. Cypernfortsætter på basis af aftale fra DK formandskab, men endnuikke fundet et muligt kompromis med EP.Udeståender: bonusloft, kønskvoter, SIFI’er ogbeslutningsproces vedr. ”stabil finansiering” - DK-interesse ipolitisk beslutning (pga. rentetilpasningslån).Vigtige ting for realkredit ligger godt, opgaven er at fastholdevurdering af obligationer ud fra objektive kriterier.Pkt. 3: Opfølgning på uformelt ECOFIN – fællestilsynsmekanismeKOM. fremsat forslag 12/9: ECB ansvar med tilsyn for allebanker i euro-området. Ikke-eurolande kan tilslutte sig, menuklare vilkår. Må overveje nøje.I givet fald vigtigt med balance rettigheder/pligter, samt etsundt tilsyn, hvor skatteyderne omkostninger ved bankkriserbetales af banker og ikke skatteydere.
Drøftet på uformelt, ikke på dagsordenen nu, forventesdrøftet i efteråret, herunder DER okt. Vender tilbage til sagensenere.
Pkt. 4: Det Europæiske Semester 2012Drøftelse af forslag til udvikling af processen for deteuropæiske semester i 2013. Ikke beslutninger, bidrag tilplanlægning af semester under irsk formandskab.Temaer: et mere effektivt løbende ’kollegialt pres’ forreformer, øget fokus på implementering, fælles overvågningaf landenes opfølgning på deres respektive anbefalinger.Pkt. 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten:Kommissionens forslag om en revideret henstilling tilPortugalECOFIN ventes at vedtage en revideret henstilling tilPortugal. Fristen for at få underskuddet ned under 3 pct. afBNP udskydes fra 2013 til 2014.Reglernes betingelser forudsættes opfyldt: 1) gennemførteog planlagte stramninger på linje med nuværende henstillingog 2) uventet lav vækstNye krav: 1) budgetmål på -5,0; -4,5 og -2,5 i hhv. 2012,2013 og 2014, 2) forbedring af struktursaldo på hhv. 2,3 og1,6 og 1,3 pct. af BNP i 12, 13 og 14.Pkt. 6: Opfølgning på G20 stedfortrædermøde ogforberedelse af IMF- og G20-møderFormandskab og KOM orienterer om G20-stedfortrædermøde. ECOFIN skal forberede EU-erklæring tilIMF-årsmøde og drøfte kommende G20-møde.Fokus på især den økonomiske situation og igangværendeIMF-reformer.Svære drøftelser om IMF’s kvoteformel. Afgørende atdrøftelserne er forankres i IMF, ikke i G20.
2
Indledning
Alle sager forelægges udvalget til orientering.
Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmereindhold.
Pkt. 1: Afgift på finansielle transaktioner
Eneste skattepunkt på dagsordenen for det kommendeECOFIN er sagen om en afgift på finansielletransaktioner og forstærket samarbejde om sagen. Derhenvises generelt til samlenotatet for sagens nærmereindhold.
På det sidste ECOFIN under det dansk formandskab den22. juni konkluderede vi, at det ikke vil være muligt atsamle den nødvendige (enstemmige) opbakning tilKommissionens forslag, og at en gruppe lande ønskedeat arbejde videre med muligheden for et forstærketsamarbejde om en form for finansiel transaktionsafgift.
3
Kriterierne for et forstærket samarbejde omfatter blandtandet en betingelse om, at mindst ni lande ønsker atdeltage, og at et forstærket samarbejde ikke må skadedet indre marked eller ikke-deltagende landesrettigheder.
Tyskland, Frankrig og en række andre interesseredemedlemslande har senest arbejdet på en fællesanmodning til Kommissionen om igangsættelse af etforstærket samarbejde i sagen.
Tyskland og Frankrig har imidlertid fredag den 28.september – dvs. efter fremsendelsen af samlenotatet –sendt et fælles brev til Kommissionen. De to landeanmoder om, at Kommissionen tager skridt til etforstærket samarbejde. Tyskland og Frankrig harsamtidig sendt et brev til alle ECOFIN-ministre, deropfordrer til, at alle interesserede medlemslande ogsåanmoder Kommissionen herom. Der er ikke et nærmerekendskab til, hvordan landene stiller sig til det tysk-franske udspil.
4
På det kommende ECOFIN ventes en statusdrøftelse omdet forstærkede samarbejde. Det må forventes, at dentysk-franske anmodning til Kommissionen og opfordringtil landene om at deltage i forstærket samarbejde, vilblive et emne for drøftelsen.
Når Kommissionen måtte vurdere, at betingelserne forforstærket samarbejde er opfyldt, vil der i givet fald iførste omgang være tale om et forslag fra Kommissionenom, at Rådet bemyndiger interesserede lande til atetablere det forstærkede samarbejde. Forslag tilindholdet af samarbejdet vil blive forelagt senere, og vilskulle behandles af alle lande i Rådet.
Kommissionens FTT-forslag omfatter som udgangspunktalle finansielle transaktioner, dvs. transaktioner medaktier, obligationer, afledte finansielle produkter(derivater) mv.
5
[Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder meden afgift på finansielle transaktioner. Regeringensbekymringer herom er af økonomisk og praktiskkarakter.]
Regeringens holdning er, at Danmark ikke på nuværendetidspunkt vil deltage i et forstærket samarbejde om enfinansiel transaktionsafgift.
[Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentligeudfordringer, der er forbundet med at indføre en finansieltransaktionsskat, så er regeringen åben for at overvejesin position på ny.]
Vi vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagenog se på de konkrete erfaringer med det forstærkedesamarbejde.
6
Pkt. 2: De nye kapitalkrav (direktiv og forordning)
Formandskabet ventes at give en status forforhandlingerne om de nye kapitalkravsregler. Jegforventer ikke, at der skal træffes beslutning i sagen.
Det danske formandskab opnåede (som I ved) etkompromis mellem landene i Rådet og startedetrialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Der erikke væsentligt nyt. Cypern har genoptagettrialogmøderne i september, men har endnu ikkeidentificeret et muligt samlet kompromis. Det står dog nulidt klarere, hvor uenighederne er.
Mht. aflønning ønsker Parlamentet bl.a. at begrænsebonusser i bankerne, så de ikke overstiger den faste løn,mens mange lande ikke ønsker flere begrænsninger, endallerede indført i EU (via CRD3).
Mht. selskabsledelse har Parlamentet spillet ud medbindende kønskvoter i bankbestyrelser (mindst 1/3 tilhvert køn), men der er stor modstand mod dette i Rådet.
7
Parlamentet ønsker også at pålægge landene en pligt til– ud fra fælles kriterier – at udpege hvilke banker, der erså store og vigtige i de enkelte lande, at de skalpålægges yderligere kapitalkrav mv. De fleste landeønsker ikke en sådan pligt.
Af særlig interesse for Danmark er et udestående vedr.likviditetsreglerne, navnlig de mulige regler vedr. ”stabilfinansiering”, NSFR (Net Stable Funding Ratio). NSFRskal sikre en bedre overensstemmelse mellem lånsløbetid og finansieringen heraf. Med andre ord erformålet at bankerne fremadrettet i mindre grad skalfinansiere langsigtede udlån med kortvarige indlån oggældsudstedelser, som kan øge bankens sårbarhed overfor markedsuro. Rådet fandt, at et sådant krav i givet faldskulle vurderes nærmere mhp. at tage politisk stilling tilsagen om nogle år, men Parlamentet synes, at det skaldelegeres til Kommissionen at indføre kravet efter ennærmere vurdering.
8
Som følge af den mulige betydning, dette krav kan få forrentetilpasningslånene i Danmark [som jo netop er langeudlån finansieret med korte obligationer], lægger vi fradansk side vægt på en politisk beslutning.
Mht. andre regler i kapitalkravene af betydning for danskrealkredit er der ikke sket nogen væsentlig udvikling. Derer aktuelt ikke noget, der tyder på, at vores oprindeligestørste bekymring vil materialisere sig – nemlig at danskerealkreditobligationer uden videre skulle kategoriseressom mindre likvide aktiver end andre aktiver, navnligstatsobligationer. Selvom vi måtte acceptere en andenbeslutningsproces, end vi havde ønsket, fandt vi undervores formandskab et godt kompromis på dette punkt,som tager udgangspunkt i objektive kriterier, og som nuskal fastholdes. Vi holder løbende snor i denne sag.
Vi vil vende tilbage til sagen om kapitalkrav, når derforeligger et konkret kompromisforslag, som vi skal tagestilling til.
9
Pkt. 3: Opfølgning på uformelt ECOFIN – fællestilsynsmekanisme
Kommissionen fremsatte d. 12. september et forslag omen fælles banktilsynsmekanisme i opfølgning på DetEuropæiske Råd i juni i år.
Forslaget lægger op til, at ECB trinvist skal overtageansvaret for tilsynet med alle banker i euroområdet medstart pr. 1. januar 2013. ECB skal i den forbindelse gørebrug af de nationale tilsyn, som i et vist omfang fortsatskal kunne føre det daglige tilsyn, men i sidste endeunder instruks fra ECB.
Forslaget drøftes nu i en særlig arbejdsgruppe med sigtepå en aftale inden årets udgang. Det er en megetambitiøs tidsplan.
Danmark og andre ikke-eurolande vil have mulighed forat tilslutte sig det fælles tilsyn, men de endelige vilkårherfor er ikke præcist afklaret. Et fælles tilsyn kan havebetydning for finansiel stabilitet i Danmark, uanset om vi
10
deltager eller ej. Der kan også være virkninger på detindre marked. Det er en sag, der skal vurderes grundigt,og derfor har regeringen igangsat et arbejde med henblikpå at vurdere fordele og ulemper ved evt. danskdeltagelse.
Et af pejlemærkerne er, at der skal være en balancemellem rettigheder og pligter også for ikke-eurolande. Ialle tilfælde – uanset om Danmark vælger at deltage ellerej – er det i dansk interesse at sikre, at der bliver tale omet sundt og effektivt tilsyn. Et tredje tema erarbejdsdelingen mellem det centrale ECB-baserede tilsynog de nationale tilsyn.
Vi deltager konstruktivt i forhandlingerne, fordi forslagetkan få betydning for den danske finansielle sektor ogfinansiel stabilitet i Danmark, uanset om vi går med i detfælles tilsyn eller ej, og fordi vi under alleomstændigheder skal være med til at vedtage forslaget.
11
Der var en første overordnet drøftelse af sagen påuformelt ECOFIN, hvor der bl.a. blev rejst spørgsmålvedr. den ambitiøse tidsplan for forhandlingerne, og tilhvor mange banker, der skal omfattes af det fælles tilsynhvor hurtigt. Spørgsmålet vedr. vilkårene for ikke-eurolandenes evt. deltagelse blev også rejst af ikke-eurolandene, herunder behovet for en balance mellempligter og rettigheder, hvis det skulle være tilstrækkeligtinteressant for ikke-eurolandene at gå med i det fællestilsyn.
Sagen vil muligvis blive drøftet på det kommende møde iDet Europæiske Råd i oktober, herunder som led idrøftelserne om DER-formandens ØMU-rapport. Vi vilvende tilbage til sagen, når forhandlingerne er merefremskredne.
12
Pkt. 4: Det Europæiske Semester 2012
Under det danske formandskab gennemførte vi denførste runde af det europæiske semester efter reformenaf EU’s økonomiske samarbejde. Vi opnåede enighedom de landespecifikke anbefalinger på rådsmødet den22. juni og vedtog dem formelt den 10. juli.
På det kommende ECOFIN er der lagt op til enevaluering af dette års semester og en overordnetdrøftelse af mulige forslag til at udvikle processen, f.eks.et mere effektivt løbende ’kollegialt pres’ for reformersamt øget fokus på implementering og fællesovervågning af landenes opfølgning på deres respektiveanbefalinger.
Der ventes ikke truffet konkrete beslutninger. Drøftelsenskal ses som et bidrag til planlægningen af deteuropæiske semester under det irske formandskabnæste forår.
13
Pkt. 5: Revideret henstilling til Portugal
Der ventes enighed om en revideret henstilling tilPortugal, der får ét år ekstra til at få underskuddet nedunder 3 pct. af BNP, dvs. fristen udskydes fra 2013 til2014.
Den reviderede henstilling indebærer krav om:
1)
At Portugal efterlever konkrete mål om
offentlige underskud på højst 5 pct. af BNP i 2012, 4,5pct. af BNP i 2013 og 2,5 pct. af BNP i 2014.
2)
At struktursaldoen forbedres med 2,3 pct. af
BNP i 2012, 1,6 pct. i 2013 og 1,3 pct. i 2014.
3)
At Portugal gennemfører de finanspolitiske
stramninger indeholdt i finansloven og supplerende tiltagfra marts i år, og at der gennemføres yderligerebesparelser på 0,3 pct. af BNP i 2012, så man når måletom et underskud på 5,0 pct. af BNP.
14
Årsagen til den reviderede henstilling er, at denøkonomiske udvikling har været svagere end skønnet påtidspunktet for henstillingen. Portugals BNP ventes atfalde med 3 pct. i år og 1 pct. til næste år.
Dermed er betingelserne for en forlængelse af fristenopfyldt.
Rådsbeslutningen om et låneprogram til Portugal fra2011 er blevet revideret parallelt med henstillingen.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om enrevideret henstilling, idet Stabilitets- og Vækstpagtensbetingelser for ændring af henstillinger vurderes at væreopfyldt. Regeringen lægger samtidig stor vægt på atPortugal efterlever den nye henstilling ogkonditionaliteterne i rådsbeslutningen om lån.
15
Pkt. 6: Internationale møder – opfølgning på G20stedfortrædermøde og forberedelse af EU-erklæringtil IMF’s årsmøde
Formandskabet og Kommissionen forventes atafrapportere fra G20 stedfortrædermødet i Mexico Cityden 23.-24. september. På baggrund heraf ventesECOFIN at forberede IMF’s årsmøde den 12.-13.oktober.
Drøftelserne på G20 stedfortrædermødet fokuserede påden aktuelle økonomiske situation og de betydeligekrisetiltag taget i Europa samt opfølgning på G20-landenes forpligtelser inden for G20-rammen for vækst.Man drøftede også de igangværende IMF-reformer,landenes implementering af reformer til styrket finansielregulering og tilsyn, den seneste udvikling i fødevare- ogråvarepriser samt klimafinansiering.
16
ECOFIN’s drøftelse ventes at fokusere på forberedelsenaf EU’s erklæring (statement) til møderne i denInternationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) iforbindelse med IMF’s årsmøde i Tokyo.
Et af temaerne vil være implementeringen af reformen afkvoter i IMF, som blev vedtaget i 2010 bliver forsinket.USA, som udgør et blokerende mindretal, forventes ikkeat ratificere aftalen på denne side af præsidentvalget tilnovember. Det vil således forsinke implementeringen afdet europæiske tilsagn om at reducere sinrepræsentation i IMF’s bestyrelse med to stole til fordelfor udviklingslande og nye vækstøkonomier.
På årsmøderne ventes der også fokus på denkommende revision af IMF’s kvoteformel. Det er et emne,IMF-landene har delte meninger om, f.eks. hvad der børgøres med formlen for at sikre, at landenes vægt i IMFbedre afspejler deres position i verdensøkonomien.
17
Fra dansk side finder vi det afgørende, at drøftelserne ogbeslutningerne om IMF-reformer forankres i IMF, hvoralle lande er repræsenteret. Det bør undgås, at G20 efterIMF-årsmødet overtager drøftelserne og når til enighedpå G20-mødet. Jeg forventer, at der i ECOFIN vil værebred enighed om dette.
18