ERU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 377: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir i forbindelse med (ØKOFIN) den 9.-10. oktober 2012, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har d. 2.10.2012 stillet følgendespørgsmål AL til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (A).Spørgsmål AL:”Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet (ØKOFIN)den 9.-10. oktober 2012.”Svar:På dagsordenen for ECOFIN den 9. oktober 2012 vurderes alle punkter pådagsordenen at være relevant for udvalget. For nærmere detaljer om alle sagernehenvises til Økonomi- og Indenrigsministeriets samlenotat vedrørende ECOFIN den 9.oktober 2012, som er oversendt til Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalget orientering.Dagsordenspunkt 1: Afgift på finansielle transaktionerEneste skattepunkt på dagsordenen for det kommende ECOFIN er sagen om en afgiftpå finansielle transaktioner og forstærket samarbejde om sagen. Der henvisesgenerelt til samlenotatet for sagens nærmere indhold.På det sidste ECOFIN under det dansk formandskab den 22. juni blev detkonkluderet, at det ikke vil være muligt at samle den nødvendige (enstemmige)opbakning til Kommissionens forslag, og at en gruppe lande ønskede at arbejdevidere med muligheden for et forstærket samarbejde om en form for finansieltransaktionsafgift. Kriterierne for et forstærket samarbejde omfatter blandt andet enbetingelse om, at mindst ni lande ønsker at deltage, og at et forstærket samarbejdeikke må skade det indre marked eller ikke-deltagende landes rettigheder.Tyskland, Frankrig og en række andre interesserede medlemslande har senestarbejdet på en fælles anmodning til Kommissionen om igangsættelse af et forstærketsamarbejde i sagen. Tyskland og Frankrig har imidlertid fredag den 28. september –dvs. efter fremsendelsen af samlenotatet – sendt et fælles brev til Kommissionen. Deto lande anmoder om, at Kommissionen tager skridt til et forstærket samarbejde.Tyskland og Frankrig har samtidig sendt et brev til alle ECOFIN-ministre, der opfordrertil, at alle interesserede medlemslande også anmoder Kommissionen herom. Der erikke et nærmere kendskab til, hvordan landene stiller sig til det tysk-franske udspil.På det kommende ECOFIN ventes en statusdrøftelse om det forstærkedesamarbejde. Det må forventes, at den tysk-franske anmodning til Kommissionen ogopfordring til landene om at deltage i forstærket samarbejde, vil blive et emne fordrøftelsen.Når Kommissionen måtte vurdere, at betingelserne for forstærket samarbejde eropfyldt, vil der i givet fald i første omgang være tale om et forslag fra Kommissionen

om, at Rådet bemyndiger interesserede lande til at etablere det forstærkedesamarbejde. Forslag til indholdet af samarbejdet vil blive forelagt senere og vil skullebehandles af alle lande i Rådet. Kommissionens FTT-forslag omfatter somudgangspunkt alle finansielle transaktioner, dvs. transaktioner med aktier,obligationer, afledte finansielle produkter (derivater) mv.Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielletransaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens holdning er, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i etforstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift. Hvis der kan findes robusteløsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet med at indføre en finansieltransaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin position på ny. Regeringenvil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen og se på de konkrete erfaringermed det forstærkede samarbejde.Dagsordenspunkt 2: De nye kapitalkrav (direktiv og forordning)Formandskabet ventes at give en status for forhandlingerne om de nyekapitalkravsregler. Det forventes ikke, at der skal træffes beslutning i sagen. Detdanske formandskab opnåede et kompromis mellem landene i Rådet og startedetrialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Der er ikke væsentligt nyt. Cypernhar genoptaget trialogmøderne i september, men har endnu ikke identificeret et muligtsamlet kompromis. Det står dog nu lidt klarere, hvor uenighederne er.Mht. aflønning ønsker Parlamentet bl.a. at begrænse bonusser i bankerne, så de ikkeoverstiger den faste løn, mens mange lande ikke ønsker flere begrænsninger, endallerede indført i EU (via CRD3). Mht. selskabsledelse har Parlamentet spillet ud medbindende kønskvoter i bankbestyrelser (mindst 1/3 af hvert køn), men der er stormodstand mod dette i Rådet. Parlamentet ønsker også at pålægge landene en pligt til– ud fra fælles kriterier – at udpege hvilke banker, der er så store og vigtige i deenkelte lande, at de skal pålægges yderligere kapitalkrav mv. De fleste lande ønskerikke en sådan pligt.Af særlig interesse for Danmark er et udestående vedr. likviditetsreglerne, navnlig demulige regler vedr. ”stabil finansiering”, NSFR (Net Stable Funding Ratio). NSFR skalsikre en bedre overensstemmelse mellem låns løbetid og finansieringen heraf. Medandre ord er formålet, at bankerne fremadrettet i mindre grad skal finansierelangsigtede udlån med kortvarige indlån og gældsudstedelser, som kan øge bankenssårbarhed over for markedsuro. Rådet fandt, at et sådant krav i givet fald skullevurderes nærmere mhp. at tage politisk stilling til sagen om nogle år, men Parlamentetsynes, at det skal delegeres til Kommissionen at indføre kravet efter en nærmerevurdering. Fra dansk side lægges vægt på en politisk beslutning.Mht. andre regler i kapitalkravene af betydning for dansk realkredit er der ikke sketnogen væsentlig udvikling. Der er aktuelt ikke noget, der tyder på, at vores oprindeligestørste bekymring vil materialisere sig – nemlig at danske realkreditobligationer udenvidere skulle kategoriseres som mindre likvide aktiver end andre aktiver, navnligstatsobligationer. Selvom man fra dansk side måtte acceptere en andenbeslutningsproces, end man havde ønsket, opnåedes der under det danskeformandskab et godt kompromis på dette punkt, og som nu skal fastholdes. Derholdes løbende snor i denne sag.Sagen om kapitalkrav ventes drøftet igen, når der foreligger et konkret kompromis-forslag, der skal tage stilling til.Dagsordenspunkt 3: Opfølgning på uformelt ECOFIN – fælles tilsynsmekanismeKommissionen fremsatte d. 12. september et forslag om en fællesbanktilsynsmekanisme i opfølgning på Det Europæiske Råd i juni i år. Forslagetlægger op til, at ECB trinvist skal overtage ansvaret for tilsynet med alle banker i

euroområdet med start pr. 1. januar 2013. ECB skal i den forbindelse gøre brug af denationale tilsyn, som i et vist omfang fortsat skal kunne føre det daglige tilsyn, men isidste ende under instruks fra ECB. Forslaget drøftes nu i en særlig arbejdsgruppemed sigte på en aftale inden årets udgang. Det er en meget ambitiøs tidsplan.Danmark og andre ikke-eurolande vil have mulighed for at tilslutte sig det fælles tilsyn,men de endelige vilkår herfor er ikke præcist afklaret. Et fælles tilsyn kan havebetydning for finansiel stabilitet i Danmark, uanset om vi deltager eller ej. Der kanogså være virkninger på det indre marked. Det er en sag, der skal vurderes grundigt,og derfor har regeringen igangsat et arbejde med henblik på at vurdere fordele ogulemper ved evt. dansk deltagelse. �Et af pejlemærkerne er, at der skal være en balance mellem rettigheder og pligterogså for ikke-eurolande. I alle tilfælde – uanset om Danmark vælger at deltage eller ej– er det i dansk interesse at sikre, at der bliver tale om et sundt og effektivt tilsyn. Ettredje tema er arbejdsdelingen mellem det centrale ECB-baserede tilsyn og denationale tilsyn.Danmark deltager konstruktivt i forhandlingerne. Forslaget kan få betydning for dendanske finansielle sektor og finansiel stabilitet i Danmark, uanset om Danmark gårmed i det fælles tilsyn eller ej, og fordi Danmark under alle omstændigheder skal væremed til at vedtage forslaget.Der var en første overordnet drøftelse af sagen på uformelt ECOFIN i Cypern, hvorder bl.a. blev rejst spørgsmål vedr. den ambitiøse tidsplan for forhandlingerne, og tilhvor mange banker, der skal omfattes af det fælles tilsyn hvor hurtigt. Spørgsmåletvedr. vilkårene for ikke-eurolandenes evt. deltagelse blev også rejst af ikke-eurolandene, herunder behovet for en balance mellem pligter og rettigheder, hvis detskulle være tilstrækkeligt interessant for ikke-eurolandene at gå med i det fælles tilsyn.Sagen vil muligvis blive drøftet på det kommende møde i Det Europæiske Råd ioktober, herunder som led i drøftelserne om DER-formandens ØMU-rapport. Sagenventes drøftet igen på et senere tidspunkt, når forhandlingerne er mere fremskredne.Dagsordenspunkt 4: Det Europæiske Semester 2012Under det danske formandskab gennemførtes den første runde af det europæiskesemester efter reformen af EU’s økonomiske samarbejde. Der opnåedes enighed omde landespecifikke anbefalinger på rådsmødet den 22. juni, som blev vedtaget formeltden 10. juli.På det kommende ECOFIN er der lagt op til en evaluering af dette års semester og enoverordnet drøftelse af mulige forslag til at udvikle processen, f.eks. et mere effektivtløbende ’kollegialt pres’ for reformer samt øget fokus på implementering og fællesovervågning af landenes opfølgning på deres respektive anbefalinger.Der ventes ikke truffet konkrete beslutninger. Drøftelsen skal ses som et bidrag tilplanlægningen af det europæiske semester under det irske formandskab næste forår.Dagsordenspunkt 5: Revideret henstilling til PortugalDer ventes enighed om en revideret henstilling til Portugal, der får ét år ekstra til at fåunderskuddet ned under 3 pct. af BNP, dvs. fristen udskydes fra 2013 til 2014. Denreviderede henstilling indebærer krav om:1) At Portugal efterlever konkrete mål om offentlige underskud på højst 5 pct. af BNP i2012, 4,5 pct. af BNP i 2013 og 2,5 pct. af BNP i 2014.2) At struktursaldoen forbedres med 2,3 pct. af BNP i 2012, 1,6 pct. i 2013 og 1,3 pct. i2014.

3) At Portugal gennemfører de finanspolitiske stramninger indeholdt i finansloven ogsupplerende tiltag fra marts i år, og at der gennemføres yderligere besparelser på 0,3pct. af BNP i 2012, så man når målet om et underskud på 5,0 pct. af BNP.Årsagen til den reviderede henstilling er, at den økonomiske udvikling har væretsvagere end skønnet på tidspunktet for henstillingen. Portugals BNP ventes at faldemed 3 pct. i år og 1 pct. til næste år. Dermed er betingelserne for en forlængelse affristen opfyldt.Rådsbeslutningen om et låneprogram til Portugal fra 2011 er blevet revideret paralleltmed henstillingen.Regeringen støtter Kommissionens forslag om en revideret henstilling, idet Stabilitets-og Vækstpagtens betingelser for ændring af henstillinger vurderes at være opfyldt.Regeringen lægger samtidig vægt på, at Portugal efterlever den nye henstilling ogkonditionaliteterne i rådsbeslutningen om lån.Dagsordenspunkt 6: Internationale møder – opfølgning på G20stedfortrædermøde og forberedelse af EU-erklæring til IMF’s årsmødeFormandskabet og Kommissionen forventes at afrapportere fra G20stedfortrædermødet i Mexico City den 23.-24. september. På baggrund heraf ventesECOFIN at forberede IMF’s årsmøde den 12.-13. oktober.Drøftelserne på G20 stedfortrædermødet fokuserede på den aktuelle økonomiskesituation og de betydelige kriseløsningstiltag, der er taget i Europa, samt opfølgningpå G20-landenes forpligtelser inden for G20-rammen for vækst. Man drøftede også deigangværende IMF-reformer, landenes implementering af reformer til styrket finansielregulering og tilsyn, den seneste udvikling i fødevare- og råvarepriser samtklimafinansiering.ECOFIN’s drøftelse ventes at fokusere på forberedelsen af EU’s erklæring (statement)til møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) i forbindelsemed IMF’s årsmøde i Tokyo.Et af temaerne vil være implementeringen af reformen af kvoter i IMF, som blevvedtaget i 2010. USA, som udgør et blokerende mindretal, forventes ikke at ratificereaftalen på denne side af præsidentvalget til november. Det vil således forsinkeimplementeringen af det europæiske tilsagn om at reducere sin repræsentation i IMF’sbestyrelse med to stole til fordel for udviklingslande og nye vækstøkonomier.På årsmøderne ventes der også fokus på den kommende revision af IMF’skvoteformel. Det er et emne, IMF-landene har delte meninger om, f.eks. hvad der børgøres med formlen for at sikre, at landenes vægt i IMF bedre afspejler deres position iverdensøkonomien.Fra dansk side lægges der bl.a. vægt på, at drøftelserne og beslutningerne om IMF-reformer forankres i IMF, hvor alle lande er repræsenteret. Det bør undgås, at G20efter IMF-årsmødet overtager drøftelserne og når til enighed på G20-mødet. Derventes bred enighed i ECOFIN om dette.Med venlig hilsenMargrethe Vestager