Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 25. juli 2012 stillet migfølgende spørgsmål (ERU. alm. del 301), som jeg hermed skal besvare.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V).

Spørgsmål nr. 301:

”Har kommunen hjemmel i lovgivningen til at lave et parkerings--/overnatningsforbud for autocampere, f.eks. enten ved skjult parkerings-bekendtgørelse (instruktion) eller ved opsætning af færdselstavler og kanministeren evt. beskrive kravene til sådanne tavler.”

Svar:

Spørgsmålet om parkering er reguleret i en række forskellige lovgivninger.Spørgsmålet om særlige parkeringsbestemmelser for offentlige veje (komm-uneveje og statsveje) er reguleret i færdselslovens § 92, stk. 1, der hører underJustitsministeriet.Vejdirektoratet har oplyst, at det følger af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1, atkommunalbestyrelsen med politiets samtykke kan bestemme, at der skalindføres bestemte parkeringsrestriktioner, typisk af hensyn tilfærdselssikkerheden og fremkommeligheden. Når disse restriktioner indføres,skal de som udgangspunkt afmærkes med autoriseret afmærkning.Afmærkningsbekendtgørelserne giver mulighed for at afmærke et specifiktforbud imod parkering eller eventuelt tidsbegrænse parkeringen for forskelligefærdselsarter, herunder også autocampere. Denne type afmærkning må kunanvendes på strækninger, hvor hastighedsbegrænsningen er under 60 km/t.Justitsministeriet har oplyst, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,at der ved etablering af parkeringsforanstaltninger efter § 92, stk. 1, udover rentfærdselsmæssige hensyn også kan tages hensyn af mere almen karakter. Deforanstaltninger, der iværksættes efter bestemmelsen, skal som udgangspunkttilkendegives ved autoriseret afmærkning. Hvis en foranstaltning efter § 92,stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog istedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse, jf. § 92 c, stk. 4.

I færdselslovens §§ 28 -30 findes de generelle standsnings- og parkerings-bestemmelser for veje, der benyttes til almindelig færdsel af en eller flerefærdselsarter.Spørgsmålet om parkering på private fællesveje i byer og bymæssige områderer reguleret i privatvejslovens § 57. Efter denne bestemmelse kræver detkommunalbestyrelsens tilladelse og politiets samtykke, hvis grundejerneønsker at indføre eller ændre parkeringsbestemmelserne for vejen.Kommunalbestyrelsen kan med politiets samtykke af egen drift bestemme, atparkeringsbestemmelserne for vejen skal ændres, hvis almene, offentligretligegrunde, først og fremmest færdselsmæssige og vejtekniske grunde, taler herfor.Bortset fra bestemmelserne i færdselslovens §§ 28-30 er spørgsmålet omparkering på private fællesveje på landet et rent privatretligt anliggende.Spørgsmålet om parkering kan også være reguleret i en lokalplan, jf. planlovens§§ 15, stk. 2, nr. 4 og 9. Disse bestemmelser, der administreres af Miljømini-steriet, anvendes typisk til at regulere (forbyde) parkering af lastvogne i bolig-kvarterer og vinterparkering af campingvogne m.v.