Spørgsmål nr. 268 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg:

”Vil ministeren overveje en ændring, hvor honoraret mere be-stemmes ud fra et takstsystem end ud fra kurators egen time-opgørelse?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at kurators vederlag fastsættes af skifteretten efter en kon-kret bedømmelse på grundlag af en begrundet indstilling fra kurator. Ind-stillingen skal indeholde oplysninger om den tid, der er medgået til udfø-relsen af de enkelte opgaver, som kurator har varetaget, og om, hvornåropgaverne er udført, jf. herved konkurslovens § 239, stk. 1.Efter konkurslovens § 239, stk. 2, skal fastsættelsen af vederlaget ske udfra en samlet vurdering af det udførte arbejde, og der skal ved denne vur-dering navnlig tages hensyn til arbejdets omfang og boets beskaffenhed,det med arbejdet forbundne ansvar og det under de givne omstændighederopnåede resultat.Konkurslovens § 239 har fået sin nuværende udformning ved lov nr. 396af 30. april 2007. Lovforslaget bag lovændringen, der blev vedtaget af etenigt folketing, bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1484/2006 omhurtigere behandling af konkursboer.Det fremgår af betænkningen, at spørgsmålet om et takstbaseret vederlags-system med tilhørende vejledende retningslinjer blev nøje overvejet afKonkursrådet.Konkursrådet konkluderer i betænkningen s. 84 ff. (i lighed med et tidlige-re udvalgsarbejde på området fra 1986), at der ikke vil kunne peges på etbedre grundlag for udarbejdelse af vejledende retningslinjer og takster forfastsættelsen af kurators vederlag end størrelsen af boets aktivmasse.Konkursrådet anfører imidlertid samtidig – bl.a. på baggrund af egne un-dersøgelser af en række konkursboer – at der i praksis ikke ses at være denfornødne sammenhæng mellem aktivmassens størrelse og karakteren ogomfanget af det arbejde, der er forbundet med behandlingen af det enkeltekonkursbo.

Konkursrådet konkluderer herefter, at indførelsen af et system med vejle-dende takster for kurators vederlag, der tager udgangspunkt i aktivmassensstørrelse, vil medføre betydelige vilkårlige ændringer af kurators vederlag ilangt de fleste boer i enten opad- eller nedadgående retning sammenlignetmed de vederlag, der rent faktisk [dengang som nu] udmåles af domstolenepå baggrund af en skønsmæssig vurdering af det arbejde, kurator har ud-ført.Konkursrådet frarådede på denne baggrund indførelsen af et takstmæssigtvederlagssystem og henviste herved bl.a. til, at kuratorer typisk er advoka-ter med høj grad af specialiseret viden inden for erhvervslivets forhold, ogat der ikke kan ses bort fra, at et vilkårligt og eventuelt markant nedsat ve-derlagsniveau vil få disse advokater til at søge indtjeningen ved at udføreopgaver på andre retsområder eller i hvert fald i visse tilfælde ikke at an-vende det antal timer på det enkelte bo, som en bobehandling af høj kvali-tet ellers ville tilsige, men blot det antal timer, som en akkurat forsvarligbobehandling kræver.Konkursrådet anbefalede i stedet en række ændringer af konkursloven, dertilsammen havde til formål at retablere og styrke skifterettens tilsyn medbobehandlingen og dermed bl.a. sikre, at skifteretten fik et langt bedregrundlag for at foretage det skøn, som hidtil havde været – og efter Kon-kursrådets opfattelse under alle omstændigheder fortsat måtte være – encentral del af vederlagsfastsættelsen. Disse anbefalinger blev gennemførtved lovændringen i 2007.Det bemærkes i øvrigt, at et konkursbos kreditorer har mulighed for at føl-ge med i kurators bobehandling, bl.a. via de løbende redegørelser for be-handlingen, som kurator skal sende til såvel kreditorerne som skifteretten,jf. herved konkurslovens § 125. Skifterettens fastsættelse af vederlag tilkurator træffes ved en beslutning eller kendelse, jf. konkurslovens § 247,stk. 1, som kan kæres til landsretten, jf. konkurslovens § 248, stk. 2. Detkan imidlertid konstateres, at kreditorerne – herunder de meget ressource-stærke kreditorer – i praksis kun yderst sjældent finder anledning til at gøreindsigelse mod de kuratorsalærer, som de i realiteten betaler for.Jeg finder på denne baggrund ikke umiddelbart grundlag for at overvejespørgsmålet om takstmæssig fastsættelse af kuratorers vederlag på ny.