Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og EksportudvalgChristiansborg1240 København K
KulturministerietNybrogade 21203 København KTlfFaxE-mailWeb::::33 92 33 7033 91 33 88[email protected]www.kum.dk
16. august 2012
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og eksportudvalg har den 6. juli 2012, efter ønske fraMichael Aastrup Jensen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 263 (Alm. del), som jeghermed skal besvare.Spørgsmål:
Mener ministeren, at modtageforholdene med digital antenne for de landsdækkende tv-kanaler er tilfredsstillende i hele landet?Svar:
Det fremgår af punkt 5 i tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- ogbilledprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder af 10. januar2006, at det jordbaserede digitale tv sendenets ”dækning hurtigst muligt skal – og aller-senest når udsendelse af analogt tv ophører den 31. oktober 2009, jf. tillægsaftale nr. 5af 16. juni 2005 til den mediepolitiske aftale for 2002-2006 – være mindst den sammesom den nuværende analoge dækning for DR1 og TV 2, hvilket vil sige praktisk taget100% landsdækkende ved stationær modtagelse med udvendigt anbragte retningsan-tenner”.Det fremgår ligeledes af punkt 7 i tilladelsen til Boxer TV A/S til distribution af lyd- ogbilledprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder af 4. april2008, at Boxers sendenet skal opbygges, ”så der for alle sendemuligheder, når sendenet-tet er fuldt udbygget, vil være tale om en teoretisk beregnet befolkningsmæssig dæk-ning på mindst 97 pct. af befolkningen for hver enkelt sendemulighed, baseretpå stationær modtagelse med udvendigt anbragte retningsantenner beregnet efter den ibilag 2 til bekendtgørelsen angivne beregningsmetode”.Jeg kan oplyse, at de terrestriske sendenet i Danmark er fuldt udbyggede i overens-stemmelse med de udstedte distributionstilladelser, både for så vidt angår DIGI-TVspublic service sendenet og BOXER TV A/S kommercielle sendenet. Der vil dog altid væ-re områder, hvor man i højere grad end andre steder vil opleve, at signalet lejlighedsvist
Dok. nr. 1436912
Side 2
forstyrres på grund af topografiske eller atmosfæriske forhold. DR arbejder derfor lø-bende for at sikre dækningen i hele landet bedst muligt.
Uffe Elbæk