Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og EksportudvalgChristiansborg
Finansministeren5. september 2012
Endeligt svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalgetsspørgsmål nr. 252 (Alm. del) af 27. juni 2012 stillet efter ønske fraEllen Trane Nørby (V)Spørgsmål
Ministeren bedes oversende en gennemarbejdet begrundelse for fordelingen afde statslige bevillinger til støtte og udvikling af aktiviteter og begivenheder iØresundsregionen, Region Sønderjylland-Schleswig og regionen omkring denkommende Femern-forbindelse.Svar
For afgrænsningen af midler henvises til besvarelsen af spørgsmål 251. Til brugfor besvarelsen er der indhentet bidrag fra erhvervs- og vækstministeren, hvortiljeg kan henholde mig.Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Erhvervs- og Vækstministeriet ikke haren særskilt finanslovskonto til støtte og udvikling af aktiviteter og begivenheder ide nævnte grænseregioner.Erhvervs- og vækstministeren oplyser endvidere, at Erhvervsstyrelsen er ansvarligfor forvaltning af de regionalfondsmidler fra EU, der stilles til rådighed for græn-seoverskridende projekter i de omtalte regioner.I notat til erhvervsudvalget 2006-07 ERU alm. del Bilag 48 er der gjort rede forgrundlaget for fordelingen af EU-midler mellem de forskellige grænseoverskri-dende programmer for perioden 2007-2013, herunder programmerne, som omfat-ter Øresundsregionen, Region Sønderjylland-Schleswig og regionen omkring denkommende Femern-forbindelse. Det fremgår af notatet, at følgende overvejelserer blevet lagt til grund for fordelingen:1.”Nabolandenesprioritering:For at få afbalancerede programmer tager for-delingen højde for, hvor mange midler nabolandene forventes at afsætte tilprogrammerne.2. Fordeling mellem Øresund og dansk-tysk samarbejde:I den nuværendeperiode (2000-2006) har der været en ligelig fordeling af midler til Øresunds-samarbejdet og det dansk-tyske samarbejde. Denne ligelige fordeling foreslåsopretholdt (for perioden 2007-2013).
Side 2 af 2
3. Befolkning:Antal indbyggere der udløser støtte i de danske regioner involve-ret i de forskellige programmer indgår som en del af overvejelserne bag forde-lingen af midler mellem de to dansk-tyske programmer.4. Særlige behov:Særlige behov og muligheder for samarbejdsprojekter vedlandegrænsen indgår ligeledes som en del af disse overvejelser.”
Med venlig hilsenBjarne Corydon