ERU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 192: MFU spm. om hvor stor en del af Danmarks samlede tab af konkurrenceevne udgør tabet af lønkonkurrenceevne, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har den 11. maj 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 192 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen(V).Spørgsmål nr. 192:”Hvor stor en del af Danmarks samlede tab af konkurrenceevne udgør tabet aflønkonkurrenceevne?”Svar:Lønkonkurrenceevne kan opgøres på forskellige måder. I Økonomisk Redegø-relse, maj 2012, viser figur 5.36 udviklingen i lønkonkurrenceevnen siden 2000målt ved relative enhedslønomkostninger for fremstillingsvirksomheder.Enhedslønomkostninger udtrykker, hvor det meget det koster i løn at produce-re én enhed, og er her beregnet som forholdet mellem lønsummen og den rea-le bruttoværditilvækst som opgjort i nationalregnskabet.Udviklingen i enhedslønomkostningerne i figur 5.36 er opdelt i den relative ud-vikling for løn og produktivitet mellem Danmark og udlandet samt udviklingen iden effektive nominelle kronekurs.I perioden 2000-11 er Danmarks lønkonkurrenceevne blevet svækket medomkring 20½ pct. Frem til 2008 skyldes svækkelsen en højere dansk lønstig-ningstakt og en svagere produktivitetsudvikling i forhold til udlandet samt enstigning i den effektive kronekurs. Lønkonkurrenceevnen blev forbedret lidt i2009-11, overvejende som følge af relativt højere konjunkturbetingede produk-tivitetsstigninger og et fald i den effektive kronekurs. I 2011 vurderes svækkel-sen af lønkonkurrenceevnen siden 2000 på samlet set 20½ pct. primært at af-spejle relativt højere lønstigninger (ca. 10 pct.-point) og styrket kronekurs (ca.7 pct.-point). Svagere produktivitetsudvikling dækker resten (ca. 4 pct.-point).Det fremgår af svaret på spørgsmål nr. 191, at der ikke findes et samlet kvanti-tativt mål for Danmarks konkurrenceevne, som udover ovennævnte lønkonkur-renceevne også vedrører produktivitet, arbejdsudbud, pris- og lønniveau, ud-dannelse, innovation, offentlig regulering, kreditmarkeder, eksport, udenland-ske investeringer i Danmark og danske investeringer i udlandet samt energiin-tensitet m.fl.. Det er derfor ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af Danmarkssamlede tab af konkurrenceevne, der udgøres af lønkonkurrenceevne.