ERU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om ministerens indstilling til dagsordenen for rådsmødet (ØKOFIN) den 30/11-11, til økonomi- og indenrigsministeren

Revision af kapitalkravsdirektivet (CRD4/CRR)Forslaget om revision af kapitalkravsdirektivet er et helt centralt lovgivningsfor-slag på det finansielle område, som skal styrke robustheden i banker og andrekreditinstitutter gennem højere krav til kapital og likviditet. Det skal medvirke tilat forhindre en gentagelse af den finansielle krise.Forslaget blev fremsat i sommer, og forhandlingerne på teknisk niveau er ikkeafsluttet. Der er derfor ikke lagt op til en substansdrøftelse, på det kommendeECOFIN. Formelt vil der foreligge en fremskridtsrapport fra det polske for-mandskab.Sagen vil være en af de vigtigste prioriteringer i ECOFIN under dansk for-mandskab, hvor man vil arbejde for at nå frem til politisk enighed om i ECO-FIN. Kapitalkravsdirektivet er hovedhjørnestenen i reguleringen af banker ogandre kreditinstitutter (herunder realkreditinstitutter o.l.) i EU. Reglerne fast-sætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksomhed, herunder kapitalkrav,solvensregler, risikostyring, tilsyn mv. De reviderede kapitalkravsregler skalkonkret implementere de seneste globale bankstandarder (den såkaldte BaselIII aftale) i EU. Forslaget indeholder på den baggrund en lang række skærpel-

ser af de eksisterende krav, herunder krav til mere kapital, krav om kapital afhøjere kvalitet, krav om indførelse af tilstrækkelige likviditetsbuffere, begræns-ninger på udlånsgearing, god selskabsledelse, sanktioner mv.De mest centrale elementer i forslaget er følgende. For så vidt angår kapital,handler ændringerne om at øge institutternes evne til at absorbere tab, f.eks. ikonjunkturnedgange, hvor værdien af udlån og andre aktiver falder. Det skerved at øge kravene til den kapital, som institutterne skal holde, både i forholdtil omfang og kvalitet.Fremover skal institutternes såkaldte egentlige kernekapital udgøre mindst 4,5pct. af instituttets risikovægtede aktiver sammenlignet med et krav på 2 pct. idag. Egentlig kernekapital er f.eks. aktiekapital, som (modsat gæld til institut-tets kreditorer) uden videre kan nedskrives, hvis værdien af instituttets udlånog andre aktiver måtte falde i værdi. Forslaget strammer også betingelsernefor, hvad der må tælles med i den egentlige kernekapital, således at kun kapi-tal, der ubegrænset og ubetinget kan absorbere tab, som f.eks. aktiekapital,kan tælles med.Udover egentlig kernekapital kan institutterne have såkaldt hybrid kernekapital.Indskydere af hybrid kernekapital kan f.eks. under nærmere betingelser få ka-pitalen udbetalt igen – det gælder f.eks. de statslige kapitalindskud i de danskebanker, som netop havde form af hybrid kernekapital. Det samme gælder ikkeaktiekapital, og i den forstand er den hybride kernekapital ikke lige så tabsab-sorberende. Den egentlige kernekapital og den hybride kernekapital udgør til-sammen kernekapitalen. Kernekapitalen skal fremover udgøre mindst 6 pct. afde risikovægtede aktiver, mod kun 4 pct. i dag. Også definitionen af hybridkernekapital strammes op i forhold til i dag, så de mindst tabsabsorberendeformer udelukkes.De nationale tilsyn vil derudover fortsat, som led i tilsynet med det enkelte in-stitut, kunne stille såkaldte individuelle solvenskrav, hvorved det enkelte insti-tut eventuelt vil skulle leve op til endnu højere kapitalkrav.Oven i disse minimumskapitalkrav introduceres som noget nyt yderligere kravom såkaldte kapitalbuffere.Der indføres to buffere, hvoraf den første er en kapitalbevaringsbuffer. Det vilvære op til instituttet selv, om man vil opfylde kapitalbevaringsbufferen, men iperioder, hvor instituttet ikke lever op til kravet, begrænses instituttets mulig-hed for at udbetale bonusser og dividender. Kapitalbevaringsbufferen udgør2,5 pct. i egentlig kernekapital. Jo længere instituttet er fra at opfylde dettekrav, jo flere begrænsninger kommer der på instituttets muligheder for at udbe-tale dividender osv.Den anden buffer er en konjunkturbetinget buffer (en ”kontracyklisk” eller ”kon-junkturdæmpende” buffer), som skal tilskynde instituttet til at opbygge ekstrakapital i gode tider, som der kan tæres på i nedgangstider. Konkret sker dette

ved, at bufferen kun aktiveres af tilsynene i perioder med høj aktivitet i økono-mien. Her vil det øgede kapitalkrav skulle modvirke, at institutterne forstærkerhøjkonjunkturen ved at øge udlånene.Den konjunkturbetingede buffer vil somudgangspunkt ligge i niveauet 0 til 2,5 pct. i egentlig kernekapital, som aktive-res i opgangstider.Alle de nye kapitalkrav inklusive buffere foreslås indfaset over en årrække, ogvil først gælde fuldt fra 2019. Den relativt lange gennemførelsesperiode skalsikre tilstrækkelig tid til, at institutterne kan opfylde kravet.De nye regler indfører også som noget nyt fælles krav til institutternes likvidi-tet. De skal adressere den situation, som opstod i 2008 i kølvandet på Leh-mann Brothers’ konkurs, hvor ellers solvente institutter pludseligt mistede ad-gang til likviditet, og viste sig relativt afhængige af kortsigtet, ekstern finansie-ring. De nye krav skal således sikre en større grad af likviditetspolstring i deenkelte institutter.Der indføres på denne baggrund et krav om en likviditetsbuffer (LCR – liquiditycoverage ratio), som indebærer, at instituttet skal besidde tilstrækkeligt likvideaktiver til at klare en stresset markedsperiode på 30 dage. Der er lagt op til, atkravet først skal gælde fra 2015, og indtil da skal kravet kalibreres nærmere.Det skal f.eks. i mellemtiden vurderes, hvilke aktiver, der er likvide nok til attælle med i likviditetsbufferen. Forslaget lægger op til, at Kommissionen dele-geres beføjelser til at træffe den endelige beslutning herom.Der indføres derudover et krav om tilstrækkelig stabil finansiering (NSFR – netstable funding ratio). Dette indføres for at undgå, at institutterne i for høj gradfinansierer udlån og andre aktiver, der har lange løbetider, med finansiering,der har korte løbetider. I en situation med markedsuro kan dette ligeledes giveellers solvente institutter et likviditetsproblem. Det er endnu ikke fastlagt, omkravet om stabil finansiering bliver et bindende krav, og hvordan det i så faldvil være indrettet. Der vil også her være lagt op til en evalueringsperiode fremtil 2015, og først i 2017 vil Rådet og Europa-Parlamentet på den baggrund ta-ge stilling til indførelsen af et evt. krav.Som tillæg til kapital- og likviditetskrav vil man også måle institutterne på deressamlede udlån i forhold til deres kernekapital – et såkaldt gearingsmål. Der ertale om et mål, som skal opgøre hvor mange gange større instituttets udlån ersammenlignet med instituttets kapitalgrundlag, og evt. sætte en grænse herfor.Det er dog endnu ikke fastlagt, om gearingsmålet bliver et bindende krav, oghvordan det i så fald vil skulle indrettes. Der er lagt op til, at Rådet og Europa-Parlamentet skal tage stilling hertil i 2017.Endelig indeholder de nye regler bestemmelser til styrkelse af institutternesselskabsledelse, herunder bl.a. krav om nomineringsudvalg, der skal vurderebestyrelsens sammensætning og kompetence, krav om mangfoldighed i besty-relsessammensætningen (men ingen kvoter o.l.) samt begrænsninger af antal-let af bestyrelsesposter, som én person kan have i forskellige institutter samti-

digt. Kravene vedr. selskabsledelse vil generelt kunne afpasses instituttetsstørrelse og kompleksitet.Med revisionen af kapitalkravsreglerne er der derudover lagt op til en mereharmoniseret tilgang til sanktioner ved overtrædelser af reglerne på det finan-sielle område. Hensigten er at lave nogle minimumsstandarder. Der lægges idet nuværende forslag op til væsentligt højere niveauer for sanktioner, end derhidtil har været anvendt i Danmark, som et led i styrkelsen af sanktionerne vedovertrædelser af reglerne på det finansielle område. Regeringens imødeserdenne styrkelse, som selvfølgelig vil skulle indarbejdes i en konkret dansk kon-tekst.Danmark har fulgt tilblivelsen af Kommissionens forslag tæt. Det skyldes, atdet oplæg til de nye regler, som kom fra Basel-komitéen (hvor Danmark ikkedeltager), på nogle punkter var bekymrende, navnlig i forhold til hensynet tildet danske realkreditsystem.Det gjaldt især, at danske realkreditobligationer ifølge Basels udspil per defini-tion ikke blev anset for at have ligeså høj kreditkvalitet eller være ligeså likvidesom statsobligationer i relation til det nye krav om en likviditetsbuffer. For detførste giver det ikke megen mening, når man ser på hvor illikvide f.eks. de ud-satte eurolandes statsobligationer er. For det andet ville det betyde, at danskebanker ikke længere ville kunne bruge danske realkreditobligationer i deres li-kviditetsbeholdning i samme omfang som de gør i dag. I stedet ville de skulleopkøbe danske statsobligationer i et urealistisk omfang. Det ville have væreten stor udfordring for realkreditsystemet, og ville dermed kunne true et velfun-gerende og stabilt system.Kommissionen har lyttet til de gode argumenter, der bl.a. fra dansk side erfremført. Det forslag, der drøftes i EU nu, lægger derfor op til, at man skal seobjektivt på de enkelte aktivers karakteristika og herefter beslutte, om de op-fylder de høje krav for at kunne tælles med som tilstrækkeligt likvide aktiver.Det forventes, at danske realkreditobligationer vil opfylde de kriterier, der vilgælde for såkaldte højlikvide aktiver. Det sås under den finansielle krise, ogdet ses nu under gældskrisen, hvor der er højere tillid til og mere handel i dan-ske realkreditobligationer, end det er tilfældet for en række landes statsobliga-tioner.Det er helt afgørende for Danmark, at også det endelige kompromis lander påen løsning, der ikke på et usagligt grundlag skaber problemer for det danskerealkreditsystem.Forslaget lægger som nævnt op til, at der på nogle af de områder, der er mestrelevant for dansk realkredit, først vil skulle træffes endelige beslutninger omindretningen af de nøjagtige krav på et senere tidspunkt, efter en observati-onsperiode, hvor man vil kunne vurdere, hvordan de ville kunne fungerer ipraksis. Det er forventningen - og der arbejdes fra dansk side for – at der vil

Revision af direktiv om investorgarantiordningerInvestorgarantidirektivet beskytter investorer i forbindelse med værdipapirinve-steringer mod risikoen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, somgør et investeringsselskab (pengeinstitut eller lign.), der på vegne af kunderhandler med værdipapirer, ude af stand til at tilbagelevere kundernes værdi-papirer. Beskyttelsen dækker ikke investeringsrisici, dvs. værdimæssige tabpå investeringer. Kommissionens forslag til revision af investorgarantidirektivetskal opdatere det gældende direktiv og sikre en bedre beskyttelse af investo-rer, bl.a. i lyset af udviklingen på de finansielle markeder og erfaringerne fraden finansielle krise.Forslaget skal behandles efter fælles beslutningstagen mellem Rådet og Eu-ropa-Parlamentet. Europa-Parlamentet stemte om sin førstebehandlingshold-ning i juli i år.Forslaget øger minimumsgarantiniveauet for de nationale ordninger (i Dan-mark Garantifonden for indskydere og investorer) fra EUR 20.000 til EUR30.000, og indsætter en maksimumsdækning på EUR 100.000, som vil svaretil dækningen under indskydergarantidirektivet. I det gældende direktiv om in-vestorgarantiordninger er finansieringen af ordningerne ikke harmoniseret.Kommissionen forslag indeholdt som noget nyt:en minimumsharmonisering af ordningernes formuer på mindst 0,5 pro-cent af værdien af dækkede midler og finansielle instrumenter, som inve-steringsselskaber eller investeringsforeninger opbevarer, administrerer el-ler forvalter.at ordningerne skal finansieres fuldt ud af opsparede bidrag, dvs. forudfi-nansieres, og målniveauet nås indenfor en 10-årig periode.at der skal kunne opkræves ekstraordinære bidrag på op til 0,5 pct. af deomfattede midler og finansielle instrumenter, hvis målniveauet er util-strækkeligt til at opfylde bestemmelserne i de nationale ordninger.at ordningerne som sidste udvej skal have mulighed for at låne fra andrelandes garantiordninger, når ordningens øvrige finansieringskilder er ud-tømte.I Rådets kompromis har man helt fjernet harmoniseringen af finansieringen afinvestorgarantiordningerne. Det skyldes, at landene generelt ser forskelligt påbehovet for harmoniseringen af finansieringen af ordningernes formuer, bådenår det gælder målniveau for fondenes formuer og forudfinansiering. I stedetfastsættes fælles overordnede principper for finansiering, således at medlems-landene sikrer, at den fornødne finansiering er til stede. Der lægges i kompro-misforslaget op til, at Kommissionen skal se på behovet for harmonisering af

finansieringen igen om et par år. Forslaget udbygger kravene for investerings-selskabers information til investorer om ordningernes dækning og indførerdesuden frister for udbetaling af garantibeløb samt bestemmelser om en muligdelvis udbetaling, når et krav er behørigt efterprøvet.Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromis. Harmoniseringen afinvestorgarantiordningernes finansiering indgår ikke i det nuværende forslag.Europa-Parlamentet støtter dog en sådan harmonisering. Derfor kan spørgs-målet blive aktuelt i de videre forhandlinger. Regeringen kan støtte harmonise-ring under forudsætning af, at der fastsættes et passende lavt målniveau forfondenes størrelser, og at den minimale risiko for udbetalinger i visse med-lemslande tages i betragtning ved fastsættelse af målniveauet.

Kommissionens forslag vedr. kreditaftaler i forbindelse med fastejendom til beboelse (boligkreditdirektivet)Kommissionen har i marts 2011 fremsat forslag om et nyt direktiv om kreditaftaleri forbindelse med fast ejendom til beboelse. Initiativet skal ses som et led i atskabe et mere velfungerende indre marked for boliglån og komplementerer for-brugerkreditdirektivet fra 2008. I lyset af den finansielle krise finder Kommissio-nen desuden, at der er behov for at fokusere på bedre forbrugerbeskyttelse ogreducere kreditrisikoen for kreditorer.Forslaget indeholder blandt andetKrav om at kreditformidlere (fx formidlere af boliglån) og kreditgivere, somikke er kreditinstitutter (fx finansieringsselskaber) skal have en tilladelse,før de må yde eller formidle boliglån til forbrugere,Krav vedrørende den informationsudveksling, der skal finde sted mellemkreditor og forbrugere i forbindelse med boliglån,Krav vedrørende grundige kreditvurderinger af den potentielle låntager,Krav om at forbrugeren får ret til førtidig indfrielse af sit lån,Bestemmelser vedrørende om udenretslig tvistløsning, fx via et klage-nævn.Forventningen er, at formandskabet vil afsøge muligheden for at nå enighedom en generel indstilling for Rådet på COREPER i december 2011. Det for-ventes, at der vil kunne opnås enighed blandt medlemslandene om det fore-liggende kompromisforslag. Herefter vil trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blive indledt.Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag, som genereltvurderes at ligge på linje med eksisterende danske regler. Forslaget vil dogbl.a. indebære, at kreditformidlere og kreditgivere, som ikke er kreditinstitutter,fremover skal have tilladelse, før de må yde eller formidle boliglån til forbrugereog underlægges et mere vidtgående tilsyn, ligesom betingelserne for at yderådgivning strammes. Regeringen vurderer, at forslaget i lyset af erfaringernefra den finansielle krise generelt vil kunne bidrage til i højere grad at sikre an-svarlighed i långivningsprocessen, forbedre forbrugerbeskyttelsen og styrkedet indre marked. Regeringen kan generelt støtte, at forbrugerne har ret til før-tidig indfrielse af deres lån, fordi dette gør det muligt for forbrugerne at komme

BankgarantierDer ventes ikke længere at være et dagsordenspunkt vedr. forberedelse af DetEuropæiske Råd 9. december, som det ellers er fremgået af det oversendtenotat. ECOFIN ventes dog under alle omstændigheder at have en drøftelse afbankgarantier i opfølgning på den plan vedrørende rekapitaliseringer og bank-garantier, der blev aftalt på EU-topmødet 26. oktober 2011 på baggrund afdrøftelsen i ECOFIN 22. oktober 2011. Der ventes at være tale om en uformeldrøftelse heraf, idet det er uklart, om der kan opnås enighed nu.Hvad angår eventuelle bankgarantier, drøftes fortsat forskellige modeller for enkoordineret løsning. Der er ingen tvivl om, at bankernes finansieringssituationer vanskelig som følge af de aktuelle statsgældsproblemer i en række euro-lande, som skaber usikkerhed om sundheden af balancen i de banker, derholder mange statsobligationer fra de mest udsatte lande.Et flertal af landene, herunder Danmark, støtter en model med frivillige natio-nale garantier inden for nogle fælles rammer. Regeringen lægger såledesvægt på, at det naturligvis bør være op til de enkelte lande at beslutte, om manvil indføre garantier om nødvendigt. Det bør i givet fald også være landeneselv, der konkret beslutter tildeling af garantier til de enkelte institutter. Rege-ringen støtter desuden, at evt. garantier ydes inden for rammerne af fælles af-talte minimumskrav til priser og øvrige vilkår, så der sikres lige konkurrencevil-kår og fornuftige incitamenter. Det kan være en god idé med en rolle for EU-banktilsynsmyndigheden EBA vedr. koordinering og udveksling af information.Kommissionen, ECB og EBA samt enkelte lande, særligt de mest udsatte ift.gældskrisen, finder, at en robust model forudsætter, at de deltagende lande ifællesskab helt eller delvist hæfter for eller fordeler evt. tab på garantierne.Modellen, der opererer med et element af fælles hæftelse er uhensigtsmæs-sigt og et flertal af landene, herunder Danmark, er imod. Det synes derfor af-gjort, at der bliver tale om den første model med nationale, men koordineredegarantier, som et klart flertal af landene støtter.

Kommissionens vækstundersøgelse skitserer de overordnede udfordringersom alle EU-lande står over for, og kommer med en lang række generelle an-befalinger til EU-landene. Vækstundersøgelsen indeholder ikke landespecifik-ke anbefalinger, men nævner hvilke lande, som indenfor de forskellige områ-der har de største udfordringer og derfor også i højere grad bør tage højde foranbefalingerne.Kommissionen anbefaler, at arbejdet i EU og medlemslandene koncentrerersig om de 5 følgende prioriteter:Finanspolitisk konsolidering, som er differentieret efter de enkelte landesudfordringer og som understøtter den økonomiske vækst.Normalisering af likviditets- og låneforholdene i det finansielle system.Fremme af tiltag, der styrker vækst og produktivitet på kort og længeresigt.At tage hånd om arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser som følgeaf krisen.Modernisering af den offentlige sektor.Under hver af de fem prioriteter kommer Kommissionen med en række gene-relle anbefalinger til medlemslandene. Anbefalingerne er uddybet i fire supple-rende rapporter der i mere detaljeret grad skitserer udfordringerne for med-lemslandene og konkretiserer anbefalingerne.I starten af det danske formandskab skal Rådet vedtage konklusioner, som in-deholder anbefalinger på basis af Kommissions Vækstundersøgelse, og somforelægges for stats- og regeringscheferne på DER starten af i marts. Med-lemslandene ventes efterfølgende at tage højde for anbefalingerne, når de iapril fremlægger deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationalereformprogrammer. Danmark har allerede lagt kursen med en ansvarlig finans-lov, der samtidig adresserer en lang række af Kommissionens anbefalingermed bl.a. arbejdsmarkedsreformer og tiltag, der søger at øge beskæftigelsen.

Kommissionens forslag til retsakter vedr. styrket eurosamarbejdeKommissionen ventes på det kommende ECOFIN at præsentere den pakke afforslag, som Kommissionen har offentliggjort den 23. november 2011, som op-følgning på dele af beslutningerne vedr. et styrket eurosamarbejde vedtagetpå eurotopmødet den 26. oktober 2011. Der skal ikke ske en vedtagelse afforslagene på ECOFIN. Forslagene vedrører kun eurolandene. Danmark vilpga. vores undtagelse i eurosamarbejdet ikke være omfattet af de to forslag tilretsakter, ligesom Danmark heller ikke vil have stemmeret i sagen.Kommissionen har offentliggjort to forslag til retsakter;forslag til forordningvedr. budgetopfølgningogforslag til forordning vedr. styrket overvågning afeurolande i låneprogrammer mv.Kommissionen har samtidig fremlagtengrønbog vedr. ”stabilitetsobligationer”.I forhold til Kommissionens forslag tilforordning om budgetopfølgning,så harKommissionen overordnet lagt op til 1) en fælles tidslinje for eurolandenesbudgetproces, 2) at eurolandene skal indføre bindende nationale finanspoliti-

ske regler, der implementerer landenes mellemfristede budgetmål, 3) at euro-lande årligt skal indlevere en budgetplan for det kommende år, hvor ud fraKommissionen og eurogruppen kan udtale sig, og 4) at der indføres øget bud-getovervågning af eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store under-skud i form af, at landene løbende skal rapportere til Kommissionen om deresimplementering af henstillinger og pålæg.I forhold til Kommissionens forslag tilforordning vedr. styrket overvågning afeurolande i låneprogrammer mv.,lægger Kommissionen overordnet op til øgetøkonomisk og finanspolitisk overvågning af eurolande og eurolande med EU-låneprogrammer, der oplever finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro.Kommissionen lægger op til, at den øgede overvågning skal indebære, at detpågældende land regelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser tilKommissionen og den økonomiske og finansielle komite.Kommissionensgrønbog vedr. ”stabilitetsobligationer”afsøger mulighedernefor at eurolandene fælles udsteder stabilitetsobligationer. Grønbogen aner-kender bl.a., at de enkelte eurolandes incitamenter til at sikre sund finanspoli-tik og et lavt gældsniveau vil blive påvirket af en fælles udstedelse af stabili-tetsobligationer. Grønbogen ventes at være i høring frem til starten af 2012,hvorefter Kommissionen evt. vil udarbejde en revideret grønbog og evt. frem-sætte lovgivningsforslag.Regeringen ventes at kunne tage Kommissionens præsentation af sin pakkeaf forslag til efterretning. Selv om Danmark ikke vil blive omfattet af forslagene,så støtter regeringen i princippet forslag, der understøtter sunde og holdbareoffentlige finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler. Ennærmere vurdering af forslagene vil dog afhænge af, hvordan de konkrete for-slag tænkes implementeret i praksis.