Besvarelse af spørgsmål 175 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 30. april 2012 efter ønske fra Hans Christian

Schmidt (V).

Spørgsmål:

I artiklen i Børsen den 29. marts 2012 "Myndigheder erkender skøn-maleri af egen rolle" er juridiske eksperter citeret for følgende:"Men den holder ikke, siger juridiske eksperter."Det må være en konsekvens af lovens krav, at væsentlige konklusionerikke kun kan blive fremført mundtligt," siger juraprofessor og ekspert iselskabsret ved Aarhus Universitet, Paul Krüger Andersen, der suppleresaf sin kollega ved Syddansk Universitet, juraprofessor Nis Juul Clausen:"Hvis de mundtlige advarsler fra det afsluttende møde ikke går igen i denskriftlige, så er de der ikke, " siger han."Ministeren bedes oplyse, om han er enig heri. Er ministeren uenig, bedesministeren redegøre for, på hvilket grundlag ministeren er uenig.

Svar:

Jeg skal indledningsvist henvise til min besvarelse af ERU alm. del -spørgsmål 172, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet har oplyst overformig, at tilsynet i væsentligt omfang har strammet op på sine administrati-ve processer for afrapportering til pengeinstitutter siden 2009.Finanstilsynet har i tilknytning til det stillede spørgsmål oplyst følgende,som jeg kan henholde mig til:”Det fremgår af lov om finansiel virksomhed § 346, stk. 3, at væsentligekonklusioner fremsendes til virksomheden i form af en skriftlig rapport.Der er ikke i forvaltningsretten en generel regel om, at afgørelser, dertræffes af en forvaltningsmyndighed, skal være skriftlige. Det følger dogaf forvaltningslovens § 23, at den, der får meddelt en afgørelse mundtligt,kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre af-gørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.En mundtlig afgørelse har således samme gyldighed som en skriftlig af-gørelse, medmindre andet følger af særlovgivningen.Der er dog naturligvis dokumentationsmæssige fordele ved skriftlige af-gørelser. Finanstilsynet har strammet op på formen for sin afrapportering.Den nuværende praksis udelukker imidlertid ikke, at konklusioner, somikke er væsentlige, for eksempel påtaler af ubetydelige forhold, som virk-somheden allerede har rettet op på, alene gives mundtligt.”