ERU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om en redegørelse for ministerens indstilling til dagsorden får rådsmødet (ØKOFIN) d. 2/5-12, til økonomi- og indenrigsministeren

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har den 24. april 2012 stilletfølgende spørgsmål nr. 157 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermedbesvares.Spørgsmål nr. 157:Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet(ØKOFIN) den 2. maj 2012.Svar:På dagsordenen for ECOFIN d. 2. maj er særligt sagen om revision af EU’skapitalkravsdirektiv af interesse. For sagens nærmere indhold henvises til detaktuelle notat samt samlenotat til Folketingets Europaudvalg af 21. november2011.Formandskabet har indkaldt til et ekstra ECOFIN 2. maj i håb om at lande etkompromis i Rådet om kapitalkravsdirektivet. Sagen blev forelagt FolketingetsEuropaudvalg til forhandlingsoplæg i november sidste år.Der er tale om vigtige regler, der udmønter erfaringerne fra den finansielle kri-se i reguleringen med bankerne, så de i højere grad end tidligere vil kunnemodstå økonomiske nedgange og finansiel uro. Det gælder især krav til mereog bedre kapital samt likviditet i bankerne.Det ambitiøse mål er at nå et endeligt kompromis i sagen under dansk for-mandskab, dvs. en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det Europæi-ske Råd støttede denne tidsplan på topmødet i marts i år.Hvis der kan indgås et kompromis på ECOFIN den 2. maj, vil det åbne mulig-hed for at nå en aftale med Europa-Parlamentet under dansk formandskab,selvom det dog formentlig bliver vanskeligt at nå til enighed.Det danske formandskab har udsendt tre komplette kompromisforslag om sa-gen, som løbende er drøftet på teknisk niveau. Selvom der udestår tekniskedetaljer, synes drøftelsen nu at kunne afgrænses til få, store spørgsmål.Aktuelle udeståenderDrøftelsen på ECOFIN ventes især at vedrøre omfanget af national fleksibilitetinden for rammerne af de nye regler. På den ene side er der behov for fællesrammer for at undgå 27 forskellige regelsæt for bankerne, med risiko for op-splitning af det indre marked og negative grænseoverskridende virkninger. Påden anden side bør man kunne håndtere eventuelle nationale bankrisici gen-nem visse strammere nationale krav.

Kommissionens forslag gav kun begrænset mulighed for nationale afvigelserfra de fælles regler, men flere lande ønsker større fleksibilitet. Formandskabethar derfor udvidet mulighederne for national fleksibilitet væsentligt.Formandskabet har introduceret to nye elementer med mere national fleksibili-tet. Landene kan fastsætte et ekstra kapitalkrav til deres banker i form af ensåkaldt ”systemisk buffer”. Der er ingen øvre grænse for denne buffer, men detkræver godkendelse fra Kommission, hvis bufferen fastsættes over et vist ni-veau (i det foreliggende kompromisforslag 3 pct.). Bufferen kan kun pålæggesbankernes nationale eksponeringer (dvs. kun udlån m.v. i bankens hjemland)og ikke bankernes eksponeringer i andre EU-lande, medmindre Kommissio-nen godkender det.Landene kan desuden af hensyn til den finansielle stabilitet stille højere kravpå midlertidig basis vedr. kapital, offentliggørelse, krav vedr. store engage-menter og størrelsen af den såkaldte kapitalbevaringsbuffer (dvs. den ekstrakapitalbuffer, som kræves opfyldt, før instituttet frit kan foretage bonus- og di-videndeudbetalinger). Sådanne midlertidige afvigelser kræver ligeledes god-kendelse fra Kommissionen.Nogle lande ønsker yderligere fleksibilitet end dette, mens andre ønsker min-dre fleksibilitet eller større fælles kontrol hermed. Den nærmere indretning afdisse elementer ventes derfor justeret helt frem til – og formentlig på – ECO-FIN d. 2. maj.Derudover er der en række andre udeståender. Landene har fx forskelligeholdninger til, hvor tæt de nye EU-regler skal være på de globale standarder iBasel III. Der vurderes at være behov for visse tilpasninger i EU-reglerne, bl.a.fordi EU-direktivet vil skulle gælde for samtlige banker i EU, og ikke kun destørste, globale banker, som er fokus for Basel III. Derudover er der et antaltekniske nationale problemstillinger, som bør kunne løses, uden at ændre ba-lancen i forslaget.Dansk holdningFra et dansk synspunkt er det fortsat afgørende, at danske realkreditobligatio-ner fortsat vil kunne anvendes som likviditet af bankerne. Realkredit-obligationer er generelt meget likvide, selv i perioder med finansiel uro. Kom-promisforslaget indebærer, at der skal træffes en ny politisk beslutning af Rå-det og Parlamentet i 2015 om de endelige likviditetskrav, herunder hvilke typeraktiver, der er tilstrækkeligt likvide til at tælle med. Dette skal bl.a. ske medudgangspunkt i en analyse af forskellige aktivers objektive likviditetsegenska-ber. Det er tilgodeset i kompromisforslaget.Derudover vurderes forslagets udformning af kravet om stabil finansiering,som kan få betydning for de korte danske rentetilpasningslån, at være tilfreds-stillende. Kravet om stabil finansiering indebærer, at banker i højere grad endnu skal sikre, at udlån med lang løbetid også matches med finansiering medlang løbetid. Der er også hér lagt op til en politisk beslutning (i 2017), om hvor-vidt og hvordan dette krav evt. skal indføres i EU.