Folketingets Erhvervs, Vækst- og Eksportudvalg har den 28. februar 2012 stil-let følgende spørgsmål nr. 112 (Alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren,som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.Spørgsmål nr. 112:Ministeren bedes redegøre for sin indstilling til dagsordenen for rådsmødet(ØKOFIN) den 13. marts 2012.Svar:På dagsordenen for ECOFIN den 13. marts 2012 vurderes alle punkter pådagsorden at være relevant for udvalget med undtagelse af punktet vedr.Kommissionens forslag om en afgift på finansielle transaktioner (FTT). Derud-over orienteres der om to sager, som ikke er på dagsordenen for det kom-mende ECOFIN, henholdsvis revision af forordning om kreditvurderingsbu-reauer (CRAIII) mv. og revision af transparensdirektivet, som begge forelæg-ges som forhandlingsoplæg til Folketingets Europaudvalg d. 12. marts 2012.For nærmere detaljer om alle sagerne samt dagsordenspunkt 3 opfølgning påDet Europæiske Råd den 1.-2. marts 2012 og punkt 9 om Makrofinansiel assi-stance til Kirgisistan henvises til Økonomi og Indenrigsministeriets samlenotatvedrørende ECOFIN den 13. marts 2012, som er oversendt til Erhvervs,Vækst- og Eksportudvalgets orientering.

Dagsordenspunkt 2: Europæisk semester: Proceduren for makroøkono-

miske ubalancer – scoreboard-rapport

Etableringen af et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer var en ny-skabelse, da EU-landene sidste år vedtog reformen af det økonomiske samar-bejde og den 14. februar offentliggjorde Kommissionen sin første scoreboard-rapport. I rapporten gennemgår Kommissionen alle EU-lande (bortset de fireprogramlande) på grundlag af en række indikatorer for potentielle økonomiskeubalancer og udpeger konkret 12 lande til en såkaldt dybdegående analyse,heriblandt Danmark.Rapporten peger generelt på – med forskelle på tværs af lande - udfordringer iforhold til især: 1) høj gældssætning for økonomierne som helhed, herunderoffentlig og privat gæld, 2)svækket konkurrenceevneudvikling i form af falden-de eksportmarkedsandele, store og vedvarende betalingsbalanceunderskud,høj lønudvikling i sammenhæng med lav produktivitetsvækst mv. samt3)udviklingen på aktivmarkeder, herunder særligt boligmarkedet.Kommissionens gennemgang af Danmark peger overordnet på udfordringer iforhold til dels den svækkede konkurrenceevne og dels den høje danske priva-te bruttogæld. Med hensyn konkurrenceevneudviklingen peger Kommissionen

på, at væksten i den nominelle løn har været høj i en periode med lav produk-tivitetsudvikling, og at det har ført til et tab af eksportmarkedsandele. I forholdtil den private gæld peger Kommissionen på det høje niveau for den privatesektors bruttogæld på knap 250 pct. af BNP, der især skyldes de private dan-ske husholdningers bruttogæld, uagtet at gælden modsvares af aktiver i formaf høje pensionsopsparinger mv.Kommissionen præsenterede kort sin rapport på ECOFIN den 21. februar ogECOFIN skal denne gang have en substansdrøftelse af rapporten samt vedta-ge rådskonklusioner som input til Kommissionens videre analyser.Det foreliggende udkast til rådskonklusioner understreger bl.a.:•behovet for fuldt, effektivitet og hurtigt at implementere det nyesamarbejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer,•støtte til Kommissionens intention om at gennemføre dybdegå-ende analyser for at afdække karakteren af de potentielle uba-lancer og forbundne risici i de relevante lande,•at Kommissionens dybdegående analyser, udover indikatorer-ne, bør se på den seneste udvikling og de konkrete særlige for-hold i de pågældende lande•at landene, uden at dette vil skulle foregribe resultatet af Kom-missionens analyser, allerede i deres kommende stabilitets- ogkonvergensprogrammer og nationale reformprogrammer forhol-der sig til de problemstillinger, som scoreboard-rapporten harrejst.ECOFIN skal senere under det danske formandskab tage stilling til den viderehåndtering af de lande, der analyseres nærmere. Lande, som på baggrund afanalyserne vurderes at have væsentlige ubalancer kan få anbefalinger ellerhenstillinger om at gennemføre tiltag for at korrigere ubalancerne.Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implemente-ring af den nye makroubalanceprocedure og udkastet til rådskonklusioner oger indforstået med en nærmere analyse af Danmarks udfordringer. Regeringener enig i, at Danmark har en konkurrenceevneudfordring, og det er regerin-gens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produkti-vitet. Danskernes høje private bruttogæld modsvares af store formuer i form afboliger, finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger net-toformue er fortsat højere end det historiske gennemsnit. De danske hushold-ninger fremstår dermed ganske velkonsoliderede under ét. Endvidere er Rege-ringen i færd med en analyse af husholdningernes formueforhold mv. medhenblik på at afdække evt. udfordringer på dette område.

Dagsordenspunkt 4: Opfølgning på G20 finansministre og centralbank-

chefer i Mexico den 25.-26. februar 2012

ECOFIN ventes at følge op på G20-mødet for økonomi- og finansministre ogcentralbankchefer den 25.-26. februar i Mexico City. På G20-mødet var EU re-præsenteret ved det danske EU-formandskab og Kommissionen.Drøftelsen på G20-mødet fokuserede især på 4 temaer: 1) Den internationaleøkonomiske situation, herunder udfordringerne i euroområdet, 2) implemente-ringen af G20-landenes forpligtelser i G20’s handlingsplan for vækst, 3) for-

øgelse af Den Internationale Valutafonds (IMF) ressourcer, samt 4) styrket fi-nansiel regulering.På G20-mødet var der drøftelse af den økonomiske og finansielle situation,hvor der var en bred anerkendelse af de seneste europæiske tiltag for at hånd-tere krisen, senest med aftalen om Grækenland, eurolandenes beslutning omat styrke og fremrykke ESM-lånemekanismen, DER’s enighed om initiativer tilfremme af vækst og jobskabelse samt vedtagelsen af finanspagten. Forudendet var et centralt tema forøgelse af Den Internationale Valutafonds (IMF) res-sourcer, da der i lyset af den globale økonomiske og finansielle ustabilitet erbehov for at tilføre IMF flere ressourcer mhp. at sikre IMF’s rolle i forhold til atbidrage til stabilitet i alle sine medlemslande. Forøgelsen skal ske paralleltmed at eurolandene styrker sine lånemekanismer (”firewalls”). Der var bredenighed om, at eurolandenes forestående evaluering i slutningen af marts afden samlede kapacitet i ESM og EFSF vil udgøre et vigtigt input til de videredrøftelser om en forøgelse af IMF’s ressourcer.Det er ligeledes forventeligt, at spørgsmålet om forøgelse af IMF’s ressourcervil være et centralt tema på G20- og IMF-møderne i Washington den 19.-21.april.

Dagsordenspunkt 5 og 8: Forslag fra Kommissionen om suspension af

samhørighedsmidler til Ungarn og Rådshenstilling til Ungarn om korrek-

tion af landets uforholdsmæssigt store underskud

ECOFIN besluttede i januar, at Ungarn ikke i tilstrækkelig grad har levet op tilsin henstilling og Kommissionen har derfor efter normal procedure, fremsatforslag til en ny henstilling d. 6. marts. Henstillingen indeholder anbefalinger tilUngarn om;•at bringe underskuddet troværdigt og holdbart under 3 pct. i2012,•at gennemføre finanspolitiske stramninger på mindst ½ pct. i2012 – udover den allerede planlagte stramning på 1,9 pct. afBNP – med henblik på at nå målet for underskuddet for 2012 på-2,5 pct. af BNP, som er opstillet i Ungarns konvergensprogram2011,•at gennemføre konsolideringstiltag, der sikrer at underskuddetfor 2013, der nu skønnes til 3,6 pct. af BNP, holdes under 3 pct.•at nedbringe den offentlige gæld i overensstemmelse med denye regler i Stabilitets- og Vækstpagten, foruden at Ungarn lige-ledes skal styrke de finanspolitiske rammer.•at landet skal gennemføre effektive tiltag for at sikre efterlevelseaf henstillingen inden for seks måneder, dvs. senest den 13.september 2012.Senest 6 måneder efter den nye henstillings vedtagelse skal Ungarn aflæggerapport om, hvilke tiltag, der er gennemført for at forbedre de offentlige finan-ser i overensstemmelse med henstillingen, og på den baggrund vurdererKommissionen og Rådet, hvorvidt landet har gennemført tilstrækkelige tiltag.Kommissionen har desuden fremsat forslag om en rådsbeslutning, der inde-bærer en delvis suspendering af Ungarns samhørighedsfondsmidler fra d. 1.januar 2013. Forslaget er en udmøntning af reglerne i forordningen om sam-

hørighedsfonden, hvori der står, at Rådet kan beslutte at suspendere midlerfra fonden, hvis et land ikke efterlever sin henstilling. Forslaget indebærer endelvis suspendering af Ungarns samhørighedsfondsmidler i form af forpligtel-ser på i alt 495 mio. euro med effekt fra 2013, hvilket svarer til 0,5 pct. af BNP.Suspenderingen vedrører kun forpligtelser, dvs. midler til planlagte projekterfra 2013, og dermed ikke betalinger til igangværende projekter. Man bremsersåledes ikke igangværende projekter.Hvis Kommissionen og Rådet seks måneder efter den nye henstilling vurderer,at Ungarn foreløbig har gennemført tilstrækkelige tiltag for at efterleve henstil-lingen, kan man beslutte at ophæve suspenderingen af landets samhørigheds-fondsmidler, men Kommissionen vil fortsat overvåge Ungarns efterlevelse afhenstillingen. Hvis der på et senere tidspunkt konstateres manglende efterle-velse af henstillingen, vil Kommissionen stille forslag om en ny rådsbeslutningom utilstrækkelig efterlevelse af henstillingen. En sådan rådsbeslutning kan ef-terfølges af et nyt forslag om suspendering af samhørigheds-fondsmidler.Hvis Kommissionen og Rådet derimod efter 6 måneder vurderer, at Ungarn ik-ke har gennemført tilstrækkelige tiltag, vil suspenderingen af midlerne blive ef-fektueret efter planen. Herudover vil Kommissionen stille forslag om en ny be-slutning under traktatens artikel 126, stk. 8, hvilket vil kunne føre til en eventu-el udvidet suspendering af landets forpligtelser under samhørighedsfonden.Hensigten med forslaget om en suspendering af forpligtelser under samhørig-hedsfonden er at sikre, at Ungarn reelt får et stærk incitament til at gennemfø-re budgetforbedringer. Herefter er det op til Ungarn at gennemføre den anbe-falede konsolidering, og dermed få ophævet suspenderingen inden den træderi kraft.Regeringen lægger vægt på at EU-landene lever op til EU’s fælles regler omfinanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, såle-des at der sikres en sund økonomisk udvikling i det enkelte land og i EU, ogder forhindres en eskalering af gældskrisen. Endvidere lægger regeringenvægt på, at gældende regler, herunder de finanspolitiske regler og den konkre-te regel om makroøkonomisk konditionalitet i relation til samhørighedsfonden,håndhæves på EU-plan. Regeringen støtter således den nye henstilling til Un-garn og forslaget om en delvis suspendering af Ungarns forpligtelser undersamhørighedsfonden fra d. 1. januar 2013, som er berettiget i det konkrete til-fælde med Ungarn, der ikke har efterlevet sine henstillinger siden landets op-tagelse i EU i 2004.

Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer (CRAIII) mv.

Forslaget til regulering af kreditvurderingsbureauer (CRA 3), ændrer dele afden allerede gældende EU-regulering på området.Sagen er ikke på ECOFIN endnu, men det er en fordel at få fastlagt et mandati lyset af de aktuelle tekniske forhandlinger, og det danske formandskab arbej-der mod at opnå enighed om forslaget i Rådet i løbet af foråret og om muligtpåbegynde forhandlingerne med Parlamentet.Kreditvurderingsbureauer er vigtige markedsaktører, og deres ratings spilleren betydningsfuld rolle for velfungerende finansielle markeder, herunder for in-

vestorerne og udstedere af værdipapirer, dvs. såvel virksomheder som statermv. Krisen har imidlertid vist, at det er nødvendigt at sikre, at også kreditvurde-ringsbureauer er omfattet af passende regulering og tilsyn, og der blev indførtEU-regulering på området i kølvandet på krisen, og det er denne regulering,der skal styrkes i kraft af det konkrete forslag, der nu forhandles.Det overordnede formål er dels at understøtte, at investorerne bliver mindreafhængige af eksterne kreditvurderinger, og dels at sikre, at kreditvurderings-bureauerne har incitamenter til at udstede kreditvurderinger, der afspejler denreelle risiko.Forslaget indfører krav om, at en række finansielle aktører, herunder forvaltereaf investeringsfonde mv., ikke udelukkende må forlade sig på eksterne kredit-vurderinger. De kan anvendes som én faktor blandt flere (f.eks. virksomhe-dens egne interne vurderinger) i vurderingsprocessen, men må ikke have for-rang. Desuden lægges op til, at de tekniske retningslinjer og standarder, somde nye EU-tilsynsmyndigheder har fået til opgave at udarbejde i de finansielledirektiver, på tilsvarende vis ikke skal forlade sig på eksterne kreditvurderingeri overdrevent omfang. De foreslåede bestemmelser svarer bl.a. til de bestem-melser om bankernes brug af kreditvurderinger, som er foreslået i kapital-kravsdirektivet (CRD4).Forslaget indfører bl.a. bestemmelser om rotation af kreditvurderingsbureauer.Udstedere, der betaler for at blive kreditvurderet, skal med nærmere bestemtemellemrum skifte mellem forskellige bureauer og der fremsættes regler for,hvor lang tid ad gangen en udbyder af finansielle produkter kan benytte sig afdet samme kreditvurderingsbureau. Her er der foreslået perioder fra et til seksår afhængigt af situationen og i den forbindelse foreslås der også en ’coolingoff’-periode, hvor der skal gå mindst fire år, før et kreditvurderingsbureau igenmå foretage vurderinger for denne udsteder. Formålet med princippet om rota-tion er at øge kreditvurderingsbureauernes uafhængighed, da kreditvurde-ringsbureauerne på denne måde ikke har så stort incitament til fx at udstedefor positive kreditvurderinger for at bevare et kundeforhold. Forslaget om rota-tion er ligeledes tænkt at skulle understøtte øget konkurrence på området.For at mindske risikoen for interessekonflikter indfører forslaget desuden enrække restriktioner i forhold til væsentlige aktionærer i et kreditvurderingsbu-reau og andre, der kan have væsentlig indflydelse på kreditvurderingsbureau-ernes aktiviteter. Kreditvurderingsbureauer må således ikke rate virksomhe-der, der samtidig er væsentlige aktionærer i kreditvurderingsbureauet, eller de-res værdipapirer eller værdipapirer, som disse aktionærer har investeret i.Et andet centralt nyt element, er at der indføres et system for civilretligt ansvar.Dette system vil give mulighed for, at investorer kan gøre erstatningskrav gæl-dende over for et kreditvurderingsbureau, der har handlet i strid med forord-ningens regler. Der vil gælde et princip om delt bevisbyrde i denne forbindelse.Et civilretligt ansvar indebærer, at en investor kan gøre krav gældende, hvisdenne har lidt tab efter at have baseret sig på en kreditvurdering, der ikke erudstedt i overensstemmelse med forordningen. Det er vigtigt at fremhæve, atder således skal være tale om en overtrædelse af forordningens krav. En in-vestor kan derfor ikke gøre krav gældende for hvilket som helst tab, som inve-storen mener, skyldes en given kredit-vurdering. Forslaget indfører endviderebestemmelser om, at ESMA skal kunne foretage nærmere undersøgelse, når

kreditvurderingsbureauerne ændrer de metoder, som kreditvurderingsbureauetanvender i forbindelse med ratings. ESMA skal i denne forbindelse ikke vurde-re indholdet af kreditvurderingsbureauernes metoder, men blot kontrollere, atde generelle rammer og processer er overholdt. Derudover indfører forslagetkrav om, at alle kredit-vurderingsbureauer løbende skal oplyse deres kredit-vurderinger til ESMA, som offentliggør kreditvurderingerne på deres hjemme-side i et såkaldt Europæisk Rating Index ud fra en harmoniseret skala. Detskal give bedre mulighed for at sammenligne kreditvurderinger og kreditvurde-ringsbureauerne bliver også underlagt et krav om at offentliggøre deres prispo-litik samt en liste med samtlige opkrævede honorarer. Der foreslås også visseskærpelser af kravene for rating af stater. Blandt andet skal ratings af stater of-fentliggøres uden for de europæiske børsers åbningstider og ratings af staterskal desuden opdateres hvert halve år.Regeringen støtter generelt forslaget og finder det positivt, at man med forsla-get vil mindske afhængigheden af ratings i den finansielle regulering samtmindske interessekonflikter og skabe øget gennemsigtighed om kreditvurde-ringer. Dog kan forslaget om rotation i nuværende form give udfordringer fordanske realkreditinstitutter. Der indføres fx et krav om, at en udsteder skal ro-tere kreditvurderingsbureau efter maksimalt et år, hvis udstederen udsteder 10værdipapirer eller mere om året. Danske realkreditinstitutter, der udstedermange obligationsserier om året, vil derfor skulle skifte kreditvurderingsbureauofte. Samtidig viser erfaringerne, at det tager relativt lang tid for et kreditvurde-ringsbureau at sætte sig ind i de særlige forhold på det danske realkreditmar-ked. Derfor kan de danske realkreditinstitutter få udfordringer ved at skulle op-fylde kravene om rotation, som de er formuleret i Kommissionens forslag ogregeringen vil på den baggrund arbejde for en præcisering af rotationsprincip-pet.Forslaget indfører som nævnt bestemmelser om civilretligt ansvar på basis afet princip om delt bevisbyrde mellem investor og bureauet. Delt bevisbyrde af-viger fra det normale udgangspunkt, hvor det er den forurettede der skal førebevis for sin sag. Idet kreditvurderingsbureauet typisk har langt flere informati-oner end investor, kan der være gode argumenter for delt bevisbyrde. Rege-ringen arbejder imidlertid for et kompromis, der i størst muligt omfang harmo-nerer med eksisterende nationale retstraditioner på området.

Revision af transparensdirektivet

Forslag om revision af transparensdirektivet, som også forelægger til forhand-lingsoplæg, arbejdes der mod at opnå enighed om i Rådet i løbet af foråret.Transparensdirektivet sætter rammerne for den information, som udstedere afværdipapirer, f.eks. børsnoterede virksomheder, skal stille til rådighed, og somer nødvendig for at sikre, at investorerne har adgang til tilstrækkelig og tro-værdig information som basis for deres investeringsbeslutning og det primæreformål med de foreslåede ændringer er at lette de administrative byrder forudstedere af værdipapirer samt at styrke og harmonisere gennemsigtigheds-kravene og at tilpasse dem til udviklingen på de finansielle markeder. Der fo-reslås på den baggrund en række konkrete ændringer i direktivet:Opdatering til markedsudviklingen

Det er væsentlige for investorer at vide, hvilke andre investorer, der har kontrolmed den virksomhed, der overvejes investeret i. Ved hjælp af såkaldte flag-ningsregler sikres det, at enkeltinvestorer, der gennem køb af f.eks. aktier op-når stemmeandele i en virksomhed, skal give meddelelse herom til virksom-heden, som efterfølgende skal informere markedet.De seneste års øgede brug af finansielle derivater har bl.a. betydet, at enkelt-investorer kan opnå indirekte kontrol med en virksomhed gennem derivater,uden at det nødvendigvis skal flages på samme måde, som hvis kontrollen varopnået gennem køb af aktier. Kommissionens forslag sikrer mere ensartet be-handling i forhold til flagningsreglerne, uanset om de sker gennem køb og salgaf aktier eller gennem køb og salg af derivater.Administrative lettelserFor at lette de administrative byrder for udstederne foreslås det at afskaffekravet om, at udstedere af værdipapirer skal offentliggøre periodemeddelelsereller kvartalsrapporter. Forslaget lægger op til, at ESMA får kompetence til atudarbejde retningslinjer for ledelsesberetninger fra udstedere af værdipapirer.Endvidere indskrænker forslaget muligheden for, at udstederes hjemland kanstille strengere krav om offentliggørelse af periodiske oplysninger end de krav,der er fastsat i direktivet. Der indføres også forbud mod, at landene kan fast-sætte strengere nationale regler for flagningspligt i forslaget. Dog vil medlems-landene kunne fastsætte lavere og flere flagnings-grænser end dem, der står idirektivet, dvs. skærpe kravene for så vidt angår flagningsgrænser.Land-for-land rapporteringForslaget indeholder krav om, at udstedere, der har aktiviteter indenfor udvin-ding eller skovning af primærskove skal offentliggøre en rapport om betalinger,fx for produktionsrettigheder, licenser mv. foretaget til regeringer m.v. i tilknyt-ning til den pågældende aktivitet.SanktionerKommissionens forslag indfører specifikke minimumsregler for sanktioner,som de nationale tilsynsmyndigheder kan råde over. Det foreslås f.eks., atovertrædelse af flagningsreglerne bl.a. kan sanktioneres med, at aktionærer-nes udnyttelse af stemmerettighederne suspenderes.Regeringen støtter generelt ændringerne i transparensdirektivet og formåletmed at mindske de administrative og økonomiske byrder, bl.a. ved at fjernekrav om kvartalsrapportering, og formålet med at øge gennemsigtigheden iforhold til børsnoterede virksomheders ejerforhold. Ligeledes støtter regerin-gen generelt harmonisering af flagningspligten, idet regeringen dog arbejderfor, at muligheden for at fastsætte strengere nationale flagningsregler for be-siddelser af aktier bevares, således at bl.a. de eksisterende danske regler omflagning af kapitalandeles pålydende værdi kan fastholdes.