Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12
ERU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN
22. marts 2012
Besvarelse af spørgsmål 104 alm. del stillet af Erhvervs, Vækst- og
Eksportudvalget den 24. februar efter ønske fra Hans Christian
Schmidt (V).
Spørgsmål:
Med henblik på kommende samråd bedes ministeren kommentere artik-len i Børsen den 24. februar 2012 ”Finanstilsynet skønmaler sin rolle iEbh-krak”.Svar:
Artiklen i Børsen 24. februar 2012, ”Finanstilsynet skønmaler sin rolle iEbh-krak” omhandler Finanstilsynets redegørelse fra januar 2008 efter etkonkret inspektionsbesøg i marts 2007, sammenholdt med Finanstilsynets§ 352 a, omhandlende Finanstilsynets aktiviteter i forhold til EBH siden2003. Jeg har på den baggrund anmodet Finanstilsynet om at forholde sigtil indholdet i artiklen. Finanstilsynets svar, som jeg kan henholde mig til,følger herunder:”Artiklen beskæftiger sig med Finanstilsynets redegørelse af 26. marts2010 om sammenbruddet i EBH Bank. Redegørelsen er udarbejdet i for-hold til § 352 a i lov om finansiel virksomhed, som på tidspunktet foroffentliggørelsen havde følgende ordlyd:§ 352 aNår en finansiel virksomhed er erklæret konkurs og statenhar ydet garanti eller stillet midler til rådighed, udarbejderFinanstilsynet en redegørelse for forløbet op til konkursen.Redegørelsen skal blandt andet beskrive Finanstilsynetsrolle under dette forløb.Stk. 2 Finanstilsynet skal offentliggøre den i stk. 1 nævnteredegørelse. I forbindelse med offentliggørelsen finder §354 ikke anvendelse, med mindre oplysningerne vedrørerkundeforhold eller tredjemand, der er eller har været invol-veret i forsøg på at redde den pågældende finansielle virk-somhed.Redegørelsen skal således beskrive forløbet op til sammenbruddet ogbeskrive Finanstilsynets rolle. I den sammenhæng er der i redegørelsennærmere gjort rede for Finanstilsynets inspektionsvirksomhed i forhold tilEBH Bank siden 2003, ligesom der er gjort rede for andre væsentligetilsynsmæssige reaktioner i forhold til EBH Bank, som er af betydningfor forståelsen af årsagerne til EBH Banks sammenbrud.
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
2/7
Redegørelsen har således et bredere sigte end alene at beskrive den in-spektion, som Finanstilsynet foretog i 2007, og som artiklen i Børsenligeledes omhandler.Redegørelsen har ikke haft til formål at placere et eventuelt retligt ansvarhos enkeltpersoner for sammenbruddet, idet dette er et spørgsmål fordomstolene. Det er dog således, at Finanstilsynet i forbindelse med enredegørelse efter § 352 a vurderer, om der er sket mulige overtrædelser aflov om finansiel virksomhed og andre love i forbindelse med sammen-bruddet. Alle beslutninger om politianmeldelser bliver forelagt Det Fi-nansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet.I forbindelse med offentliggørelsen af § 352 a redegørelsen om EBHBank oplyste Finanstilsynet således, at der var indgivet politianmeldelsemod EBH Bank og EBH Fonden for kursmanipulation af EBH Banksaktier. I maj 2010 oplyste Finanstilsynet, at der var indgivet yderligerepolitianmeldelser mod EBH Bank og en række enkeltpersoner for kurs-manipulation og medvirken til kursmanipulation. I enkelte tilfælde omfat-tede politianmeldelserne endvidere mandatsvig.Artiklen i Børsen 24. februar 2010 og de tilknyttede artikler rejser enrække spørgsmål til indholdet og værdien af Finanstilsynets redegørelse,blandt andet rejst af professor ved Århus Universitet Johannes Raaballe.Professoren er ifølge artiklen blandt andet bekymret for den fremtidigeproduktivitet i Finanstilsynet, fordi Finanstilsynet efter Johannes Raabal-les mening i redegørelsen om EBH Bank ikke reflekterer og tager vedlære af bankens krak.På den baggrund skal Finanstilsynet henlede opmærksomheden på, attilsynet har gennemgået store og markante ændringer siden 2009, hvorafen stor del netop er sket på baggrund af det risikobillede, der gjorde siggældende i EBH Bank og de andre banker, det har været nødvendigt atoverdrage til afvikling i Finansiel Stabilitet, herunder høj udlånsvækst,stor eksponering mod udlån til ejendomssektoren og mange store udlån iforhold til institutternes størrelse.Finanstilsynet fører i dag et tilsyn, hvor holdbarheden af de finansiellevirksomheders forretningsmodeller er et centralt tema. Et eksempel pådette er den såkaldte tilsynsdiamant, der på fem områder opstiller konkre-te grænseværdier for, hvornår der er tale om pengeinstitutvirksomhedmed forhøjet risiko.Tilsynsdiamanten opstiller grænseværdier for udlån til ejendomme, ind-lånsunderskud, store engagementer, likviditetsoverdækning og stabil fun-ding. Uforsvarlig risikotagning på disse områder var som nævnt netop etgennemgående træk i en lang række af de banker, der i dag er overtaget afFinansiel Stabilitet.
3/7
Finanstilsynet har således i et meget stort omfang taget ved lære af sam-menbruddet i EBH Bank og andre banker. Det har imidlertid ikke væretformålet med § 352 a redegørelsen om EBH Bank eller andre tilsvarenderedegørelser at beskrive dette, men derimod at beskrive Finanstilsynetskonkrete rolle, således at også offentligheden kan få indsigt i forløbet.Børsens artikel beskæftiger sig i meget stort omfang med afrapporterin-gen af Finanstilsynets inspektion i EBH bank, der fandt sted i marts 2007.Finanstilsynets redegørelse fra marts 2010 omhandler som tidligerenævnt alle væsentlige tilsynsmæssige reaktioner og ikke alene inspektio-nen i marts 2007, hvilket er væsentligt i relation til de kritikpunkter, derbliver rejst af professor Johannes Raaballe i artiklen i Børsen.Det skal her ligeledes fremhæves, at afrapporteringen efter en inspektionsker dels ved et afsluttende møde mellem tilsynets medarbejdere og insti-tuttets bestyrelse og direktion, og dels ved en efterfølgende skriftlig rap-port, der ligeledes tilgår instituttets bestyrelse, direktion og eksterne revi-sion. Den skriftlige rapport fra Finanstilsynet står således ikke alene.I artiklen i Børsen fremgår det som et kritikpunkt, at Finanstilsynet i sinskriftligeafrapportering efter inspektionen i 2007 undlader at nævne, attilsynet i sin afsluttende rapport fandt EBH Banks nedskrivninger for”tilfredsstillende”.I § 352 a redegørelsen fra 2010 fremgår det at:”På kreditområdet havde Finanstilsynet gennemgået ban-kens 56 største engagementer og Finanstilsynet fandt, atboniteten i de store engagementer var god og på niveaumed sektoren, således blev 79 % af de gennemgåede enga-gementer karakteriseret som værende uden aktuelle svag-hedstegn.”Om end ordvalget ikke er identisk med den afsluttende rapport, er derikke belæg for en opfattelse af, at Finanstilsynets vurdering af EBHBanks udlånsportefølje på tidspunktet for inspektionen bliver udlagt væ-sensforskelligt i henholdsvis rapporten efter inspektionen og Finanstilsy-nets efterfølgende redegørelse. I § 352 a redegørelsen fra 2010 redegørFinanstilsynet yderligere for vurderingen af udlånsporteføljen i 2007:”En stor del af de gennemgåede engagementer havde rela-tion til ejendomsbranchen, og at engagementernes bonitetpå daværende tidspunkt var god, skyldtes den daværendeprisudvikling på dette marked””Finanstilsynet var bekendt med, at der i flere af engage-menterne var et vist blancoelement, men med udgangspunkti selskabernes betydelige indtjening og robuste kapitalfor-hold på undersøgelsestidspunktet, gav blancoelementet ikke
4/7
Finanstilsynet anledning til særskilte bemærkninger.”Finanstilsynet fremhævede dog i den afsluttende rapport efter inspektio-nen i 2007 de risici, EBH Bank havde påtaget sig som følge af sin ud-lånspolitik:”Det fremgår af bankens kreditpolitik, at Ebh Bank er et lo-kalt pengeinstitut. Dette afspejler imidlertid ikke det opda-terede billede af den geografiske spredning af bankens en-gagementer på undersøgelsestidspunktet. Som det oplyses ibankens solvensbehovsopgørelse, er banken på en gang enlokalbank, en bank med udvalgte kunder i København samten bank, der har investeret i en række nicheaktiviteter."I Børsens artikler fra 24. februar kritiserer professor Johannes Raaballeendvidere Finanstilsynet for, at Finanstilsynets afsluttende rapport frainspektionen i 2007 ikke identificerer de tre forhold, som efter JohannesRaaballes mening førte til EBH Banks undergang, nemlig bankens ind-lånsunderskud, bankens store udlånsvækst og bankens dårlige corporategovernance, idet ”alene bankens ledelse bestemte over banken”.Med hensyn til EBH Banks høje udlånsvækst og indlånsunderskud kandet oplyses, at dette flere gange, senest i november 2006, få måneder førinspektionen i marts 2007, havde været et tema i Finanstilsynets tilsyns-aktiviteter i forhold til EBH Bank.Som det fremgår af Finanstilsynets § 352 a redegørelse skrev tilsynet inovember 2006 til EBH Bank om bankens betydelige stigning i udlåns-porteføljen, som var på 93 % i perioden ultimo juni 2005 til ultimo juni2006. Til sammenligning udgjorde den gennemsnitlige vækst i udlån foralle pengeinstitutter 22,6 %.Finanstilsynet understregede i den forbindelse, at det var Finanstilsynetserfaring, at der i mange tilfælde var sammenhæng mellem stor udlåns-vækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen.Finanstilsynet havde endvidere konstateret, at banken havde haft en storvækst i udlån i forhold til den arbejdende kapital og bemærkede hertil, atdet var erfaringen, at der i mange tilfælde havde været en sammenhængmellem høj gearing af den arbejdende kapital og dårlig likviditet.For så vidt angår EBH Banks corporate governance kan det fremhæves,at en række af de påbud og risikooplysninger, der blev givet i forbindelsemed inspektionen i marts 2007, dels ved det afsluttende møde med direk-tion og bestyrelse, og dels i den afsluttende skriftlige rapport, netop dre-jede sig om forbedringer af ledelsen og styringen af banken. Således fikEBH Banks bestyrelse i forbindelse med undersøgelsen påbud om ”atsikre at de overordnede politikker og rapporteringer på en overskuelig
5/7
måde afspejler det faktiske billede af bankens og koncernens risici”, lige-som der blev givet en risikooplysning om, at banken som følge af denatypiske udlåns-sammensætning burde vurdere, hvorvidt kreditpolitikkenskulle indeholde retningslinjer for kreditgivning med hensyn til brancher,engagementsstørrelser og store engagementer.Børsen skriver i artiklen, at ikke alle de påbud, påtaler og risikooplysnin-ger, der er gengivet i Finanstilsynets § 352 a redegørelse fra 2010, kangenfindes i den afsluttende rapport efter inspektionen i 2007, og at Fi-nanstilsynet betoner forholdene anderledes efter sammenbruddet i EBHBank end før sammenbruddet.For så vidt angår pointen om, at alle påbud mv., der er gengivet i § 352redegørelsen, ikke fremgår af rapporten skal bemærkes, at afrapporterin-gen til bankens ledelse sker i form af både et afsluttende møde og en ef-terfølgende skriftlig rapport. Rapporten er altså alene en del af afrapporte-ringen, jf. også nedenfor.For så vidt angår betoningerne i de to dokumenter forholder det sig sådan,at Finanstilsynets rapport efter inspektionen i 2007 er skrevet til bestyrel-sen og direktionen for EBH Bank som et led i Finanstilsynets afrapporte-ring i forbindelse med en undersøgelse af banken, en afrapportering dersom nævnt også omfatter et afsluttende møde med bestyrelse og direkti-on.Hertil kommer, at den efterfølgende redegørelse fra 2010 er skrevet medhenblik på at beskrive omstændighederne op til bankens konkurs for of-fentligheden.Formuleringerne i redegørelsen fra 2010 er forskellige fra formuleringer-ne i den afsluttende rapport fra 2008, men forsøger at beskrive og forklarede påbud og advarsler, der blev givet i forbindelse med undersøgelsen ogikke kun i rapporten, til udenforstående.Finanstilsynet har på baggrund af samrådsspørgsmålet gennemgået be-skrivelsen af de tilsynsreaktioner, der er indeholdt i sammenfatningen afinspektionen i 2007 i § 352 a redegørelsen fra 2010 og sammenholdtdenne med den afrapportering, der blev givet på inspektionen i 2007, delspå det afsluttende møde med direktion og bestyrelse, og dels i form afden afsluttende rapport. Det har ikke været muligt fuldstændigt at kort-lægge, hvordan tilsynsreaktionerne fra inspektionen i 2007 er blevetsammenfattet på den måde, som de fremgår af § 352 a redegørelsen, idetingen af de nøglepersoner, der både var involveret i inspektionen og iudformningen af § 352 a redegørelsen, længere er ansat i Finanstilsynet.Finanstilsynets gennemgang viser, at1 påtale er nævnt i den afsluttende rapport.
6/7
4 påbud er nævnt i den afsluttende rapport, heraf 1 uden at ordetpåbud eksplicit benyttes.1 risikooplysning er givet i den afsluttende rapport, uden at ordetrisikooplysning eksplicit benyttes.4 risikooplysninger blev givet i forbindelse med det afsluttendemøde.4 konkrete påbud i forhold til bl.a. rapportering, styring og forret-ningsgange, som oprindeligt var givet ved inspektionen i 2003,fremgår af den afsluttende rapport, hvor Finanstilsynet igen påbødbestyrelsen at sikre, at de overordnede politikker på en overskue-lig måde afspejlede det faktiske billede af bankens og koncernensrisici, eller blev nævnt på det afsluttende møde. Det fremgår afbeskrivelsen af inspektionen i 2007 i § 352 a redegørelsen (side10 f.), at der var tale om gentagelser af disse tilsynsreaktioner fra2003.1 risikooplysning fra 2003, som klart er gengivet i den afsluttenderapport fra inspektionen i 2007, kan ikke umiddelbart på baggrundaf det foreliggende skriftlige materiale vedrørende inspektionen i2007 dokumenteres at være givet til banken som fornyet risikoop-lysning. Dette skal Finanstilsynet beklage.
Som det fremgår af ovennævnte har der været et forbedringspotentiale iforhold til Finanstilsynets afrapportering til virksomhederne. Finanstilsy-net har i lyset af den finansielle krise, herunder sammenbruddet i EBHBank og andre banker, ændret sin praksis omkring afrapportering til ban-kerne. Finanstilsynets afrapportering er således blevet mere ensartet iforhold til de anvendte formuleringer, når banken får et påbud eller ensåkaldt risikooplysning. Der er nu en klar sammenhæng mellem det af-sluttende møde og den afsluttende rapport, således at de centrale tilsyns-reaktioner, der bliver nævnt på det afsluttende møde, også fremgår af denafsluttende rapport.Finanstilsynets praksis har derfor ændret sig fra 2008 og frem til i dag.Rent praktisk står det i dag også tydeligere i rapporten, når der er tale omet påbud eller en risikooplysning. Endvidere deltager Finanstilsynets di-rektion i dag i alle afsluttende møder med institutternes ledelser i forbin-delse med inspektioner i pengeinstitutter med en arbejdende kapital påmere end 2,5 mia. kr.Siden 2009 har Finanstilsynet også offentliggjort redegørelser i forbindel-se med sine inspektioner i penge- og realkreditinstitutter og fra 2010 ogsåi de øvrige typer finansielle virksomheder. Disse redegørelser indeholderbåde de centrale påbud, påtaler og risikooplysninger, Finanstilsynet giveri forbindelse med inspektionerne, og en sammenfattende risikovurderingaf de finansielle virksomheder. Offentligheden har således fået en langtbedre indsigt i de risikovurderinger, Finanstilsynet løbende foretager afpengeinstitutterne og de øvrige finansielle virksomheder.
7/7
Artiklen i Børsen fremhæver endvidere, at den afsluttende rapport førstblev sendt 8 måneder efter det afsluttende møde efter inspektionen, somblev holdt i slutningen af april 2007.Hertil skal bemærkes, at Finanstilsynet i den afsluttende rapport beklagerden sene fremsendelse, der primært skyldtes en misforståelse fra Finans-tilsynets side om fremsendelse af yderligere materiale til belysning aftilsynets overvejelser vedrørende EBH Fonden. Finanstilsynet har endvi-dere i Jyllands-Posten 27. november 2009 givet udtryk for, at det var enfejl, at rapporten først blev fremsendt efter otte måneder, men samtidigunderstreget, at Finanstilsynets påbud mv. blev givet i forbindelse meddet afsluttende møde i april og således var umiddelbart gældende på trodsaf, at rapporten først blev fremsendt i januar 2008.”