BYB, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvor mange studieboliger der findes nationalt, og herunder også, hvor stor en andel af de danske studieboliger, der er tilgængelige for studerende med handicap, til ministeren for by, bolig og landdistrikter

Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 95 BYB, alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL)..Spørgsmål nr. 95:Under henvisning til svar på spørgsmål 65 (BYB alm. del), bedes ministerenredegøre for, hvor mangestudieboliger der findes nationalt, og herunder også,hvor stor en andel af de danske studieboliger, derdanskeer tilgængelige for studerendemed handicaphandicap.Svar:Boligtypen ”studieboliger” findes ikke som en selvstændig kategori i Bygnings og BoligregisteretBygnings-(BBR). Antallet af studieboliger må derfor opgøres som en sum af forskellige kategorier.Med nogen usikkerhed kan antallet af kollegie- og ungdomsboliger opgøres som:1) Boliger, som i BBR er registeret som kollegier2) Almene ungdomsboliger bestemt via boligorganisationernes stamregistre (BBR(BBR-ejendomsnummer). Disse er opgjort som almen boliger i ”rene” ungdomsboligafdelinger (dvs.almeneafdelinger med kun ungdomsboliger) , samt boliger på maksimal 50 m� i øvrige almeneungdomsboliger),ejendomme med ungdomsboliger. (Opgørelsen er ekskl. kollegier jf. pkt. 1).3) Øvrige ungdomsboliger, herunder selvejende ungdomsboliger og støttede privateungdomsboliger. Disse er opgjort som udlejningsboliger på maksimal 50 m�, opført efter 1980og hvis ældste person i husstanden er på under 30 år. (Opgørelsen er ekskl. kollegier, samtalmene ungdomsboliger opgjort jf. pkt. 1 og 2).I nedenstående tabel 1 er vist den samlede bestand af kollgie og ungdomsboliger, fordelt efterkollgie-tilgængelighed. Opgørelsen er foretaget primo 2012.Bygningsreglementet indeholder forskellige krav til tilgængelighed ved nybyggeri og ombygninger.Nybyggeri af beboelsesbygninger har således siden 1978 været omfattet af tilgængelighedskravet omniveaufri adgang og siden 1995 tillige af kravene om handicapparkering og elevator. I det gældendebygningsreglement (BR10) er bestemmelserne angivet i afsnit ”3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed”.entDer findes ikke en egentlig registrering eller mærkning af de tilgængelige boliger. Boligernes.adgangsmæssige tilgængelighed belyses derfor med udgangspunkt i Bygnings- o Boligregisteretog(BBR)ved hjælp af en metode, som bl.a. er anvendt i rapporten ”Den almene boligsektors fremtid”nafsnit ”9.4.2 Særligt om tilgængelighed” fra 2006.

Boliger med ”god tilgængelighed” er i nedenstående tabel 1 defineret som enten boliger med niveaufriadgangsforhold og uden trapper inde i boligen, eller som boliger med elevator. Boliger med niveaufriadgangsforhold og uden trapper inde i boligen er defineret som boliger beliggende i stueetagen,indeholdende maksimalt én etage (det vil sige selve stueetagen) og uden udnyttet tagetage.Endvidere er der foretaget en opdeling af disse boliger efter om de er med eller uden kælder. Det skerud fra en antagelse om, at boliger med kælder ofte ligger over niveau, især i ældre byggeri, og forenfamiliehusenes vedkommende kan der være indvendige kældertrapper, hvilket mindskertilgængeligheden. Hvis boliger i ét plan med kælder frasorteres,kan det medføre en vis undervurderingaf det faktiske antal boliger med god tilgængelighed.Tabel 1. Antal kollegie- og ungdomsboliger fordelt efter tilgængelighed, 2012Boliger i ét plan ogboliger i stuenUdenkælderKollegieboligerØvrige almeneungdomsboligerØvrige ungdomsboliger3.0754.9401.391Medkælder7.0092.078569Boliger i flere plan ogboliger over stueplanI altUdenelevator19.08312.0182.546Medelevator8.5762.43751837.74321.4785.202Heraf boligermed ”god1)tilgængelighed”11.6517.3771.909

Det fremgår at tabel 1, at den samlede bestand af kollegie- og ungdomsboliger kan opgøres til godt64.000 boliger pr. 1, januar 2012.Det ses endvidere, at der er godt 9.400 kollegie- og ungdomsboliger i ét plan uden kælder, samt godt11.500 boliger med indgang via elevator. I alt er der således mindst 20.900 kollegie- ogungdomsboliger med ”god tilgængelighed”, svarende til knap 1/3 af samtlige kollegie- ogungdomsboliger. Dette er som nævnt et underkantsskøn, idet en del af kollegie- og ungdomsboligerneistueplan med kælder også må antages at have en god tilgængelighed. Det samlede antal kollegie- ogungdomsboliger med god tilgængelighed kan udgøre op til 30.000 boliger, svarende til knap halvdelenaf bestanden af kollegie- og ungdomsboliger.Det bemærkes, at der er en række andre forhold foruden fysisk tilgængelighed, der har betydning for,om en boliger er egnede for handicappede fx hensigtsmæssig indretning eksempelvis af bad- ogkøkken.