By- og Boligudvalget 2011-12
BYB Alm.del
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Dok.:
6. februar 2012298819
Udkast til tale til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Ffra By- og Boligudvalget den 9. februar 2012
Samrådsspørgsmål F:”Regeringen lægger i regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sam-men” op til en helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder og etopgør med samfundsnedbrydende adfærd bl.a. gennem en styrket indsatsoverfor parallelle retssamfund og kriminaliteten i de udsatte boligområ-der. Vil ministrene på den baggrund redegøre for:-Udviklingen i kriminaliteten i de udsatte boligområder på den så-kaldte ghettoliste, herunder overfald og chikane af politi? Og hvil-ke initiativer regeringen vil tage for at nedbringe den kriminalitet?De kendetegn ved parallelsamfund i de udsatte boligområder, somman fra regeringens side betragter som bekymrende. Og hvilke ini-tiativer regeringen vil tage for at vende den udvikling?Hvordan regeringen ser sammenhængen mellem parallelsamfundog kriminalitet, og hvordan denne sammenhæng indgår i regerin-gens politik?De konkrete initiativer, målsætninger og tidsplanen for regeringenshelhedsplan mod en negativ udvikling i de udsatte boligområder? ”
-
-
-
Samrådsspørgsmålet er stillet til både justitsministeren, social- og integra-tionsministeren og ministeren for by, bolig og landdistrikter. Det er aftaltmellem de tre ministerier, at samrådsspørgsmålet besvares ved, at de treministre enkeltvis redegør for indsatsen på deres ministerområde i følgen-de rækkefølge:1. Ministeren for by, bolig og landdistrikter2. Justitsministeren3. Social- og integrationsministeren---o---1
[Indledning]1.Jeg gerne starte med at takke udvalget for, at jeg her i dag kan få lejlig-hed til at redegøre for, hvordan indsatsen i de udsatte boligområder gribesan inden for mit ministerområde.
Det er klart, at jeg som justitsminister helt overordnet må have fokus på,hvordan kriminaliteten i de udsatte boligområder kan nedbringes, og hvor-dan vi i det hele taget kan sikre, at områderne til stadighed er trygge at boog færdes i.
Og lad mig allerede nu slå fast, at det er en udfordring, som vi i regeringentager meget alvorligt, og som har høj prioritet.
Som det udtrykkeligt er nævnt flere steder i regeringsgrundlaget, vil viganske enkelt ikke tolerere, at der findes områder, som fjerner sig fra detøvrige samfund, og hvor kriminalitet og utryghed generer almindelige bor-gere i dagligdagen. En sådan udvikling er ekstremt skadelig – ikke kun forde, der bor i de pågældende områder, men også for samfundet som sådan.
Det skorter derfor ikke på gode grunde til at gøre noget ekstraordinært forat dæmme op for de problemer, som desværre fortsateren del af daglig-dagen i flere boligområder rundt om i landet.
2.På mit ministerområde er det selvsagt den politimæssige indsats, som erhelt central. Men det er samtidig vigtigt at være bevidst om, at en politi-mæssig indsats langt fra kan stå alene.
Problemerne i de udsatte boligområder er mangeartede og komplekse, ogdet er derfor af afgørende betydning, at der sættes ind med en bredspektretindsats, der foruden det rent politimæssige rummer bl.a. boligsociale, be-skæftigelsesmæssige, uddannelsesmæssige og integrationsmæssige initia-tiver. For nu bare at nævnenogleelementer.
2
Derfor er jeg også glad for, at vi i dag er tre ministre, som kan få lejlighedtil at forholde os til emnet, idet der inden for vores respektive ministerom-råder gøres meget og meget forskelligt for at afhjælpe problemerne i desærligt udsatte boligområder.
[Rammen for politiets nuværende indsats]3.Jeg vil nu kort skitsere rammerne for politiindsatsen i de udsatte bolig-områder.
Helt overordnet baserer politiets indsats sig på Rigspolitiets nationale ope-rative strategiplan, som sætter de overordnede rammer for den politimæs-sige indsats inden for politiets fokusområder. Og politiets indsats i 2011har således baseret sig på den operative strategiplan for 2011.
Strategiplanen er et internt og fortroligt dokument, og jeg kan derfor afgode grunde ikke komme nærmere ind på detaljerne i de mere operativedele af planen.
Strategiplanen for 2012 er netop udsendt, og den forholder sig naturligvistil den styrkelse af indsatsen i de udsatte boligområder, som er en følge afden nye flerårsaftale. Det vender jeg tilbage til om et øjeblik.
Den overordnede linje i strategiplanen har været, at politikredsene gennemen afpasset, offensiv indsats, ved tilstedeværelse og synlighed samt ved fo-rebyggelse og efterforskning skal forebygge og bekæmpe kriminalitet ogutryghed i de udsatte boligområder. Dette skal ske i samarbejde med eks-terne interessenter, herunder lokalsamfundet.
Det er i den forbindelse forudsat, at politikredsene vedvarende indgår i etintensivt samarbejde med andre berørte myndigheder og interessenter meddet formål at forhindre, at især børn og unge begår kriminalitet eller opnårtilknytning til de miljøer, hvoraf kriminaliteten og den uroskabende adfærdi de udsatte boligområder udspringer.
3
Det er den enkelte politikreds’ ansvar at sikre, at den politimæssige indsatstilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde og under anvendelse afde politimæssige tiltag, som findes relevante.
I alle de politikredse, hvor der findes særligt udsatte boligområder, udar-bejdes lokale operationsplaner, som beskriver den lokale indsats og meto-de.
Rigspolitiet har som led i strategiplanen for politiindsatsen endvidere ned-sat en såkaldt national følgestab, som er platform for faglige drøftelser, er-faringsudveksling og formidling af informationer mellem centrale aktører.Det omfatter blandt andet Rigspolitiet og udvalgte ressourcepersoner frapolitikredsene, Rigsadvokaten og Det Kriminalpræventive Råd.
Følgestaben drøfter løbende status for politiets indsats og kan fremsætteforslag til yderligere initiativer og tilpasning af indsatsen på området.
[Politiets aktuelle indsats]4.Der har således været sat nogle – efter min opfattelse – både gode ogfornuftige overordnede rammer for politiindsatsen i de udsatte boligområ-der.
Og de enkelte politikredse har inden for disse rammer iværksat en rækkepræventive, reaktive og tryghedsskabende tiltag for at modvirke kriminali-tet og utryghed.
Politiet fortjener således stor ros og anerkendelse for den omfattende ogengagerede indsats, som i det daglige ydes af de enkelte medarbejdere forat komme problemerne i de udsatte boligområder til livs.
Det er en indsats, som betyder, at politiet efterhånden også har gjort signyttige erfaringer om, hvad der virker godt – og hvad der virker mindregodt.
4
[Kriminaliteten i de udsatte boligområder]5.Når det er sagt, må vi imidlertid se i øjnene, at der stadig er store pro-blemer og udfordringer i de udsatte boligområder. Der findes således fort-sat områder rundt om i landet, hvor kriminaliteten er signifikant højere endandre steder, og hvor folk ikke føler sig trygge.
Og der opstår også indimellem tilspidsede situationer, hvor politiet og an-dre beredskabsmyndigheder ikke kan passe deres arbejde, men udsættesfor angreb i form af f.eks. stenkast.
For at kunne være lidt mere konkret har jeg forud for dette samråd bedtRigspolitiet om nærmere at belyse det aktuelle kriminalitetsbillede og kri-minalitetsudviklingen.
Rigspolitiet har helt overordnet oplyst, at antallet af sigtelser for overtræ-delse af straffeloven i de særligt udsatte boligområder siden 2007 har væ-ret svagt stigende, mens antallet af anmeldelser har været faldende – dogmed en mindre stigning i 2010.
Den kriminalitet, der udøves i eller med udgangspunkt i de udsatte bolig-områder, spænder vidt, og der er også variation i kriminalitetsbilledet fraområde til område.
Det er dog helt generelt politiets oplevelse, at der i de udsatte boligområ-der i højere grad end i det omgivende samfund er enkeltpersoner og grup-per, der udviser en adfærd, som skaber utryghed.
Det drejer sig ikke nødvendigvis om egentlig alvorlig kriminalitet, menogså om anden adfærd, der er til gene for de øvrige beboere. Det kan f.eks.være støjende og provokerende opførsel, mindre alvorligt hærværk, ulovligknallertkørsel på stisystemer, upassende sprogbrug og råben, verbal ogkorporlig chikane. Det kan også dreje sig om trusler og repressalier i for-bindelse med voksnes forsøg på at udøve uformel social kontrol over forde utilpassede unge.5
Særligt for så vidt angår chikane mod og overfald på politiet og andre be-redskabsmyndigheder, kan jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål nr.1 fra udvalget, som jeg afgav før jul. I svaret er mere detaljeret redegjortfor de aktuelle forhold i de politikredse, som har særligt udsatte boligom-råder.
Som det fremgår af besvarelsen, forholder det sig heldigvis sådan, at defleste politikredse oplyser, at man enten slet ikke – eller kun i meget be-grænset omfang – har oplevet chikanerier eller lignende det seneste års tid.
Omvendt fremgår det imidlertid også, at der er enkelte politikredse, som inærmere bestemte områder i stigende grad har haft problemer medutryghedsskabende adfærd. Særligt Østjyllands Politi, har i visse områder iden vestlige del af Aarhus, oplevet, at situationen har udviklet sig i en ne-gativ retning, når det gælder kriminalitet, uro og uorden. Det har bl.a. givetsig udslag i en markant stigning i antallet af straffelovsovertrædelser, lige-som stemningen mod myndighederne i perioder har været fjendtlig, så bl.a.politiet og brandvæsenet i visse tilfælde er blevet mødt med sten- og fla-skekast.
Det siger sig selv, at en sådan adfærd er helt og aldeles uacceptabel, og jeghar derfor også med tilfredshed noteret mig, at der i tilfældet fra Østjyl-lands Politi er skredet kontant og konsekvent ind over for dem, der står baguroen.
Det generelle billede er, at politiet i det store hele har et fornuftigt forholdtil de unge i de udsatte boligområder. Dererproblemer – af og til også sto-re problemer – men et billede af, at politiet mødes med stenkast, bål ogbrand, hvor end de færdes i de udsatte boligområder, svarer ikke til virke-ligheden. Og gud ske tak og lov for det.[Parallelle retssamfund]6.Der er i samrådsspørgsmålet spurgt særligt ind til problemstillingen ved-rørende de såkaldte parallelsamfund.6
Det er jo et tema, som i de senere år har været genstand for en livlig debat,og som vi også fra regeringens side er ganske optaget af. Jeg ved, at social-og integrationsministeren om lidt vil komme nærmere ind på de mere ge-nerelle initiativer, som regeringen agter at iværksætte på området, og jegvil derfor koncentrere mig om, hvilke erfaringer politiet har gjort sig, oghvilke overvejelser det har givet anledning til.
Det har tidligere været omtalt, at der i visse af de særligt udsatte boligom-råder skulle være en mindre tilbøjelighed til at anmelde kriminalitet til po-litiet end i resten af landet.
Forklaringerne på det kan være mangfoldige, men der har bl.a. været pegetpå, at det kan være et udtryk for, at håndhævelse af lov og orden i et vistomfang varetages af selvbestaltede ”retshåndhævelsespersoner”.
Det er selvsagt uacceptabelt i et moderne retssamfund, hvis forskellige al-ternative, selvbestaltede autoriteter tiltager sig en myndighed, som ikketilkommer dem. Og helt grelt bliver det selvfølgelig, hvis der tilmed opere-res med ”egne” sanktioner.
Justitsministeriet bad sidste år Rigspolitiet om at udarbejde en redegørelseom problemerne med parallelle retssamfund, herunder om problemernesomfang og karakter.
Det fremgår af redegørelsen, at hovedparten af landets politikredse ikkehar konstateret særlige indikationer på tilstedeværelsen af parallelle rets-samfund.
Man har således ikke kunnet se en mindre tilbøjelighed til at indgive poli-tianmeldelse eller for den sags skyld en stigning i antallet af anmeldelser afulovlig selvtægt eller vidnetrusler. Det ville jo ellers indikere, at strafbareforhold håndteres uden om politiet.
7
Men på baggrund af oplysninger fra en række af landets politikredse anta-ger Rigspolitiet dog alligevel, at det i et vist begrænset omfangkanfore-komme, at strafbare forhold håndteres uden om retssystemet, og at det fo-rekommer både i de særligt udsatte boligområder og andre steder.
Det er naturligvis meget vanskeligt at udtale sig mere præcist om omfangetog karakteren af sådanne sager, men det er værd at hæfte sig ved, at Rigs-politiet vurderer, at problemet med parallelle retssystemer er mere udtalt irocker-bandemiljøet end i de særligt udsatte boligområder. Rigspolitietkonkluderede derfor også i sin redegørelse, at problemet med parallelleretssystemer i de udsatte boligområder ikke har et sådant omfang, at detkalder på selvstændige politimæssige tiltag i tillæg til de mange tiltag, derallerede er taget på området, og som jeg netop har beskrevet.
Rigspolitiets redegørelse indgår i den samlede rapport om parallelle rets-opfattelser i Danmark, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærdoffentliggjorde i starten af november, og som jeg ved, at min ministerkol-lega, social- og integrationsministeren, om lidt vil sige mere om.
[Flerårsaftalen]7.Som det gerne skulle være fremgået, må man anerkende politiet for atyde en meget omfattende indsats i de udsatte boligområder. Der er ogsåtegn på, at indsatsen virker. Som det således bl.a. er fremgået af min be-svarelse, er den seneste tids erfaringer, at det eksempelvis er et fåtal aflandets politikredse, som oplever situationer, hvor eksempelvis politi ogredningsberedskab ikke kan færdes i de udsatte boligområder uden at blivemødt med stenkast og lignende.
Når det er sagt, kan vi formentlig alle blive enige om, at behovet for enstærk og målrettet politiindsats fortsat består.
Som min ministerkollega tidligere har været inde på, er bekæmpelse afproblemerne i de udsatte boligområder et højt prioriteret område for rege-ringen, og regeringen har derfor også sat sig ganske ambitiøse målsætnin-8
ger. Det har min kollega – by-, bolig- og landdistriktsministeren – allerederedegjort for.
Som bekendt blev der sidste år indgået en ny flerårsaftale for dansk politi.Jeg har sagt det før og gentager gerne, at jeg er meget glad for, at det lyk-kedes at komme i hus med en bred aftale. Og – vel at mærke – en aftalesom alle aftaleparter kan være stolte af.
Hvis man skal sætte en samlet overskrift på flerårsaftalen, kan man måskelidt firkantet udtrykke det sådan, at vi med aftalen har forladt de tendensertil politisk detailstyring af politiet, som vi tidligere har set.
Aftalen giver således politiet et større råderum til at styre opgavevaretagel-sen på den politifagligt bedste og mest rationelle måde.
[Styrkelse af indsatsen i de særligt udsatte boligområder]8.De udsatte boligområder indtager en central plads i flerårsaftaleteksten,idet der var bred opbakning til i aftaleperioden at afsætte de fornødne res-sourcer til en yderligere styrket politiindsats i de særligt udsatte boligom-råder, som er mest plaget af kriminalitet og utryghed.
De nye initiativer skal ses i sammenhæng med den eksisterende indsats ogvil – afhængigt af trusselsvurderingen for det enkelte område – bl.a. omfat-te:
•
særlige patrulje- og udrykningsplaner, så politiet er konsekvent tilstede med patruljering,
•••
synlig og massiv tilstedeværelse i gadebilledet,målrettede ”hot-spot”-indsatser oglokale top 10-indsatser målrettet mod de mest aktive og hårdestekriminelle.
Den styrkede indsats vil i praksis blive baseret på løbende lokale trussels-vurderinger, hvor kriminalitetssituationen belyses, og hvor det blandt andet9
kortlægges,hvemder begår kriminaliteten,hvornården begås, oghvilkeformer for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd der er tale om.
På baggrund af disse analyser vil indsatsen i de enkelte boligområder blivemålrettet og fleksibelt tilrettelagt, så den tager udgangspunkt i de konkreteårsager til kriminaliteten og den utryghedsskabende adfærd i netop det på-gældende boligområde.
Politiets indsats i de enkelte områder vil derfor i indhold og intensitet væremeget forskelligartet.
Det overordnede sigte er, at politiets indsats på den måde tilpasses –skræddersys om man vil – til det enkelte område og dette områdes særligeforhold. Det sker i erkendelsen af, at selv om der i sagens natur er en ræk-ke lighedspunkter mellem de boligområder, vi samlet omtaler som ”særligtudsatte”, så er der altså også en række forskelligheder, som nødvendiggøren differentieret tilgang.
Lidt forsimplet kan man udtrykke det sådan, at det ikke er givet, at det, dervirker i Vollsmose, er det samme, som der er brug for i Mjølnerparken.
Den styrkede indsats skal sikre, at kriminaliteten nedbringes og tryghedendermed øges. Politiet skal opstille konkrete resultatmål for bl.a. kriminali-tetsniveau, opklaringsprocent og sagsbehandlingstid.
Men politiet har råderum til selv at vurdere, hvordan disse resultater bedstopnås baseret på et politifagligt skøn og de hidtidige erfaringer med de en-kelte områder.
9.Den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden – og de øko-nomiske rammer, som den udstikker – trådte jo i kraft her ved årsskiftet.
Og Rigspolitiet har som nævnt netop udsendt den nationale operative stra-tegiplan operative strategiplan for 2012, som fastsætter rammerne for poli-10
tiindsatsen på politiets fokusområder, herunder politiindsatsen i de særligudsatte boligområder.
Strategiplanen, der som tidligere nævnt er et fortroligt dokument, afspejlernaturligvis den styrkelse af politiindsatsen i de særlig udsatte boligområ-der, som er en følge af den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndig-heden.
Og de relevante politikredse er nu i færd med nærmere at udmønte indsat-sen i de særlig udsatte boligområder gennem lokale operationsplaner medkonkrete resultatmål for politiindsatsen.
I den forbindelse er politikredsene nu sammen med kommunerne inden forrammerne af kredsrådene i gang at drøfte, hvilke boligområder der kræveren særlig indsats.
[Afslutning]10.Som jeg efterhånden har sagt nogle gange, er indsatsen mod en negativudvikling i de udsatte boligområder en mærkesag for regeringen. Vi vil ik-ke acceptere, at der findes områder, hvor kriminaliteten og utrygheden ermarkant højere end i resten af landet.
Derfor har vi også sat handling bag de pæne ord og med den nye flerårsaf-tale for politiet sikret et fundament for en fortsat – og tilmed styrket – poli-tiindsats på området.
Tak for ordet.
11
