By- og Boligudvalget 2011-12
BYB Alm.del
Offentligt
MINISTERIET FOR
BY, BOLIGOGLANDDISTRIKTER
Dato:
-
FEB 2012
J.nr.: 201 2-99
By- og BoligudvalgetChristiansborgMinisteren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 29, alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 29:
“Vil ministeren redegøre for reglerne omkring kommunal anvisningsret, herunder omboligselskab og kommune frit kan fastlægge den procentvise fordeling for anvisningen, og hvor lang tid dette kan gælde? Og vil ministeren herunder specifikt kommentere situationen i Vejleåparken i Ishøj Kommune, hvor det på udvalgets inspirationstur om renovering den 11. januar 2012 fremgik, at Ishøj Kommune havde overtaget100 pct. af anvisningen til lejlighederne i bebyggelsen?”Svar:
En almen boligorganisation skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse stille indtil hver fjerde ledige almene familiebolig til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale opgaver i kommunen.Som et led i styringsdialogen skal kommunalbestyrelse og boligorganisation løbendedrøfte udviklingen i de enkelte boligområder og kan bla. aftale, at kommunalbestyrelsen har anvisningsret til et større antal boliger end hver fjerde. De kan også aftale,at kommunalbestyrelsen har anvisningsret til alle boligerne i en afdeling eller et område, som det f. eks. er aftalt for Vej leåparken i Ishøj.Den kommunale anvisning sker generelt på baggrund af en vurdering både af denboligsøgendes behov og af beboersammensætningen i den pågældende afdeling.Redskabet kan således bruges både til at skaffe boliger til akut boligsøgende og til atrette op på en eventuel skæv beboersammensætning. I nogle kommuner er dergennem årene sket en uhensigtsmæssig udvikling i beboersammensætningen, hvorder er stor forskel på beboerne i de enkelte afdelinger, og her kan det være fornuftigtat benytte den kommunale anvisning som et redskab til at skabe en mere hensigtsmæssig beboersammensætning i afdelingerne.Vælger kommunalbestyrelsen at bruge kommunal anvisning til at rette op på enuhensigtsmæssig beboersammensætning, bør den samtidig i dialog med boligorganisationerne i kommunen sikre sig, at den på anden vis fortsat kan løfte sin boligso
Gammel Mønt 4, 1117 København K, telefon: 33922900, e-mail: [email protected], www.mbbl.dk
ciale opgave. Det er således en forudsætning, at der tages hånd om, at de borgere,der tidligere ville blive anvist til det pågældende boligområde, kan finde en bolig etandet sted.Der er ikke fastsat en grænse for, hvor længe sådan en aftale eller beslutning omkommunal anvisning kan gælde, men emnet skal som nævnt drøftes som en del afden løbende styringsdialog mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationerne.Det må blandt andet løbende vurderes, om der stadig er en skæv beboersammensætning i det pågældende boligområde, og om der således stadig er grundlag for atbruge kommunal anvisning til at skabe en mere hensigtsmæssig beboersammensætning.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Side 2Gammel Mønt 4, 1117 København K, telefon: 33922900, e-mail: [email protected], www.mbbl.dk