BUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 71: MFU spm. om status for rapporten fra arbejdsgruppen, som skal vurdere behovet for at etablere en overbygning til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU), til børne- og undervisningsministeren

1. IndledningMed aftale om finansloven for 2010 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at nedsætte»en arbejdsgruppemed deltagelse af blandt andet relevante fagpersoner og interessenter, som frem til efteråret 2010 får til opgave at vurderebehovet for at etablere en overbygning til den særlige ungdomsuddannelse«.På den baggrund blev det i juni 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere behovetfor at etablere en overbygning til den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ar-bejdsgruppen blev sammensat af repræsentanter for Danske Handicaporganisationer, LandsforeningenLEV, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Ungdommens Uddannelsesvejledning og KL samt Beskæftigel-sesministeriet, Finansministeriet, Socialministeriet og Undervisningsministeriet.Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning fremgår af bilag 3.Arbejdsgruppen har holdt 3 møder og et seminar.Ifølge ”Kommissorium for arbejdsgruppen om overbygning til ungdomsuddannelsen for unge medsærlige behov” har arbejdsgruppen fået til opgave at«…vurdere behovet for at etablere en overbygning til densærlige ungdomsuddannelse, herunder kortlægge blandt andet målgruppens omfang og omfanget af eksisterende tilbud tilmålgruppen samt afklare, hvordan uddannelsen i givet fald ville kunne tilrettelægges og finansieres mest hensigtsmæssigt”.Nærværende notat udgør en kortlægning af eventuelle målgruppers behov for etableringen af en over-bygningsuddannelse samt en kortlægning af de eksisterende tilbud for de eventuelle målgrupper.Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behover fastsat, at loven skal tages op til revision senest i folketingsåret 2011-12. Derfor bliver ungdomsud-dannelsen løbende evalueret af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren har fremsendtskriftlige redegørelser om den løbende evaluering til Folketingets Uddannelsesudvalg i september 2008,oktober 2009 og november 2010.2. Målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behovI henhold til § 1 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er formålet, at unge udvik-lingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer tilen så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og be-skæftigelse.Ifølge loven og bemærkningerne hertil er ungdomsuddannelsens målgruppe unge udviklingshæmmedeog andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddan-nelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte.Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med generelle indlæringsvanske-ligheder, unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge medADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

Alle unge, der vurderes til at være omfattet af målgruppen, har et retskrav på et 3-årigt uddannelsestil-bud. Den unge kan ikke have for store funktionsnedsættelser til at få et uddannelsestilbud.Der er således tale om en målgruppe, der er meget bredt sammensat, med behov for meget forskelligespecialiserede uddannelsestilbud. Fra unge med meget store funktionsnedsættelser og meget begrænse-de muligheder for at indgå på arbejdsmarkedet til unge, som har muligheder for at komme i beskæfti-gelse eller tage en videre særlig tilrettelagt uddannelse efter ungdomsuddannelsen. Det er derfor vanske-ligt at forestille sig en fælles model, der vil kunne matche alle i gruppen, men nok en fælles ramme foret overbygningsforløb..Ved lovens vedtagelse blev det vurderet, at der ville være en tilgang i ungdomsuddannelse på 1.364 ele-ver pr. årgang og et frafald på 8 pct.3. Fakta om målgruppen og muligheden for at kunne vurdere behovetLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov trådte i kraft den 1. august 2007.Elevdata fra UNI-C, Statistik og Analyse, viser, at der pr. 28. februar 2010 i alt har været 3.731 elever igang med ungdomsuddannelsen, og at 103 elever har fuldført den.De unge, der har fuldført ungdomsuddannelsen, har været unge under 25 år, der pr. 31. juli 2007 deltogi et uafsluttet ungdomsuddannelsesforløb efter lov om specialundervisning for voksne. Efter lovenssærlige overgangsordning blev ungdomsuddannelsen for disse unge afkortet med den periode, hvor depågældende havde deltaget i ungdomsuddannelsesforløbet i henhold til lov om specialundervisning forvoksne.Af de 210 unge, der har afbrudt uddannelsen, har 20 afbrudt på grund af anden påbegyndt uddannelse.Antallet af elever, der har gennemført ungdomsuddannelsen, og den omstændighed, at Undervisnings-ministeriets løbende evaluering af ungdomsuddannelsen har vist, at der på nuværende tidspunkt er me-get lille viden om de unges uddannelsesbehov efter at have gennemført ungdomsuddannelsen, betyder,at der er et utilstrækkeligt erfaringsgrundlag for at vurdere behovet for at etablere en overbygning tilden særlige ungdomsuddannelse.1Det bemærkes, at lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal tages op til revision ifolketingsåret 2011-12. På dette tidspunkt vil flere unge have fuldført ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov, hvorfor det foreslås, at en endelig vurdering af behovet for at etablere en overbyg-ningsuddannelse foretages efter revisionens arbejde, jf. afsnit 5 nedenfor.Danske Handicaporganisationer, Foreningsfællesskabet Ligeværd og Landsforeningen LEV mener, at en diskussion om ennumerisk størrelse, der alene kan angive et behov for en overbygning til en del af målgruppen, der har gennemført en ung-domsuddannelse for unge med særlige behov, er forfejlet. Netop Undervisningsministeriets invitation til at inddrage DanskeHandicaporganisationer, Foreningsfællesskabet Ligeværd og Landsforeningen LEV begrundes med den store indsigti orga-nisationernes medlemmers situation sammenholdt medden nuværende tilbudsvifte efter endt ungdomsuddannelse. Det erefter gennemgangen af tilbudsviften, der senere omtales i notatet, at organisationerne samstemmende fastholder, at der vilvære en gruppe af unge, der vilønskeen overbygning, men som følge af deres handicap og funktionsnedsættelse ikke kan fådette ønske opfyldt.1

4. Arbejdsgruppens kortlægning af eventuelle målgrupperPå trods af det utilstrækkelige erfaringsgrundlag med ungdomsuddannelsen har arbejdsgruppen forsøgtatkortlægge blandt andet målgruppens omfang og omfanget af eksisterende tilbud til målgruppen.Dette svarer til før-ste fase af arbejdsgruppens opgave.2Dette er sket på baggrund af det første møde den 7. september 2010 i arbejdsgruppen om overbygningtil ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, arbejdsgruppens seminar den 12. oktober 2010,hvortil der var inviteret en bredere kreds af fagfolk og aktører, samt videre drøftelser i arbejdsgruppenden 26. oktober 2010.Ud fra møderne og seminaret har arbejdsgruppen på baggrund af de deltagende organisationers erfaringmed gruppen af unge med særlige behov valgt at opstille fem typiske elevgrupper med henblik på atkunne vurdere omfanget af eksisterende tilbud for disse elevgrupper, efter at de har gennemført ung-domsuddannelsen.. Hvis de afspejler de faktiske grupperinger i ungdomsuddannelsen, bemærkes det, atder ikke er grundlag for nærmere at vurdere, hvor mange elever hver gruppering rummer.Nedenstående tabel 1 viser således de fem elevgrupper og omfanget af eksisterende muligheder forhver elevgruppe med henblik på herudfra at kunne vurdere behovet.For uddybende bemærkninger til henholdsvis de fem elevgrupper og specificeringer af de eksisterendetilbud henvises til bilag 1.Tabel 1. Typiske elevgrupper og eksisterende muligheder for hver elevgruppe3Elevgrupper/eksisterende muligheder forundervisnings- og læringstilbudOphold på produktionsskoleudbudt som indtægtsdækketvirksomhedSpecialundervisning for voksneskal afhjælpe en deltagers han-dicapErhvervsgrunduddannelseErhvervsuddannelserTilrettelægge særlige forløb påDanske Handicaporganisationer, Foreningsfællesskabet Ligeværd og Landsforeningen LEV anerkender ikke diskussionenspræmis om, hvad der er tilstrækkeligt/utilstrækkeligt. En diskussion om behovet for en overbygning til elever med særligeforudsætninger/behov efter disse har færdiggjort deres ungdomsuddannelse må alene tage afsæt i principper om lige adgangtil uddannelse og læring.3Det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om personen opfylder betingelserne for at kunne gøre brug af denævnte tilbud.2

Arbejdsgruppen om overbygning tilungdomsuddannelse for unge med særlige behovhf og gymnasietArbejdsmarkedsuddannelserne(AMU) med mulighed for spe-cialpædagogisk støtteForberedende voksenundervis-ning (FVU) der giver mulighedfor at forbedre læse- og skrive-færdighederStøtte til folkeoplysende vok-senundervisningElevgrupper/øvrige eksisterende mulighederfor sociale og beskæftigelses-mæssige tilbudSocialpædagogisk bistand efterservicelovens § 85, hvis betin-gelserne i øvrigt er opfyldtBeskyttet beskæftigelse efterservicelovens § 103, hvis betin-gelserne i øvrigt er opfyldtAktivitets og samværstilbudefter servicelovens § 104, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldtAktive tilbud til modtagere afforsørgerydelserAktive tilbud til selvforsørgen-deVejledning og opkvalificeringVirksomhedspraktikXXXUnge medbehov for etlængere ung-domsuddan-nelsesforløbXXXUnge medbehov for etpraktikbaseretuddannelses-forløbXXXXXXUnge med behovfor en særligttilrettelagt er-hvervsfaglig ud-dannelseXXXXXX

5. Samlet vurderingSom det fremgår af tabel 1, er der for alle 5 elevgrupper en række tilbud, der vil kunne benyttes i for-længelse af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.Som nævnt har arbejdsgruppen imidlertid ikke grundlag for at vurdere, hvor stor en andel af de elever,der følger en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, der reelt kan rummes inden for de 5elevgrupper.Arbejdsgruppen4foreslår på denne baggrund at igangsætte et 3-årigt forsøgs- og udviklingsarbejde iperioden 2012-2014 med det formål at støtte udviklingen af forløb, der imødekommer det behov forvidere uddannelse og udvikling af nye kompetencer, som en ung kan have efter en gennemført 3-årigungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt at høste erfaringer om behov og udviklingsmu-ligheder.Forsøgs- og udviklingsarbejdet baserer sig bl.a. på input fra oplæg om forsøgs- og udviklingsarbejde,som er sendt til undervisningsministeren fra Dansk Folkeparti, jf. bilag 2. Forsøgs- og udviklingsarbej-det foreslås geografisk at dække Region Hovedstaden og Region Nordjylland, og det afgrænses til atomfatte 50 personer inden for følgende målgruppeafgrænsning: Unge udviklingshæmmede og ungemed generelle indlæringsvanskeligheder, unge med udviklingsforstyrrelser, socialt belastede unge samtpsykisk syge unge, idet personer med de svageste forudsætninger går forud for persiner med stærkereforudsætninger.Forsøgs- og udviklingsarbejdet skal skabe grundlag for, at der for den enkelte unge udarbejdes en indi-viduel uddannelsesplan for overbygningsforløbet i et tæt samspil med den individuelle handleplan efterlov om social service, § 141, hvis der udarbejdes eller er udarbejdet en sådan. I praksis betyder det, atden individuelle uddannelsesplan for den unge skal udarbejdes i samarbejde med den kommunale sags-behandler på det sociale område og/eller jobcenteret.Det forudsættes, at sammensætningen af overbygningsforløb tager afsæt i den unges netop gennemfør-te ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og i størst muligt omfang hviler på de muligheder,herunder kombinationer af muligheder, der findes under den eksisterende lovgivning. Praktik i virk-somheder og institutioner mv. skal indgå i uddannelsesplanen.Omfanget af overbygningsforløb foreslås at være fuldtidsforløb på op til 2*840 timer, i alt 1.680 timeropdelt på uddannelseselementer af mindst 1 semesters varighed. De unge, der henvises til forløb i for-Det er KL's opfattelse, at det beskrevne projekt i bilag 2 ikke bidrager med noget nyt ift. USB, men blot vil være en toårigforlængelse af USB uden reelle perspektiver. Hvis der er ressourcer til et forsøgs- og udviklingsprojekt, så bør det i stedethandle om øget inklusion og tilgængelighed i det ordinære uddannelsessystem for unge med fysiske og psykiske handicaps.Et forsøgsprojekt kunne også omfatte tilbud tilrettelagt indenfor rammerne af Lov om voksenspecialundervisning. En over-bygningsuddannelse til USB, som ikke er en del af det ordinære uddannelsessystem, er formentlig i strid med hensigterne iFN's Handicapkonvention, artikel 24, som taler for et inkluderende uddannelsessystem. Endelig er det KL's opfattelse, atder ikke skal være et retskrav på videre uddannelse efter USB.4

søgs- og udviklingsperioden, har ret til at trække på den individuelt tilrettelagte overbygning over heleforsøgsperioden. De unge skal således færdiggøre overbygningsforløbet senest 3 år efter, at det er påbe-gyndt.Undervisningsministeriet afholder i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejdet alene udgifterne tilkommunernes supplerende – ud over eksisterende forpligtelser efter Beskæftigelsesministeriets -, Soci-alministeriets – og Undervisningsministeriets regler – udgifter til koordinering og udarbejdelse af indi-viduelle uddannelsesplaner, herunder information og vejledning af de unge før og under overbygnings-forløbet, praktikpladsopsøgende arbejde og netværksdannelse mv. samt til, at der i forsøgsperioden imeget begrænset omfang og efter godkendelse af følgegruppen kan etableres særligt tilrettelagte(del)forløb i tilknytning til eller uden for de eksisterende tilbud for ganske få af de 50 deltagere, og tilkommunernes administration og dokumentation samt til afsluttende evaluering af forsøgs- og udvik-lingsarbejdet.I det omfang, der indgår elementer af ordinær undervisning/uddannelse i den unges individuelle ud-dannelsesplan, finansieres dette efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældendeaktivitet.Forsøgs- og udviklingsarbejdet forudsættes ikke at medføre yderligere merudgifter for det offentlige.Arbejdsgruppen finder, at i det omfang, at der i ganske få tilfælde er behov for at etablere nye undervis-nings- og uddannelsestilbud, skal disse primært søges etableres med udgangspunkt i lov om specialun-dervisning for voksne, idet tilbud efter denne lovgivning kan tilrettelægges som særlige ungdomsuddan-nelsesforløb.Forsøgs- og udviklingsarbejdet forankres i Undervisningsministeriet med en følgegruppe bestående afrepræsentanter fra Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen LEV, Foreningsfællesskabet Li-geværd, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Kommunernes Landsforening, Socialministeriet, Be-skæftigelsesministeriet og Finansministeriet,.Der udarbejdes en afsluttende evaluering af forsøgs- og udviklingsarbejdet. Evalueringen indgår igrundlaget for en samlet vurdering af, om der er behov for etablering af yderligere uddannelsestilbudsamt den nærmere sammensætning heraf, til unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov.

Bilag 11.1. Unge med behov for et længere ungdomsuddannelsesforløbDer er en gruppe af unge, der afslutter ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der ikke harnået de uddannelsesmål, der er formuleret i uddannelsesplanen, og som endnu ikke har opnået de muli-ge kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet.1.2. Mulighederne i dag for denne elevgruppe.1.2.1. Undervisnings- og læringstilbudOphold på produktionsskole udbudt som indtægtsdækket virksomhedDet fremgår af § 16 i produktionsskoleloven, at produktionsskoler kan udbyde undervisning og andenaktivitet som indtægtsdækket virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010.Specialundervisning for voksneEfter lov om specialundervisning for voksne er specialundervisning for voksne undervisning og speci-alpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap(kompenserende specialundervisning). Loven giver imidlertid også mulighed for at give tilbud om særli-ge ungdomsuddannelsesforløb for fx sent udviklede, jf. lovens § 1, stk. 2, og § 2, stk. 3, i bekendtgørelseom specialundervisning for voksne.Hvis uddannelsesforløbet efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ønskes for-længet ud over de 3 år, som denne lov giver kommunalbestyrelsen mulighed for, er det muligt i form afsupplerende aktiviteter efter loven om specialundervisning for voksne, hvis betingelserne for et tilbudefter denne lov er opfyldt.Hvis den unge er over 25 år og ønsker at deltage i et uddannelsesforløb svarende til ungdomsuddannel-sen for unge med særlige behov, kan der eventuelt tilrettelægges et særligt ungdomsuddannelsesforløb ihenhold til loven om specialundervisning for voksne, jf. ovenfor. Men der er ikke noget retskrav på et3-årigt forløb, og der skal ske en henvisning hertil i henhold til reglerne i loven og bekendtgørelsen omspecialundervisning for voksne. Det betyder bl.a., at kommunalbestyrelsen ikke er forpligtet til at give etuddannelsestilbud på fuld tid, men alene at give et undervisningstilbud, der lever op til formålene i lovom specialundervisning for voksne.1.2.2. Sociale og beskæftigelsesmæssige tilbudLov om social serviceEt af formålene med lov om social service (serviceloven) er ifølge § 1, stk. 1, nr. 3 at tilgodese behov,der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Desuden følger det af servicelovens § 1, stk. 2, atformålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller atlette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det følger endvidere af servicelovens § 1, stk. 3, athjælpen skal tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde medden enkelte.

Ifølge servicelovens § 81, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en særlig indsats til blandt andetvoksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med indsatsen er ifølge servicelovens §81, stk. 1, nr. 1-4 at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, at forbedre den enkeltes so-ciale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, at forbedre mulighederne for den enkeltes livs-udfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og at yde en hel-hedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder ibotilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter serviceloven.Det betyder fx, at mens nogle mennesker med handicap bor i den sædvanlige boligmasse eventuelt medstøtte via en eller flere af servicelovens bestemmelser, fx socialpædagogisk bistand, så har andre behovfor en særlig indrettet bolig, et botilbud til midlertidigt ophold eller et botilbud til længerevaren-de ophold efter serviceloven eller en almen ældre- og handicapbolig, herunder en plejebolig eller enlignende boligform. Kommunalbestyrelserne har det samlede forsyningsansvar på botilbudsområdet.Uanset boform kan den enkelte få tilbud om socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Social-pædagogisk bistand skal ydes til voksne, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, og kan både ydes selvstændigt eller som et element i et samlet tilbud om bl.a.rådgivning, støtte, hjælp til pleje, behandling, ledsagelse eller træning, herunder ydelser efter fx Beskæf-tigelsesministeriets, Indenrigs- og Sundhedsministeriets eller Undervisningsministeriets lovgivning.Formålet med indsatsen efter servicelovens § 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller atkompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i daglig-dagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabeen tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbed-re sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.Socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 kan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg,således at den pågældende person kan leve et liv på egne præmisser. Socialpædagogisk bistand efterservicelovens § 85 kan også bestå af optræning af en række færdigheder, som sætter den pågældende istand til at leve et så selvstændigt liv som muligt, og kan således indgå i et rehabiliteringsforløb.Socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 kan således være målrettet udvikling og vedligehol-delse af personlige færdigheder, bl.a. med henblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur idagligdagen mv., således at den pågældende bliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets alminde-lige tilbud. For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne reelt ikkehar mulighed for at tage vare på egne interesser, kan socialpædagogisk bistand også tage sigte på, at denpågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mere aktiv livsudfoldelse.Beskyttet beskæftigelseIfølge servicelovens § 103 skal kommunalbestyrelsen tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer underfolkepensionsalderen, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, ogsom ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Målgruppen for servicelovens § 103 er personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneog personer med særlige sociale problemer, som f.eks. hjemløse, sindslidende og misbrugere. Tilbuddetretter sig mod personer, som har social pension som forsørgelsesgrundlag og til personer på kontant-hjælp, hvilket er forsørgelsesgrundlaget for mange unge på ungdomsuddannelsen, og starthjælp medsærlige sociale problemer, som ikke kan påtage sig et ordinært arbejde eller deltage i et tilbud om aktive-ring eller revalidering eller opnå ansættelse i et fleksjob eller i job til førtidspensionister med løntilskudefter Beskæftigelsesministeriets regler i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103 består i udførelsen af opgaver, der indgår som et led ien produktion af varer eller tjenesteydelser. Det kan fx bestå i udførelsen af enkle afgrænsede arbejds-funktioner, der kan udskilles fra et mere omfattende produktionsforløb, der skal udføres i tilknytning tilen produktion i en virksomhed. Det kan være montage- og pakkearbejde. Men det kan også være ar-bejdsfunktioner af anden art fx varetagelsen af servicefunktioner i forbindelse med kantinedrift, cafe-drift eller opgaver af kontormæssig karakter.Aktivitets- og samværstilbudIfølge servicelovens § 104 skal kommunalbestyrelsen tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personermed betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til oprethol-delse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 har til formål at øge den enkeltes livskvalitet idagligdagen og retter sig især mod personer med behov for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab.Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper, som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighedfor at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter, og hvor der er mulighed for at udfolde sigsammen med andre og deltage i et socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud kan også have envigtig funktion som et fristed, der kan give gode betingelser for personlig udvikling.Der kan i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 etableres forskelligeformer for beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter, hvor det langsigtede perspektiv kan være atfastholde et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet, selv om det ikke umiddelbart kan forekommerealistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets- og samværstilbud ikke direkte har som formål atkvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbuddet ikke træde i stedet for et tilbud efter Beskæftigelsesmini-steriets regler i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er imidlertid intet til hinder for, at der i til-knytning til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæfti-gelsesforløb efter servicelovens § 103.2.1. Unge med behov for et praktikbaseret uddannelsesforløbDer er en gruppe af unge, der afslutter ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, der kan haveopnået en del kompetencer inden for de sociale, personlige og almene færdigheder, og som i løbet afuddannelsesforløbet kan være blevet afklaret og parat til at tage et praktikbaseret uddannelsesforløb, derspecifikt omhandler kompetencer, der kan give muligheder for beskæftigelse uden for områderne for degenerelle erhvervskompetencegivende uddannelser.2.2. Mulighederne i dag for denne elevgruppe

2.2.1. Undervisnings- og læringstilbudErhvervsgrunduddannelsenDenne gruppe unge med opnåede kompetencer fra ungdomsuddannelsen for unge med særlige behovkan overvejes optaget på en erhvervsgrunduddannelse (egu), som netop er en uddannelse med storvægt på praktik. Der henvises til bekendtgørelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.Ophold på produktionsskole udbudt som indtægtsdækket virksomhedDet fremgår af § 16 i produktionsskoleloven, at produktionsskoler kan udbyde undervisning og andenaktivitet som indtægtsdækket virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 5. juli 2010.Specialundervisning for voksneEfter lov om specialundervisning for voksne er specialundervisning for voksne undervisning og speci-alpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap(kompenserende specialundervisning). Tilbuddet om specialundervisning for voksne indgår ofte i sam-menhæng med anden offentlig indsats efter fx ydelser under lovgivningen inden for beskæftigelsesom-rådet og det sociale- og det sundhedsmæssige område. Tilbuddet, der iværksættes af kommunalbestyrel-sen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan også gives parallelt med og som supplement til andre un-dervisningstilbud, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om specialundervisning for voksne, hvorefter tilbuddetskal kunne medvirke til at forbedre deltagerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, me-toder og hjælpemidler, der øger deltagerens mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.2.2.2. Sociale og beskæftigelsesmæssige tilbudAktiv beskæftigelsesindsatsPersoner i målgruppen for ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov vil kunne få aktive tilbudefter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis de opfylder betingelserne herfor, jf. nedenfor.Aktive tilbud til modtagere af forsørgerydelserHvis personerne modtager kontant- eller starthjælp, sygedagpenge eller ledighedsydelse vil der væremulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik efter kapitel 10og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbud vil eventuelt kunne gives som revalidering, jf. ne-denfor.Der vil desuden efter en konkret vurdering kunne gives løntilskudsjob til førtidspensionister (skånejob)efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. nedenfor.Aktive tilbud til selvforsørgendeKommunen har mulighed for efter en konkret vurdering også at give tilbud efter kapitlerne 10-12 i lovom en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der ikke er i beskæftigelse, og som ikke opfylder betin-gelserne for at modtage offentlig hjælp til forsørgelse. Når der er tale om tilbud til personer, der ikke erarbejdsmarkedsparate, gives det efter de regler, der gælder for ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere.Udover tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der regler om tilbud i formaf fleksjob i medfør af kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, personlig assistance i medfør

af kapitel 3 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., mentorstøtte og tilskud til hjælpe-midler i medfør af kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og job med løntilskud til førtids-pensionister i medfør af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Vejledning og opkvalificeringVejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan, for så vidt an-går målgruppen, bestå af:1. korte vejlednings- og afklaringsforløb og2. særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet ogdanskundervisning. Praktikperioder kan sammenlagt højst have en varighed af 3 måneder, og hverenkelt praktikperiode kan højst have en varighed af 1 måned.Tilbuddet om vejledning og opkvalificering skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale ellersproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.VirksomhedspraktikVirksomhedspraktik på en privat eller offentlig virksomhed er et tilbud i medfør af kapitel 11 i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats til bl.a. personer med andre problemer end ledighed, der har behov for enafklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompe-tencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud.Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kom-petence samt at afklare beskæftigelsesmål.Tilbuddet kan som hovedregel have en varighed på op til 13 uger, men kan efter en konkret vurderingforlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt be-hov for en længerevarende periode, kan perioden forlænges yderligere.Job med løntilskud til førtidspensionisterEr der tale om en person, der er tilkendt førtidspension, er der mulighed for at få et tilbud om et jobmed løntilskud til førtidspensionister (skånejob) i medfør af kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats. Skånejob er job på særlige vilkår, som kan oprettes hos private og offentlige arbejdsgivere tilførtidspensionister, der er under 65 år, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse pånedsat tid på normale vilkår.Arbejdstiden kan enten være fuld tid eller nedsat tid.Løn og arbejdsvilkår aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstager i samarbejde med den faglige organisa-tion. Der er ikke som for fleksjob krav om, at der skal udbetales overenskomstmæssig løn.Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til arbejdstageren, der indgår som almindelig skattepligtig indkomst.Arbejdstageren får samtidig udbetalt førtidspension. Størrelsen af førtidspensionen kan dog påvirkes aflønindtægten efter gældende regler.Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og får tilskuddet fra kommunen.

RevalideringRevalidering efter lov om en aktiv socialpolitik er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, derkan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på ar-bejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres.Betingelserne for at få støtte til revalidering i medfør af kapitel 6, § 46 i lov om aktiv socialpolitik er, at:personens arbejdsevne er begrænset af fysiske, psykiske eller sociale årsager,der er et erhvervsmæssigt sigte med revalideringen og en realistisk mulighed for, at revalideringenkan føre til hel eller delvis selvforsørgelse,andre erhvervsrettede aktiviteter fx efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er utilstrækkelige iforhold til at få personen i job.Revalidering er således subsidiær i forhold til andre erhvervsrettede foranstaltninger. Personer, der øn-sker uddannelse, omskoling eller lignende, skal derfor bruge de almindelige uddannelses- og beskæfti-gelsestilbud, hvis det kan bringe personen tilbage på arbejdsmarkedet.FleksjobHar personen en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, er der mulighed for at få et tilbud om et fleks-job i medfør af kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Betingelsen er, at det fx via aktivering,revalidering mv. er konstateret, at personen ikke kan klare et job på normale vilkår, herunder efter desociale kapitler i overenskomsterne.Fleksjob kan derfor først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andreforanstaltninger, herunder evt. forsøg på omplacering, har været afprøvet for at bringe eller fastholdeden pågældende i ordinær beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis det er formålsløst.Ved ansættelse i fleksjob udbetaler arbejdsgiveren lønnen til den fleksjobansatte – som udgangspunktoverenskomstmæssig løn. Til gengæld får arbejdsgiveren et tilskud på ½ eller 2/3 af den mindste over-enskomstmæssige timeløn afhængigt af den nedsatte arbejdsevne.Ved tilrettelæggelsen af arbejdet tages hensyn til den nedsatte arbejdsevne, således at fleksjobberen en-ten kan arbejde fuldt effektivt på nedsat tid eller med nedsat effektivitet på fuld tid med indlagte skåne-hensyn som fx pauser.Personlig assistanceHerudover er der mulighed for at yde personlig assistance i medfør af kapitel 3 i lov om kompensationtil handicappede i erhverv m.v., som er et tilbud til personer med en varig og betydelig fysisk eller psy-kisk funktionsnedsættelse, som har behov for særlig personlig bistand.Den personlige assistent skal bistå personen med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæf-tigelsen, og som den pågældende på grund af funktionsnedsættelsen har behov for særlig assistance til.Personen med funktionsnedsættelsen skal selv kunne udføre de indholdsmæssige opgaver.

Der kan bevilliges tilskud på op til 20 timers assistance pr. uge i gennemsnit pr. kvartal til personer, derarbejder 37 timer om ugen, men i særlige tilfælde, som fx til døv-blinde, kan der bevilliges op til 37 ti-mer pr. uge.Der er også mulighed for at få bevilget personlig assistance op til 20 timer ved deltagelse i efter- ogvidereuddannelse, hvis handicappet gør det svært eller umuligt at deltage i uddannelsesforløb uden assi-stance.MentorPersoner, der har behov for særlig støtte med henblik på, at personen kan opnå eller fastholde aktivite-ter, tilbud, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse, kan få et tilbud om en mentor i medfør af § 78 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For personer under 30 år, der får mentorstøtte til et ordinærtuddannelsesforløb på almindelige vilkår, er det en betingelse, at den uddannelsessøgende er omfattet afen indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.En mentor er en nuværende medarbejder eller en ekstern konsulent, som varetager arbejdet med atunderstøtte, at en person får fodfæste på arbejdsmarkedet eller en uddannelsesinstitution.Mentorstøtten skal ligge ud over, hvad arbejdsgiveren eller uddannelsesinstitutionen sædvanligvis for-ventes at varetage, og mentorfunktionen skal være afgørende for aktiviteten, tilbuddet, ansættelsen elleruddannelsen.HjælpemidlerHvis det er af afgørende betydning for, at en person kan deltage i et tilbud om vejledning og opkvalifi-cering eller virksomhedspraktik i medfør af kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan derydes tilskud til hjælpemidler i medfør af kapitel 14, § 76 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats medhenblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindrearbejdspladsindretninger. I stedet for tilskud kan hjælpemidler gives som udlån, når det i fuldt omfangtilgodeser behovet.For tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger gælder, at det er en betingelse, attilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller ind-retningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.Der kan endvidere ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind-retninger med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ordinær ansættelse.Det en betingelse for at give tilskud, at det er af afgørende betydning for ansættelsen eller beskæftigel-sen i egen virksomhed, eller at redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for personens evt.begrænsning i arbejdsevnen.Serviceloven

Mulighederne efter serviceloven for denne gruppe afhænger af en konkret, individuel vurdering af denenkeltes behov. Der henvises til afsnit 1.2.2. ovenfor.3.1. Unge med behov for en særlig tilrettelagt erhvervsfaglig uddannelseDer er en gruppe af unge, der afslutter ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og som her-efter er blevet afklaret og parat til at tage en særlig tilrettelagt erhvervsfaglig uddannelse af en længerevarighed.3.2. Mulighederne i dag for denne elevgruppe3.2.1. Undervisnings- og læringstilbudErhvervsuddannelseDe unge, som både er afklaret og parat til et erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb, kan opta-ges i en erhvervsuddannelse (eud) eventuelt med henblik på en særligt tilpasset individuel uddannelse,jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.Erhvervsuddannelserne (eud) indeholder meget differentierede uddannelsesforløb, der er rettet mod enlang række meget forskelligartede jobfunktioner, som stiller meget forskelligartede kompetencekrav tilderes udøvere. Uddannelserne findes dels som generelle regulerede uddannelser, dels som individuelttilrettelagte uddannelser. Individuel tilrettelæggelse kan være begrundet i elevens forudsætninger og skalaltid være knyttet til et konstateret behov for erhvervsfaglige kvalifikationer i en eller flere virksomhe-der, som skal indgå uddannelsesaftale med eleven.Unge med særlige behov, som har de personlige og faglige muligheder for at gennemføre en given er-hvervsuddannelse, skal tilbydes støtte efter reglerne i bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte undererhvervsuddannelser mv., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og § 29 i lov om erhvervsuddannelser. Støttenskal sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens mål på grundlag af deres særlige uddannelsesforudsæt-ninger (§ 2), og støtten er et individuelt tilskud (supplement) til den almindelige undervisning på skoleeller i praktik (§ 3). Skolen afholder udgifterne (§ 5).Skolen kan søge støtte hertil, jf. bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand vedungdomsuddannelser mv., men den specialpædagogiske støtte er ikke betinget heraf. Kriterierne for, atskolen kan opnå støtte, beskrives nedenfor:Undervisningsministerietyder specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser i henhold til bekendt-gørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. Støtteformen ertil målgruppen primært støttetimer med faglig støttelærer, praktisk hjælp og hjælpemidler i det omfang,der vurderes at være behov herfor.Støttetimer med faglig støttelærer er undervisning med udgangspunkt i pensum med det formål, at denstuderende udvikler strategier, der støtter indlæring og fastholdelse heraf via faglig sparring og vejled-ning. Der er tale om en pædagogisk assistance, som skal imødekomme elevernes særlige behov medhenblik på at gøre deres læring af pensum mere effektiv.

Støtteformen praktisk hjælp har til formål at støtte eleven i fx planlægning af lektielæsning og fremmø-de til timerne, når eleven er på uddannelsesstedet. Der finder en individuel vurdering af støttebehovetsted.Der kan ydes støtte til individuelt tilpassede hjælpemidler i de tilfælde, hvor det vurderes, at elevensvanskeligheder herigennem kan kompenseres.Tildeling af specialpædagogisk støtte kan kombineres med tilbud om social, personlig eller psykologiskrådgivning, samt at kontaktlærere og mentorer stilles til rådighed jf. Hovedbekendtgørelsens § 53 (be-kendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser m.v.).Specialundervisning for voksneEfter lov om specialundervisning for voksne er specialundervisning for voksne undervisning og speci-alpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap(kompenserende specialundervisning). Tilbuddet om specialundervisning for voksne indgår ofte i sam-menhæng med anden offentlig indsats efter fx ydelser under lovgivningen inden for beskæftigelsesom-rådet og det sociale - og det sundhedsmæssige område. Tilbuddet, der iværksættes af kommunalbesty-relsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan også gives parallelt med og som supplement til andreundervisningstilbud.3.2.2. Sociale og beskæftigelsesmæssige tilbudAktiv beskæftigelsesindsatsDer henvises til afsnit 2.2.2.ServicelovenMulighederne efter serviceloven for denne gruppe afhænger af en konkret, individuel vurdering af denenkeltes behov. Der henvises til afsnit 1.2.2. ovenfor.4.1. Unge, der har opnået mulighed for tage en generel ungdomsuddannelseDer er en gruppe af unge, der afslutter ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, og som gen-nem dette forløb kan have opnået et kompetenceniveau, der giver muligheder for at påbegynde og gen-nemføre en generel uddannelse. Det er her naturligvis forudsat, at det opnåede kompetenceniveau ikkeblev vurderet som muligt ved visitationen til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, da denunge i så fald skulle have påbegyndt en generel uddannelse og ikke en ungdomsuddannelse for ungemed særlige behov.4.2. Mulighederne i dag for denne elevgruppe4.2.1. Undervisnings- og læringstilbudErhvervsuddannelserneDe unge, som både er afklaret og parat til et erhvervskompetencegivende uddannelsesforløb, kan opta-ges i en erhvervsuddannelse (eud) eventuelt med henblik på en særligt tilpasset individuel uddannelse,jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Erhvervsuddannelserne (eud) indeholder meget differentierede uddannelsesforløb, der er rettet mod enlang række meget forskelligartede jobfunktioner, som stiller meget forskelligartede kompetencekrav tilderes udøvere. Uddannelserne findes dels som generelle regulerede uddannelser, dels som individuelttilrettelagte uddannelser. Individuel tilrettelæggelse kan være begrundet i elevens forudsætninger og skalaltid være knyttet til et konstateret behov for erhvervsfaglige kvalifikationer i en eller flere virksomhe-der, som skal indgå uddannelsesaftale med eleven.Unge med særlige behov, som har de personlige og faglige muligheder for at gennemføre en given er-hvervsuddannelse, skal tilbydes støtte efter reglerne i bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte undererhvervsuddannelser mv., jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1 og § 29 i lov om erhvervsuddannelser. Støttenskal sikre, at eleverne kan opfylde uddannelsens mål på grundlag af deres særlige uddannelsesforudsæt-ninger (§ 2), og støtten er et individuelt tilskud (supplement) til den almindelige undervisning på skoleeller i praktik (§ 3). Skolen afholder udgifterne (§ 5).Skolen kan søge støtte hertil, jf. bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand vedungdomsuddannelser mv., men den specialpædagogiske støtte er ikke betinget heraf. Kriterierne for, atskolen kan opnå støtte, beskrives nedenfor:Undervisningsministerietyder specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser i henhold til bekendt-gørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. Støtteformen ertil målgruppen primært støttetimer med faglig støttelærer, praktisk hjælp og hjælpemidler i det omfang,der vurderes at være behov herfor.Støttetimer med faglig støttelærer er undervisning med udgangspunkt i pensum med det formål, at denstuderende udvikler strategier, der støtter indlæring og fastholdelse heraf via faglig sparring og vejled-ning. Der er tale om en pædagogisk assistance, som skal imødekomme elevernes særlige behov medhenblik på at gøre deres læring af pensum mere effektiv.Støtteformen praktisk hjælp har til formål at støtte eleven i fx planlægning af lektielæsning og fremmø-de til timerne, når eleven er på uddannelsesstedet. Der finder en individuel vurdering af støttebehovetsted.Der kan ydes støtte til individuelt tilpassede hjælpemidler i de tilfælde, hvor det vurderes, at elevensvanskeligheder herigennem kan kompenseres.Tildeling af specialpædagogisk støtte kan kombineres med tilbud om social, personlig eller psykologiskrådgivning, samt at kontaktlærere og mentorer stilles til rådighed jf. Hovedbekendtgørelsens § 53 (be-kendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser m.v.).For denne elevgruppe vil der efter omstændighederne kunne blive tale om både generelle og individuel-le erhvervsuddannelser.Hf og gymnasiet

Kursets leder kan for hf-uddannelsen i helt særlige tilfælde tilrettelægge det 2-årige forløb over 3 år.Denne mulighed gælder også i henhold til gymnasieloven, hvor rektor i helt særlige tilfælde kan tilrette-lægge det 3-årige forløb over 4 år.Hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning kan tages over flere år og tilrettelægges, så dentager hensyn til kursistens særlige behov for længere tid til at gennemføre uddannelsen.Undervisningsministeriet yder tilskud til specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser i henhold tilbekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv. Støtte-formen er til målgruppen primært støttetimer med faglig støttelærer, praktisk hjælp og hjælpemidler idet omfang, der vurderes at være behov herfor.Der gennemføres for øjeblikket (sats)puljefinansierede forsøg i stx med 3-årige forløb for aspergere.Uddannelsestiden er således ikke forlænget i forhold til ordinære forløb.I 2007 fik Undervisningsministeriet bevilget 10 mio. kr. fra satspuljen til treårige stx-forløb på forsøgs-basis for gymnasieelever med Aspergers syndrom. I august 2007 blev der igangsat en forsøgsklasse påHøje-Taastrup Gymnasium. Yderligere to forsøg blev igangsat pr. 1. august 2008 på Høje-TaastrupGymnasium og på Paderup Gymnasium. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at elevermed bl.a. Aspergers syndrom har gennemført gymnasiet og er fagligt stærke i flere fag. Det kan tilføjes,at man har gennemført forsøgene uden dispensationer.Da der ikke inden for satspuljebevillingen var midler til yderligere forsøg med særlige hold for asperger-elever, blev der på Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsbudget for 2009 afsat i alt 5 mio. kr.til videreførelse af forsøg i 2009 med opstart af én ny 1.g-klasse på Høje-Taastrup Gymnasium og påPaderup Gymnasium i Randers.Ønsket om dels en større geografisk spredning af tilbuddet og dels mulighed for forsøg også på hf varbaggrunden for, at der på finansloven for 2010 blev afsat 10 mio. kr. til at igangsætte en ny udvidet for-søgsrunde med start af fire klasser i skoleåret 2010/2011. Høje-Taastrup Gymnasium og PaderupGymnasium fik tilskud til endnu én ny 1. g-klasse, ligesom Aalborg Katedralskole fik tilskud til opstartaf et toårigt hf-forløb. Midtfyns Gymnasium fik tilskud til et treårigt stx-forløb med et tilknyttet botil-bud. Dette forløb er dog af praktiske grunde udskudt til start 1. august 2011.I tre år har Herning HF og VUC udbudt en 3-årig HF for unge med Aspergers syndrom. Dette tilbudfinansieres gennem kommunalt tilskud.Til deltagelse i den almindelige undervisning på lige vilkår med elever/kursister uden funktionsnedsæt-telse er der desuden mulighed for at søge specialpædagogisk bistand efter bekendtgørelse om særligetilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.Specialundervisning for voksneEfter lov om specialundervisning for voksne er specialundervisning for voksne undervisning og speci-alpædagogisk bistand, som har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af deltagerens handicap

(kompenserende specialundervisning). Tilbuddet om specialundervisning for voksne indgår ofte i sam-menhæng med anden offentlig indsats efter fx ydelser under lovgivningen inden for beskæftigelsesom-rådet og det sociale - og det sundhedsmæssige område. Tilbuddet, der iværksættes af kommunalbesty-relsen, hvis betingelserne herfor er opfyldt, kan også gives parallelt med og som supplement til andreundervisningstilbud.4.2.2. Sociale og beskæftigelsesmæssige tilbudServicelovenMulighederne efter serviceloven for denne gruppe afhænger af en konkret, individuel vurdering af denenkeltes behov. Der henvises til afsnit 1.2.2. ovenfor.5.1. Behovet for livslang læringFor alle grupper af unge, der har færdiggjort en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kander formuleres et behov for livslang læring. Det vil sige, et generelt behov for at kunne deltage i opkva-lificerende uddannelse gennem hele voksenlivet.5.2. Muligheder i dag for denne elevgruppe5.2.1. Undervisnings- og læringstilbudArbejdsmarkedsuddannelserne (AMU)For beskæftigede i denne målgruppe gælder det ligesom for andre voksne, at de kan komme på AMU,hvis de har behov for det i forbindelse med deres arbejde. På AMU-området er der muligheder for spe-cialpædagogiskstøtte (SPS). Der er afsat midler på finansloven til en forsøgsordning vedrørende forbed-ring af handicappedes vilkår på AMU-uddannelser til godkendte udbydere. Midlerne administreres afUndervisningsministeriet. Bevillingen kan anvendes til fortsat at forbedre de handicappedes mulighedfor at deltage i undervisningen ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialerog -udstyr.Forberedende voksenundervisning (FVU)Formålet med Forberedende voksenundervisning (FVU) er at give voksne mulighed for at forbedre ogsupplere deres grundlæggende færdigheder i læsning og skrivning (FVU-læsning) samt talforståelse,regning og basal matematik (FVU-matematik). Dette sker med henblik på videre uddannelse og for atstyrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i alle dele af samfundslivet.Begge fag er trindelte og afsluttes med et færdighedsniveau, der svarer til almen voksenuddannelse ni-veau F.FVU er for voksne, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger for at følge undervisningen med ud-bytte. Ved optagelse vurderes det indledningsvis, om FVU skønnes at være det rette tilbud. I givet faldskal ansøgeren gennemføre en obligatorisk test. På baggrund af testresultat og den indledende vurde-ring træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse om optagelse på FVU og om trinindplacering.Unge under 18 år kan optages hvis:FVU følges i kombination med uddannelse under lov om arbejdsmarkedsuddannelse

For så vidt unge med særlige behov opfylder ovennævnte adgangsforudsætninger, kan de optages påFVU på lige fod med alle andre.FolkeoplysningslovenI forhold til undervisning inden for et bestemt interesseområde, fag eller emne kan der henvises til mu-lighederne efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende fore-ningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), hvorefter aftenskolerog oplysningsforbund tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, som er undervisning, studiekredse,foredragsvirksomhed, debatskabende aktiviteter og fleksible tilrettelæggelsesformer, hvortil der er knyt-tet deltagerbetaling.Den enkelte aftenskole træffer selv beslutning om bl.a. deltagerbetaling, om valg af emner og tilrette-læggelsesform, om kursuslængde og om antal deltagere på det enkelte hold.Kommunalbestyrelsen yder tilskud og anviser lokaler til den folkeoplysende voksenundervisning. Derskal tages særlige hensyn til undervisning mv. for voksne med særlige behov i relation til undervisnin-gens tilrettelæggelse. I folkeoplysningslovens § 11 er der for deltagere med handicap i relation til under-visning i et konkret emne fastsat særlige tilskuds- og afregningsregler, der gør det muligt for aftensko-lerne at tilbyde disse deltagere undervisning på mindre hold, hvor der kan tages de nødvendige hensyntil handicappet samtidig med, at niveauet for handicappedes egen brugerbetaling kan holdes på et rime-ligt niveau. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at der ydes supplerende tilskud til udgifter tilaflønning m.v. af ledere og lærere inden for den folkeoplysende voksenundervisning for deltagere medhandicap i relation til undervisningen i et konkret emne, og kommunalbestyrelsens samlede tilskud fordeltagere med handicap i relation til undervisning i et konkret emne må ikke overstige 8/9 af lønudgif-terne i forbindelse med denne undervisning.5.2.2. Sociale og beskæftigelsesmæssige tilbudServicelovenMulighederne efter serviceloven for denne gruppe afhænger af en konkret, individuel vurdering af denenkeltes behov. Der henvises til afsnit 1.2.2. ovenfor.

Model projekt”Overbygning til den særlige ungdomsuddannelsefor unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov”Målsætningen for et modelprojekt / pilotprojekt.Målsætningen er at indhøste erfaringer med hvordan en overbygningsuddannelse kan se ud til unge derhar taget en ungdomsuddannelse efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med udviklingshæmningog andre unge med særlige behov. Målsætningen med overbygningsuddannelsen er at den skal byggevidere på principperne for den særlige ungdomsuddannelse, herunder princippet om at man ikke kanhave et for fagligt eller personligt lavt niveau, men derimod kan have for mange ressourcer. Hvordansikre man i en overbygningsuddannelse, at optaget så og sige sker fra bunden? Hvorledes sikres det atoverbygningsuddannelsen kun kommer i anvendelse når ingen andre muligheder eksisterer? Et pilot-projekt vil skabe et erfaringsgrundlag der kan hjælpe med til afdækning af afgræsnings- og indholds-spørgsmål, ligesom et pilotprojekt vil give nogle indikationer af den forventede målgruppes størrelse.Målgruppen for pilotprojektet.I beskrivelse af målgruppe er det vigtigt at der kommer et klart fokus på adgangskravet. Adgangskraveter således formuleret, at intet menneske kan have for svage forudsætninger for at kunne deltage, der-imod kan man som menneske have for mange forudsætninger til at gøre brug af dette overbygningstil-bud. Der er med andre ord tale om et omvendt adgangskriterium – dermed videreføres intentionernefra Lov om ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov.Herudover vil adgangskravet til overbygningsuddannelsen være at:Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre ungemed særlige behovUngdommens uddannelsesvejledning skal sandsynliggøre at ingen af de andre uddannelsestil-bud, såsom EGU, produktionsskole, voksen lærling mv. kan finde anvendelse.I dokumentationen forudsættes det at Ungdommens Uddannelsesvejledning ligeledes har af-dækket om særlige tilrettelagte forløb med en ekstra indsats af specialpædagogisk bistand villevære i stand til at hjælpe den unge igennem et ordinært uddannelsesforløb.Målsætningen er at målgruppen begrænses mest muligt, da det ordinære uddannelsessystem til stadighedskal fastholdes på deres forpligtelse til at være mangfoldigt og inkluderende. Der opstår altid en risiko,for at flere ekskluderes fra det ordinære når der etableres særlige tilbud for mennesker med særlige be-hov.Opbygning af uddannelsesforløbet.Det helt centrale i overbygningsuddannelsen er at den tager afsæt i ungdomsuddannelsen, men i formog indhold skal overbygningen være anderledes. Ønsket med overbygningsuddannelsen er således ikkeblot at tilbyde mere af det samme på samme måde, men noget nyt i et andet regi og med et andet fokusog indhold.Overbygningsuddannelsen skal tage afsæt i det enkelte menneskes behov.I en erkendelse af at hovedparten af de forventede brugere af en overbygningsuddannelse til ungdoms-uddannelsen til unge med særlige behov også vil have behov for en lang række sociale foranstaltninger

så som boinstitutioner, bofællesskab, hjemmevejledning, aktivitets- og samværstilbud, beskyttede værk-stedstilbud eller beskæftigelsesmæssige foranstaltninger via LAB loven, er det vigtigt at overbygnings-uddannelsen skaber en reel kobling mellem uddannelsesbehovet, de sociale initiativer og beskæftigel-sesmæssige foranstaltninger. Derfor skal der i den individuelle uddannelsesplan for overbygning være ettæt samspil med den individuelle handleplan efter Lov om Social service § 141. I praksis betyder det atUngdommens uddannelsesvejleder ikke længere alene kan udarbejde den individuelle uddannelsesplanmed den unge. Udarbejdelsen skal foregå i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning,den kommunale socialfaglige og den kommunale beskæftigelsessektion alt efter hvilke sektorer denunge har behov for er i spil. Således sikres der overensstemmelse mellem de uddannelsesmæssige tiltagog de beskrevne mål i den individuelle handleplan efter serviceloven og eventuelle revalideringsforløb.Indhold i overbygningsuddannelsen.Indholdet i uddannelse skal tage sigte på at gøre den unge bedst muligt i stand til at leve et liv så nær detnormale som overhovedet muligt. Hvad det betyder, vil afhænge af den enkelte borger. For nogle vildet være et spørgsmål om at lære at flytte hjemmefra, lære at være med i et bofællesskab, benytte alme-ne fritidstilbud i kommunen – mens det for andre vil være en videreudvikling af kommunikationsfær-digheder, begyndende med 0-1 kontakter over elektronisk talesyntese til rolltalk enheder, mens det forendnu andre kan være at lære at begå sig samt udvikle en faglig orienteret profil på en arbejdsplads.Varigheden af overbygningen til ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.Målet med overbygningsuddannelsen er at skabe en ligestilling mellem borgere med få personlige res-sourcer og andre unge. Hovedparten af den danske ungdom har adgang til et ungdomsuddannelsestil-bud. De vil i stor udstrækning kunne læse videre, tage en faglig overbygning eller opnå efteruddannelsepå virksomheder. Den mulighed har målgruppen ikke, ligesom de forventeligt i voksenlivet ikke vilhave adgang til en efteruddannelse, da deres funktionsniveau ikke matcher AMU, EGU, VUC mv., deter derfor nødvendigt at sikre denne gruppe de bedste forudsætninger for at opnå så mange kompeten-cer som muligt. Behovet for personlig kompetenceudvikling herunder større selvindsigt og evne til attræffe beslutninger og valg i hverdagen er væsentligt og samfundsmæssigt vil en opkvalificering af bor-geren også være af betydning. Jo mere selvhjulpen man kan gøre en borger jo mindre træk vil der værepå samfundsudgifter.Omfanget af overbygningsuddannelsen foreslås at være 2*840 timer i alt 1.680 timer. Den unge derlever op til de angivne kvalifikationskrav, har retten i op til 5 år efter godkendelse til at trække på denindividuelt tilrettelagte overbygning. Overbygningsuddannelsen til ungdomsuddannelsen for unge ud-viklingshæmmede og andre med særlige behov skal mindst foregå som uddannelseselementer af 1 se-mesters varighed altså 420 timer.Målgruppens størrelse.Ved overslag over den forventede målgruppes størrelse, er det nødvendigt at kigge på afgræsningskrite-rierne og det ordinære uddannelsessystems evne til inklusion. Jo mere inkluderende det ordinære ud-dannelsessystem er jo mindre vil den potentielle målgruppe være. Der er således intet ønske om at ska-be en ny uddannelsesmulighed for borgere der allerede har adgang eventuel med massiv specialpædago-gisk støtte. Der er i dag ca. 3.450 borgere der benytter Lov om Ungdomsuddannelse for unge udvik-lingshæmmede og andre med særlige behov. De 3.450 borgere fordeler sig medType af handicapUdviklingshæmmede mv.UdviklingsforstyrrelserSocial belastedePsykisk sygeFaktisk antal1.725759207138Tilgang pr. år5752536946

I beskrivelsen af de forskellige gruppers forventelige omfang i den nye overbygningsuddannelse, er detnødvendigt at se på hvilke tilbud der eksisterer. Der kan således ikke gives et eksakt billede af gruppensstørrelse. Ved en vurdering af de ordinære tilbud som findes i tillæg til ungdomsuddannelsen for ungemed udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, må det antages at gruppen af elever til enoverbygningsuddannelse vil være væsentlig mindre end gruppen på ungdomsuddannelsen, men om deter 1/3 eller ½ afgøres af hvem man spørger og hvordan man spørger.ForsøgsprojektFor at indhøste erfaringer omkring behov og udviklingsmuligheder igangsættes der et udviklingsforsøgder geografisk dækker Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Udviklingsforsøget begrænses til atomfatte 50 borgere, inden for den beskrevne målgruppeafgrænsning.Forsøgsprojektet kører over 3 år, hvorefter resultaterne evalueres.Forsøgsprojektet forankres i Undervisningsministeriet med en følgegruppe bestående af repræsentanterfra Danske Handicaporganisationer, Landsforeningen LEV, Foreningsfællesskabet Ligeværd og Kom-munernes Landsforening.I forsøgsperioden afholdes omkostningerne af Staten.

Bilag 3Arbejdsgruppen kommissorium og sammensætningArbejdsgruppens kommissoriumAf Finanslovsaftalen for 2010 fremgår af afsnittet ”Overbygning til ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov”, at:”Den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er et tilbud til unge udviklingshæmmede og andre unge medsærlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Medaftalen om kommunernes økonomi for 2009 blev der aftalt et løft af området på 150 mio. kr. årligt fra 2008.Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andet relevante fagpersoner og interessenter, som frem til efteråret2010 får til opgave at vurdere behovet for at etablere en overbygning til den særlige ungdomsuddannelse, herunder kortlæg-ge blandt andet målgruppens omfang og omfanget af eksisterende tilbud til målgruppen samt afklare, hvordan uddannelseni givet fald ville kunne tilrettelægges og finansieres mest hensigtsmæssigt.”Regeringen nedsætter på denne baggrund en arbejdsgruppe med følgende opgaver:At kortlægge målgruppens omfangAt kortlægge omfanget af eksisterende tilbud til målgruppenAt vurdere behovet for at etablere en overbygning til ungdomsuddannelsen for unge med særli-ge behov.Hvis det på denne baggrund vurderes, at der er behov for etablering af en overbygning til ungdomsud-dannelsen, skal arbejdsgruppen:Fremlægge forskellige forslag til, hvordan en overbygningsuddannelse i givet fald kan tilrette-lægges mest hensigtsmæssigt, herunder vurdere omkostningerne forbundet med de forskelligeforslagFremlægge forslag til, hvordan en overbygningsuddannelse i givet fald kan finansieres mest hen-sigtsmæssigt, herunder inddrage relevante udgiftselementer for stat, kommuner og den enkelteborger i form af fx forsørgelse, boligforhold og befordring for deltagerne på en overbygnings-uddannelse, særlige undervisningsmidler og anden specialpædagogisk bistand m.v.Overveje og tilkendegive, om arbejdsgruppens forslag giver anledning til, at de gældende lov-givningsmæssige rammer bør søges ændret og hvordan.OrganiseringUndervisningsministeriet varetager formandskabet for og sekretariatsbetjening af arbejdsgruppen.Arbejdsgruppen sammensættes i øvrigt med:1 repræsentant for KL1 repræsentant for Ungdommens Uddannelsesvejledning1 repræsentant for Danske Handicaporganisationer1 repræsentant for Landsforeningen LEV – udvikling for udviklingshæmmede1 repræsentant for Foreningsfællesskabet Ligeværd1 repræsentant for Socialministeriet

Arbejdsgruppen vil i arbejdet løbende inddrage relevante fagpersoner og aktører samt tage kontakt tilskoleforeninger, interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter m.fl.TidsplanArbejdsgruppen skal afslutte arbejdet inden udgangen af december 2010.Arbejdsgruppens medlemmerSteffen Jensen, Undervisningsministeriet (formand), fra 1. marts 2011Jacob Hess, Undervisningsministeriet (formand), indtil 1. marts 2011Jan Bauditz, KL,Leif Pedersen, Lederforsamlingen af UU-centre,Signe Højsteen, Danske Handicaporganisationer,Dan R. Schimmell, LEV,Bodil Vibe Rasmussen, Foreningsfællesskabet Ligeværd,Ilse Dickmeiss, Beskæftigelsesministeriet, indtil den 13. januar 2011Camilla Behrend, Beskæftigelsesministeriet, fra den 13. januar 2011Mads Peter Steensen Jacobsen, Finansministeriet indtil den 1. februar 2011Matthias Lodahl Christensen, Finansministeriet, fra den 1. februar 2011,Line Krabbe, Socialministeriet, indtil 1. juni 2011Jette Jacobsen, Socialministeriet, fra den 1. juni 2011.