Takstforskelle på de gymnasiale uddannelser

Taxameterstyring indebærer, at der fordeles aktivitetsafhængige bevillin-ger til de enkelte uddannelsesinstitutioner ud fra objektive mål for aktivi-tet og politisk fastsatte takster per aktivitetsenhed. Taksterne til de enkel-te uddannelser er fastsat på finansloven ud fra en politisk prioritering ogikke ud fra de forskellige skolers omkostninger forbundet med de enkelteuddannelser.Taxametertilskud ydes som et samlet bloktilskud til de selvejende uddan-nelsesinstitutioner, der med betydelige frihedsgrader varetager driften afuddannelserne. Den enkelte institution kan frit disponere de enkeltetilskudselementer til skolens samlede drift. Denne decentrale styrings-model sikrer sammenhæng mellem beslutnings- og finansieringsansvarpå den enkelte institution. Beslutninger om opgavetilrettelæggelse ogtiltag må træffes under hensyntagen til institutionens samlede økonomi-ske muligheder.Hovedparten af tilskuddet til den enkelte gymnasiale uddannelse beståraf 3 grundtakster og 1 tillægstaxameter. Hertil kommer en række særligetilskudselementer, blandt andet grundtilskud, udkantstilskud og tilskud tilsærlige fag på A-niveau.I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudsele-menter.

Taxametre på de gymnasiale uddannelser

Undervisningstaxameteret:Undervisningstaxameteret er et tilskud til de direkte undervisningsrelate-rede udgifter, dvs. lærerløn, løn til teknisk-administrativt personale samtudgifter til undervisningsudstyr mv. Taxametrene er oprindeligt fastsatud fra, at der som vejledende hovedprincip blev givet tilskud på omtrentsamme niveau som før overgangen til taxameterstyring.

2Fællesudgiftstaxameteret:Fællesudgiftstaxameteret er et tilskud til de fællesudgifter, som er typiskefor institutionsdrift, og som kan afhænge af institutionernes størrelse(målt ved antal årselever) og hvilke uddannelser, den udbyder. Det drejersig om udgifter til ledelse, administration, rengøring og opvarmning m.v.,men ikke kapitaludgifter (husleje, prioritetsrenter, bygningsvedligeholdel-se m.v.)Bygningstaxameteret:Bygningstaxameteret er et tilskud til kapitaludgifter ved selvejende insti-tutioner og erstatter tidligere ordninger med refusion af renter og afdrageller husleje samt ydelse af afdragsfrie statslån til bygningsinvesteringer.De almene gymnasiale uddannelser overgik til bygningstaxameter i 2010 iforbindelse med, at skolerne overtog ejerskabet af bygningerne, menserhvervsskolerne har haft bygningsselveje siden 1995.Færdiggørelsestaxameter:På ungdomsuddannelserne blev der i 2003 indført et tillægstaxameter iform af et færdiggørelsestaxameter, der udløses, når en elev har beståetsine eksamener. Baggrunden for indførelsen af færdiggørelsestaxametervar at øge institutionernes økonomiske incitamenter til at mindske frafal-det og derved medvirke til at realisere det politiske ønske om, at stadigflere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.Tabel 1 viser taxametertilskuddene på de gymnasiale uddannelser.

Tabel 1 Taxametertilskud til gymnasiale uddannelser

UddannelseStxHfHhxHtxUndervisnings Fællesudgifts-Bygnings-Færdiggørel-taxametertaxameterTaxametersestaxameter56.0007.5008.40014.20062.4009.4009.4009.60050.0006.7004.80013.50060.4009.4008.90020.900

Tabel 2 viser bl.a., at der er en samlet forskel på 85.000 kr. mellem taxa-metertilskuddet til en 2-årig hf og htx.For de 3-årige gymnasiale uddannelser er forskellen mellem hhx og htx59.000 kr., mens den samlede taxameterudgift til stx ligger midt mellemhhx og htx.I 2007 udarbejdede Finansministeriet og Undervisningsministeriet enanalyse af økonomien på de gymnasiale uddannelser. Analysen kan ses påMBU’s hjemmeside. Analysen indeholdt blandt andet en sammenligningaf tilskudsvilkårene.Analysen viste, at ca. to tredjedele af forskellen på taxametrene mellemstx og hhx kunne begrundes i forskelle i lærernes arbejdstidsaftaler mel-lem de to skoleformer og i kravet om udbud af naturvidenskabelige fagpå stx. Den resterende ubegrundede forskel mellem stx og hhx blev der-efter udlignet gennem takstforhøjelser på hhx i 2008 og 2009, således atundervisningstaxameteret for hhx blev sat op med 1.400 kr. i 2008 ogyderligere 2.700 kr. i 2009.Forskellen i de samlede tilskudsniveauer til henholdsvis hhx og stx kansåledes primært tilskrives de naturvidenskabelige fags særlige krav til lo-kaleindretning og forskelle i lærernes arbejdstidsaftaler.

Særlige tilskudselementer

Ud over taxametertilskuddet findes en række særlige tilskud, bl.a. grund-tilskud, som gives til den enkelte institution afhængig af institutionstype.De erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx) udbydes overvejendepå erhvervsskoler, mens stx overvejende udbydes på de almene gymnasi-er.Disse tilskudselementer er indført på forskellige tidspunkter for de for-skellige institutioner/uddannelser. De enkelte tilskud afspejler såledesogså skiftende politiske prioriteringer og historiske forskelle. Fx har dealmene gymnasier i 2010 overtaget bygningerne efter et betalingsevne-princip, mens erhvervsskolerne har haft bygningsselveje siden 1995. Det-te gør det vanskeligt direkte at sammenligne tilskudsvilkårene for de for-skellige institutionstyper.

4I det følgende beskrives de særlige tilskudselementer.Grundtilskud for erhvervsskoler og almene gymnasierGrundtilskudsmodellerne for erhvervsskoler og almene gymnasier erforskellige. Til erhvervsskolerne ydes basisgrundtilskud, lokalskoletillæg,byskoletillæg, kombinationsskoletillæg samt et yderligere grundtilskud,hvis erhvervsskolen også har en kostafdeling. Til de almene gymnasierydes basisgrundtilskud og uddannelsestypetilskud (udbudstilskud).De nominelle beløb varierer mellem institutionstyperne, jf. tabel 3.

Tabel 3 Grundtilskud til institutioner med gymnasiale uddannelser

Mio. kr. (FL 2012)BasistilskudUddannelsestypetilskudLokalskoletillægByskoletillægKombinationsskoletillægKostafdelingAlmene gymnasier1,01,75-2,0----Erhvervsskoler1,8-2,02,02,00,3-1,0

Forskellene i grundtilskudsmodeller skyldes blandt andet, at erhvervssko-lerne typisk udbyder en bredere vifte af uddannelser sammenlignet medde almene gymnasier, og dermed er mindre sårbare over for aktivitetsud-sving. De almene gymnasier er typisk monoudbydere, hvilket vil sige, atde almene gymnasier normalt kun udbyder gymnasiale uddannelser.UdkantstilskudUdkantstilskudsmodellerne varierer også mellem de almene gymnasier ogerhvervsskolerne.For de almene gymnasier gælder, at udkantstilskuddet er indført for atsikre oprettelsen af ekstra studieretningshold på mindre gymnasier, somhar under 400 årselever, som er beliggende uden for de store byer, oghvor der ikke er et nærtliggende alternativt udbud. Kravet om ekstrastudieretningshold, som er en konsekvens af gymnasiereformen fra 2005,omfatter alene almengymnasiale uddannelser. I 2012 modtager 13 gym-nasier udkantstilskud på mellem 0,2 og 2,5 mio. kr.For erhvervsskolerne gælder, at udkantstilskuddet er begrundet i geogra-fiske kriterier. Erhvervsskoler beliggende i kommuner med en befolk-ningstæthed på færre end 200 personer pr. km2 samt en prognosticeretgennemsnitlig befolkningstilvækst blandt 15-24-årige på mindre end 1pct. i perioden 2009-2015, er således berettiget til et udkantstilskud på0,2 mio. kr. pr. uddannelsesretning. I 2012 modtager 23 erhvervsskolerudkantstilskud på mellem 0,2 og 2,6 mio. kr.Regionaliseringsfaktor

5Bygningstaxametertilskud til erhvervsgymnasiale uddannelser beregnesmed en regionaliseringsfaktor for den enkelte institution, der afhænger afdennes beliggenhed. Der er fastsat regionaliseringsfaktorer for hver en-kelt kommune. Der findes følgende regionaliseringsfaktorer: 0,8, 0,9, 1,0og 1,1. Regionaliseringsfaktoren er kommuneafhængig bestemt efterhovedskolens hjemsted som fastsat i vedtægten.Regionaliseringsfaktorerne blev indført ved erhvervsskolernes overgangtil bygningstaxametre i 1995. Folketingets Uddannelsesudvalg ønskede,at der ved tilskudsfordelingen skulle tages højde for regionale forskelle inyopførelsespriser, ejendomsbeskatning m.v. Bygningstaxametrene forinstitutioner for erhvervsrettet uddannelse i hovedstadsområdet og destørre provinsbyer vægtes derfor med en højere regionaliseringsfaktorend tilskuddet til øvrige skoler.Regionaliseringsfaktoren gælder alene for erhvervsskoler og altså ikke dealmengymnasiale uddannelsesinstitutioner. Det skyldes forskelle i devilkår, hvorunder erhvervsskoler og almene gymnasier har erhvervetbygningerne.Tillægstakst til fag på A-niveauDer gives en tillægstakst til særlige fag på A-niveau på de almene gymna-sier. Tillægstaksterne gives pr. bestået elev i fagene fysik, kemi, biologi,bioteknologi og musik. Der findes ikke en tilsvarende ordning for fag påA-niveau på de erhvervsgymnasiale uddannelser.Tillægstaksten til særlige fag på A-niveau er finansieret inden for denøkonomiske ramme, hvormed de almene gymnasier blev overført ud-giftsneutralt fra amterne til staten i forbindelse med kommunalreformen.

Taxameterreform