BUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren vil oplyse, hvilket fagligt grundlag, herunder undersøgelser og rapporter m.v., som ligger til grund for beslutningen om at indføre et fleksibelt loft på 28 elever i de gymnasiale uddannelser, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 42 (Alm. del):I brev af 11. januar 2012 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 42:”Vil ministeren i fortsættelse af samrådet 10/1-12 om fleksibelt klasselofti gymnasierne oplyse, hvilket fagligt grundlag, herunder undersøgelser ograpporter m.v., som ligger til grund for beslutningen om at indføre etfleksibelt loft på 28 elever i de gymnasiale uddannelser?”Svar:Regeringen har lyttet til både elev- og lærerorganisationer, som har støt-tet et loft over klassestørrelsen. Betydningen af klassestørrelse på ung-domsuddannelserne er imidlertid et felt, vi ikke har ret meget forsk-ningsbaseret viden om.Nedenfor følger nogle af de undersøgelser, som er lavet på området desenere år:Interviewundersøgelsen ”Fra gymnasiefremmed til student” (2007) fraCenter for Ungdomsforskning, DPU, samt Dansk Institut for Gymna-siepædagogik, SDU, viser, at mange af de gymnasiefremmede elever følersig pressede i de store klasser. Når der er mange i klassen, er den enkeltemere sårbar, og det bliver sværere at få lærerens opmærksomhed. Degymnasiefremmede elever giver udtryk for, at de oplever overgangen frafolkeskolens mindre klassestørrelser til gymnasiets store klasser som etchok. De har svært ved at få lejlighed til at markere sig.Et metastudie af John Hattie (2009) med 96 undersøgelser konkluderer,at effekterne af klassestørrelse varierer betydeligt mellem studier, men atdet overordnede billede viser, at effekten af klassestørrelse er lille. Årsa-gen er, at lærerne ikke tilpasser undervisningen til de mindre klasser. Fær-re elever i klasseværelset kan således have betydning, hvis lærerne dragerfordel af de mindre klasser.

2PISA 2009 viser, at elever i store klasser scorer højere i læsetesten endelever i små klasser.Et studie af franskklasser i folkeskolen af Eskil Heinesen, AKF, (2010)bekræfter, at en lavere klassekvotient i folkeskolen giver en højere karak-ter i fransk. Dette gælder særligt for de svageste elever.Et litteraturstudie af Martin Munk (2010) konkluderer, at der ikke kansiges noget generelt om effekten af klassestørrelse på elevernes fagligeresultater.Den nyeste undersøgelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning påområdet, ”Klassekvotienter i de gymnasiale uddannelser” (2011), viser, atklassestørrelse ikke har nogen effekt på frafaldet. Samme undersøgelseviser dog, at klassestørrelsen har en marginal betydning for eksamensre-sultat for elever af forældre uden uddannelse eller med erhvervsfagliguddannelse.Med venlig hilsen