BUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvor meget det koster at indføre dobbeltlærerordning i indskolingen i folkeskolen, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 4 (Alm. del):I brev af 4. november 2011 har udvalget efter ønske fra Tina Nedergaard(V) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 4:”Ministeren bedes oplyse, hvor meget det koster at indføre dobbeltlærer-ordning i indskolingen i folkeskolen samt reducere loftet for antal elevertil 24 i klassen og sikre det vejledende timetal i alle folkeskoleklasser.”Svar:Dobbeltlærerordning:Udgifterne til tolærerordning afhænger af ordningens omfang, og omden ekstra underviser varetages af en læreruddannet eller en ikke lærer-uddannet.I det tilfælde, at en tolærerordning skal gælde samtlige vejledende timerpå 1. - 3. klassetrin, kan bruttoudgiften opgøres til ca. 4,5 mia. kr., nårbegge undervisere er lærere, og til ca. 2,0 mia. kr., hvis den ene af under-viserne er undervisningsassistent med aflønning på pædagoglignendevilkår. Der er væsentlig usikkerhed knyttet til dette skøn, da antallet afundervisningstimer pr. undervisningsassistent ikke kendes.Beregningen er en bruttoopgørelse, hvor det forudsættes, at de ekstraressourcetimer i form af tolærerordninger, mindre holddannelser mv.,der allerede tildeles mange steder, ikke medgår til at gennemføre ordnin-gen. Der foreligger ikke data, der muliggør en nettoberegning.Ved finansministerens besvarelse af Uddannelsesudvalgets spørgsmål nr.170 den 21. januar 2011 om udgifter til tolærerordning i indskolingenblev der angivet en bruttoudgift på ca. 2,7 mia. kr. ved brug af lærere og1,2 mia. kr. ved brug af undervisningsassistenter. Der var herved lagt tilgrund, at tolærerordningen alene skulle gælde de vejledende timer i danskog matematik på 1. - 3. klassetrin.

2Loft på 24 elever i klassen:Den årlige merudgift til ekstra lærerløn ved at reducere til det maksimaleelevtal i folkeskolens klasser til 24 kan skønnes til ca. 800 mio. kr., idet etsådant forslag alt andet lige vil resultere i oprettelse af ca. 1.375 flereklasser. Evt. praktiske problemer i tilknytning hertil, herunder fx byg-ningsmæssige forhold i enkelte kommuner, er ikke vurderet. Udgifts-skønnet er baseret på data fra skoleåret 2009/10 og omfatter 1. til 9.klassetrin.Ved undervisningsministerens besvarelse af tilsvarende spørgsmål den12. august 2011, jf. Uddannelsesudvalgets spørgsmål nr. 398, blev udgif-ten opgjort til ca. 900 mio. kr. Denne opgørelse var baseret på data fraskoleåret 2006/07, der viste, at der skulle oprettes ca. 1.590 flere klasser.I dette svar var endvidere angivet et beregningsteknisk eksempel på mu-lige bygningsmæssige udgifter.Fastsættelse af minimumstimetal lig vejledende timetal:Ud fra en opgørelse over det samlede planlagte timetal for skoleåret2010/11 kan udgiften ved at fastsætte minimumstimetallene på 1.-9. klas-setrin svarende til det vejledende timetal for hvert klassetrin opgøres tilca. 30,0 mio. kr.Ved besvarelse af Uddannelsesudvalgets spørgsmål nr. 209 den 10. fe-bruar 2011 blev det skønnet, at udgiften ved at indføre minimumstimetalpå 4. - 9. klassetrin svarende til det vejledende timetal på hvert klassetrinville udgøre ca. 14,5 mio. kr. Beregningen var foretaget ud fra data fraskoleåret 2009/10. Merudgiften i det nye skøn skyldes ikke, at opgørel-sen omfatter flere klassetrin, men at antallet af timer i folkeskolen i for-hold til de vejledende timer marginalt er reduceret på mellemtrinnet.Det er den planlagte samlede gennemsnitstimetildeling pr. klassetrin fordet pågældende skoleår, der er lagt til grund for de to beregninger. Her-ved er bl.a. forudsat, at timer kan fordeles fra skoler og klasser med fleretimer end det vejledende timetal til skoler og klasser med færre timer enddet vejledende timetal.