BUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om gymnasier og erhvervsgymnasier, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 29 (Alm. del):I brev af 16. december 2011 har udvalget efter ønske fra Anni Matthie-sen (V) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 29:” Mener ministeren, at det er rimelig konkurrencevilkår, når 2 gymnasier- et almen og et erhvervsgymnasium - som har en forskel på 8 mio. kro-ner pr. år i tilskud jf. vedlagte skema, som sammenligner GrindstedGymnasium og HF og Erhvervsgymnasiet Grindsted? Og mener mini-steren, at dette befordrer et godt Campus-samarbejde? ”Svar:Taxameterstyring indebærer, at der fordeles aktivitetsafhængige bevillin-ger til de enkelte uddannelsesinstitutioner ud fra objektive mål for aktivi-tet og politisk fastsatte takster per aktivitetsenhed. Taksterne til de enkel-te uddannelser er fastsat på finansloven ud fra en politisk prioritering ogikke ud fra de forskellige skolers omkostninger forbundet med de enkelteuddannelser.Taxametertilskud ydes som et samlet bloktilskud til de selvejende uddan-nelsesinstitutioner, der med betydelige frihedsgrader varetager driften afuddannelserne. Denne decentrale styringsmodel sikrer sammenhængmellem beslutnings- og finansieringsansvar ude på den enkelte instituti-on. Beslutninger om opgavetilrettelæggelse og tiltag må træffes underhensyntagen til institutionens samlede økonomiske muligheder.Forskellen i det fremsendte regneeksempel skyldes dels, at taxametrenesærligt til hhx er lavere end taxametrene på de almengymnasiale uddan-nelser og dels, at der er forskel i grundtilskudsmodellerne mellem er-hvervsskolerne og de almene gymnasier.Forskellene mellem taksterne på hhx og de øvrige gymnasiale uddannel-ser blev afdækket i en grundig analyse foretaget af Finansministeriet og

2Undervisningsministeriet i 2007, hvorefter ”ubegrundede” forskelle itaxametrene blev udlignet gennem selektive takstforhøjelser på hhx i2008 og 2009.I den sammenhæng skal det nævnes, at taksterne til de almengymnasialeuddannelser blev fastlagt i forbindelse med en udgiftsneutral overgangfor de tidligere amtslige uddannelsesinstitutionernes til selveje.Forskellen i de nuværende samlede taxameterniveauer til de to skolefor-mer kan primært tilskrives de naturvidenskabelige fags særlige krav tillokaleindretning og forskelle i lærernes arbejdstidsaftaler. Det er såledesdyrere at gennemføre undervisning for en stx-elev eller en hf-elev sam-menlignet med en hhx-elev.Udkantstilskuddet for de almene gymnasier er begrundet i de særligekrav omkring oprettelsen af studieretningshold, som gymnasiereformenmedførte. Udkantsmodellen for de almene gymnasier er en tilskudsmo-del, der sikrer en ekstra studieretning på små gymnasier snarere end ettilskud til gymnasier beliggende i områder, der objektivt set kan defineressom udkantsområder.Dette krav gælder ikke for de erhvervsgymnasiale uddannelser. Rationa-let bag udkantstilskuddet til erhvervsskolerne er, at det er dyrere at op-retholde udbud i geografiske områder med lavt befolkningsunderlag,hvilket skyldes, at det er vanskeligere at optimere holdstørrelserne med etlille elevgrundlag.I spørgsmål 30 (alm. del) spørges endvidere til forskelle i bygningstaxa-meter, regionaliseringsfaktor samt tilskud til særlige fag på A-niveau.Disse tilskudselementer er indført på forskellige tidspunkter på de for-skellige uddannelser. Forskellene afspejler således også skiftende politiskeprioriteringer.På bygningsområdet er der forskel på de vilkår, hvorunder hhv. er-hvervsskoler og almene gymnasier har erhvervet deres bygninger. Det erbl.a. medvirkende årsag til, at regionaliseringsfaktoren findes på byg-ningstaxametrene til (nogle af) erhvervsskolernes uddannelser, mens denikke findes på de almene gymnasier, hvor bygningerne er overtaget efterbetalingsevneprincippet.Spørgsmålet om tillægstakster til særlige fag på A-niveau på de almenegymnasier var igen en konkret politisk beslutning på det tidspunkt, hvorder skulle etableres en ny tilskudsmodel for de almene gymnasier. Til-lægstaksten blev fuldt finansieret inden for den økonomiske ramme,hvormed gymnasierne blev overført fra amterne.

3Samlet set synes økonomien på de selvejende institutioner at hænge gan-ske godt sammen. Såvel de almene gymnasier som også erhvervsskolernekan på landsplan drive deres institutioner med overskud, så jeg ser ikkenoget grundlag for at konkludere, at Folketinget byder uddannelsesinsti-tutionerne på urimelige økonomiske vilkår.Jeg skal afslutningsvist minde om, at det af regeringsgrundlaget fremgår,at regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til en ta-xameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne ogherunder de gymnasiale uddannelser mere retfærdigt.