BUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 134: Spm. om hvilke økonomiske konsekvenser det ville have for kommunerne, hvis man indførte tysk som andet obligatoriske fremmedsprog i folkeskolen fra sjette klasse, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 134 (Alm. del):I brev af 18. juni 2012 har udvalget efter ønske fra Alex Ahrendtsen(DF) stillet mig følgende spørgsmål:Spørgsmål 134:”I dag er engelsk eneste obligatoriske fremmedsprogsfag i folkeskolen.Hvilke økonomiske konsekvenser ville det have for kommunerne, hvisman indførte tysk som andet obligatoriske fremmedsprog i folkeskolenfra sjette klasse? Spørgsmålet forudsætter, at valgfriheden mellem tysk ogfransk ophører, hvorved der kan frigøres resurser, og at fransk bliver til-budsfag fra ottende klasse.”Svar:Spørgsmålet forstås således, at tysk skal være obligatorisk for eleverne i6.-9. klasse, og at fransk skal være tilbudsfag i 8.-9. klasse. Ved besvarel-sen af spørgsmålet er der taget udgangspunkt i en generel gennemsnits-betragtning for folkeskolens almindelige klasser, og at en styrkelse affremmedsprog sker ved en generel timeforøgelse i folkeskolen og ikkeved omprioritering af timetildelingen til de enkelte fag inden for enuændret samlet timetalsramme, jf. også min besvarelse af spørgsmål 67og 68 den 13. marts 2012.I folkeskolen er tysk i dag tilbudsfag i 7., 8. og 9. klasse med et vejleden-de årligt timetal på henholdsvis 90, 120 og 120. Skolerne kan som al-ternativ hertil tilbyde fransk, så eleverne kan vælge mellem de to fag. Derforeligger ikke oplysninger om antallet af tysk- og franskhold, men påbaggrund af oplysninger om antallet af standpunktskarakterer i fageneantages det, at ca. 80 pct. af eleverne modtager tysk og ca. 9 pct. fransk.Der kan ikke umiddelbart påregnes mindreudgifter ved at ophæve ele-vernes valgfrihed mellem de to fag, idet skolerne kun er forpligtet til attilbyde fransk som alternativ til tysk, dvs. at de to fag samlet set ikke ud-løser flere hold end antallet af klasser på de pågældende klassetrin. Ele-

2ver, der i dag har begge fag, vil som udgangspunkt have det ene somvalgfag.Hvis tysk skal være obligatorisk for eleverne fra 6. klasse, og fransk ikkeskal tilbydes som alternativ, vil merudgiften blive ca. 250 mio. kr., idetdet forudsættes, at timetallet på 6.-9. klassetrin udgør henholdsvis 90, 90,120 og 120, og at antallet af tyskhold forøges svarende til de ca. 11 pct. afeleverne, der i dag ikke har et af de to fag. Herved er også forudsat, atdet overalt er muligt at etablere optimale holdstørrelser. I det omfangdenne forudsætning ikke holder, dvs. at antallet af fransk- og tyskholdfaktisk svarer til antallet af klasser på 7.-9. klassetrin, vil udgiften blivebegrænset til de ekstra 90 timer i 6. klasse, dvs. til ca. 180 mio. kr.Skal fransk være tilbudsfag på 8. og 9. klassetrin ved siden af det obliga-toriske fag tysk, vil merudgifterne først og fremmest afhænge af, hvormange elever der vil vælge faget, og om det er muligt at vælge faget på ennaboskole, så der alle steder kan etableres hensigtsmæssige holdstørrel-ser. Antages det, at 25 pct. vælger faget, og at timetallet er 120 på beggeklassetrin, bliver udgiften under forudsætning af etablering af optimaleholdstørrelser knap 120 mio. kr.Det tilføjes, at et forslag om at indføre fransk som tilbudsfag ved siden aftysk kan give kommunerne problemer med at rekruttere lærere med denødvendige kvalifikationer, og at et sådant forslag derfor også vil kunnemedføre merudgifter til efteruddannelse. Der er ovenfor ikke taget højdefor afledte merudgifter i frie grundskoler, og der er set bort fra merudgif-ter til undervisning i specialklasser, da det aktuelle timeomfang i frem-medsprog ikke kendes. Men fag, der er obligatoriske for eleverne i folke-skolen, vil også være det for elever, der i øvrigt modtager undervisning isegregerede specialundervisningstilbud.