BUU, Alm.del - 2011-12 - Endeligt svar på spørgsmål 118: MFU spm. om forskellen på reglerne om forældrebetaling i henholdsvis en skolefritidsordning (SFO), jf. folkeskoleloven og et fritidshjem, jf. dagtilbudsloven, til børne- og undervisningsministeren

Svar på spørgsmål 118 (Alm. del)I brev af 9. maj 2012 har udvalget efter ønske fra ikkemedlem af udvalget(MFU) Anne-Mette Winther Christiansen (V) stillet mig følgendespørgsmål:Spørgsmål 118:”Vil ministeren redegøre for forskellen på reglerne om forældrebetaling ihenholdsvis en skolefritidsordning (SFO), jf. folkeskoleloven og et fri-tidshjem, jf. dagtilbudsloven, herunder redegøre for baggrunden for reg-lernes eksistens og forskellighed?”Svar:Den afgørende forskel mellem skolefritidsordninger og fritidshjem er, aten skolefritidsordning er en del af den enkelte folkeskoles virksomhed,mens et fritidshjem er en særskilt institution med egen leder og egenforældrebestyrelse.Dertil kommer, at dagtilbudsloven har fastsat et loft for forældrebetalin-gen på fritidshjem. Det er på 30 pct. af de gennemsnitlige kommunaleudgifter pr. fritidshjemsplads i kommunen. Der har ikke været traditionfor, at takstfastsættelsen af forældrebetalingen for skolefritidsordningerreguleres centralt, og det har heller ikke været nødvendigt. I Undervis-ningsministeriets vejledning for skolefritidsordninger var der indtil 1999en henstilling om, at kommunerne ved fastsættelsen af betalingens stør-relse skulle tage hensyn til størrelsen af forældrebetalingen ved sammen-lignelige tilbud, dvs. den betaling, der opkræves for en fritidshjemsplads.Denne henstilling blev fjernet i forbindelse med kommuneforhandlin-gerne om kommunernes økonomi for 1999.Lige siden det i 1984 blev muligt at oprette skolefritidsordninger efterfolkeskoleloven, har det været hensigten, at kommunerne skulle kunnevælge mellem at oprette fritidshjem og skolefritidsordninger og såledesoprette tilbud, der i størst muligt omfang stemmer overens med de lokale

2ønsker og behov. I nogle tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt medskolefritidsordning under skolens ledelse, i andre tilfælde vil man fore-trække fritidshjem med særskilt ledelse. Kommunerne bør have beggemuligheder, således at man kommunalt kan vælge den betalingsstrukturfor kommunens fritidsordninger, der passer bedst til de lokale ønsker ogbehov.Regeringen ser ingen grund til at indsnævre kommunernes handlerumved at indføre identiske betalingsregler for de to typer af fritidsordninger.