Samrådsspørgsmål Q

”Vil beskæftigelsesministeren og social- og integrationsmi-nisteren redegøre for, hvad regeringen forstår ved begrebet”krævementalitet”, og hvilke konkrete initiativer regeringenagter at tage for at gøre op med den omtalte krævementali-tet?”

Samrådsspørgsmål S:

”Vil beskæftigelsesministeren og social- og integrationsmi-nisteren redegøre for, hvilke konkrete initiativer regeringenagter at tage for, at det altid kan betale sig at arbejde, jf. so-cial- og integrationsministerens udtalelser til pressen den 30.november 2011?”

Samrådsspørgsmål T:

”Vil beskæftigelsesministeren og social- og integrationsmi-nisteren redegøre for, om regeringens varslede opgør medkrævementaliteten og social- og integrationsministerens ud-talelser om at det altid skal kunne betale sig at arbejde bety-der, at regeringen nu vil trække lovforslagene om afskaffelseaf kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og starthjælpen til-bage, når de omtalte lovændringer netop vil betyde, at det foren stor gruppe mennesker ikke længere vil kunne betale sigat arbejde?”

Samrådsspørgsmål U:

”Vil beskæftigelsesministeren og social- og integrationsmi-nisteren redegøre for om afskaffelsen af kontanthjælpsloftet,

Svar:

Tak til social- og integrationsministeren. Jeg vil (i lighedmed Karen Hækkerup) besvare de fire spørgsmål fra Be-skæftigelsesudvalget under et, da de vedrører den sammeproblemstilling.Efter min opfattelse skal beskæftigelsespolitikken hjælpefolk i arbejde og ikke skabe fattigdom.Den tidligere borgerlige regering troede, at de ved at indførelavere ydelser kunne få en masse mennesker i arbejde ogvæk fra den offentlige forsørgelse.Men efter 10 år er der fortsat trekvart million mennesker, derlever på overførselsindkomster.Det har haft mange negative konsekvenser for de mennesker,der blev omfattet af de nedsatte ydelser. Og starthjælpen harskabt reel fattigdom med store konsekvenser - ikke mindstfor børnene.Men det som jeg synes, er det allerværste er, at der er men-nesker, der har levet på kontanthjælp i 10, 15 eller 20 år.Derfor vil vi se på problemstillingen den anden vej rundt.Regeringen vil afskaffe kontanthjælpsloftet, starthjælpen og225-timersreglen, men vi vil sætte noget i stedet. Vi skalsørge for, at unge ikke kommer ind i kontanthjælpssystemet.Og så skal vi sikre, at dem, der er på kontanthjælp, står tilrådighed. Dem der har alvorlige helbredsmæssige og socialeproblemer skal vi give en helhedsorienteret hjælp, så de kankomme nærmere arbejdsmarkedet.

Det er en kæmpemæssig udfordring, vi står overfor. Hvis viskal løse den, skal der laves reformer på en lang række om-råder. Og det går regeringen nu i gang med.I det nye år går vi i gang med at lave en kontanthjælpsre-form.En reform, der skal bygge på det velkendte princip om ret ogpligt. De ledige skal stå til rådighed for arbejde og arbejdefor deres kontanthjælp. Hvis de ikke står til rådighed, så bli-ver hjælpen stoppet.Og for de unge mellem 18 og 30 år, så er det vigtigste at fåsig en uddannelse. Derfor vil vi lave en uddannelsesret og -pligt for kontanthjælpsmodtagere under 30 år. De skal i gangmed en uddannelse, så vi kan klæde dem på til de udfordrin-ger, de møder på arbejdsmarkedet.Men samtidig må de enkelte kunne forvente, at der bliver ta-get hånd om dem med en ordentlig forsørgelse, hvis de er såuheldige at stå uden arbejde - og de skal også kunne forventeat få hjælp til at komme i gang igen.Jeg er ganske klar over, at mange er henvist til kontanthjælpfordi deres helbredsproblemer gør, at de vil have svært vedat få og fastholde et almindeligt arbejde. Det er også givet, atnogle kan gemme sig bag en diagnose, hvis de er nervøsefor, om de nu også kan klare en dagligdag med arbejde påfuld tid. Derfor skal der tages hånd om disse grupper på denrigtige måde, så de bliver rustet til at komme videre.Og sagsbehandlerne skal være klar til at tage fat om dem,som går og putter sig, og som godt kan komme ud – de skalud og afprøves i job, så det sikres, at de står til rådighed.

For hvordan kan det være, at folk har fået lov til at være påkontanthjælp i årevis - uden at der er nogle, der stiller kravtil dem eller prøver at hjælpe dem videre?Der er ingen tvivl om, at der er alt for mange, der får lov tilat være på passiv forsørgelse i alt for lange perioder af deresliv.Det synes jeg, vi har en fælles udfordring i at få ændret på.Først og fremmest ved at arbejde for, at unge mennesker sletikke kommer ind i kontanthjælpssystemet.Alt for mange unge mennesker på kontanthjælp står udenuddannelse og job. Derfor skal vi sætte systematisk ind, så viikke risikerer at tabe en hel generation af unge på gulvet. Ogvi skal ikke være bange for at stille krav.For andre i kontanthjælpssystemet er problemerne så massi-ve og afstanden til arbejdsmarkedet så stor, at vi må erkendeat et arbejde på almindelige vilkår aldrig vil blive aktuelt.Derfor håber jeg også, at vi i fællesskab kan få reformeretførtidspensions- og fleksjobordningerne. Reformer der skalforebygge tab af arbejdsevne og samtidig sikre et rummeligtarbejdsmarked for dem, der kun har en lille arbejdsevne ibehold.Det bliver ikke let. Det kræver som nævnt et stort og nød-vendigt reformarbejde.Og det er ikke et arbejde, som vi i regeringen kan gøre alene.Jeg forventer, at kommuner og arbejdsmarkedets parter vilbidrage. Men jeg håber også, at vi kan samle partierne om enkonstruktiv dialog, så vi sammen kan få løst denne sam-fundsudfordring.